Det\u00b4 kun vigtigt, hvad det er<\/strong><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n Fuck det.[1]<\/strong><\/a><\/em><\/p>\n Nu V\u00e6lter solen ind<\/em><\/p>\n Og fortryller alle st\u00f8vkorn p\u00e5 min bordplade<\/em><\/p>\n Det helt okay at v\u00e6re til<\/em><\/p>\n Luften sitrer, n\u00e5r jeg r\u00f8rer ved din overflade.<\/em><\/p>\n Ordene er fra sangen: Det\u00b4kun vigtigt, hvad det er<\/em>. Sangen, billedet[2]<\/a>, I sidder med, og evangeliet, I lige h\u00f8rte, taler over tid med hinanden, s\u00e5 de sammen f\u00e5r indfanget, hvad Gud vil os i dag. Billedet stiller os en g\u00e5de: hvem er Matth\u00e6us egentlig? Ikke det moderne sp\u00f8rgsm\u00e5l vi lynhurtigt stiller, hvor vi skal dybt ind i et menneske for at sige noget egentligt. I skal s\u00e5dan set bare sige, hvem Matth\u00e6us er af dem, I kan se, s\u00e5 har I l\u00f8st g\u00e5den.<\/p>\n G\u00e5den blev stillet omkring 1599 af den italienske maler Caravaggio, der var blevet bestilt til at male et billede af kaldelsen. Kaldelsen finder sted ikke langt fra dagens evangelium i Matth\u00e6us vers 9,9. Caravaggio havde kun et vers at g\u00e5 ud fra, som lyder: Og da Jesus gik videre derfra, s\u00e5 han en mand, som hed Matth\u00e6us, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: F\u00f8lg mig! Og han rejste sig og fulgte ham<\/em>.<\/p>\n Caravaggio v\u00e6lger at male det chiaroscuro og lade solen v\u00e6lte ind og fortrylle st\u00f8vkornene p\u00e5 bordpladen. Lyset afd\u00e6kker en gruppe m\u00e6nd, der alle peger p\u00e5 sig selv: for er det mig, der bliver kaldet? Det er tydeligt, at m\u00e6ndene, indtil Jesus afbryder dem, har haft gang i lyssky virksomhed. Jesus er ligeglad med, hvad det ligner, for ham er det kun vigtigt, hvad det er, s\u00e5 hvem rejser sig og f\u00f8lger med?<\/p>\n Billedet er der, hvor sangen er:<\/p>\n F\u00f8r du griber mig med \u00f8jnene og dit mod<\/em><\/p>\n F\u00f8r jeg m\u00f8der dig der, hvor jeg n\u00e6sten ikke fatter ting med mit hoved<\/em><\/p>\n Det roder<\/em><\/p>\n Men modet kan opl\u00f8se rodet.<\/em><\/p>\n Matth\u00e6us genkender Jesus p\u00e5 frugterne og f\u00e5r mod fra hans mod og f\u00f8lger efter ham. Det er den lykkelige slutning, som Caravaggio ikke maler. Om Matth\u00e6us har h\u00f8rt bjergpr\u00e6diken, som dagens evangelium kommer fra, ved vi ikke, den adresserer os ogs\u00e5 og kalder p\u00e5 handling. Evangeliet lader os kunne lokalisere andres gode frugter, s\u00e5 vi kan kende en falsk profet p\u00e5 de d\u00e5rlige frugter. Eller m\u00e5ske er det netop her, vi skal stoppe op og sp\u00f8rge, om vi kan skelne, hvad det ligner fra, hvad det er?<\/p>\n Indtil nu har vi f\u00e5et lov at blive siddende og bed\u00f8mme andres frugter, men evangeliet lader os ikke i fred. For det skal ogs\u00e5 lige n\u00e6vne, at ikke enhver, som siger Herre til Jesus, skal komme i himlen, men kun dem der g\u00f8r hans himmelske fars vilje. Der sidder vi s\u00e5 som p\u00e5 Caravaggios billede og peger p\u00e5 os selv: er det mig? B\u00e6rer jeg nu den frugt, der kan forventes af mig, eller vil jeg bare have det til at ligne. Den angst kan selv ikke 487 \u00e5rs Luthersk forkyndelse i Danmark f\u00e5 til at g\u00e5 v\u00e6k. For b\u00f8r vores liv ikke b\u00e6re gode frugter, og b\u00f8r vi ikke svare p\u00e5 kaldet, eller er det nok at v\u00e6re den synder, Jesus tager skraldet for? Det er i hvert fald en anf\u00e6gtelse for mig, ogs\u00e5 selv om jeg tror p\u00e5 Luther, n\u00e5r han siger, at vi retf\u00e6rdigg\u00f8res af tro alene. Der bliver jo stillet krav, hvis vi skal l\u00f8se g\u00e5den om, hvem Matth\u00e6us er, s\u00e5 skal han rejse sig. Og hvis vi skal kende profeterne, skal de b\u00e6re gode frugter og m\u00e5ske v\u00e6rst af alt, det er kun den, der g\u00f8r den himmelske faders vilje, der kommer ind i Himmeriget.<\/p>\n Alle sammen krav, der svarer p\u00e5 kaldet, der skal alts\u00e5 v\u00e6re et svar p\u00e5 kaldet, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er synligt. Selv min popsang kan finde ud af det, n\u00e5r den synger:<\/p>\n \u00a0Fuck det<\/em><\/p>\n Nu lukker jeg dig ind<\/em><\/p>\n For jeg smelter af den m\u00e5de du si\u00b4r hej p\u00e5<\/em><\/p>\n Det\u00b4 nok til, jeg ringer op igen<\/em><\/p>\n Foruden toogtyve m\u00e5der, du er dig p\u00e5<\/em><\/p>\n Sangen kan finde ud af det, men svarer jeg ogs\u00e5 p\u00e5 kaldet og g\u00f8r min himmelske fars vilje? Og ved jeg overhovedet, hvad det er ud over n\u00e6stek\u00e6rlighed, der ved at ligne k\u00e6rlighed forvandles til, hvad det er. Det er m\u00e5ske derfor, vi bliver ved med at ops\u00f8ge kirken; for at blive kaldt p\u00e5 igen.<\/p>\n Tilbage til Caravaggios billede. Vi har set det og t\u00e6nkt, at nu siger Jesus den s\u00e6tning, der sl\u00e5r en streg over det lyssky, og s\u00e5 f\u00f8lger Matth\u00e6us efter Jesus resten af livet, ja m\u00e5ske skriver han en bog om sine oplevelser. Det er s\u00e5dan det b\u00f8r v\u00e6re, men hvad nu hvis det ikke er s\u00e5dan, det er?<\/p>\n Nu er vi kommet til der, hvor g\u00e5den bliver l\u00f8st, og I virkelig f\u00e5r noget ud af jeres medlemskab af den evangelisk-lutherske kirke. For mit bud p\u00e5 hvor Matth\u00e6us er, er at han allerede er g\u00e5et. Jesus bliver i billedet kirken, der vedvarende forkynder for de andre, at de b\u00f8r f\u00f8lge efter, men ogs\u00e5 at Guds n\u00e5de findes for dem, der bliver tilbage. Det Lutherske h\u00e5b er, at den retf\u00e6rdiggjorte skal leve af tro alene, den s\u00e6tning er den f\u00f8rste, og vores h\u00e5b er, selvf\u00f8lgelig, at det ogs\u00e5 skal blive den sidste. For tro er vel ogs\u00e5 at tro p\u00e5, at Jesus kan holde til sandheden, at frugten i bedste fald ikke er imponerende? At vi m\u00e5ske bliver siddende, selvom ordet f\u00e5r vores hjerte til at begynde at smelte. M\u00e5ske skulle vi have den tiltro til Jesus, at den frugt, han fik til at vokse op, ikke bare var en enkelt god gerning eller rigtig mange gode gerninger, men at han netop kunne tage imod menneskerne, som de er, og t\u00e5le sandheden om os. Jesus bliver m\u00e6rkeligt nok ved med at kalde p\u00e5 os, ogs\u00e5 selv om han kan skelne, hvad det ligner fra, hvad det er. Han opfordrer os altid til at b\u00e6re frugt og inviterer os med p\u00e5 vandring gennem livet, med sit menneskesyn og sin etik som rettesnor. Han kan, om nogen, tage imod en undskyldning p\u00e5 22 m\u00e5der, for han er ligeglad med, hvad det ligner, det er kun vigtigt, hvad det er.<\/p>\n Amen.<\/p>\n Fichier:Caravaggio (1571-1610) – De roeping van Matte\u00fcs (1599-1600) – Rome San Luigi dei Francesi 10-01-2011 12-07-56.png \u2014 Wikip\u00e9dia (wikipedia<\/strong>.org)<\/a><\/p>\n Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/strong><\/p>\n DK-5000 Odense<\/strong><\/p>\n E-Mail: lrl(at)km.dk<\/strong><\/p>\n [1]<\/a> Guldimund: Det\u2019 kun vigtigt, hvad det er<\/p>\n [2]<\/a> Caravaggio: Matt\u00e6us\u2019 kaldelse (billede deles ud eller vises p\u00e5 projekter)<\/p>\n
\n
\n
\n
![Fichier:Caravaggio (1571-1610) – De roeping van Matte\u00fcs (1599-1600) – Rome San Luigi dei Francesi 10-01-2011 12-07-56.png \u2014 Wikip\u00e9dia (wikipedia<\/strong>.org)<\/a><\/p>\n\nSognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/strong><\/p>\nDK-5000 Odense<\/strong><\/p>\nE-Mail: lrl(at)km.dk<\/strong><\/p>\n\n[1]<\/a> Guldimund: Det\u2019 kun vigtigt, hvad det er<\/p>\n[2]<\/a> Caravaggio: Matt\u00e6us\u2019 kaldelse (billede deles ud eller vises p\u00e5 projekter)<\/p>\nFichier:<\/a><\/p>\n(1571-1610) – De roeping van Matte\u00fcs (1599-1600) – Rome San Luigi dei Francesi 10-01-2011 12-07-56.png \u2014 Wikip\u00e9dia (wikipedia.org)<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"8. s\u00f8ndag efter trinitatis | 30.07.2023 | Matth\u00e6us 7,15-21| Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen | Det\u00b4 kun vigtigt, hvad det er \u00a0 Fuck det.[1] Nu V\u00e6lter solen ind Og fortryller alle st\u00f8vkorn p\u00e5 min bordplade Det helt okay at v\u00e6re til Luften sitrer, n\u00e5r jeg r\u00f8rer ved din overflade. Ordene er fra sangen: Det\u00b4kun vigtigt, hvad det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14938,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,462,157,853,108,111,153,349,442,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18638","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-8-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-7-chapter-7","category-kasus","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18638","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18638"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18638\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18642,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18638\/revisions\/18642"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14938"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18638"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18638"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18638"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18638"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18638"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18638"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18638"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}](\"https:\/\/fr.wikipedia.org\/wiki\/Fichier:Caravaggio_(1571-1610)_-_De_roeping_van_Matte%C3%BCs_(1599-1600)_-_Rome_San_Luigi_dei_Francesi_10-01-2011_12-07-56.png\"){kind=link}