\u00a0<\/strong>Evangeliet er ordet i \u00f8jeblikket: \u201d<\/em><\/strong> Nu ved jeg hvad jeg skal g\u00f8re\u201d<\/em><\/strong><\/p>\n Der er en t\u00e6t sammenh\u00e6ng mellem tro og moral. Det synes vi i hvert fald tit. At det at tro ogs\u00e5 er at have en god moral eller i det mindste at ud\u00f8ve en god moral. En god livsf\u00f8relse.<\/p>\n Det skal v\u00e6re s\u00e5ledes, at tro ogs\u00e5 medf\u00f8rer ordentlig opf\u00f8rsel og ordentlig levned. I gennem historien har tro og moral v\u00e6ret t\u00e6t knyttet sammen, og desv\u00e6rre ofte ogs\u00e5 med ford\u00f8mmelse over dem, der af mange forskellige grunde kom til at tr\u00e6de udenfor.<\/p>\n Det er ofte blevet tolket s\u00e5ledes, at troen og moral s\u00e5 at sige var to sider af samme sag, og at moralen var troens udfoldelse. S\u00e5ledes har man talt om en kristen etik, og en s\u00e6rlig kristen m\u00e5de at leve p\u00e5.<\/p>\n Og man har fors\u00f8gt at udfolde en kristen etik ud af de bibelske fort\u00e6llinger. N\u00e6rmest et lovgrundlag for det kristne liv.<\/p>\n Men hvis man vil opbygge en kristen etik p\u00e5 dagens evangelium om den u\u00e6rlige godsforvalter, s\u00e5 skal man da have al muligt held og lykke med det. Held og lykke med at opbygge en kristen etik p\u00e5 en, der f\u00f8rst \u00f8dsler den betroede ejendom bort, og bagefter nedskriver sin herres skyldneres g\u00e6ld med herrens egne penge.<\/p>\n Det er noget af en kristen etik, vi f\u00e5r udfoldet her. Det er noget af en fort\u00e6lling vi her i givet fald skal spejle os i.<\/p>\n Men hvad i alverden er der s\u00e5 p\u00e5 f\u00e6rde? Hvad sker der i dette evangelium, som betyder, at vi kan h\u00f8re det som et Guds ord til os? Noget vi alts\u00e5 kan leve og d\u00f8 p\u00e5?<\/p>\n P\u00e5 mange m\u00e5der h\u00e6nger dagens evangelium sammen med den kendte lignelse om den barmhjertelig samaritaner. I den beretning stiller en faris\u00e6er sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvem hans n\u00e6ste er, og Jesus svarer ham ved at fort\u00e6lle en historie om en mand, der er blevet sl\u00e5et ned at r\u00f8vere. Til sidst kommer en samaritaner forbi og tager sig af ham. Og Jesus ord til faris\u00e6ren er da: g\u00e5 du ud og g\u00f8r liges\u00e5! Alts\u00e5 ikke en vejledning. Ikke en s\u00e6rlig etik. Ikke en s\u00e6rlig opskrift p\u00e5 hvorledes man skal g\u00f8re, men blot g\u00e5 ud og g\u00f8r liges\u00e5.<\/p>\n Det er ordet til faris\u00e6ren. I dagens fort\u00e6lling om den u\u00e6rlige godsforvalter sker faktisk noget af det samme. Manden er fortvivlet over sin stilling, og ved ikke sine levede r\u00e5d. Pludselig siger han: nu ved jeg hvad jeg skal g\u00f8re.<\/p>\n Nu ved jeg hvad jeg skal g\u00f8re. G\u00e5 du ud og g\u00f8re liges\u00e5.<\/p>\n Han nedskriver sine n\u00e6stes skyld. Han ud\u00f8ser med gener\u00f8sitet goder, som endog ikke er hans egne. Han g\u00f8r det med beregning, men de, der modtager den gener\u00f8se handling, modtager et gode. Rammes af en k\u00e6rlighed, som er st\u00f8rre end ham, der giver den, for han er blot bange for at blive efterladt og blive ene selv i evigheden. K\u00e6rligheden er st\u00f8rre end dem alle og g\u00f8r b\u00e5de giver og modtager godt.<\/p>\n Hvad sker der? Hvad er det, der finder sted? Hvad i alverden finder sted i dette egentlig noget umoralske optrin?<\/p>\n Der finder det sted, at k\u00e6rligheden spr\u00e6nger rammerne, ogs\u00e5 de moralske rammer, som vi m\u00e5ske netop har stillet op for at passe p\u00e5 hinanden. K\u00e6rligheden er st\u00f8rre end det. K\u00e6rligheden er st\u00f8rst af alt.<\/p>\n Den u\u00e6rlige godsforvalter rammes af evangeliet og m\u00e5 udbryde: \u201dnu ved jeg hvad jeg skal g\u00f8re\u201d, som klinger med af ordene \u201dg\u00e5 du ud og g\u00f8r liges\u00e5\u201d.<\/p>\n Hvad man skal g\u00f8re, afg\u00f8res i situationen. Det kan vi ikke opstille regler for. Regler har vi for at livet ikke l\u00f8ber os over ende. Men nogle gange m\u00e5 evangeliet spr\u00e6nge alle rammer og gener\u00f8st l\u00f8be over alle bredder.<\/p>\n Det er det godsforvalteren erfarer. Og det er det modtagerne erfarer. At i \u00f8jeblikket er evangeliet en handling, der g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af alle normer, og r\u00e6kker ud til mennesker, der egentlig slet ikke vidste det, men pludselig m\u00e5tte sige: nu ved jeg hvad jeg skal g\u00f8re.<\/p>\n Derfor er det uendelig sv\u00e6rt at opstille en kristen etik. Det vil blot v\u00e6re at lukke det gode evangelium inde i et lukket rum, hvor det hele er givet p\u00e5 forh\u00e5nd, og hvor vi efterh\u00e5nden har styr p\u00e5 b\u00e5de n\u00e5de, k\u00e6rlighed og Gud selv.<\/p>\n Men det er st\u00f8rre end det. Det viser evangeliet os i dag. At Guds overrumplende n\u00e5de og gerning, er st\u00f8rre end den moral, vi har. Rammerne spr\u00e6nges og skylden nedskrives helt p\u00e5 tv\u00e6rs af hvad vi m\u00e5ske s\u00e5 var rimeligt. Og noget som er uendelig sv\u00e6rt at opstille en regel for. Endsige da en etik.<\/p>\n Det er det h\u00e5b, vi altid skal leve i. At Guds k\u00e6rlighed er st\u00f8rre end alt andet, og st\u00f8rre end vores systemer, regler og love. Den spr\u00e6nger alt, og ja, det kan synes umoralsk og vildt – ustyrligt. Det kan ikke s\u00e6ttes i system. Det kan ikke s\u00e6ttes p\u00e5 paragraffer. Det kommer til os, n\u00e5r vi pludselig ved, hvad vi skal g\u00f8re, og derfor m\u00e5 g\u00f8re liges\u00e5. Midt i det, der ellers s\u00e5 anderledes ud.<\/p>\n Det er vores tr\u00f8st. Det er vores h\u00e5b, Det er vores gl\u00e6de. At evangeliet er st\u00f8rre end alt vort, og derfor kan fylde vores liv med tr\u00f8st, h\u00e5b og gl\u00e6de, n\u00e5r det ellers s\u00e5 anderledes ud.<\/p>\n Og det er derfor at Herre roser den u\u00e6rlige godsforvalter. Fordi han ved hvad han skal g\u00f8re, og g\u00e5r ud og g\u00f8r liges\u00e5. Spr\u00e6nger rammerne med k\u00e6rlighed, som Kristus spr\u00e6ngte graven med k\u00e6rlighed. Det er faktisk det eneste, der st\u00e5r tilbage: Guds n\u00e5de over det liv, som vi selv fare vild i, selvom n\u00e5r vi tror vi ved, hvad vi skal g\u00f8re. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n Thulebakken 1<\/p>\n DK-9000 Aalborg<\/p>\n E-Mail: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 9.s\u00f8ndag efter trinitatis | 06.08.2023 | Lukas 16,1-9 | Thomas Reinholdt Rasmussen | \u00a0Evangeliet er ordet i \u00f8jeblikket: \u201d Nu ved jeg hvad jeg skal g\u00f8re\u201d Der er en t\u00e6t sammenh\u00e6ng mellem tro og moral. Det synes vi i hvert fald tit. At det at tro ogs\u00e5 er at have en god moral eller i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7995,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,468,157,853,108,111,590,349,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18676","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-9-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18676","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18676"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18676\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18677,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18676\/revisions\/18677"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7995"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18676"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18676"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18676"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18676"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18676"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18676"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18676"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}