\n
Salmeforslag:<\/p>\n
147 Der sad en fisker s\u00e5 tankefuld<\/p>\n
471 O gl\u00e6delige dag<\/p>\n
370 Menneske sin egen magt<\/p>\n
Frygt ikke, Gud er med dig i din opgave<\/strong><\/p>\n Der findes mennesker for hvem arbejdet er et kald, et kald i den forstand, at de f\u00f8ler sig moralsk forpligtede. Ingeni\u00f8ren Bob Ebeling arbejde ved NASA i 1986 og f\u00f8lte sig i s\u00e5dan en grad moralsk forpligtet, at han gik ned med stress. F\u00f8r i tiden var det ikke kun pr\u00e6ster var kaldet, ogs\u00e5 sygeplejersker, l\u00e6ger, skolel\u00e6rer, husholdersker, ja alle der arbejde med omsorg og ansvar for mennesker. I dag taler vi ikke s\u00e5 meget at Gud har kaldet et menneske til \u00e9n bestemt opgave, men selvom vi ikke f\u00f8ler, at vi har f\u00e5et vores opgaver betroet af Gud, kan vi godt f\u00f8ler os moralsk forpligtet. Her ligger m\u00e5ske \u00e5rsagen til meget mistrivsel og stress gemt.<\/p>\n Bob Ebeling var ingeni\u00f8r for NASA, i 1986 skulle Rumf\u00e6rgen Challenger opsendes, Bob havde ansvaret for hj\u00e6lperaketterne som skulle l\u00f8fte rumf\u00e6rgen op fra jorden. Dagen for opsendelsen d. 28. jan var det klingrende frost. Bob Ebeling var alvorligt bekymret. Tidligere havde der v\u00e6ret problemer med at t\u00e6tningen af gummiringen til br\u00e6ndstoftanken, havde mistanke om at gummiringen mistede sin elasticitet ved frostgrader, men kunne endnu ikke bevise det. Bob Ebeling gjorde derfor sin chef opm\u00e6rksom p\u00e5 problemet og \u00f8nskede at uds\u00e6tte opsendelsen af raketten. Men ledelsen af NASA ville ikke lytte. Opsendelsen var vigtig for NASA og direkt\u00f8ren Morton Thiokol udtalte: \u201dAf med teknikhatten og p\u00e5 med ledelseshatten\u201d og sendte rumf\u00e6rgen afsted. 73 sekunder efter lift-off eksploderede rumf\u00e6rgen og 7 mennesker mistede livet. NASA fralagde sit ethvert ansvar ved at fort\u00e6lle offentligheden, at de ikke havde nogen anelse om hvad der havde for\u00e5rsaget ulykken og at tabte menneskeliv er en del af l\u00e6ringsprocessen. F\u00e5 uger efter fik Bob Ebeling stress og en dyb depression. Han sagde sit job op og fors\u00f8gte at freml\u00e6gge sagen i medierne, som ikke rigtig ville lytte. Han var rasende over at ingen tog ansvar. 30 \u00e5r efter, i jan 2016, blev Bob Ebeling interviewet af det amerikanske medie NPR. Efter f\u00f8lgende blev han kontaktet af sin gamle chef og fik en uforbeholden undskyldning.<\/p>\n Omsorgsbranchen er kendt for at have alvorlige arbejdsmilj\u00f8problemer. Sygemeldinger og stres pr\u00e6ger mediebilledet. Sundhedspersonale, p\u00e6dagoger og skolel\u00e6rere skal hele tiden l\u00f8be hurtigere og str\u00e6kke sig for at n\u00e5 deres mange opgaver. Mange f\u00f8ler sig utilstr\u00e6kkelige, fordi de ikke under de givne rammer ikke kan yde den omsorg eller service borgerne har ret til. For at kunne klare det stadig stigende arbejdspres reagerer medarbejderne forskelligt. Nogle v\u00e6lger at arbejde p\u00e5 nedsat tid for selv at f\u00e5 tid til at rekreere. Andre skyggearbejder, dvs. arbejder ekstra uden at fort\u00e6lle det til chefen. Nogle lader sig sygemelde med stres, og atter andre klarer sig igennem med at fral\u00e6gge sig ansvaret og reagere med kynisme. Man skal have teflon p\u00e5 som skolel\u00e6rer for at h\u00e5ndterer de mange bekymrende mails fra for\u00e6ldre, p\u00e5 nogle arbejdspladser har de ligefrem en \u201dpytkap\u201d som medarbejderne kan trykke p\u00e5, n\u00e5r noget ikke lykkedes for dem pga. de ydre rammer.<\/p>\n For de moralsk forpligtede er det ikke nok at arbejdsgiveren forklarer medarbejderen, hvad der ligger uden for medarbejderens ansvarsomr\u00e5de, eller at arbejdsgiveren nok skal tage ansvaret, hvis det fx drejer sig om en gymnasiel\u00e6rer der ikke har resurser nok til at tage sig af ordblinde elever. Det aflaster ikke gymnasiel\u00e6reren at vide, at det er pga. af kommunens manglende \u00f8konomi, at en elev ikke modtager den hj\u00e6lp han har brug for, og som dermed f\u00e5r \u00e6ndret sin livsbane. Hvordan forklarer man en kr\u00e6ftpatient at regionen desv\u00e6rre ikke havde ressourcer nok til at tage sig af patienten i tide?<\/p>\n Hvor g\u00e5r vi hen med vores moralske skrupler, hvis det er os selv der s\u00e6tter opgaverne?<\/p>\n Disciplen Peter f\u00e5r i bibelteksten i dag p\u00e5lagt en livsopgave. \u201dFrygt ikke, fra nu af skal du v\u00e6re menneskefisker\u201d. Peter blev siden leder af disciplene og den f\u00f8rste kristne kirke, nogle kalder ham den f\u00f8rste pave. Hvordan kunne han, en fisker fra Galil\u00e6a, tage imod en s\u00e5 betroet opgave? T\u00e6nk hvis Peter havde fejlet? S\u00e5 havde disciplene ikke drevet mission, s\u00e5 havde kristendommen ikke spredt sig op i Europa, og s\u00e5 havde vi ikke siddet her i kirken i dag. Det var en k\u00e6mpeopgave Peter fik betroet, som han m\u00e5tte tilg\u00e5 med en vis portion \u00e6refrygt, mon det er derfor Jesus indleder sin s\u00e6tning med et \u201dFrygt ikke?\u201d<\/p>\n Peter fik sit kald direkte af Jesu mund, han skulle v\u00e6re menneskefisker. Luther taler om kaldet i mere bred forstand. Luther var af den opfattelse, at mennesket ikke selv skal finde p\u00e5 hvad det skal g\u00f8re, men altid svare p\u00e5 det kald der lyder i enhver stand. Dvs. uanset om man er pr\u00e6st, skomager eller husmor skal man udf\u00f8re sit arbejde, s\u00e5 det er til gavn og gl\u00e6de for n\u00e6sten. Peter gik ydmygt til sin opgave. Da Simon Peter og de andre fiskere kom i land med b\u00e5den tung af fisk, faldt Peter p\u00e5 kn\u00e6 for Jesus og sagde: \u201dG\u00e5 bort fra mig herre, for jeg er en syndig mand.\u201d En anden mulig overs\u00e6ttelse er: \u201dJeg lever ikke s\u00e5dan, som Gud vil have det.\u201d Peter erkendte alts\u00e5, at han ikke havde tillid til Jesu ord, og at han ikke kunne leve op til Jesu h\u00f8je krav om altid at elske sit medmenneske som sig selv. Han f\u00f8lte sig derfor ikke sig v\u00e6rdig til Jesu n\u00e6rv\u00e6r, men Jesus ville det anderledes. Netop til Peter er han kommet, for netop Peter er udvalgt til menneskefisker. Jesus er ikke en hvem-som-helst, nej der er Jesus selv der senere i evangeliet m\u00e5tte b\u00f8de med sit eget liv, for den opgave han havde f\u00e5et betroet af Gud. Men den der gav Peter opgaven, er ogs\u00e5 ham, som Gud oprejste p\u00e5 3. dagen, ham som er i nadveren, indstiftede sin pagt til vores synders forladelse.<\/p>\n I dag er der ikke mange, der vil sige at de er udvalgt til deres arbejde af Gud, at de har f\u00e5et et kald. Alligevel f\u00f8ler mange sig moralsk forpligtet overfor deres medmennesker. Utilstr\u00e6kkeligheden indtr\u00e6der, n\u00e5r vi ikke kan skelne hvorn\u00e5r noget er vores forpligtelse og hvorn\u00e5r det er uden for vores ansvarsomr\u00e5de.<\/p>\n Se engang p\u00e5 den tyske grafiker Herbert Seidels billede af Fiskedr\u00e6ttet \u201dFischzug\u201d. P\u00e5 billedet ses den store b\u00e5d og hvordan fiskerne k\u00e6mper med at f\u00e5 de tunge garn hevet indenbords. Deres arme er tynde og fiskene k\u00e6mpestore. Det er til at f\u00e5 stress af, men, s\u00e5 er der ogs\u00e5 noget andet p\u00e5 billedet. For bagved b\u00e5det, eller i b\u00e5den, er en enorm skikkelse. Hans arme er lange og st\u00e6rke, han tr\u00e6kker garnet op til fiskerne. Gud hj\u00e6lper. Vi er aldrig alene med vores kald eller opgaver, Gud tr\u00e6kker med. N\u00e5r vi er modl\u00f8se, t\u00f8mt for kr\u00e6fter, og fristes til at give op, s\u00e5 er der \u00e9n, der st\u00e5r bag os. Han er den st\u00e6rke, han tager ansvar for sine mennesker. Uden ham ville vores arbejde v\u00e6re forg\u00e6ves. \u201dFrygt ikke\u201d, er ordene til Peter, \u201dFrygt ikke. Fra nu af skal du fange mennesker.\u201d<\/p>\n Ordene til Peter og til os er en k\u00e6mpegave, for vi er aldrig alene om vores opgaver, vi er aldrig alene i vores liv. Gud er med i b\u00e5den. Ingen er forpligtet ud over evne, men vi skal<\/em> g\u00f8re, det vi kan. Vi kan ikke v\u00e6lge blot at passe os selv, af frygt for arbejdsbelastning og stress. Der er opgaver i livet som skal l\u00f8ses, og vi er forpligtet p\u00e5 hinanden, det er s\u00e5dan et f\u00e6llesskab fungerer. Men enhver skal g\u00f8re det han eller hun har evner til, andet beder Gud os ikke om. Indimellem fejler vi, indimellem rammes vi af modl\u00f8shed. Men Gud som giver os opgaverne, r\u00e6kker os ogs\u00e5 gaven, sin tilgivelse og n\u00e5de. N\u00e5r vi ved alteret f\u00e5r lov at kn\u00e6le ned, ydmygt at tage imod hvad der r\u00e6kkes os, s\u00e5 erfarer vi, at det er Jesus selv der r\u00e6kkes os. Med hans k\u00f8d og blod i maven kan vi g\u00e5 herfra i fortr\u00f8stning, at han vil tilgive os, og b\u00e6re over med vores uform\u00e5enhed.<\/p>\n Og n\u00e5r du s\u00e5 har brugt din dag, til det sidste \u00e5ndedrag, s\u00e5 standser Gud din gr\u00e5d og klage, tager en misbrugte dag tilbage, n\u00e5digt skjuler i evighed. Hver morgen f\u00e5r vi en ny dag for\u00e6ret, en ny dag til at g\u00f8re godt, en ny dag som skal leves i k\u00e6rlighed til Gud og vores medmennesker. Amen.<\/p>\n
\n