Sommetider er der bare noget, der skal g\u00f8res! N\u00e5r man g\u00e5r forbi et n\u00f8dstedt menneske, s\u00e5 er der bare noget man skal \u2013 uanset man har lyst eller tid til det. <\/strong><\/p>\n To mennesker g\u00e5r forbi. En stopper op. Og vi g\u00e6tter p\u00e5, at denne tredje forbipasserende stopper op, fordi – det ved han bare, at han skal.<\/p>\n Jesus fort\u00e6ller den her historie til en ung mand, der gerne vil have at vide, hvad han skal g\u00f8re for at v\u00e6re sikker p\u00e5 at g\u00f8re det rigtige i Guds \u00f8jne? Hvad skal jeg g\u00f8re?<\/p>\n Du skal kunne standse op! Lyder svaret.<\/p>\n I fort\u00e6llingen om den barmhjertige samaritaner er alle motiver til at hj\u00e6lpe og handle helt frav\u00e6rende. Det sker spontant. Ham der standser op og hj\u00e6lper, handler spontant \u2013 uden s\u00e5 mange overvejelser. Fordi \u2013 her er bare noget, der skal g\u00f8res.<\/p>\n De to, der g\u00e5r forbi, handler ogs\u00e5 spontant. Deres f\u00f8rste indskydelse er at vende ryggen til. De to l\u00e6gger vi specielt m\u00e6rke til, fordi det er to pr\u00e6ster \u2013 ellers ville vi nok ikke t\u00e6nke s\u00e5 meget over det, for der er jo mange, der g\u00e5r forbi nogen hver eneste dag.<\/p>\n Der er mange, der g\u00e5r forbi, inden nogen standser op! Det er mere reglen end undtagelsen.<\/p>\n Men det er to pr\u00e6ster, og det t\u00e6nker man over! T\u00e6nkte vi det ikke nok? Hyklere i hellige gevandter.<\/p>\n Ham der standser op derimod \u2013 den frelsende engel \u2013 det er en fremmed. Han er fra Samaria, landet oppe nordp\u00e5. Han var samaritaner, fra en anden kultur med en anden religion. Han var en vantro, en fremmed \u2013 og der var ingen, der forventede noget af ham.<\/p>\n Hvorfor standser han op?<\/p>\n Det g\u00f8r han, fordi – sommetider er der bare noget, der skal g\u00f8res. Uden at vi t\u00e6nker over, hvorfor vi g\u00f8r det, eller om vi skal g\u00f8re det, eller om vi har tid og lyst til at g\u00f8re det.<\/p>\n Sommetider er der bare noget, der skal g\u00f8res, uden at f\u00f8rst skal overveje, om det nu er os, der skal g\u00f8re det – om det er vores eller andres ansvar, eller om det kan vente til i morgen. Og hvad koster det?<\/p>\n En gang imellem m\u00e5 man bare tage fat, i stedet for at vente p\u00e5, at alle de rette motiver og foruds\u00e6tninger og sp\u00f8rgsm\u00e5l om ansvarsplacering, tid og ressourcer er til stede.<\/p>\n De to pr\u00e6ster \u2013 hvis vi ser bort fra, at de er pr\u00e6ster, for det flytter sommetider fokus fra, hvor mange af os, der ville argumentere for, at det ikke beh\u00f8ver v\u00e6re os, der tager ansvar i dag \u2013 de to, der g\u00e5r forbi den n\u00f8dlidende mand den dag: jeg t\u00e6nker ikke de er specielt onde eller kolde eller ligeglade. De er ikke specielt d\u00e5rlige mennesker. De har bare travlt. De vender det blinde \u00f8je til og h\u00e5ber, der nok kommer nogle andre forbi, der g\u00f8r det, der skal g\u00f8res.<\/p>\n Det kender vi godt.<\/p>\n Det er ikke s\u00e5 let at lade sig standse. Ikke engang n\u00e5r det g\u00e6lder vores egne derhjemme. S\u00e5 er der et barn, der tr\u00e6nger til opm\u00e6rksomhed, eller en \u00e6gtef\u00e6lle der ikke er blevet set i lang tid.<\/p>\n Vi ville alle sammen gerne g\u00f8re noget mere. For naboen, for vennerne, for vores gamle for\u00e6ldre og alle de andre, der tr\u00e6nger til tid og omsorg. Vi ville ogs\u00e5 gerne redde hele verden og l\u00f8se alle jordens problemer. Men ikke lige nu. For lige nu er der noget andet, vi skal.<\/p>\n Og det er der jo ogs\u00e5! Der er hele tiden nogen, der hiver i os og vil os noget. Og vi er hele tiden bagud. Det er ikke let at lade sig standse, og s\u00e5 tr\u00f8ster vi os med, at der nok kommer nogle andre, der har bedre tid.<\/p>\n De to, der g\u00e5r forbi \u2013 pr\u00e6sterne – hvem ved, hvad de skulle i Jeriko? M\u00e5ske var det noget vigtigt og uops\u00e6tteligt. M\u00e5ske var der nogen, der ventede dem, og som de heller ikke kunne svigte?<\/p>\n Alle har vi vores, og g\u00e5r rundt i vores egne sm\u00e5 bobler. De var pr\u00e6ster \u2013 m\u00e5ske gik de og t\u00e6nkte over et problem, der skulle findes en l\u00f8sning p\u00e5. Hvis man skulle v\u00e6re lidt spydig, kunne man forestille sig, at de gik og tumlede med s\u00f8ndagens pr\u00e6diken, der handler om n\u00e6stek\u00e6rlighed.<\/p>\n Men hvad er det, Jesus minder den unge mand om? Han minder ham om buddet om at elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og af hele din sj\u00e6l og af hele din styrke og af hele dit sind.<\/em><\/p>\n Med hjerte og sj\u00e6l. Ikke kun med din hjerne og med dine tanker og egne indre f\u00f8lelsesstrenge. K\u00e6rligheden til Gud kr\u00e6ver hele dig, med hjerne, hjerte, mund, arme og ben.<\/p>\n Tro fungerer ikke inde i et lukket system, for Gud kan ikke t\u00e6nkes, uden du t\u00e6nker n\u00e6sten med. Gud selv \u00e5benbarede sig som et medmenneske. Som en ven, et hjerte, en sj\u00e6l der har lagt sig ind i vores.<\/p>\n Og hvem er s\u00e5 vores n\u00e6ste? Ham der standsede op og hjalp det stakkels menneske i gr\u00f8ften, han var en fremmed. Det skal vi l\u00e6gge m\u00e6rke til. For hvor fremmed er man egentlig overfor noget menneske, n\u00e5r der kommer ansigt p\u00e5 og man kommer helt t\u00e6t p\u00e5?<\/p>\n Sommetider kan vi slet ikke kende vores fjende, n\u00e5r vi kommer t\u00e6t p\u00e5. Et menneske vi har haft alle mulige fordomme overfor, og som vi er sikre p\u00e5, vi ikke bryder os om. S\u00e5 m\u00f8des man i Netto og falder alligevel i snak, og s\u00e5 er det jo bare et andet menneske, vi st\u00e5r over for. En n\u00e6ste.<\/p>\n Hvor meget mere menneske bliver man s\u00e5, s\u00e5 man kommet et andet menneske til unds\u00e6tning, s\u00e5dan som i lignelsen om den barmhjertige samaritaner?<\/p>\n De to levede sikkert hver for sig i en helt bestemt forestilling om hinanden, og om hvordan verden og det hele hang sammen, inden det m\u00f8de den dag p\u00e5 landevejen.<\/p>\n Samaritaneren var p\u00e5 gennemrejse og t\u00e6nkte vel, at han ikke beh\u00f8vede have noget som helst konkret at g\u00f8re med de her mennesker i det her land. For de h\u00e5ner hans religion og regner ham for en trussel mod deres egen kultur. Her er han ikke velkommen. S\u00e5 han skal bare igennem.<\/p>\n Og manden, der bliver overfaldet og sl\u00e5et og bestj\u00e5let \u2013 han er m\u00e5ske et menneske, der altid har regnet sig selv for st\u00e6rk og uafh\u00e6ngig. Et menneske, der altid har kunne klare sig selv og ikke har haft brug for andres hj\u00e6lp.<\/p>\n Begge oplever deres forestillinger om sig selv og deres verden bliver brudt. Samaritaneren kan ikke bare rejse igennem, uber\u00f8rt og p\u00e5 afstand \u2013 s\u00e5dan som han havde troet.<\/p>\n Og den n\u00f8dstedte mand i gr\u00f8ften oplever, at ogs\u00e5 han er afh\u00e6ngig af andre mennesker.<\/p>\n Der sker et m\u00f8de \u2013 deres veje m\u00f8des og bliver til en korsvej. Verden er ikke den samme efter det m\u00f8de. De selv bliver heller aldrig de samme mere. De troede de kendte deres livsvej. Men det gjorde de ikke. Deres bestemmelse var en anden: Den ene skulle standse op og hj\u00e6lpe, den anden skulle r\u00e6kke h\u00e5nden ud efter hj\u00e6lp.<\/p>\n N\u00e5r Jesus fort\u00e6ller den historie, er det m\u00e5ske for at fort\u00e6lle, at vi mennesker altid er mere end os selv. For de to mennesker, der m\u00f8des i fort\u00e6llingen, bliver det tydeligt – at de bobler vi lever inde i og de selvbilleder vi g\u00e5r rundt med \u2013 de kan brase sammen i et splitsekund. <\/em><\/p>\n G\u00e5 ud og g\u00f8r liges\u00e5<\/em> \u2013 siger Jesus. G\u00e5 ud og bland jer i livet og verden. For det hele ligger i m\u00f8det mellem mennesker, i \u00f8jeblikke, hvor vi er udleveret til hinanden og hvor vi m\u00e5 handle.<\/p>\n Fort\u00e6llingen om den barmhjertige samaritaner er en fort\u00e6lling om, at sommetider er der bare noget, vi skal g\u00f8re. Sommetider skal vi bare lyde vores indre etiske stemme og standse op, uanset alt det der pr\u00f8ver at overbevise dig om, at du ogs\u00e5 bare kan g\u00e5 videre.<\/p>\n For hvad er n\u00e6stek\u00e6rlighed? Det er, hver gang man m\u00f8der et andet menneske p\u00e5 sin vej, at stille sig selv det sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad mon Gud vil have mig til i denne situation?<\/em><\/p>\n I ethvert andet menneske ligger en velgerning gemt til os. En mulighed for ogs\u00e5 selv at blive en lille smule mere menneske. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n \u00a0Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/p>\n N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, DK-3480 Fredensborg<\/p>\n E-mail: ehl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 13.s\u00f8ndag efter trinitatis | 03.09.23 | Lukas 10,23-37 | Eva Holmegaard Larsen | Sommetider er der bare noget, der skal g\u00f8res! N\u00e5r man g\u00e5r forbi et n\u00f8dstedt menneske, s\u00e5 er der bare noget man skal \u2013 uanset man har lyst eller tid til det. To mennesker g\u00e5r forbi. En stopper op. Og vi g\u00e6tter p\u00e5, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18018,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,111,1231,529,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18785","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18785","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18785"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18785\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18786,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18785\/revisions\/18786"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18018"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18785"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18785"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18785"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18785"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18785"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18785"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18785"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}