{"id":18383,"date":"2023-06-29T11:24:18","date_gmt":"2023-06-29T09:24:18","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=18383"},"modified":"2023-06-29T11:24:18","modified_gmt":"2023-06-29T09:24:18","slug":"lukas-636-42","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-636-42\/","title":{"rendered":"Lukas 6,36-42"},"content":{"rendered":"

Splinten og bj\u00e6lken i vort eget \u00f8je |\u00a0<\/strong>4. s\u00f8ndag efter trinitatis | 02.07.2023 |\u00a0Lukas 6,36-42 |\u00a0Af Eva Holmegaard Larsen |<\/h3>\n

Spar dine formaninger! Hvordan skulle jeg folde mig uset ud \u2013 n\u00e5r den ganske lille splint, der altid bliver tilbage efter dig, lader hele min person hovne op til \u00e9n stor finger, der dunker?<\/em><\/p>\n

Det er altid godt at starte med Benny Andersen. Igen rammer han lige ind i det, vi taler om. Mon ikke han har haft Jesus og lignelsen om splinten og bj\u00e6lken i tankerne?<\/p>\n

Den lille split, der altid bliver tilbage efter dig. <\/em>Der er masser af splinter imellem os. Forn\u00e6rmelser, kritik og bebrejdelser. Der skal sommetider ikke s\u00e5 meget til. Et anklagende blik, en lille t\u00f8ven p\u00e5 et forkert sted. En tankel\u00f8s bem\u00e6rkning, usagte ord, en trykkende tavshed.<\/p>\n

I dag er der ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke ord, man skal passe p\u00e5 ikke at sige. Uanset konteksten er der ord, der s\u00e6tter sig som splinter i k\u00f8det og svulmer op som en bet\u00e6ndt finger. Risikoen for at komme til at st\u00f8de og s\u00e5re er p\u00e5 h\u00f8jeste alarmniveau. Komplimenter er et minefelt og flirte skal man bare holde sig fra.<\/p>\n

Og f\u00e5r man f\u00f8rst en bullen finger, kan man sidde og stirre sig fortabt p\u00e5 den \u2013 som en splint i \u00f8jet, der forvr\u00e6nger blikket, s\u00e5 man kun kan se andres fejl men aldrig sine egne.<\/p>\n

Det er det, evangeliet advarer imod. Tag den splint ud. Det er umuligt at se klart, n\u00e5r blikket er sl\u00f8ret af forurettelse og vrede, og n\u00e5r man f\u00f8ler sig ydmyget og misforst\u00e5et.<\/p>\n

Det g\u00e6lder b\u00e5de i det sm\u00e5 og i det store. Mange blodige krige udspiller sig mellem nationer, der kun ser bj\u00e6lken i den andens \u00f8je. T\u00e6nk p\u00e5 krigen mellem Rusland og Ukraine. Russernes \u2013 eller i hvert fald deres leder -ser sig selv som det store offer. Splinten i \u00f8jet er forf\u00e6rdelig bet\u00e6ndt, og det koster menneskeliv hver eneste dag.<\/p>\n

Ingen g\u00e5r uber\u00f8rt fra m\u00f8det med andre. Og vi kommer alle til at s\u00e6tte splinter i hinanden. Samtidig har vi ogs\u00e5 altid muligheden for at g\u00f8re det modsatte.<\/p>\n

\u201dV\u00e6r barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig\u201d, siger Jesus. Det er en mulighed, vi har, fordi vi er Gudskabte v\u00e6sener. Skabt med k\u00e6rlighedsevne. Skabt til at v\u00e6re k\u00e6rlige, tilgivende, gavmilde og givende. Vi har det i os. Det findes.<\/p>\n

H.C. Andersens har fortalt bl\u00e6ndende om splinten i \u00f8jet i sit ber\u00f8mte eventyr \u201dSnedronningen\u201d. Det er med dagens tekst sv\u00e6rt at komme uden om fort\u00e6llingen om drengen Kay, der f\u00e5r en usynlig troldsplint i \u00f8jet.<\/p>\n

Splinten stammer fra Dj\u00e6velens troldspejl. Og det er det spejl, der forvandler alt godt og smukt til noget forvr\u00e6nget og grimt. Alt hvad der f\u00f8r var smukt og godt, er nu latterligt og skabagtigt i Kays \u00f8jne.<\/p>\n

Og s\u00e5 kan vi begynde at opregne, hvor tit vi netop har en troldsplint i \u00f8jet \u2013 sommetider v\u00e5gner vi op til dage, hvor alt er forkert. Og hvor alle vi m\u00f8der er t\u00e5ber, der bare kommer i vejen. Og hvor vi hele dagen kun kan se alt det, der er i vejen med vores liv og med vores n\u00e6rmeste og med samfundet og med verden.<\/p>\n

Der er dage, hvor vi kun har blik for alt det vi aldrig f\u00e5r gjort, alt det der er for d\u00e5rligt, for kedeligt, forkert og for meget. Troldsplinten har i \u00f8vrigt fundet sit bedste sted at folde sig ud p\u00e5 de sociale medier.<\/p>\n

Og ligesom Kay i eventyret, kan vi ikke selv se troldsplinten, n\u00e5r vi har f\u00e5et den i \u00f8jet. For s\u00e5 kan man ikke se sig selv udefra. Vi kan kan ikke se bj\u00e6lken i vores eget \u00f8je \u2013 men sandelig godt splinten i sin broders. Og hvordan g\u00e5r det s\u00e5 med Kay? Han isolerer sig og kommer til at leve nedfrosset og alene i Snedronningens palads.<\/p>\n

En af pointerne i H.C. Andersens eventyr er, at det sete afh\u00e6nger af \u00f8jnene. P\u00e5 et billede af den franske maler Rene Magritte, ser man et k\u00e6mpestort \u00f8je. Billedet hedder \u201dDet falske spejl\u201d.<\/p>\n

\u00d8jet er himmelbl\u00e5t og malet s\u00e5dan, at man forbinder det bl\u00e5 med himlen, og der er drivende skyer inde i det bl\u00e5. \u00d8jet er bl\u00e5t, men pupillen er sort. \u00a0Og ikke bare sort, men kulsort – som et stort sort hul.<\/p>\n

Her i dette \u00f8je kan man ente spejle sig i et himmelbl\u00e5t lys, eller forsvinde i et sort hul og blive til ingenting. Hvad fort\u00e6ller Magrittes billede? Og hvorfor hedder det \u201dDet falske spejl\u201d?<\/p>\n

M\u00e5ske fordi det menneskelig \u00f8je ER et falsk spejl? Det kan b\u00e5de nedvurdere og overvurdere. I det menneskelige \u00f8je er der b\u00e5de anl\u00e6g for at se lyst og m\u00f8rkt p\u00e5 den, der spejler sig i det. Der er mulighed for b\u00e5de at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 meget mere, end man troede der var at se. Men der er ogs\u00e5 mulighed for at se mindre, end der er at se. Ja, m\u00e5ske slet ikke se noget.<\/p>\n

Det menneskelige \u00f8je kan se med k\u00e6rlighed og med d\u00e6moni. For det sete afh\u00e6nger af \u00f8jnene. Og \u00f8jnene afh\u00e6nger af det sind, eller den sj\u00e6l, der ser ud. \u00d8jnene afh\u00e6nger af den grundstemning, der er bag dem og som farver blikket.<\/p>\n

Det handler om, hvad der bor i den, der ser: Ford\u00f8mmelse eller tilgivelse? Hvad er hjertet fuldt af? Er det vrede og forbitrelse, eller er det k\u00e6rlighed? Et \u00f8jet im\u00f8dekommende og \u00e5bent, eller er det mist\u00e6nksomt og afvisende?<\/p>\n

Vi mennesker spejler os i hinandens \u00f8jne. Og vi er dybt afh\u00e6ngige af, hvad vi ser og hvad der m\u00f8der os. Det er derfor meget rammende, n\u00e5r Jesus netop bruger \u00f8jet som billede p\u00e5 det sted, hvor det afspejler sig om vi er frelste eller fortabte.<\/p>\n

Det er i hinandens \u00f8jne, vi s\u00f8ger at finde ud af, hvem vi er. Det er her, vi s\u00f8ger anerkendelse, opmuntring, mod, tr\u00f8st og selvv\u00e6rd. Bliver jeg set, eller set igennem. Bliver jeg bekr\u00e6ftet i, at jeg er et nul, en ingenting, uduelig og overfl\u00f8dig? Eller er der nogen der ser noget dejligt og smukt og enest\u00e5ende ved mig?<\/p>\n

Problemet og det skr\u00f8belige ved at v\u00e6re s\u00e5 afh\u00e6ngige af hinanden er, at der er dem, der kun ser splinten i mit \u00f8je, fordi bj\u00e6lken i deres eget sp\u00e6rrer for, at der ogs\u00e5 kunne v\u00e6re andet at se i mig.<\/p>\n

Er det menneskelige \u00f8je et falsk spejl? Det er det i den forstand, at det som \u00f8jet ser, er farvet af sindets grundstemning. Det afh\u00e6nger af viljen til at se \u2013 det er ikke sandheden om os, der spejler sig, n\u00e5r vi ikke kan se andet end foragt og ligegyldighed i den andens \u00f8jne. Det er fordi, den anden ikke vil se andet. For enhver kan se, hvad han eller hun vil.<\/p>\n

Det er m\u00e5ske det, Jesus taler om, n\u00e5r han opfordrer os til at omvende<\/em> os. N\u00e5r vi h\u00f8rer ordet omvendelse, kommer vi til at t\u00e6nke p\u00e5 noget med at kl\u00e6de sig i s\u00e6k og aske og h\u00e6lde vand ud af \u00f8rene.<\/p>\n

Men det gr\u00e6ske ord for omvendelse er \u201dmetanoe\u00e5\u201d \u2013 og det betyder faktisk blot at \u201dfatte et nyt sind\u201d. Eller at \u201domsinde\u201d sig.<\/p>\n

At omvende sig betyder alts\u00e5 at skifte sind. Det betyder at f\u00e5 den bj\u00e6lke ud, der hindrer dig i at se din omverden og dine medmennesker i et forsonligt, tilgivende og barmhjertigt lys. Og altid have blik for det mere, der er at se i os alle sammen. K\u00e6rligheden ser altid mere.<\/p>\n

Hvordan gik det med Kay i Andersens eventyr? Han kunne ikke redde sig selv. Det er der ingen, der kan. For en blind kan ikke lede en blind. Men han blev reddet af pigen Gerda, hvis k\u00e6rlighed trodsede enhver modstand. Hun ser gennem hans ondskab, og hans svigt og kulde. Hun ser det hele, men hun ser l\u00e6ngere. Hun ser, at svigt og kulde ikke er den eneste sandhed om Kay. Kay er andet og mere end den, der har svigtet hende.<\/p>\n

Men det lykkes kun for Gerda at redde Kay, fordi der bag alt det nedfrosne bor en l\u00e6ngsel i ham. Ligesom der bor en l\u00e6ngsel i os alle sammen. Det tror jeg ogs\u00e5 er det, Paulus skriver om i Romerbrevet \u2013 \u201dSkabningen venter med l\u00e6ngsel p\u00e5, at Guds b\u00f8rn skal \u00e5benbares\u201d skriver han. Og endnu \u201dsukker og v\u00e5nder\u201d vi os under tomheden og tr\u00e6ldommen under forg\u00e6ngelighedens \u00e5g.<\/p>\n

Men der er en l\u00e6ngsel efter lyset og k\u00e6rligheden. En l\u00e6ngsel efter at blive befriet og forl\u00f8st fra alt det, der s\u00e6tter sig som bj\u00e6lker og troldsplinter i vores \u00f8jne. En l\u00e6ngsel efter at blive vores sande jeg.<\/p>\n

Og det er kun k\u00e6rligheden, der kan forl\u00f8se vores sande jeg. For kun k\u00e6rligheden kan se klart. Det er evangeliets budskab. \u201dV\u00e6r barmhjertige som jeres fader er barmhjertig\u201d, siger Jesus. For Gud er barmhjertig og ser med k\u00e6rligt blik p\u00e5 sin skabning \u2013 ser gennem ondskab og svigt og kulde og ser det, vi egentlig er skabt til at v\u00e6re. Vores sande jeg.<\/p>\n

Det er k\u00e6rlighedens blik, der tror alt godt og venter alt godt. Det var det blik, verden s\u00e5 i Kristus \u2013 han viste med tydelig klarhed hele vejen igennem, at vi mennesker altid er mere end vores gerninger. At der er et Guds barn gemt i os alle.<\/p>\n

Og det barn skal elskes frem. Guds k\u00e6rlighed vil l\u00e6re os at elske os selv fra grunden \u2013 elske bj\u00e6lken ud af vores \u00f8jne, s\u00e5 vi bliver bedre til at se! Bedre til at vise barmhjertighed og lukke andre mennesker ind i varmen.<\/p>\n

Ikke bare vores n\u00e6rmeste, men alle de utilpassede, kulderamte mennesker, der lever i vores samfund. Flygtningen, de d\u00e5rligt integrerede unge mennesker, der laver ballade af bare desperation, de underlige ensp\u00e6ndere, der ikke kan passes ind i et normalt liv. Alle de sk\u00e6ve, l\u00e6ngselsfulde sk\u00e6bner iblandt os.<\/p>\n

Der er s\u00e5 mange, der tr\u00e6nger til, at vi ser l\u00e6ngere og ser mere, end der umiddelbart er at se. Lad os bede til, at vi bliver bedre til at spejle det himmelske klarsyn, verden har s\u00e5 inderligt brug for. AMEN<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/strong><\/p>\n

N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, DK-3480 Fredensborg<\/strong><\/p>\n

E-mail: ehl(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Splinten og bj\u00e6lken i vort eget \u00f8je |\u00a04. s\u00f8ndag efter trinitatis | 02.07.2023 |\u00a0Lukas 6,36-42 |\u00a0Af Eva Holmegaard Larsen | Spar dine formaninger! Hvordan skulle jeg folde mig uset ud \u2013 n\u00e5r den ganske lille splint, der altid bliver tilbage efter dig, lader hele min person hovne op til \u00e9n stor finger, der dunker? Det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18384,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,426,157,853,108,111,1231,756,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18383","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-4-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-06-chapter-06-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18383","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18383"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18383\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18385,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18383\/revisions\/18385"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18383"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18383"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18383"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18383"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18383"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18383"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18383"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}