Guds n\u00e5de<\/strong><\/p>\n Denne s\u00f8ndags evangelietekst handler om Guds n\u00e5de.<\/p>\n Guds n\u00e5de er udtrykt i hans barmhjertighed og hans tilgivelse, som sker for at mennesket kan blive fornyet eller som der st\u00e5r i dagens tekst, at kunne g\u00e5 retf\u00e6rdig.<\/p>\n At kunne g\u00e5 retf\u00e6rdig eller at v\u00e6re gjort retf\u00e6rdig er et af de helt centrale ord i kristendommen og ikke mindst i den lutherske kirkes opfattelse.\u00a0 Luther m\u00e5tte navnlig k\u00e6mpe med ordet, fordi han som s\u00e5 mange andre i sin samtid h\u00f8rte det som udtryk for, at han kun kunne blive erkl\u00e6ret retf\u00e6rdig ved at han over for Gud kunne fremst\u00e5 som retf\u00e6rdig i kraft af gerningerne. Hans opdagelse var, at retf\u00e6rdigg\u00f8relsen ikke grundl\u00e6gges ved gerningerne. Retf\u00e6rdigg\u00f8relsen kommer til veje ved at Guds tilgivelse og n\u00e5de og barmhjertighed netop s\u00e6tter os fri fra den dom, vi ellers m\u00e5tte d\u00f8mmes med. Og n\u00e5r man s\u00e5ledes er frisat fra at skulle overtale Gud ved at henvise til sin egen indsats, \u00a0kommer det \u00e6gte kristenliv, som ogs\u00e5 rummer gerningerne, men nu ikke som betaling til Gud, men som k\u00e6rlighedens gerninger i tro og tillid til Gud.<\/p>\n Denne opdagelse betyder dog ikke, at mennesket blot skal hvile i passivitet, for n\u00e5den er ikke en sovepude, ved hvilken man kan l\u00e6gge sig til ro og lade Guds bud v\u00e6re en s\u00e5 inderligt ligegyldige. S\u00e5 er der ikke tale om tillid til Guds n\u00e5de men tillid til Guds<\/p>\n ligegyldighed, og det er noget andet. N\u00e5den er en redning, for den, der ser, at uden n\u00e5den er man overladt til sig selv. N\u00e5den er den mulighed, der skaber forbindelsen til Gud.<\/p>\n Det viser sig ikke mindst i dagens evangelieberetning. To personer illustrerer hver deres m\u00e5de at komme til Gud p\u00e5. Den, der stoler p\u00e5 sin egen retf\u00e6rdighed, og den, der stoler p\u00e5 Gud. For Jesus fortalte jo netop beretningen til nogle, der, som der st\u00e5r, stolede p\u00e5, at de selv var retf\u00e6rdige og som foragtede alle andre.<\/p>\n Faris\u00e6erens overflade er i orden. Han overholder alle de forskrifter, man som god j\u00f8de skulle overholde, ja han er endda s\u00e6rlig ivrig og faster to gange om ugen, hvad der var mere end n\u00f8dvendigt. Udadtil ser det s\u00e5ledes ud til, at alt er s\u00e5 fint. Og han er jo heller ikke s\u00e5 naiv, at han bare takker Gud for hvilket vidunderligt menneske han er. Han takker Gud for, hvad der er blevet gjort imod ham, at han er holdt fri af det, som han anklager de andre for.<\/p>\n Men trods sin respektable levevis er faris\u00e6eren g\u00e5et helt fejl af Guds rige. Hvad han stoler p\u00e5 er f\u00f8rst og fremmest sig selv og sine egne gerninger, hans overholdelse af budene. Der ligger for ham at se sikringen, for han er jo helt p\u00e5 det rene med, at det ser godt ud med hans regnskab med Gud. Faris\u00e6eren har gjort Gud til en k\u00f8bmand eller en dommer, som sp\u00f8rger efter om han i det ydre har handlet p\u00e5 den og den m\u00e5de. Faris\u00e6eren stoler ikke p\u00e5 Guds n\u00e5de, men p\u00e5 regnskabsbogen, som gerne skulle komme ud med gode tal for hans vedkommende. Men netop ved at tro, han overholder Guds bud, kommer han til at overtr\u00e6de dem. Han oph\u00f8jer sig selv b\u00e5de for Gud og for sine medmennesker, samtidig med at han foragter sine medmennesker.<\/p>\n Tolderen derimod gik retf\u00e6rdig hjem, st\u00e5r der. Men hvad var det s\u00e5, der gjorde tolderen retf\u00e6rdig? Det var intet som helst ved ham selv. Hvad der gjorde forskellen var, at tolderen havde set sin totale af\u00adh\u00e6ngighed af Guds n\u00e5de, det havde faris\u00e6eren ikke. Tolderen kunne se, at der for ham selv, overladt til sig selv, ikke var noget h\u00e5b. Derfor bad han Gud om hj\u00e6lp. S\u00e5 enkelt kan det siges uden at forenkle tingene. For der var jo ikke tale om en blot og bar selverkendelse, som konstaterede tolderens s\u00f8r\u00adgelige tilstand, hans synd, hans villen sig selv. Han bad om Guds n\u00e5de, fordi han f\u00f8lte sig fuldst\u00e6dnigt afh\u00e6ngig af den.<\/p>\n Netop dette forhold udtrykker en dyb erkendelse af vores totale behov for Guds indgriben i vores liv. Troen giver ikke s\u00e6rlig meget h\u00e5b for det menneske, som vil v\u00e6re overladt til sig selv og lukke sig ude for Gud. Det at lukke sig for Gud og for k\u00e6rlighedens og tilgivelsens mulighed betegner kristendommen som en \u00e6gte virkelighedsflugt. Med til den \u00e6gte selverkendelse h\u00f8rer derfor den befrielse det er at erkende, at Guds n\u00e5de er ny over os og at HAN stadig nyskaber os. N\u00e5r Paulus siger, at han er, hvad han er af Guds n\u00e5de, s\u00e5 betyder det, at han ikke mener, han ville have kunnet komme til det punkt, han var kommet til, og den indsigt, han var kommet til, ved egen kraft.\u00a0 Guds n\u00e5de er udtryk for Guds k\u00e6rlighed. Det er at v\u00e6re elsket, at h\u00f8re til, at kunne indtr\u00e6de i et liv i f\u00e6llesskab med Gud. D\u00e9r hvor det bliver klart g\u00f8res ingen gerninger af frygt for, at det store regnskab skal komme ud med r\u00f8de tal, at man bliver vejet og fundet for let. Fri os fra gode gerninger som kun g\u00f8res for at fremme ens egen sag. Men den levende tro g\u00f8r af sig selv alle de ting, som vi kan betegne som gode gerninger, men som vi ogs\u00e5 kunne betegne som ytringer af k\u00e6rlighed. Den levende tro og den levende k\u00e6rlighed h\u00f8rer sammen, og der hvor ingen k\u00e6rlighed er, der er hel\u00adler ingen tro.<\/p>\n \u201dGud, v\u00e6r mig synder n\u00e5dig\u201d, sagde tolderen. Og Jesus tilf\u00f8jede: \u201dJeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retf\u00e6rdig\u201d. Hans bekendelse udtrykte jo dette ene, at han var fuldt og helt henvist til Gud, at han s\u00f8gte sin tr\u00f8st hos Gud.<\/p>\n Det er den \u00e6gte ydmyghed. Det er i ordets dybeste forstand at opgive sig selv, som der st\u00e5r. At opgive sig selv vil ikke sige at udslette sig selv, men det vil sige at v\u00e6re et med det, man er optaget af. Tolderen f\u00f8lte sig fuldt og helt henvist til Gud og han satte hele sit h\u00e5b til ham. Og for den der g\u00f8r det, sker der en forvandling. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Mikkel Wold<\/p>\n 1263 K\u00f8benhavn K<\/p>\n E-mail: mwo(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 11.s\u00f8ndag efter trinitatis | 20.08.23 | Lukas 18,9-14 | Mikkel Wold | Guds n\u00e5de Denne s\u00f8ndags evangelietekst handler om Guds n\u00e5de. Guds n\u00e5de er udtrykt i hans barmhjertighed og hans tilgivelse, som sker for at mennesket kan blive fornyet eller som der st\u00e5r i dagens tekst, at kunne g\u00e5 retf\u00e6rdig. At kunne g\u00e5 retf\u00e6rdig eller […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15759,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,480,157,108,111,141,349,993,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18736","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-11-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18","category-kasus","category-mikkel-wold","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18736","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18736"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18736\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18737,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18736\/revisions\/18737"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15759"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18736"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18736"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18736"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18736"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18736"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18736"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18736"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}