Extra Christum nulla salus<\/strong><\/p>\n Jeg tror n\u00e6sten ikke jeg v\u00e9d af noget, der er mere velg\u00f8rende, n\u00e5r det kommer til stykket. Og nogle af de bedste minder overhovedet fra min studietid er uden tvivl udgjort af de aftner, hvor jeg boede i Indre By mellem Rundet\u00e5rn og Domkirken, og i ly af m\u00f8rket bev\u00e6gede mig ned langs de sommervarme mure i Store Kannikestr\u00e6de, op ad K\u00f8bmagergade og om hj\u00f8rnet ad Klareboderne for at m\u00f8des med mine studiekammerater og diskutere teologi i det dunkle, indesluttet af de livmoderfarvede v\u00e6gge og indhyllet i r\u00f8gen fra tusind cigaretter og det svage, gyldne lys fra nogle f\u00e5 stearinlys p\u00e5 Bo-Bi Bar.<\/p>\n Derinde \u2013\u00a0og i d\u00e9n sammenh\u00e6ng \u2013 har jeg tilbragt nogle af mit livs bedste og vigtigste stunder, for den natlige samtale kan et eller andet, som ingen andre samtaler kan. D\u00e9r i mulmet er der nemlig b\u00e5de tid til og mulighed for, at man kan tale alvorligt sammen p\u00e5 den gode m\u00e5de og uden at skulle bekymre sig om hverdagens genvordigheder og g\u00f8rem\u00e5l og den sol, der is\u00e6r p\u00e5 denne tid af \u00e5ret kan virke s\u00e5 frygteligt afsl\u00f8rende. Enhver, der har siddet i venners lag s\u00e5dan en aften, eller som i sin ungdom har \u00e5bnet d\u00f8ren for en elsker ved midnatstide, eller som har tilbragt \u00e9n af de n\u00e6tter med sin udk\u00e5rne, hvor natten ruller sine verdner frem og ordene ligesom bare tager hinanden, vil vide, hvad jeg taler om. Og det h\u00e5ber jeg inderligt, at I alle sammen g\u00f8r, for den natlige samtale og den fryd, den kan f\u00f8re med sig, den har alle mennesker fortjent at v\u00e6re fortrolig med.<\/p>\n S\u00e5 det er et glimrende tidspunkt, han har valgt, den gode Nikodemus, til at ops\u00f8ge Vorherre og f\u00e5 afklaring p\u00e5 nogle af alle de sp\u00f8rgsm\u00e5l, han har. For Nikodemus kommer n\u00e6ppe til ham helt tilf\u00e6ldigt for at f\u00e5 sig uforpligtende snak om dit og dat over en kold bajer, men som repr\u00e6sentant for den officielle j\u00f8dedom (han er medlem af j\u00f8dernes r\u00e5d, hedder det) \u2013 for den herskende verdensopfattelse, kunne vi sige \u2013\u00a0for at udveksle synspunkter med ham og danne sig et overblik over, hvem<\/em> Jesus i grunden er. Han kommer for at sp\u00f8rge til Guds rige, til frelsen (det er det samme), og om, hvordan man f\u00e5r del i den. Han kommer for at sp\u00f8rge til hans religion og moral, hans teori og praksis, hans livsanskuelse og livsf\u00f8relse, om man vil. M\u00e5ske, n\u00e5r alt kommer til alt for at f\u00e5 at vide, hvad han selv kan g\u00f8re og forvente at f\u00e5 igen og s\u00e5 tage stilling til, om det er noget, han kan og vil indlade sig med. \u201dVi v\u00e9d,\u201d siger han til Jesus, \u201dat du er en l\u00e6rer, der er kommet fra Gud.\u201d Men inden han n\u00e5r videre \u2013\u00a0man kan n\u00e6sten se det for sig, hvordan hans l\u00e6ber allerede har formet sig til at udtale det afg\u00f8rende \u201dmen!\u201d \u2013 da afbryder Vorherre ham og siger til ham, at den, der ikke bliver f\u00f8dt p\u00e5 ny, ikke kan se Guds rige.<\/p>\n Der r\u00f8g den samtale, og d\u00e9t lyder jo i \u00f8vrigt fuldkommen afsindigt, d\u00e9r m\u00e5 vi give Nikodemus ret. For ja, hvordan kan et menneske f\u00f8des, n\u00e5r det er gammelt? Man er som man er, det kan ikke laves om; man er som man er og det er godt nok. Eller hvad? For er der, n\u00e5r alt kommer til alt, ikke noget om alt d\u00e9t med religion og moral, teori og praksis, livsanskuelse og livsf\u00f8relse, om d\u00e9t med hvad man selv kan g\u00f8re og s\u00e5 forvente at f\u00e5 igen?<\/p>\n Jeg tror ikke, at d\u00e9n tanke ligger nogen af os s\u00e6rligt fjernt; det g\u00f8r den i hvert fald ikke for mig. Jeg vil jo allerhelst tro om mig selv og mine medmennesker \u2013 is\u00e6r de af dem, som jeg godt kan lide! \u2013 at jeg og vi p\u00e5 bunden og helt grundl\u00e6ggende nok er gode og ordentlige mennesker, og der hersker i tiden en ret udpr\u00e6get forestilling om, at hvis blot vi mennesker fik lov til \u2013 eller gad \u2013\u00a0at udleve og selv og \u201dudnytte\u201d vores fulde potentiale, som det hedder, s\u00e5 ville verden simpelthen blive et b\u00e5de dejligere og hyggeligere sted at v\u00e6re for os alle sammen. Og dertil beh\u00f8ver vi jo strengt taget hverken Gud eller genf\u00f8dsel eller noget som helst. S\u00e5 l\u00e6nge, vi lytter til vores mavefornemmelser og s\u00f8rger for at v\u00e6re nogenlunde ordentlige mod andre \u2013 i hvert fald, n\u00e5r vi har tid og overskud til det \u2013\u00a0s\u00e5 er betingelserne vel skabt for noget, der kunne tage sig ud som et Paradis p\u00e5 jord.<\/p>\n D\u00e9n opfattelse er \u2013 m\u00e5ske naturligt nok? \u2013\u00a0ogs\u00e5 lige s\u00e5 langsomt ogs\u00e5 ved at snige sig ind i kirken, i hvert fald i dele af den, og p\u00e5 Frederiksberg har man s\u00e5ledes f\u00e5et biskoppens tilladelse til at anvende et nyt d\u00e5bsritual, hvor det i introduktionen til det hedder: \u201dDet teologiske udgangspunkt er, at d\u00e5ben er en frelsesvej, men ikke den eneste frelsesvej.\u201d Det er ikke til at vide, hvilke andre frelsesveje, de har i baglommen p\u00e5 Frederiksberg, og som de endnu ikke har villet r\u00f8be for os andre. Men til b\u00e5de dem og til Nikodemus og til alle os andre siger Vorherre i dag:<\/p>\n Den, der ikke bliver f\u00f8dt af vand og \u00e5nd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det der er f\u00f8dt af k\u00f8det, er k\u00f8d: hvad der er frygt og sorg, det er frygt og sorg. Hvad der er mistillid og vantro, det er mistillid og vantro. Hvad der er lidelse og d\u00f8d, det er lidelse og d\u00f8d. Hvis der skal blive noget ud af det, s\u00e5 m\u00e5 Gud gribe ind: d\u00e9t, der er f\u00f8dt af \u00c5nden, er \u00e5nd.<\/p>\n Og det er jo netop den nye f\u00f8dsel, som Vorherre taler om, og som vi gennemlever i d\u00e5ben. D\u00e9r griber Gud ind og tager os som dem, vi i virkeligheden er; som dem, der ikke af os selv kan hverken se eller komme ind i Guds rige, d\u00e9r griber Gud ind og tager hele vores liv, som det i virkeligheden er og g\u00f8r det nyt; g\u00f8r os til nye mennesker. Gud g\u00f8r os fortabte syndere, som vi bekendte det i gudstjenestens begyndelse, til sine b\u00f8rn og sig selv til vores fremtid, s\u00e5 at vores liv ikke l\u00e6ngere skal afh\u00e6nge af os selv: vores<\/em> religion og moral; vores <\/em>teori og praksis; vores<\/em> livsanskuelse og livsf\u00f8relse, men helt og holdent af Gud.<\/p>\n Og naturligvis kan Gud g\u00f8re og frelse lige pr\u00e6cis, som Gud vil. Alt er muligt for Gud, men sikkert er det, at frelsen aldrig g\u00e5r uden om Kristus. \u201dIngen kommer til Faderen uden ved mig,\u201d siger Vorherre selv. Og i d\u00e5ben bliver det sagt s\u00e5 h\u00f8jt og tydeligt, at der ikke skal herske nogen tvivl om det; at vi d\u00e9r virkelig bliver Guds b\u00f8rn, og at Gud d\u00e9r lover os at v\u00e6re med os indtil verdens ende, som vi har h\u00f8rt det i ordet om Jesus Kristus. I d\u00e5ben ruller Gud selv den verden frem til os, hvor virkeligheden ikke er, at vi er overladte til os selv, men vi altid og overalt er i Guds varet\u00e6gt.<\/p>\n Og det er klart, at verden hverken bliver et dejligere eller hyggeligere sted at v\u00e6re af d\u00e9n grund, ligesom der ikke kommer noget Paradis p\u00e5 jord ud af det. Det kan enhver jo konstatere s\u00e5 let som ingenting. Men i troen p\u00e5, at vi virkelig er Guds b\u00f8rn, s\u00e5 kan vi jo ogs\u00e5 m\u00f8de verden som den er, med alt, hvad den rummer, ogs\u00e5 af frygt og sorg, mistillid og vantro, lidelse og d\u00f8d. Som frie mennesker og i h\u00e5bet til, at vi i vores d\u00e5b er blevet ul\u00f8seligt bundet \u2013 ikke af, men til<\/em> den Gud, der har \u00e5benbaret hele sig selv som k\u00e6rlighed og os, som dem Gud elsker, i Jesus Kristus med alt, hvad det navn betyder, s\u00e5 at Guds rige allerede nu i troen og h\u00e5bet ligger lige for f\u00f8dderne af os. For ligesom Moses oph\u00f8jede slangen i \u00f8rkenen, s\u00e5dan har Gud h\u00f8jt oph\u00f8jet S\u00f8nnen for at han, med sit liv, sin d\u00f8d og sin opstandelse, skal oph\u00f8je os.<\/p>\n Amen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Trinitatis | 04.06.2023 | Johannes 3,1-15 | Mikkel Tode Raahauge | Extra Christum nulla salus Jeg tror n\u00e6sten ikke jeg v\u00e9d af noget, der er mere velg\u00f8rende, n\u00e5r det kommer til stykket. Og nogle af de bedste minder overhovedet fra min studietid er uden tvivl udgjort af de aftner, hvor jeg boede i Indre By […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18256,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,223,349,851,3,109,395],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18255","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-3-chapter-3-johannes","category-kasus","category-mikkel-tode-raahauge","category-nt","category-predigten","category-trinitatis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18255","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18255"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18255\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18257,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18255\/revisions\/18257"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18256"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18255"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18255"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18255"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18255"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18255"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18255"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18255"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}