Historien om de to fortabte og en befrier<\/strong><\/p>\n Fredag aften er tit s\u00e5dan en aften, hvor man dumper ned i sofaen. Det sidste arbejde skal lige g\u00f8res, og s\u00e5 lander man foran en film. Kender I det, eller er det bare mig? Filmen er som regel allerede begyndt, og man mangler b\u00e5de titlen og de f\u00f8rste ti minutter. Alt det, der plejer at give et hint om, hvor det hele ender. Tomrummet m\u00e5 man s\u00e5 selv fylde ud, og langsomt hitter man ud af bi- og hovedpersonerne, og hvad historien g\u00e5r ud p\u00e5. Reglen er jo, at alt, hvad der sker, har noget med helheden at g\u00f8re og den slutning, der skal binde det hel sammen. Man kan n\u00e6sten ikke lade v\u00e6re med at tro, at livet er som i en film med et klart plot. Alle detaljer f\u00f8rer til det endelige m\u00e5l, det er en rar tanke, men er den sand? Ikke for de to personer i evangeliet og m\u00e5ske heller ikke for os andre, det skal vi se p\u00e5 nu.<\/p>\n Ser vi evangeliet som en film, handler det om hovedpersonen, den rige, ja jeg ved ikke, hvad han hedder, m\u00e5ske fordi evangeliet vil have mig til at t\u00e6nke, at det er mig. Den rige er den person, hvis liv er en fest, og som kan kl\u00e6de sig i purpur og fint linned. Han har en fest og ved m\u00e5ske ikke hvem, der ligger ved hans port. Nemlig den anden, den fattige, som vi til geng\u00e6ld godt ved, hvad hedder; nemlig Lazarus, som er klam og ul\u00e6kker, spiser madrester og lader hunde slikke p\u00e5 sine s\u00e5r.<\/p>\n Evangeliet lander os midt i forl\u00f8bet, ligesom det sker med en fredagsfilm. S\u00e5 vi m\u00e5 selv g\u00e6tte p\u00e5, hvad der har f\u00f8rt til de to m\u00e6nds sk\u00e6bne. M\u00e5ske har Lazarus selv v\u00e6ret skyld i sin ulykke, mens den rige har fortjent den velstand, der fors\u00f8der hans liv. Lige meget hvad den rige har gjort, m\u00e5 der jo v\u00e6re nogen, der har sat pris p\u00e5 det, han gjorde, s\u00e5 de har gjort ham rig, ogs\u00e5 selv om han har pr\u00f8vesmagt kattemad p\u00e5 sin egen tv-kanal, eller hvad man nu kan blive rig p\u00e5 i dag.<\/p>\n Det eneste de to m\u00e6nd har tilf\u00e6lles er, at de er mennesker, der sandelig skal d\u00f8 og det g\u00f8r de s\u00e5. F\u00f8rst Lazarus selvf\u00f8lgelig, der af en engel bliver f\u00f8rt til Abraham og s\u00e5 den rige, der lander i d\u00f8dsriget. Der er ikke rigtig nogen logik i, at de p\u00e5 en m\u00e5de bytter plads i himlen, og det kan m\u00e5ske f\u00e5 os til at t\u00e6nke p\u00e5, om der var en logik i deres status p\u00e5 jorden. Alt jordisk vil selvf\u00f8lgelig fastholde, at der er forskel p\u00e5 folk, og derfor n\u00e5r nogen l\u00e6ngere end andre. Den himmelske logik fastholder derimod, at der egentlig ikke er forskel p\u00e5 folk, og m\u00e5ske derfor kommer der en udligning med den gode del som Lazarus nu f\u00e5r i himlen. De to f\u00e5r ikke et valg, ikke engang den rige mands br\u00f8dre f\u00e5r lov at v\u00e6lge, hvorn\u00e5r de vil have deres gode del.<\/p>\n Var vi blevet spurgt i starten, hvem vil du v\u00e6re, havde de fleste jo nok taget den rige, men nu hvor det hele vendes p\u00e5 hovedet, havde de fleste nok valgt Lazarus. Fra hans perspektiv i gulvh\u00f8jde er der noget suspekt over rigdom. Og lad mig derfor bare sp\u00f8rge: Er du aldrig blevet anf\u00e6gtet af verdens uretf\u00e6rdighed, \u00f8dselhed eller bare af at nogle kan f\u00e5 s\u00e5 mange penge for at spise kattemad p\u00e5 deres egen tv-kanal? Er det klogt eller overhovedet retf\u00e6rdigt? Det er et moderne sp\u00f8rgsm\u00e5l, for j\u00f8derne p\u00e5 Jesu tid ser velstand som Guds velsignelse, mens vi i dag t\u00e6nker, at de rige har snydt sig til velstanden. Tanken kommer m\u00e5ske herfra og fra alle de andre historier, evangelierne bringer om rige, der ikke vil dele.<\/p>\n Sp\u00f8rger I mig: Hvem af de to vil du helst v\u00e6re<\/em>?<\/p>\n Er mit svar til jer: ingen af dem, hverken en rige mand, der ikke har blik for verden omkring ham eller Lazarus, der har mistet al anst\u00e6ndighed og kontrol og ikke engang orker at vifte hundene v\u00e6k. Det eneste Lazarus forventeligt form\u00e5r er det umulige at ligge i gulvh\u00f8jde og se ned p\u00e5 alt omkring sig. De er begge to utiltalende og selvoptagede. Jeg tror ikke engang, jeg gider at bruge mere krudt p\u00e5 dem i min pr\u00e6diken. De kan blive i deres l\u00e5ste situation, s\u00e5 m\u00e5 vi se hvem, der kommer forbi d\u00f8dsriget og ser til de to.<\/p>\n For der er faktisk kun \u00e9n, jeg kan komme i tanke om, der gider de to ynkelige mennesker. Traditionen siger, at Jesus pr\u00e6dikede i d\u00f8dsriget netop for at l\u00f8se den l\u00e5ste situation, han gad faktisk ogs\u00e5 de to selvoptagede m\u00e6nd.<\/p>\n En god film slutter med, at vi stadig sidder i sofaen og kun har v\u00e6ret vidne til noget, og s\u00e5dan efterlader evangeliet os ogs\u00e5, nemlig med mulighed for at g\u00f8re noget andet end de to. Evangeliet siger til de af jer, der valgte at v\u00e6re den rige mand: Lazarus ligger for pokker ved din port, du m\u00e5 da g\u00f8re noget i stedet for at feste inde i dit hus. Og til de af jer, der var Lazarus: Se lige at f\u00e5 den hund v\u00e6k i det mindste og rejs dig op og tag dig sammen[1]<\/a>. Faktisk kan de to m\u00e6nds karaktertr\u00e6k v\u00e6re inde i det samme menneske, for n\u00e5r vi er ovenp\u00e5, tror vi, at vi har fortjent vores velstand, og at det bare bliver ved, for vi er s\u00e5 fantastiske. Og n\u00e5r vi er nede, bliver vi passive og t\u00e6nker det hele kan v\u00e6re lige meget, der er ikke noget, der skyldes mig alligevel. Begge positioner g\u00f8r os selvtilstr\u00e6kkelige og f\u00e5r os ikke til at r\u00e6kke ud, som jeg tror evangeliet vil have os til.<\/p>\n Pr\u00e6diken begyndte med, at vi lander i sofaen til en film, som vi langsomt fandt ud af plottet i. Alt f\u00e5r efterh\u00e5nden noget med plottet at g\u00f8re, og vi stillede os selv sp\u00f8rgsm\u00e5let, om vi fejlagtigt kommer til at se livet p\u00e5 samme m\u00e5de med en \u00e5rsagssammenh\u00e6ng? Det er der ikke i det egentlige liv eller i den n\u00e5de, som Jesus r\u00e6kker os. Selvom vi bliver som de to i evangeliet, s\u00e5 bliver vi tilbudt n\u00e5den alligevel.<\/p>\n Vi er ved at v\u00e6re n\u00e5et til slutningen, og vi kan m\u00e5ske begynde at g\u00e6tte titlen p\u00e5 evangeliet, mit bud er: Historien om de to fortabte og en befrier. <\/em>For n\u00e5den er ikke vores og er derfor ikke en del af plottet, men den mulighed br\u00f8drene ikke fik af ham, der kom tilbage fra d\u00f8dsriget, efter han havde talt med de to. Vores tro er derfor ikke p\u00e5 os selv og vores plot, men p\u00e5 Jesus, der st\u00e5r uden for plottet, s\u00e5 derfor tror jeg, det ender godt for de to og for os. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/p>\n Paarup kirke<\/p>\n lrl(at)km.dk<\/p>\n —<\/p>\n