Opstandelsen \u2013 ikke vores, men de andres<\/strong><\/p>\n Det sker jo hver dag. Det burde ikke undre. \u201dSe, da blev der b\u00e5ret en d\u00f8d ud.\u201d<\/p>\n Se \u2013<\/p>\n Ja, \u201d Menneskets liv er som gr\u00e6sset,<\/p>\n det blomstrer som markens blomster;<\/p>\n n\u00e5r vinden bl\u00e6ser over det, er det der ikke mere,<\/p>\n d\u00e9r, hvor det stod, ser man det ikke mere\u201d (Sl 103 15-16). <\/em><\/p>\n Se \u2013 Hvad er der at se? Den d\u00f8de krop, og alle de steder, hvor den d\u00f8de nu ikke mere er at se. Se savnet. Se tomheden.<\/p>\n Men Herren ser mere. Han ser den, der gr\u00e6der.<\/p>\n Sidste s\u00f8ndag h\u00f8rte vi i evangeliet (Matth\u00e6us 6, 24-34)<\/em>, at Jesus sagde: I skal ikke bekymre jer eller frygte for dagen i morgen. Se p\u00e5 markens blomster og himlens fugle. \u201dDe s\u00e5r ikke og h\u00f8ster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem f\u00f8den. Er I ikke langt mere v\u00e6rd end de?\u201d<\/p>\n Er vi det? Hvordan t\u00f8r vi sige, at vi er mere v\u00e6rd end markens blomster og himlens fugle?<\/p>\n Og t\u00f8r vi egentlig se, hvor meget vi ligner dem? Jesus pegede p\u00e5 dem som forbilleder for at leve ubekymret. Men i hans ord er jo ogs\u00e5 ekkoet af den gamle salme om mennesket, der virkelig er som markens blomster, hvad enten vi vil det eller ej: Vi visner hen og d\u00f8r p\u00e5 sammen m\u00e5de. N\u00e5r vinden bl\u00e6ser over os, er vi her ikke mere. D\u00e9r, hvor det stod, ser man os ikke mere. Og der er m\u00e5ske ikke engang en tom plads.<\/p>\n Det er det virkeligt sv\u00e6re at forlige sig med.<\/p>\n Vi kan \u00f8ve os i at forlige os med tanken om, at vi selv<\/em> skal d\u00f8.\u00a0 Og der er god mening i at forlige sig med tanken, for det skal vi jo. Der g\u00e5r meget liv til spilde med at overd\u00f8ve tanken om d\u00f8den med h\u00f8jtflyvende tanker om ud\u00f8delighed og tekniske l\u00f8sninger, der skal sikre de udvalgte rige fra d\u00f8den, eller med hektisk fortr\u00e6ngning: \u201dDet vil vi ikke t\u00e6nke p\u00e5, vi skal bare have det sjovt s\u00e5 l\u00e6nge som muligt:\u201d Jo mere vi fortr\u00e6nger bevidstheden om, at vi skal d\u00f8, jo mere vokser den hemmelige angst. Frygten for d\u00f8den bliver ensom, sk\u00f8nt den jo netop er f\u00e6lles for os alle. Frygten for d\u00f8den g\u00f8r os til mennesker.<\/p>\n For nok ligner vi himlens fugle og markens blomster, men vi ligner kun. Vi er ikke. \u00a0Vi er mennesker netop i det, at vi ved, at vi skal d\u00f8. Vi opdager det som regel omkring 4 \u00e5rs-alderen, og resten af livet m\u00e5 vi leve med bevidstheden, b\u00e5de som en frygt og en rigdom.<\/p>\n Hvis vi ikke skubber tanken om d\u00f8den fra os, er det netop den, der giver os visdom, opm\u00e6rksomhed og v\u00e5genhed over for livets vidunderlighed, og tidens gave. \u201dL\u00e6r mig at holde tal p\u00e5 mine dage,\/ s\u00e5 jeg f\u00e5r visdom i hjertet\u201d (Sl. 90,12) \u2013 hedder det i en anden gammeltestamentlig salme. L\u00e6r mig at se i \u00f8jnene, at mine dage er talte, min tid er begr\u00e6nset – den er dyrebar og skal ikke spildes p\u00e5 ligegyldighed og tomhed og un\u00f8dvendige bekymringer. Derfor vi har brug for at blive mindet om markens blomster og himlens fugle og \u00f8ve os i modigt at forlige os med vores egen d\u00f8d.<\/p>\n Men den andens d\u00f8d. Kan vi ogs\u00e5 forlige os med den?<\/p>\n Mon ikke enken, der gik bag sin s\u00f8ns b\u00e5re ud ad byporten ved Nain tusind gange havde \u00f8nsket og bedt til, at det var hende selv, der m\u00e5tte d\u00f8 og ikke hendes s\u00f8n? Mon ikke hun gladeligt havde lagt sig til hvile i d\u00f8den, hvis hendes s\u00f8n m\u00e5tte leve?<\/p>\n \u00c5h jo, for nu g\u00e5r hun der med et tomt liv og en fortvivlelse, der er langt st\u00f8rre end frygten for selv at d\u00f8.<\/p>\n Ingen, der s\u00f8rger over \u00e9n, de elsker, kan forlige sig med sige: \u201dJa, ja, mennesket liv er som gr\u00e6sset, det blomstrer som markens blomster; n\u00e5r vinden bl\u00e6ser over det, er det der ikke mere, d\u00e9r, hvor det stod, ser man det ikke mere.\u201d<\/p>\n For uanset, hvor enken ser hen, s\u00e5 vil hun se, hvor han mangler, se mindet om ham, l\u00e6ngslen efter ham. Savnet vil v\u00e6re alt, hvad hun ser. Hun v\u00e6nner sig til det \u2013 det skal hun jo. Hun skal b\u00e6re sorgen. men savnet af s\u00f8nnen forsvinder aldrig ud af hendes liv. Sorgen bliver en del af hendes liv, som s\u00f8nnen var en del af hendes liv.<\/p>\n Mennesket er det v\u00e6sen, der ved, at vi skal d\u00f8. Men mennesket er ogs\u00e5 det v\u00e6sen, der ikke kan forlige sig med d\u00f8den. Fordi vi elsker. Fordi vores liv aldrig kun er vores eget. Vi tilh\u00f8rer hinanden, vi h\u00f8rer sammen. N\u00e5r et menneske d\u00f8r, er det ikke kun som markens blomster, hvor de andre blomstrer \u2013 s\u00e5 vidt vi ved – \u00a0blomstrer videre i uber\u00f8rthed. N\u00e5r et menneske d\u00f8r, rives livet i stykker for de mennesker, der elskede ham eller hende. Den elskedes d\u00f8d er en langt st\u00f8rre frygt og sorg end ens egen.<\/p>\n Det er den sorg, Jesus ser den dag i Nain. Og underet, opv\u00e6kkelsen af enkens s\u00f8n, er et tegn p\u00e5, at Gud ser. \u201dEr I ikke langt mere v\u00e6rd end markens blomster?\u201d sp\u00f8rger Jesus, og n\u00e5r vi bliver i tvivl om svaret, s\u00e5 ved vi det alligevel, n\u00e5r vi ser p\u00e5 den, vi elsker: \u00a0Han og hun er for mig langt mere v\u00e6rd end tusind blomster. I k\u00e6rligheden ligger menneskets v\u00e6rd. Og Gud ser hvert menneske som sin elskede med det v\u00e6rd, som k\u00e6rligheden giver.<\/p>\n Jesus s\u00e5 enkens sorg og helede sorgen. Der findes sorg, der kun kan l\u00e6ges ved at f\u00e5 det tabte igen. Den mistede, den savnede den elskede. Det hj\u00e6lper ikke at sige, at tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r, og at du finder nok en anden at holde af. For vi er hinandens liv. Ingen kan erstatte den, der var livet for mig.<\/p>\n Opv\u00e6kkelsen af enkens s\u00f8n sker ikke s\u00e5 meget for drengens skyld, som for moderens. \u201dJesus gav ham til hans mor\u201d. Det er s\u00e5dan, det er \u2013 at vi er givet til hinanden, og at vi lever af hinanden.<\/p>\n N\u00e5r vi bev\u00e6ger os ind i at g\u00f8re os tanker om det evige liv og opstandelse fra de d\u00f8de \u2013 det vilde h\u00e5b, som Jesus har sat\u00a0 i verden, og som opv\u00e6kkelsen af enkens s\u00f8n i Nain er et varsel om \u2013 s\u00e5 kredser vores tanker om dem, vi elsker. F\u00e5r vi da hinanden igen? Hvad er opstandelse og evigt liv v\u00e6rd uden dem, vi elsker. S\u00e5 kan vi spekulere nok s\u00e5 meget i salighed og forvandling og genf\u00f8dsel, og at alt bliver helt anderledes end vi har fantasi til at rumme \u2013 og det g\u00f8r det ganske givet, for vi har ingen forstand p\u00e5 evigheden eller opstandelsen. Men det egentlige h\u00e5b for den, der elsker, ligger i at se den elskede igen. F\u00f8rst da l\u00e6ges sorgen.<\/p>\n H\u00e5bet om k\u00f8dets opstandelse er h\u00e5bet om, at dette livs godhed og k\u00e6rlighed m\u00e5 blive rejst op af d\u00f8den og tomheden. Og jeg er kun mig i sammenviklethed med dem, jeg elsker. Derfor kan h\u00e5bet om opstandelse aldrig bare dreje sig om min egen opstandelse – den er aldeles ligegyldighed, Nej, det er h\u00e5bet om de k\u00e6res, de andres opstandelse \u2013 opstandelsen for det gode liv, markens blomster og himlens fugle, alt den gl\u00e6de og sk\u00f8nhed og k\u00e6rlighed, som dette skr\u00f8belige liv rummer.<\/p>\n Jesus giver b\u00e5de sorgen og h\u00e5bet ret. Han giver k\u00e6rlighedssorgen ret: Du har lov at l\u00e6nges, at savne, at s\u00f8rge, for mennesket er det v\u00e6rd. Og engang, p\u00e5 vej ud af byporten mod ingenting, f\u00e5r vi hinanden igen. Hvordan og hvorledes, ved kun Gud, men vi m\u00e5 have lov at t\u00e6nke, at i evigheden er vi ogs\u00e5 dem, vi var for hinanden her, selvom vi ikke aner, hvad det vil sige. Jesus giver k\u00e6rligheden ret, og den tr\u00f8stes kun ved at se den elskede igen.<\/p>\n Gid vi med det h\u00e5b m\u00e5 kunne leve, som om vi hver dag har f\u00e5et givet hinanden, givet livet p\u00e5 ny. Som om vi netop har f\u00e5et alt givet tilbage som enken i byporten. Med den opm\u00e6rksomhed og visdom, som bevidstheden om d\u00f8den sk\u00e6nker os, og med den gl\u00e6de og det evige livs h\u00e5b, som Jesus har bragt ind i verden. Amen<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Biskop Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 16.s\u00f8ndag efter trinitatis | 24.09.23 | Lukas 7,11-17 | Marianne Christiansen | Opstandelsen \u2013 ikke vores, men de andres Det sker jo hver dag. Det burde ikke undre. \u201dSe, da blev der b\u00e5ret en d\u00f8d ud.\u201d Se \u2013 Ja, \u201d Menneskets liv er som gr\u00e6sset, det blomstrer som markens blomster; n\u00e5r vinden bl\u00e6ser over det, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17358,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,514,108,111,484,611],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18845","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-16-so-n-trinitatis","category-current","category-dansk","category-kapitel-07-chapter-07-lukas","category-marianne-christiansen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18845","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18845"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18845\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18846,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18845\/revisions\/18846"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17358"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18845"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18845"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18845"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18845"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18845"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18845"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18845"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n6100 Haderslev<\/p>\n