Effatha! \u00c5bne dig!<\/strong><\/p>\n N\u00e6sten hver gang der er blevet fors\u00f8gt noget nyt i Folkekirken, er der altid en pr\u00e6st der har stillet sig op og r\u00e5bt: \u201dVor sj\u00e6l er d\u00f8v og stum\/for evangelium\u201d. Devisen har v\u00e6ret at evangeliet skal forkyndes, men folk vil ikke h\u00f8re det. S\u00e5dan har det altid v\u00e6ret og s\u00e5dan vil det forts\u00e6tte med at v\u00e6re. Og tror man, at man kan g\u00f8re noget ved det med smarte p\u00e5fund, tivoliserer man Guds ord. Det er i grunden underligt at Tivoli, som forbindes med noget sjovt og dejligt, i kirkelige kredse er blevet et sk\u00e6ldsord. M\u00e5 evangeliet, blandt mange ting, ikke ogs\u00e5 v\u00e6re underholdende og sjovt?<\/p>\n Det er ikke sv\u00e6rt at f\u00e5 fornemmelsen af at \u201dVor sj\u00e6l er d\u00f8v og stum\/for evangelium\u201d. Man kan bare se, hvordan det st\u00e5r til i et land som Danmark, hvor befolkningen har v\u00e6ret kristne i n\u00e6sten 1100 \u00e5r. Er vi mere k\u00e6rlige overfor hinanden end ikke kristne folkeslag? Lever vi st\u00e6rkere og dybere end folk, der aldrig har h\u00f8rt evangeliet om Jesus Kristus? Er vi glade og tilfredse med vores liv?\u00a0 N\u00e6h!\u00a0 P\u00e5 denne her pr\u00e6dikestol har mine k\u00e6re kolleger st\u00e5et i hundredvis af \u00e5r. Franck, Aagaard, Saxtorph, Heiberg, Walter, Jensen, Lund, Brisson, M\u00f8lgaard. Har vi \u00e6ndret Kirke Saaby og Kisserup med evangeliet? Sladres og snydes og bedrages der ikke fortsat? Har folk ikke stadig nok i sig selv? Det virker som om de pr\u00e6ster har ret, der omg\u00e5ende r\u00e5ber, n\u00e5r kirken vil g\u00e5 nye veje: \u201dVor sj\u00e6l er d\u00f8v og stum\/for evangelium\u201d.<\/p>\n Alle ved at der i Danmark er noget der hedder Janteloven, hvor et af budene er: \u201dDu skal ikke tro du er noget\u201d. Men der er ogs\u00e5 en anden lov, som har lige s\u00e5 stor betydning. Den hedder Vanteloven. Hvis noget er p\u00e5 en bestemt m\u00e5de eller g\u00f8res p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, skal man ikke lave om p\u00e5 det. S\u00e5 er man blevet vant til det og s\u00e5 kan det ikke v\u00e6re anderledes. Ingen steder som i kirken praktiseres vanteloven. Vi har v\u00e6ret vant til musik fra 1600-tallet og det forts\u00e6tter vi s\u00e5 med. Gudstjenesten er blevet forrettet p\u00e5 samme m\u00e5de stort set siden reformationen. Og det forts\u00e6tter vi s\u00e5 med. Fort\u00e6llingen i dag om Guds s\u00f8n, der helbreder en d\u00f8v, er et fantastisk opg\u00f8r med denne vantelov.\u00a0\u00a0 Den d\u00f8ve mand fra Dekapolis har sikkert v\u00e6ret d\u00f8vstum fra f\u00f8dslen af. B\u00e5de den d\u00f8vstumme og hans omgivelser er uden tvivl blevet vant til hans handicap. Og alligevel var der nogle som ikke troede p\u00e5 alt det der vant-til snak og som var overbeviste om, at Gud kunne helbrede den d\u00f8ve.\u00a0 \u201dEffatha\u201d, siger Jesus. Det betyder p\u00e5 aram\u00e6isk, det sprog Jesus talte: Luk dig op. Og manden f\u00e5r sin h\u00f8relse tilbage og sin evne til at tale.\u00a0 Hvis der er en holdning der b\u00f8r pr\u00e6ge os, er det en slags effatha-holdning. En lade-sig-lukke op-holdning. Noget kan godt lade sig g\u00f8re, selv om det ikke har kunnet lade sig g\u00f8re f\u00f8rhen. Det b\u00f8r v\u00e6re den overskrift vi skal s\u00e6tte for blandt andet folkekirken. Effatha. Lad os lukke kirken op.\u00a0 En ny tid er indledt, hvor vi for at f\u00e5 forkyndt evangeliet, m\u00e5 bryde vanteloven. Vores sj\u00e6l er bestemt ikke d\u00f8v og stum for Guds evangelium. Guds ord kan n\u00e5r som helst, med Hellig\u00e5ndens hj\u00e6lp og kirkelig dristighed og mod, str\u00f8mme ind i os som en brusende flod, der kan v\u00e6lte klipper og smelte isbjerge.<\/p>\n Danskerne bygger k\u00f8kkener som aldrig f\u00f8r. Store, flotte k\u00f8kkener med det mest moderne udstyr. Men desv\u00e6rre har vi ikke tid til at bruge dem. Vi k\u00f8ber f\u00e6rdiglavet mad, der bare hurtigt skal varmes op i ovnen. Det er latterligt. Men vanteloven g\u00f8r at vi i vores daglige liv k\u00f8rer i n\u00f8jagtig det samme spor. Ureflekterede st\u00e5r vi op, farer p\u00e5 arbejde, pukler og knokler og kommer sent hjem. Ingen tid til fordybelse. Ingen tid til sine n\u00e6rmeste. Ingen tid til Jesus Kristus. S\u00e5dan er det bare, siger vi til os selv. Men det passer ikke. Effatha. Luk dig op.\u00a0\u00a0 Fordi vi blindt styrter af sted, som om livet varer for evigt, beh\u00f8ver vi jo ikke forts\u00e6tte med det. Guds ord kan lukke op for noget helt nyt.<\/p>\n Det er bizart at man kan v\u00e6re d\u00f8v og alligevel h\u00f8re. Men er det ikke en form for d\u00f8vhed, hvis man ikke kan h\u00f8re andet end de fonetiske lyde der kommer ud af et menneskes mund. Der er dybere lag i lyden. N\u00e5r min elskede taler, n\u00e5r min s\u00f8n henvender sig til mig for at sige noget, er stemmerne et ekko af evigheden. Noget ufatteligt dyrebart i livet, der blive afsl\u00f8ret om deres l\u00e6ngsler og h\u00e5b. Og er det ikke ogs\u00e5 bizart at kunne tale og alligevel v\u00e6re stum. For hvis man ikke kan snakke om andet end penge, helbred og arbejde, men ikke om Gud og k\u00e6rlighed, er man ude af stand til at tale. Det drejer sig simpelt hen om effatha.\u00a0 B\u00e5de at lukke sig op for Guds ord og blive lukket op af Guds ord. Vi er ikke d\u00f8v og stum, for evangelium.<\/p>\n N\u00e5r pr\u00e6sten i gammel tid d\u00f8bte et barn, r\u00f8rte han ved barnets \u00f8rer og dets mund og gentog Jesu ord: Effatha. Dermed mente han: Bliv \u00e5ben over for Gud, over for andre mennesker, over for fremtiden. Verden best\u00e5r ikke kun af computere og fjernsyn og mobiltelefoner og l\u00f8nsedler. For den der lukker sig op for det himmelske, er der ogs\u00e5 engle og en jomfruf\u00f8dsel og et liv efter d\u00f8den og en Gud, der siger effatha, n\u00e5r sygdom og sorg og problemer synes at have lukket alle d\u00f8re for en. Selv efter vores d\u00f8d lyder der over graven et effatha og graven \u00e5bner sig og Guds rige omslutter os. Og hvad med forholdet til vores medmenneske? Handler det ikke ogs\u00e5 om effatha-holdningen? Dels at give ens medmenneske lov til at lukke en op med ord, med k\u00e6rtegn. Men ogs\u00e5 at lukke sig op for sit medmenneske. I eventyret om Ali Baba og de fyrretyve r\u00f8vere, \u00e5bnes en hule fyldt med skatte ved at der blive r\u00e5bt: Sesam, luk dig op. Jesu ord effatha er ikke en trylleformular ligesom ordet sesam. Men for den der lader sig lukke op af Gud, af k\u00e6rligheden, af sin n\u00e6ste bliver livet til et skattekammer fuld af Guds gode gaver.<\/p>\n Gud i vold. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender 12.s\u00f8ndag efter trinitatis | 27.08.23 | Markus 7, 31-37 | Poul Joachim Stender | Effatha! \u00c5bne dig! N\u00e6sten hver gang der er blevet fors\u00f8gt noget nyt i Folkekirken, er der altid en pr\u00e6st der har stillet sig op og r\u00e5bt: \u201dVor sj\u00e6l er d\u00f8v og stum\/for evangelium\u201d. Devisen har v\u00e6ret at evangeliet skal forkyndes, men […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12514,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,499,157,853,108,111,782,349,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18748","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-12-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-07-chapter-07-markus","category-kasus","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18748","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18748"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18748\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18751,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18748\/revisions\/18751"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12514"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18748"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18748"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18748"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18748"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18748"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18748"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18748"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDK 4060 Kirke S\u00e5by
\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"