Ikke sk\u00e6bne, men Guds l\u00f8fte<\/strong><\/p>\n Det har ofte sl\u00e5et mig hvor ganske anderledes kristendommen t\u00e6nker om livet. Mange andre livsopfattelser og religioner bunder i en sk\u00e6bnetro, der har ganske stor indflydelse p\u00e5 menneskets liv og f\u00e6rden. Man s\u00f8ger at finde forklaringer i menneskelivet p\u00e5 hvorfor det g\u00e5r \u00e9n som det nu g\u00f8r i livet.<\/p>\n Man kan ogs\u00e5 til tider m\u00f8der mennesker, der er syge og m\u00e5ske skal til at tage afsked fra denne verden, og h\u00f8re dem sige og stille sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad de mon har gjort siden de skulle have det som de har det nu. Man roder rundt for at finde et svar i sine egne veje, og p\u00e5 n\u00e6sten forunderlig vis at tage skylden p\u00e5 egne skuldre. Hele skylden. Man \u00f8nsker at finde en sammenh\u00e6ng mellem fortidens gerninger og nutidens h\u00e6ndelser.<\/p>\n Og det er her at kristendommen t\u00e6nker s\u00e5 helt anderledes. H\u00f8r blot et udsnit af dagens evangelium: \u201dS\u00e5 v\u00e6r da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der h\u00f8rer den til. Hver dag har nok sin plage\u201d. Fremtiden r\u00e5der Gud for. Fremtiden som objekt for vores bekymrede tanker er afskediget. Den best\u00e5r kun som et l\u00f8fte \u2013 det l\u00f8fte, der ligger i Guds forsyn \u2013 han vil under regnbuens tegn s\u00f8rge for, at vi f\u00e5r kl\u00e6der, mad og drikke. Fortiden er dermed ogs\u00e5 uinteressant. For l\u00f8ftet best\u00e5r \u201ds\u00e5 l\u00e6nge jorden st\u00e5r\u201d, uanset hvorledes fortiden artede sig og p\u00e5 trods af alle druknede synder. Tilbage er dagen, hver dag, i dag.<\/p>\n Kristendommen er troen p\u00e5 at vi altid kan begynde forfra. Den gammeltestamentlige l\u00e6sning til i dag handler om Noah. Det er jo egentlig en ganske grum beretning om oversv\u00f8mmelse og udslettelse; men den rummer ogs\u00e5 et evangelium. Det evangelium at Gud siger: \u201djeg vil aldrig mere\u201d. Fortiden betyder ikke noget, eller rettere sagt: fortiden er blevet til historie, og i fremtiden venter Guds omsorg, som Jesus som et l\u00f8fte peger p\u00e5 i dag med ordene: se himlens fugle, er I ikke meget mere v\u00e6rd end dem?<\/p>\n Derved sp\u00e6ndes dagens tekster ud mellem fortiden, der er vitterlig fortid \u2013 alts\u00e5 historie, og intet andet \u2013 og fremtiden, hvor Gud kun r\u00e5der. Og fortid, der er uden tyngende betydning, det kalder vi syndernes forladelse, og fremtiden, hvor Gud kun r\u00e5der, kalder vi for Guds n\u00e5de og forsyn.<\/p>\n Og det er derved kernen i kristendommen: at vi altid kan begynde p\u00e5 ny. Altid kunne begynde p\u00e5 ny. Altid kunne l\u00f8ftes op p\u00e5 ny. Altid kunne f\u00e5 en ny mulighed i livet. Aldrig ford\u00f8mt helt til bunds. Aldrig tynget helt til jorden af skyld og br\u00f8de, for Gud fornyer vores liv.<\/p>\n Og det er efter min bedste overbevisning et budskab vi i vor tid i h\u00f8j grad tr\u00e6nger til at h\u00f8re. At ikke alt er min skyld alene. At min nutid ikke n\u00f8dvendigvis har den form og udfald som det nu har, fordi jeg har gjort det og det i fortiden. At ikke alt i verden er min skyld alene. Det ord tr\u00e6nger vi godt nok til at h\u00f8re, for det moderne menneske er efter mit bedste sk\u00f8n ikke meget at r\u00e5be hurra for. Enten er det neurotisk, og er knuget af skyld om det s\u00e5 er over at v\u00e6re d\u00e5rlige for\u00e6ldre eller v\u00e6re ene skyld i s\u00e5gar globale klimaforandringer, eller ogs\u00e5 er det \u00e6stetisk, og tager p\u00e5 wellness ferie for at blive pludret om som et sp\u00e6dbarn. Vi lever i en tid, der tr\u00e6nger til at blive voksen. Vi tr\u00e6nger til at h\u00f8re evangelium, s\u00e5 vi kan leve menneskelivet ret i ansvar og i tro.<\/p>\n Og det evangelium fremstilles for os her i dag, n\u00e5r vi h\u00f8rer Jesu tale om himlens fugle og markens liljer. Det er en tale, der rummer troen p\u00e5 Guds omsorg og n\u00e6rv\u00e6r, og derved tanken om at ikke alt i verden er min skyld og ansvar. Gud r\u00e5der ogs\u00e5. Gud er ogs\u00e5 i sin almagt en del af det.<\/p>\n Og s\u00e5 her til sidst skal vi lige have ryddet en lille sten af vejen: Jesus taler om at v\u00e6re ubekymret. At vi skal v\u00e6re ubekymrede. Her er det da ganske afg\u00f8rende at vi h\u00f8rer disse ord som et l\u00f8fte givet i omsorg, og ikke som et krav, der skal opfyldes. Hvis vi h\u00f8rer ordene som et krav om at vi skal v\u00e6re ubekymrede, og som vi skal opfylde, s\u00e5 g\u00e5r det da rent galt. Man kan ikke v\u00e6re ubekymret p\u00e5 kommando. Men vi kan h\u00f8re ordene om at Gud r\u00e5der, og derfor er det muligt at v\u00e6re ubekymret, p\u00e5 trods af bekymringer for dagen og vejen. P\u00e5 trods af bekymringer og livets smerte, s\u00e5 er der en altomfattende ubekymrethed, som er funderet i Guds omsorg og n\u00e5de. I Guds tilgivelse af fortidens skyld og synd, og i Guds skabelse af nye muligheder i livet og i samv\u00e6ret med hinanden.<\/p>\n Det er det evangelium, vi tr\u00e6nger til at h\u00f8re, og det evangelium Gud maler for vores \u00f8jne, n\u00e5r han hver dag lader fugle sv\u00e6ve ubekymret under himlen og markens liljer st\u00e5 i flor. Se p\u00e5 Guds skaberv\u00e6rk, og se hvilken overflod og liv og gl\u00e6de ofte p\u00e5 trods. N\u00e5r Gud i sin almagt r\u00e5der for det, s\u00e5 kan Gud med vished ogs\u00e5 r\u00e5de for dig. Ovenik\u00f8bet i tryghed, da almagten har vist sig n\u00e5dig i Jesus Kristus. Gud holder dig fast i n\u00e5de i sin almagt. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n Thulebakken 1<\/p>\n DK-9000 Aalborg<\/p>\n E-Mail: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 15.s\u00f8ndag efter trinitatis | 17.09.23 | Matth\u00e6us. 6,24-34 | Thomas Reinholdt Rasmussen | Ikke sk\u00e6bne, men Guds l\u00f8fte Det har ofte sl\u00e5et mig hvor ganske anderledes kristendommen t\u00e6nker om livet. Mange andre livsopfattelser og religioner bunder i en sk\u00e6bnetro, der har ganske stor indflydelse p\u00e5 menneskets liv og f\u00e6rden. Man s\u00f8ger at finde forklaringer i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18312,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,513,157,853,108,111,362,349,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18817","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-15-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18817","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18817"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18817\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18822,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18817\/revisions\/18822"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18312"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18817"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18817"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18817"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18817"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18817"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18817"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18817"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}