Alt for smuk til mine gamle \u00f8jne<\/strong><\/p>\n Det er hen p\u00e5 efter\u00e5ret, s\u00e5 m\u00f8rkt om aftenen, at det igen giver mening at s\u00e6tte lys p\u00e5 bordet. I den bog af Marilynne Robinson, der hedder Gilead, er der en far, der fastholder erindringen om, hvordan han oplever det, n\u00e5r hans syv\u00e5rige s\u00f8n kommer ind til aftensmaden. \u201dDu kommer ind i en em af aftenluft med str\u00e5lende \u00f8jne og r\u00f8de, kolde kinder og fingre\u201d, skriver han, \u201dalt for smuk i stearinlysenes sk\u00e6r til mine gamle \u00f8jne\u201d. Ja, for faren, der skriver, er syvoghalvfjerds. Det er derfor, han siger, at han har gamle \u00f8jne. Men det er ogs\u00e5 derfor, den syv\u00e5rige dreng er alt for smuk at se p\u00e5. Synet af drengen med de str\u00e5lende \u00f8jne og de r\u00f8de kinder i stearinlysenes sk\u00e6r overv\u00e6lder ham simpelthen. Han fort\u00e6ller, hvor meget han har l\u00e6ngtes efter et barn, og hvor stort det har v\u00e6ret at gl\u00e6de sig over drengen i snart syv \u00e5r nu. \u201dP\u00e5 grund af Guds store k\u00e6rlighed og omsorg har de fleste af os f\u00e5et nogen, vi kan \u00e6re, barnet sine for\u00e6ldre, for\u00e6ldrene deres barn\u201d, skriver han. Den gamle mand er pr\u00e6st, og det kan man godt h\u00f8re. \u201dLigesom Gud elsker din mor dig for alt, hvad du er og g\u00f8r\u201d, skriver han, \u201ds\u00e5dan er det at \u00e6re et barn. Du forst\u00e5r, hvor guddommeligt det er at elske nogens v\u00e6ren. Vi fryder os simpelthen over din eksistens.\u201d<\/p>\n Den gamle pr\u00e6st, som skriver, mistede sin f\u00f8rste kone og sit f\u00f8rste barn ved f\u00f8dslen, da han var ganske ung. Han har aldrig troet, at han skulle m\u00f8de k\u00e6rligheden igen, og da slet ikke, at han skulle blive far. S\u00f8nnen er jo bare en ganske almindelig dreng p\u00e5 syv \u00e5r. Men i farens \u00f8jne er den almindelige dreng intet mindre end et under. Det er han ogs\u00e5 for sin mor. En uventet og overv\u00e6ldende gl\u00e6de, som for\u00e6ldrene ikke kan takke sig selv for. Det giver slet ikke mening. De kan kun tyde deres gl\u00e6de som en gave fra den gode Gud, et udtryk for hans k\u00e6rlighed og omsorg. Sammen fryder de sig over drengens eksistens, over selve det, at han er til. S\u00e5dan \u00e6rer de deres barn. At se ham komme ind ad d\u00f8ren en efter\u00e5rsaften i en em af aftenluft med str\u00e5lende \u00f8jne og r\u00f8de, kolde kinder og fingre v\u00e6kker simpelthen en taknemmelighed, der g\u00f8r \u00f8jnene blanke. Selvom det sker hver eneste aften.<\/p>\n Som jeg forst\u00e5r det, er det d\u00e9t, der er forskellen mellem de ni spedalske i dagens evangelium og den ene, der vendte tilbage. At den ene ser sin helbredelse som en uventet og overv\u00e6ldende gl\u00e6de, han ikke kan takke sig selv for. Ligesom den gamle pr\u00e6st i Gilead er han n\u00f8dt til at takke den gode Gud. Hvorfor de andre ni, der blev helbredt, ikke vendte tilbage, melder historien ikke noget om. M\u00e5ske havde de for travlt med at komme tilbage til det liv, de m\u00e5tte give afkald p\u00e5, da de blev spedalske; det ville s\u00e5dan set v\u00e6re fuldt forst\u00e5eligt og meget menneskeligt, ogs\u00e5 at man lynhurtigt glemmer, hvor syg og elendig man var, n\u00e5r f\u00f8rst man er rask. Men n\u00e5r de ni har for travlt til at vende om og sige tak, er der en risiko for, at de slet ikke opdager, hvad de har f\u00e5et, og hvem de har f\u00e5et det af.<\/p>\n De m\u00e6rker selvf\u00f8lgelig, at de er blevet raske. De har f\u00e5et deres rene, glatte hud tilbage. Men m\u00e5ske er det kun den tiende, der har blik for, at han har f\u00e5et andet og mere end den rene glatte hud. Befrielse fra isolation, pine og urenhed, helt nye muligheder, et tindrende nyt liv, der ligger \u00e5bent foran ham. Det er en befrielse, han kun kan tyde som en gave fra den gode Gud. Som \u00e5benbart er til stede midt i hans verden, hvor ellers ingen andre kommer, ude i gr\u00e6nselandet mellem liv og d\u00f8d, hvor de spedalske f\u00e6rdes. D\u00e9r er den gode Gud til stede i den mand, der forbarmer sig over ham og de andre. Ham m\u00e5 han rette sin tak imod. Og det forandrer helbredelsen. For uden tak er helbredelsen bare en helbredelse. Men med samaritanerens tak bliver helbredelsen ogs\u00e5 set og modtaget som den guddommelige gave, den er.<\/p>\n Din tro har frelst dig, siger Jesus, og det er \u00e5benbart d\u00e9t, han kalder for tro: samaritanerens taknemmelighed. Hans blik for, hvad han har f\u00e5et, og hvem han har f\u00e5et det af. At helbredelsen er mere end en helbredelse; den er en gl\u00e6de og en gave fra den gode Gud. Som drengen i bogen er mere end en dreng for den, der har taknemmelige \u00f8jne at se med. Det er et blik p\u00e5 vores tilv\u00e6relse, som g\u00f8r den st\u00f8rre og smukkere. Og uden det blik risikerer vores liv at blive fattigt og gl\u00e6desl\u00f8st. Som den gamle pr\u00e6st siger i slutningen af de optegnelser, han skriver til sin dreng, fordi han ved, at han ikke kommer til at f\u00f8lge ham s\u00e5 l\u00e6nge, som han gerne ville: \u201dHvor end man vender sit blik, kan verden lyse i forklarelsens sk\u00e6r. Man beh\u00f8ver ikke tilf\u00f8re den andet end en smule \u00f8nske om at se.\u201d<\/p>\n Det er ud fra den smule \u00f8nske, at vi g\u00e5r i kirke i dag og alle andre dage. Og ogs\u00e5 ud fra det \u00f8nske, at vi tager de dyrebare sm\u00e5 b\u00f8rn med herind. \u00d8nsket om at de og vi m\u00e5 f\u00e5 \u00f8jne, der kan se verden lyse i forklarelsens sk\u00e6r. \u00d8jne, der ogs\u00e5 n\u00e5r det m\u00f8rkner omkring os, bliver ved med at kunne se, hvad vi har f\u00e5et. Se de sm\u00e5 og store mennesker, der i l\u00f8bet af vores liv kommer ind ad vores d\u00f8re i en em af aftenluft med r\u00f8de, kolde kinder som gaver fra den gode Gud og \u00e6re dem ved at elske deres v\u00e6ren. Fryde os over deres eksistens, over selve det, at de er til. Og se at den gode Gud stadig er til stede midt i vores verden, til stede som den, der forbarmer sig over os og befrier os fra isolation og pine og urenhed, til nye muligheder og et tindrende nyt liv. Ogs\u00e5 i gr\u00e6nselandet mellem liv og d\u00f8d. Ogs\u00e5 n\u00e5r det hele er forbi. Vi glemmer det. Og vi kommer i tvivl. Men det er d\u00e9t, vi f\u00e5r hj\u00e6lp til at se p\u00e5 ny med de ord, vi siger og synger herinde. De er en ind\u00f8velse i taknemmelighed, en vedholdende kalden p\u00e5 vores tro og tillid, \u00f8jen\u00e5bnende ord, der udvider vores tilv\u00e6relse og giver os lov til se verden lyse i forklarelsens sk\u00e6r. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 14.s\u00f8ndag efter trinitatis | 10.09.23 | Lukas 17,11-19 | Marianne frank Larsen | Alt for smuk til mine gamle \u00f8jne Det er hen p\u00e5 efter\u00e5ret, s\u00e5 m\u00f8rkt om aftenen, at det igen giver mening at s\u00e6tte lys p\u00e5 bordet. I den bog af Marilynne Robinson, der hedder Gilead, er der en far, der fastholder erindringen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17336,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,512,157,853,108,111,603,349,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18805","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-14-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-17-chapter-17-lukas","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18805","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18805"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18805\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18806,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18805\/revisions\/18806"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17336"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18805"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18805"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18805"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18805"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18805"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18805"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18805"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}