Hvad tjener til din fred?<\/strong><\/p>\n Anden gang Jesus gr\u00e6der er h\u00e9r p\u00e5 Oliebjerget, hvor Jesus sidder og ser ud over Jerusalem. T\u00e5rerne tr\u00e6nger sig p\u00e5, fordi han elsker det han ser. Det er op mod p\u00e5ske, endnu inden det store drama, men skinsygen og magtbeg\u00e6ret har allerede drevet de ledende i templet til at l\u00e6gge planer om at komme af med Jesus. De vil ikke dele byen og troen med andre. Jerusalem har stadig denne magt over folk, og Jesus budskab har endnu ikke forplantet sig til hans eget folk eller deres nabo:<\/p>\n Vidste blot ogs\u00e5 du p\u00e5 denne dag, hvad der tjener til din fred.<\/p>\n Det bringer t\u00e5rerne frem. Det er hans eget folk, det er hans br\u00f8dre og s\u00f8stre. Det er menneskeb\u00f8rn, Guds skabninger.<\/p>\n Et gennemg\u00e5ende spor i Jesus\u2019 taler er, at han foragter selvretf\u00e6rdigheden. Is\u00e6r n\u00e5r den viser sig hos hans egne. Selvforherligelsen. Den foragter han. Ligesom den falske fromhed. Han kalder ligefrem selvtilfredsheden for ugudelig, n\u00e5r hans folk g\u00f8r gudstjenesten til en metervare der kan k\u00f8bsl\u00e5s om. Alt hvad Jesus g\u00f8r, handler om at bryde gr\u00e6nserne ned mellem kendt og fremmed. Alt det vi h\u00e6nger ved af materielle, nationale, etniske og religi\u00f8se kendetr\u00e6k hudfletter han som et dj\u00e6velsk bl\u00e6ndv\u00e6rk. Han spiser hos de syndige, han omg\u00e5s letlevende kvinder, han g\u00f8r den barmhjertige samaritaner og andre hedninge og vantro til forbilleder, g\u00f8r ligesom dem!<\/p>\n Jerusalem og templet er selve billedet p\u00e5 Guds f\u00e6llesskab, Guds hus, fredhelligt. Han ser ud over byen og sit folk, og s\u00e5 gr\u00e6der han. Hans br\u00f8dre og s\u00f8stre, hans disciple, alle de omvendte og troende, de ser ikke, at de er et hus i splid med sig selv.<\/p>\n \u2019Vidste blot ogs\u00e5 du p\u00e5 denne dag, hvad der tjener til din fred.\u2019<\/p>\n Jesus peger aldrig fingre ad nogen uden ogs\u00e5 at vende pegefingeren mod sig selv:<\/p>\n \u2019Hvad tjener til din fred?\u2019<\/p>\n Der er to afg\u00f8rende temaer p\u00e5 spil: tjenesten <\/em>og freden<\/em>:<\/p>\n F\u00f8rst tjenesten: Du skal tjene. For tjeneren er st\u00f8rre end herren. Herren kom selv til verden som en tjener, og for alle kristne er forestillingen om Gud dermed en gang for alle vendt p\u00e5 hovedet: Vi har ikke en st\u00e6rk udadreagerende Gud, men en svag Gud. Vi har ikke en Gud der med vold og magt styrer verdens gang. Han har gjort sig svag for at s\u00e6tte os fri. Vi kan ikke retf\u00e6rdigg\u00f8re vores ret og privilegier som Guds vilje, for han har alene sat os fri til at tjene verden. Til geng\u00e6ld er Gud med os uanset, hvad der sker. For den fromme er det en vederstyggelighed, at Gud ogs\u00e5 oprejser den faldne. Men er det omvendte ikke i virkeligheden v\u00e6rre? At der ingen barmhjertighed er for synderen, at den afvegne aldrig igen vil have en anledning til at vende om, og vende tilbage til f\u00e6llesskabet og tjene det gode?<\/p>\n Du skal tjene. Ikke for at f\u00e5 igen, men fordi k\u00e6rligheden ligger i at give. Gavmildhed er k\u00e6rlighedens frugt.<\/p>\n Det andet tema er freden. For m\u00e5let med tjenesten er fred:<\/p>\n Vidste blot ogs\u00e5 du p\u00e5 denne dag, hvad der tjener til din fred!<\/p>\n Det er den fred, som sk\u00e6nkes os i velsignelsen, og det sidste der lyder her i gudstjenesten, m\u00e5ske fordi freden <\/em>er hele m\u00e5let med at s\u00f8ge Gud: Herren l\u00f8fte sit \u00e5syn p\u00e5 dig og give dig fred! <\/em>Kristus m\u00f8der os med tilgivelse og opmuntring, ogs\u00e5 n\u00e5r vi mindst venter det, s\u00e5 vi selv kan finde fred og bringe fred til vores omverden.<\/p>\n Fred er det vi \u00f8nsker at vores b\u00f8rn m\u00e5 opleve. Fred \u00f8nsker vi de d\u00f8ende, og gravfred de d\u00f8de. Fred giver vi hinanden. Ikke ved at lade hinanden v\u00e6re i fred, men ved at sk\u00e6nke hinanden frihed til at bidrage med hvert vores i f\u00e6llesskabet og v\u00e6re til stede som den vi er uden forstillelse. Det er ogs\u00e5 viljen til at give andre rum og mulighed til at udfolde sig selv, og ikke lade egne idiosynkrasier begr\u00e6nse andre. Fred er en detronisering af bekymringerne, og evnen til at l\u00e6gge det fra sig som fodrer misinformation og l\u00f8gnen. Det er for en stund at kunne leve som markens liljer og himlens fugle. Fred ser vi i det lille barns \u00f8jne. Den gave, der sk\u00e6nkes os n\u00e5r vi lever tillidsfuldt. Det handler om at turde overgive sig. Opgive sin sikkerhed. L\u00e6re at vove livet og leve uperfekt i Guds og menneskers n\u00e5de. Acceptere at vi i grunden kun har \u00e9n opgave: At tjene n\u00e6sten.<\/p>\n Det lyder banalt, og er det egentlig ogs\u00e5. Men vi l\u00e6gger forhindringer ud for hinanden, og hober beg\u00e6rligt betingelser op for os selv. Det er sv\u00e6rt at n\u00f8jes, og det vi havde indrettet som et bedehus bliver til en r\u00f8verkule. Det er s\u00e5 banalt, s\u00e5 simpelt, og tilsvarende s\u00e5 tragisk at vi barrikaderer os, alt imens synden belejrer os fra alle sider, tr\u00e6nger ind p\u00e5 os, overmander os og j\u00e6vner alt med jorden. Vores tempel der er bygget af sten, skal falde, men det tempel der er rejst af \u00e5nd skal best\u00e5.<\/p>\n \u2019Vidste blot ogs\u00e5 du p\u00e5 denne dag, hvad der tjener til din fred\u2019.<\/p>\n Den s\u00e6tning mangler kun et \u2019amen\u2019<\/em>. Amen betyder \u2019sandelig, s\u00e5dan vil Gud have det\u2019. Guds ord er uransagelige. Gud vil os mere end vi aner, og hans ord rummer en visdom, vi ikke kan sige os selv. Alene vil vi kun os selv, i lyset af Kristus tjener vi freden.<\/p>\n Vidste blot ogs\u00e5 du p\u00e5 denne dag,<\/em><\/p>\n hvad der tjener til din fred.<\/em><\/p>\n Amen.<\/em><\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 10. s\u00f8ndag efter trinitatis | 13.08.23 | 1.Korinther 12,1-7; Lukas 19,41-48 | Af Rasmus N\u00f8jgaard | Hvad tjener til din fred? Anden gang Jesus gr\u00e6der er h\u00e9r p\u00e5 Oliebjerget, hvor Jesus sidder og ser ud over Jerusalem. T\u00e5rerne tr\u00e6nger sig p\u00e5, fordi han elsker det han ser. Det er op mod p\u00e5ske, endnu inden det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16777,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,42,474,157,853,108,111,385,522,349,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18697","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-korinther","category-10-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-1-korinther","category-kapitel-19-chapter-19-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18697","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18697"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18697\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18698,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18697\/revisions\/18698"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16777"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18697"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18697"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18697"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18697"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18697"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18697"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18697"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}