Har vi for travlt med hvert vores? Er vi s\u00e5 optaget af os selv, at vi ikke h\u00f8rer at der kaldes p\u00e5 os? Evangeliet om det store g\u00e6stebud rammer et \u00f8mt punkt i de fleste af os, og if\u00f8lge evangelisten Lukas et punkt der burde v\u00e6re meget mere \u00f8mt, men som er i fare for at blive h\u00e5rdt og lukke sig. Evangeliet vil have os til at l\u00f8fte blikket, \u00e5bne \u00f8jnene og lytte.<\/p>\n
Vi siger at tids\u00e5nden i dag er flygtig, at vi haster afsted og har alt for travlt med alt mellem himmel og jord, arbejdet, fritiden, sociale medier, TVserier, – forts\u00e6t selv. Vi siger at tiden accelererer, og at vi alle befinder os i en tilstand af udmattelse, stres og stadigt nye psykiske diagnoser. Evangeliet minder os om, at det \u00e5benbart altid har v\u00e6ret s\u00e5dan. Vi har altid v\u00e6ret s\u00e5 optaget af os selv og vores egne opgaver, at vi uden samvittighedsnag undlader at honorere en invitation. Historien melder end ikke om afbud. G\u00e6sterne bliver bare v\u00e6k, de har vigtigere ting at g\u00f8re, de kunne nu godt lige have sendt en sms. Man kunne n\u00e6sten fristes til at drage en parallel til kirkelivet, hvor klokkerne kalder hele K\u00f8benhavn til gudstjeneste, og hvor mange er vi samlet her i vores bydel p\u00e5 \u00d8sterbro? 100? Knap \u00e9n procent? Som dengang har alle gang i noget og gode grunde til ikke at g\u00e5 i kirke.<\/p>\n
S\u00f8ndagens fort\u00e6lling er en slags tilstandsrapport. Vi tager livet for givet. Festen er dog invitationen til at fejre det liv vi har f\u00e5et, en anledning til at stoppe op og g\u00f8re status, at reflektere over livet. \u00c6re vores familiemedlem, ven og kollega. Festen b\u00e6rer den ydmyghed i sig, at n\u00e5r livet lykkes, s\u00e5 er vi bevidst om at vi har f\u00e5et det hele for\u00e6ret. I skabelsens og evighedens perspektiv ejer vi intet, men er i f\u00e6llesskab en kort stund forvaltere af livet. I det lys kan intet tages for givet, men kalder p\u00e5 vores ydmyghed og lydh\u00f8rhed overfor vores omverden.<\/p>\n
Det er et gennemg\u00e5ende motiv i Lukasevangeliet at ingen rigtig forst\u00e5r Guds vilje, som Jesus ellers pr\u00f8ver at formidle igennem ord og handlinger med b\u00e5de lignelser og mirakler. Jesus\u2019 guddommelige magt folder sig ud foran \u00f8jnene p\u00e5 folk, men de hverken ser eller h\u00f8rer det. De er optaget af deres eget. Ingen erkender Guds vilje af sig selv, heller ikke n\u00e5r Guds vilje er sk\u00e5ret i pap og b\u00f8jet i neon lige foran \u00f8jnene af os.<\/p>\n
Det er en vigtig pointe i evangeliet, at budskabet ikke er m\u00f8ntet p\u00e5 en s\u00e6rlig udvalgt skare i et lokalt geografisk omr\u00e5de. Ingen har s\u00e6rlige foruds\u00e6tninger for at h\u00f8re og se, her st\u00e5r alle lige. Der sker i evangeliet en demokratisering af Guds n\u00e5de, eller sagt teologisk, Guds kald viser sig at v\u00e6re universelt og rummer budskabet om, at Gudsriget er \u00e5bent for enhver. Ikke kun \u00e9t folk, \u00e9n nation, \u00e9n kirke, men for alle.<\/p>\n
Det h\u00e6nder at menighedsr\u00e5det f\u00e5r en klage over at kirkeklokkerne generer bydelens morgens\u00f8vn. B\u00e5de n\u00e5r klokkerne ringer solen op og ned og minder os om at vi g\u00e5r en ny dag i m\u00f8de med Guds n\u00e5de og slutter den af med tak for det der blev os til del, og n\u00e5r klokkerne kalder til gudstjeneste. For det er pr\u00e6cis det de skal, genere os, v\u00e6kke os, f\u00e5 os til at v\u00e5gne og svare p\u00e5 Jesus\u2019 kald: \u2019Herre, der stadig plads! S\u00e5 g\u00e5 ud p\u00e5 vejene og pladserne og n\u00f8d dem til at komme, s\u00e5 mit hus kan blive fyldt.\u2019 Det som Jesus her sigter p\u00e5, er n\u00e6ppe et almindeligt hus, men et billede p\u00e5 himmeriget. Vel at m\u00e6rke et himmerige, hvis udstr\u00e6kning g\u00e5r ud i alle verdenshj\u00f8rner og som rummer enhver der reagerer p\u00e5 invitationen. I lignelsen er det de fattige, syge og udst\u00f8dte. Det er med andre ord alle, og ingen kan tage sin plads for givet, men omvendt er barmhjertigheden og n\u00e5den i Guds hus gr\u00e6nsel\u00f8s.<\/p>\n
Jesus anstrenger sig for at f\u00e5 alle med, og han er s\u00e6rligt udfordret af faris\u00e6erne. Faris\u00e6erne var p\u00e5 Jesus\u2019 tid et rimeligt progressivt j\u00f8disk parti, der ville reformere den j\u00f8diske praksis og samarbejde med tidens herskere, Herodes og romerne, for at opn\u00e5 pragmatiske l\u00f8sninger.\u00a0 De var ikke vanvittige og firkantede, og ogs\u00e5 de havde en forventning om at Messias snart ville sig, og derfor var det dem afg\u00f8rende at g\u00f8re sig klar, f\u00f8re et ordentligt og moralsk liv og overholde lovene, fx buddet om at holde sabbatten hellig. Dette er den fjerde konflikt mellem faris\u00e6erne og Jesus om overholdelse af sabbatten, som Lukas gengiver. Noget kan tyde p\u00e5, at det for Jesus er vigtigt at f\u00e5 faris\u00e6erne overbevist, men samtidig ogs\u00e5 at hans budskab ikke alene er rettet mod hans landsm\u00e6nd, men er for alle. Ikke kun for de hellige der holder sig indenfor loven, men for alle syndere. For hvad tilsiger loven egentlig, er den til for at d\u00f8mme mennesker eller for at frelse dem? Scenerne her i evangeliet tyder p\u00e5 at loven er en anledning til at se forskellen mellem v\u00e6sentligt og uv\u00e6sentligt. Loven skal pege p\u00e5 det tjenestelige, men er i sig selv ingenting. Det g\u00e6lder lovens \u00e5nd, ikke dens bogstav. Det f\u00e5r vi udpeget i fort\u00e6llingen lige efter det store festm\u00e5ltid, hvor Jesus fort\u00e6ller, at hans disciple selv skal v\u00e6re som saltet. Det er mennesket selv der er i fokus, ikke loven eller omst\u00e6ndighederne. Jesus kald ang\u00e5r det enkelte menneske, og den m\u00e5de vi som mennesker virker sammen i f\u00e6llesskab. Vi skal v\u00e6re hinanden salt.<\/p>\n
Det h\u00e6nger godt sammen med m\u00e5ltidsscenen: Uden salt er maden smagl\u00f8s, uden g\u00e6ster om bordet er der intet f\u00e6llesskab. Disciplene og alle der kaldes indenfor i Gudsriget er hver is\u00e6r saltet der fuldender m\u00e5ltidet. Det er Jesus\u2019 tredje m\u00e5ltid med faris\u00e6ere. Det optager Jesus at f\u00e5 vendt sine landsm\u00e6nds opm\u00e6rksomhed mod lovens \u00e5nd fremfor at strande ved bogstaven. Det er n\u00e6sten r\u00f8rende som Jesus bliver ved med at tale til sine landsm\u00e6nd, faris\u00e6erne, og pr\u00f8ver at f\u00e5 dem til at forst\u00e5. Men ligesom disciplene forst\u00e5r de ikke noget. Alle er optaget af deres eget. Lige indtil korsf\u00e6stelsen, p\u00e5skemorgens opstandelse, den dramatiske himmelfart og \u00e5ndens komme til alle folkeslag p\u00e5 hele jorden. Det er en universel bev\u00e6gelse, det l\u00e6rer vi, men den er allerede i gang her i huset omkring bordet med faris\u00e6erne og de lovkyndige. Vi kender det fra n\u00e6stek\u00e6rlighedsbuddet der samler hele loven i \u00e9t bud, hvor k\u00e6rligheden er lovens salt. M\u00e5ltidet har en s\u00e5 fremtr\u00e6dende rolle i Lukasevangeliet, at mange bibelforskere i dag fremh\u00e6ver m\u00e5ltidet som Jesus\u2019 foretrukne billede, n\u00e5r han taler om Gudsriget. I m\u00e5ltidet har vi lod og del med alle ved bordet, ikke mindst med bordets v\u00e6rt, Jesus. M\u00e5ltidet handler om Gud og om menneskers delagtighed. Derfor slutter Jesus af med at sige: \u2019Ingen af de m\u00e6nd, som var indbudt, skal smage mit m\u00e5ltid\u2019, hvilket giver sig selv, da de ikke tog imod invitationen og blev v\u00e6k. Men det st\u00e5r ogs\u00e5 klart, at alle der tager imod invitationen, skal smage Jesus\u2019 m\u00e5ltid. M\u00e5ltidet er med andre ord billede p\u00e5 det evige liv, himmeriget, det der allerede var, er og som kommer, f\u00e6llesskabet i Kristus.<\/p>\n
N\u00e5r vi h\u00f8rer evangeliet p\u00e5 denne s\u00f8ndag, ogs\u00e5 der kom, s\u00e5 f\u00e5r vi at vide, at vi ikke skal tage livet for givet. Vi er inviteret til fest og tager del i m\u00e5ltidet og f\u00e5r lod og del i Gudsriget. Men det er ikke alt. For vi bliver ogs\u00e5 mindet om, at budskabet lyder i dag og til alle tider, at den der tager imod invitationen, har del i Gudsriget og skal m\u00e6rke tilgivelsens ord som et lettelsens suk. Ligesom Jesus blev til den bitre ende og ikke kastede h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen, s\u00e5dan skal ogs\u00e5 vi blive ved med at ringe med klokkerne og invitere ind til fest. Vi skal m\u00e5ske ogs\u00e5 g\u00e5 i rette med vores egen dovenskab og bekvemmelighed og n\u00f8de lidt flere til at komme. Ikke for vores egen skyld, men for Guds skyld. For Gud elsker ethvert af sine b\u00f8rn, og gl\u00e6der sig over enhver der kommer.<\/p>\n
Jesus\u2019 lignelser kan aldrig overs\u00e6ttes en til en, for de er pr\u00e6cis: billeder. Oftest billeder p\u00e5 himmeriget, som selv Guds s\u00f8n ikke kan tale om i direkte tale: Himmeriget ligner! Jeg kan ikke t\u00e6nke anderledes end at Jesus forkynder troen i billeder for at \u00e5bne budskabet for enhver af os der lytter, og samtidig for at undg\u00e5 at hans ord kan skrives ned p\u00e5 formler og regneark. Guds s\u00f8n vil ikke f\u00f8re regnskab over himmelen, men han vil \u00e5bne en d\u00f8r for alle os, som han kalder hjem. Jeg t\u00e6nker det er derfor hans advarsel er s\u00e5 streng: \u2019Ingen af de m\u00e6nd der var indbudt, skal smage mit m\u00e5ltid.\u2019 Tage del i m\u00e5ltidet kan man nu engang ikke, hvis man ikke tager imod invitationen og s\u00e6tter sig ved bordet.<\/p>\n
En l\u00e6rer, mentor og kollega fortalte engang at modsat andre evangeliske s\u00e5 pr\u00e6diker vi danskere altid over sakramenterne, d\u00e5ben og m\u00e5ltidet. Han har ret. Det g\u00e6lder da ogs\u00e5 i dag, hvor vi igen deler Herrens m\u00e5ltid, n\u00e5r vi inviteres til nadveren. Engang l\u00e6rte kirken, at kun den hellige og fromme m\u00e5tte g\u00e5 til alters efter at have skriftet og renset sig. Men evangelisk forst\u00e5et lyder budskabet i dag, at vi alle er inviteret med, ja \u2013 budskabet er vel n\u00e6rmest at husets herre gerne s\u00e5 at vi alle tog del i m\u00e5ltidet, om vi s\u00e5 skulle hentes, b\u00e6res og n\u00f8des op til herrens bord uanset hvor meget snavs og skidt der fulgte med. S\u00e5 vi alle f\u00e5r en forsmag p\u00e5 himmeriget, som Jesus \u00e5bner for alle der lytter og ser, trods vores tvivl og syndighed. Ja, m\u00e5ske fordi vi som tvivlende og syndige har brug for dette sted til at heles og m\u00e6rke et f\u00e6llesskab af en anden verden.<\/p>\n
Det n\u00e5derige er, at Jesus aldrig f\u00e6lder dom over os og efterlader os s\u00f8nderbrudte med en tilstandsrapport fyldt med k1ere, k2ere eller k3ere. Her i kirken bliver vi aldrig vurderet og prissat. Vi kommer her for at m\u00e6rke evighedens fylde. Den k\u00e6rlighed som vi ikke selv kan finde og opfylde, men som omslutter os herinde i Guds hus. Sammen hver for sig. Hver is\u00e6r f\u00e6lles i Guds fylde. Vi er her fordi vi h\u00f8rte Guds kald og kom. Hver gang rummer dette hus budskabet om en ny begyndelse, hvor vi ses og velsignes som den vi er, med alt vi er. Det er forvandlingens sted. Vi kan g\u00e5 herfra forsonede og forvandlede, trods utilstr\u00e6kkelighed og ufuldst\u00e6ndighed. Fordi vi ikke kun her i kirken, men i hele vores liv er i Guds h\u00e5nd. For Guds historie er vores historie, og af den grund er vores liv og historie allerede en del af Guds virkelighed, om vi ved det eller ej, om vi taget livet for givet eller ej.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/strong><\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/strong><\/p>\n Email: rn(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" At tage livet for givet| 2. s\u00f8ndag efter trinitatis | 18.06.2023 | Lk 14,16-24 | Rasmus N\u00f8jgaard | Har vi for travlt med hvert vores? Er vi s\u00e5 optaget af os selv, at vi ikke h\u00f8rer at der kaldes p\u00e5 os? Evangeliet om det store g\u00e6stebud rammer et \u00f8mt punkt i de fleste af os, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18318,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,409,157,853,108,111,413,349,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18316","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-2-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18316","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18316"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18316\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18319,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18316\/revisions\/18319"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18318"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18316"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18316"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18316"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18316"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18316"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18316"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18316"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}