6.s\u00f8ndag efter trinitatis | 16.07.2023 | Matth\u00e6us 5,20-26 | Leise Christensen |<\/p>\n
Hvad er synd?<\/strong><\/p>\n Forleden var jeg til f\u00f8dselsdag hos en nu 83-\u00e5rig kvinde. Det var rigtigt hyggeligt, kaffen blev drukket under megen snak og latter, og dagens forskellige emner blev taget op til diskussion og endevending. Vi n\u00e5ede da ogs\u00e5 frem til det emne, som optager en del mennesker i denne tid, nemlig, om deres b\u00f8rn kommer ind p\u00e5 den uddannelse, som de s\u00e5 gerne vil \u2013 alt det, som bliver afsl\u00f8ret ganske snart, hvor unge sidder ved deres pc op til midnat for at se den mail, der dumpede ind med optag eller afslag. En havde en s\u00f8n, som gerne vil l\u00e6se p\u00e5 BSS\/Handelsh\u00f8jskolen, og det var han udm\u00e6rket tilfreds med, for der var han selv uddannet fra for ca. 35 \u00e5r siden. \u201dJa\u201d sagde han \u201ds\u00e5 kan s\u00f8nnike l\u00e5ne mine noter\u201d. Det grinede man meget af der ved kaffebordet, for 30 \u00e5r gamle noter?? Helt \u00e6rligt. Det er til at d\u00f8 af grin over. Der er sket en del siden inden for forskningen, var der bred enighed om. Elektrikeren s\u00e5 grinende tilbage til sin tidlige tid som elektriker, hvor begreber som internet var aldeles ukendte. Han kunne heller ikke se nytten af 35 \u00e5r gammel notel\u00e6rdom.<\/p>\n Selv sad jeg s\u00e5dan lidt og holdt mund under diskussionen, for \u00e6rlig talt, som professor Sl\u00f8k engang udtalte: \u201dDer er ikke sket meget indenfor arvesynden de sidste 30 \u00e5r\u201d. Jeg kunne med mit fag ikke rigtigt v\u00e6re med der.\u00a0 Ja, jeg vil s\u00e5gar tro, at en ung stud.theol. s\u00e5m\u00e6nd ikke ville finde alle mine noter, dersom de stadig eksisterede, fuldst\u00e6ndigt bedagede og uden relevans i den moderne teologi eller finde dem uigenkendelige som udtryk for teologiske anliggender ogs\u00e5 i dag. Da slet ikke, hvad det sproglige ang\u00e5r, alts\u00e5 alt det der med latin, gr\u00e6sk og hebraisk. Teologien er ganske vist et fag, hvor synet p\u00e5 mangt og meget \u00e6ndrer sig j\u00e6vnt hen over \u00e5rene, og hvor metoderne kan v\u00e6re nye og forskelligartede, og hvor menneskers stillingtagen til det teologiske kan v\u00e6re anderledes end f\u00f8rhen, men selve anliggendet forbliver nok p\u00e5 det grundl\u00e6ggende plan nogenlunde det samme, alts\u00e5 l\u00e6ren om Gud, menneskets forholden sig til Gud i verden og sp\u00f8rgsm\u00e5let i det hele taget om Guds eksistens. Svarene<\/em> p\u00e5 disse sp\u00f8rgsm\u00e5l er selvf\u00f8lgelig ikke de samme, om man er middelaldermenneske eller senmoderne menneske, men gamle svar fra oldkirken, middelalderen eller senere udg\u00f8r alligevel den basis, som man i dag vil svare eller diskutere ud fra, selvom svaret m\u00e5tte falde anderledes ud. Hvad mente kirkef\u00e6drene om dette og hint? Hvad mente skolastikerne i middelalderen og, ikke mindst, hvad mente Luther? Hvad mente Kant eller Kierkegaard eller Sl\u00f8k eller paven eller hvem nu? S\u00e5 n\u00e5r Sl\u00f8k siger, at der ikke er sket noget nyt indenfor arvesynden de sidste 30 \u00e5r, er det faktisk en central indsigt, selvom det vel mest var ment for sjov i en diskussion ala vores der ved kaffebordet.<\/p>\n Synden er i verden i u\u00e6ndret form fra menneskehedens begyndelse, men vores syn p\u00e5 synden har nok \u00e6ndret sig, ja, vil mange nok sige i dag: Eksisterer den overhovedet som noget, der kan have relevans i i den moderne verden, og jeg ser ofte tr\u00e6tte blikke, n\u00e5r talen falder p\u00e5 synd: \u201dEr der virkelig noget, som I stadigv\u00e6k taler om henne i kirken? Er det ikke et overst\u00e5et trin p\u00e5 evolutionens stige\u201d? N\u00e6h, det er det s\u00e5dan set ikke, kan man sige. Man beh\u00f8ver vel bare at t\u00e6nde for tv\u2019ets nyheder om aftenen for at opdage, at synden vist ikke helt har forladt verden endnu. Syndens frugter formelig v\u00e6lter ud af tvapparatet med krig, d\u00f8d, n\u00f8d og katastrofer af forskellig art \u2013 lige ind over sofabordet. Ofte er begreberne synd og den til enhver tid residerende gode moral blevet forvekslet. F.eks. var det for ikke mere end 60 \u00e5r siden ganske skr\u00e6kkeligt, hvis et par blev skilt eller levede sammen uden at v\u00e6re gift \u2013 synd af v\u00e6rste skuffe, meddelte mange inkl. folkekirkepr\u00e6ster \u2013 mens man i dag vil v\u00e6re utilb\u00f8jelig til at kalde selvsamme som noget p\u00e5 nogen m\u00e5de bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt i forhold til begrebet synd. Det ER jo ikke just noget, der kan forvise mennesker til \u00e6rel\u00f8shed i lokalsamfundet med fingerpeg i gadebilledet.<\/p>\n Men i bibelsk forstand er det aldrig den type \u201dsynd\u201d, som Jesus taler om. Tv\u00e6rtimod ville han vel snarere sige, at de mennesker, der ford\u00f8mte den fraskilte, den homoseksuelle, den alt muligt til et liv udenfor det p\u00e6ne, borgerlige selskab af gode, ordentlige mennesker, var syndige. Synden har ikke \u00e6ndret sig siden Jesus\u2019 tid, men det har det menneskelige syn p\u00e5, hvad der er synd alts\u00e5.\u00a0 Synden er aldrig og bliver aldrig det, som vi kan pege ud hos andre og dermed skamme ud som s\u00e6rlige eksponenter for synden. Synden er et vilk\u00e5r. Synden er det, som g\u00f8r, at vi alle<\/em> altid i en vis forstand er p\u00e5 kant med verden. At den aldrig g\u00e5r op, om man s\u00e5 m\u00e5 sige; at verden aldrig bliver hel og p\u00e6n og rund og ordentlig. Der er altid noget, der stikker ud, og som burde v\u00e6re anderledes for, at alt kan blive godt. Det er synden. Syndens udtryk i verden findes alle de steder, hvor vi kalder hinanden idioter eller raka, som egentlig betyder \u201dtom\u201d (mener jeg i hvert fald ud fra mine 30 \u00e5r gamle studenternoter).\u00a0 Hvor vi g\u00e5r direkte til angreb p\u00e5 medmennesker uden tanke for, hvad det menneske m\u00e5tte lide under vores angreb. Der, hvor relationen mellem mennesker \u00f8del\u00e6gges. Der, hvor vi lader vreden f\u00e5 frit l\u00f8b, selvom vi g\u00f8r ondt \u2013 helt banalt udtrykt s\u00e5dan i kassek\u00f8en, i ventev\u00e6relset, til for\u00e6ldrem\u00f8det, i bilens overhalingsbanen, p\u00e5 Facebook, eller hvor vi nu sl\u00e5r os l\u00f8s med vores ub\u00e6ndige vrede og trang til at r\u00e5be idiot efter hvert eneste menneske, der ikke makker ret p\u00e5 den m\u00e5de, som jeg synes, at man skal makke ret. Alle dem, der st\u00e5r i vejen for mig og mine. I forhold til den synd, som vi har del i overfor andre mennesker, graduerer Jesus ikke. N\u00e5r vi g\u00f8r et andet menneske ondt, er det forkert, det er vrang, det er synd. Siger alts\u00e5 Jesus. Og vi skal forlige os. Hmm. N\u00e5, var det s\u00e5 det, vi kom i kirke for at h\u00f8re i dag: Dels at vi er syndere uanset, hvad vi g\u00f8r, og dels at vi bliver d\u00f8mt til Helvedes flammer blot ved at t\u00e6nke<\/em> ilde om vores medmenneske. Man husker jo nok p\u00e5 sin indre sk\u00e6rm alle de gang, hvor man indvendigt har br\u00f8let: \u201dStyr dig, din idiot\u201d. Det er jo \u00e6rlig talt ikke s\u00e6rligt tr\u00f8ste- eller n\u00e5derigt, det her. Og ved man sig sikker p\u00e5 at sidde fast i syndens h\u00e6ngedynd, ja, s\u00e5 er det nemt at ende i fortvivlelse. Er det meningen en dag som i dag? At vi skal sidde der i dyndet og h\u00e6nge fast i tomhed, fortvivlelse og angst? Tomhed i livet, fortvivlelse over, at gjort gerning ikke st\u00e5r til at \u00e6ndre, n\u00e5r vi har gjort et medmenneske ondt og i angst for dommen. Er det s\u00e5dan, at vi skal g\u00e5 hjem? Nej, det er det jo ikke, for det ville der jo ikke rigtigt v\u00e6ret noget evangelium, dvs. gl\u00e6deligt budskab i. For Gud lader nemlig n\u00e5de g\u00e5 for ret og besvarer vores mangel p\u00e5 indbyrdes k\u00e6rlighed med netop k\u00e6rlighed. K\u00e6rlighed er det eneste, der kan overvinde n\u00f8den, den indre og den ydre. I vores d\u00e5b er vi som lille Eddy blevet lovet, at vi lever med n\u00e5dens fremtid for os uanset hvad. Det betyder, at vi kan v\u00e6re til stede lige her og nu, hvor vi er, og tage imod k\u00e6rligheden og gl\u00e6den. Det betyder, at vi kan g\u00e5 ud i verden i frihed og levet livet sammen med dem, som vi nu engang er sat til at leve sammen med. Det betyder ikke, at synden er v\u00e6k, den er her som for 2000 \u00e5r siden, som for 30 \u00e5r siden. Det betyder, at vi ikke skal g\u00e5 og d\u00f8mme os selv og andre, for det er allerede gjort. Af Gud, en n\u00e5defuld Gud. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/p>\n DK 8200 Aarhus N<\/p>\n Email: lec(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 6.s\u00f8ndag efter trinitatis | 16.07.2023 | Matth\u00e6us 5,20-26 | Leise Christensen | Hvad er synd? Forleden var jeg til f\u00f8dselsdag hos en nu 83-\u00e5rig kvinde. Det var rigtigt hyggeligt, kaffen blev drukket under megen snak og latter, og dagens forskellige emner blev taget op til diskussion og endevending. Vi n\u00e5ede da ogs\u00e5 frem til det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17880,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,150,218,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18435","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18435","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18435"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18435\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18436,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18435\/revisions\/18436"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17880"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18435"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18435"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18435"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18435"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18435"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18435"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18435"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}