\u201dTroskab \u00f8nsker jeg, ikke slagtofre, kundskab om Gud, ikke br\u00e6ndofre\u201d. (Hosea 6,6,)<\/strong><\/p>\n Ordet „sabbat“ dukker op i denne pr\u00e6diketekst. I den j\u00f8diske kulturkontekst var og er det den dag i ugen, hvor mennesker pr\u00f8ver at skelne mellem v\u00e6sentligt<\/em> og uv\u00e6sentligt.<\/em> Det ugentlig „simple living“-program, hvormed man kan rense sit sind for arbejde og ansvar. Ikke slide og sl\u00e6be, men endelig efter seks dage<\/em> i livets tr\u00e6dem\u00f8lle blive et helt menneske <\/em>igen.\u00a0 \u00c9t lille d\u00f8gn fra solnedgang om fredagen til solnedgang om l\u00f8rdagen, hvor jammerdal<\/em> bliver til paradis<\/em> og stress<\/em> til ubetinget ro.<\/em> Tid til familien, tid til at meditere og samle kr\u00e6fter. Sabbaten betyder spadseretur til synagogen og tid til at v\u00e6re med sig selv og med Gud i det velkendte rum og ritual. Alle bekymringer lagt til side og kun to sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/em> i sindet: hvad skal jeg med mit liv? hvad siger Gud til mig?<\/p>\n I vores samfund, hvor onlinesamfundet og de butikker uden lukketider har ber\u00f8vet os et f\u00e6lles ugentligt \u00e5ndehul, er s\u00f8ndag formiddag i kirken \u2013 alts\u00e5 det vi oplever lige nu – en sidste rest af sabbaten: de kristne flyttede jo hviledagen til s\u00f8ndag, vor Herres opstandelsesdag. Tanken p\u00e5, hvad du skal med dit liv og hvad Gud siger til dig, kunne fortjene en hel lang s\u00f8ndags fred og gl\u00e6de. Men alle indk\u00f8bscentre, IKEA og supermarkeder har \u00e5bent. Du beh\u00f8ver ikke g\u00f8re s\u00f8ndagen til noget s\u00e6rligt. „Gud helligede den syvende dag og hvilede“, st\u00e5r der i bibelens skabelsesberetning. S\u00e5 hvis vi skal finde eksempler p\u00e5, hvad hviledag betyder, skal vi helt andre steder hen end til s\u00f8ndagens gudstjeneste. M\u00e5ske er det snarere billedet af fuldkommen hvile og harmoni fra jeres sommerferie for tre m\u00e5neder siden, fra caf\u00e9bordet under de skyggefulde tr\u00e6er, fotos af jer selv p\u00e5 stranden, liggestol og str\u00e5hat og en drink inden for r\u00e6kkevidde.<\/p>\n Hvor vil jeg gerne tage jer med p\u00e5 en fantasirejse eller meditations\u00f8velse tilbage til s\u00e5dan en utrolig dejlig fredfyldt plet, en oase i tiden. S\u00f8ndag, ferie, sommer. Hvor ville det v\u00e6re dejligt, hvis vi sammen kunne skabe et gyldent indre lys i os denne s\u00f8ndag formiddag, som kunne str\u00e5le ud over eftermiddagen og ind i en gylden s\u00f8ndag aften. Det ville v\u00e6re dejligt at g\u00f8re jeres \u00e5ndedr\u00e6t dybt og roligt, s\u00e5 I m\u00e6rkede, at I for alvor levede<\/em>. Hvor ville det v\u00e6re dejligt, hvis den times tid, vi har sammen lige nu, kunne f\u00e5 jer til at f\u00f8le jer godt tilpas, ligesom et sp\u00e6dbarn, for hvem det er s\u00f8ndag hver eneste dag. Det kunne v\u00e6re dejligt at s\u00e6tte sig det m\u00e5l.<\/p>\n Men det g\u00e5r ikke, og ved I hvorfor? Midt i kristendommen er der ikke en feel good-guru,<\/em> en bekr\u00e6ftende og anerkendende livsstilsekspert, der deler sin feng shui<\/em> med os. Midt i kristendommen, hovedpersonen i Det Nye Testamente, er en flaprende, kradsende, indigneret, urov\u00e6kkende, ubekvem Jesus. Ham, for hvem n\u00e6stek\u00e6rlighed f\u00f8rst er fuldt udlevet, n\u00e5r den inkluderer fjendek\u00e6rlighed. Ham, for hvem de f\u00f8rste bliver de sidste og de sidste bliver de f\u00f8rste. Ham, der hen over hovedet p\u00e5 alle selvskrevne kandidater lover de sm\u00e5 b\u00f8rn, at Guds rige er deres. Ham, der ender med at tilgive sin egen forr\u00e6der Judas. Ham, der i ramme alvor g\u00f8r et dusin j\u00e6vne fiskere og b\u00f8nder til sine budbringere og oven i k\u00f8bet giver alle d\u00f8bte mennesker det ansvar at v\u00e6re hans forl\u00e6ngede arme her i verden.<\/p>\n Der er alt for megen uro til, at vi kan begive os p\u00e5 s\u00f8ndagsmeditation sammen. For midt i det hele st\u00e5r Jesu sp\u00f8rgsm\u00e5l: „hvis en af jer har en s\u00f8n eller okse, som falder i en br\u00f8nd, vil han s\u00e5 ikke straks tr\u00e6kke dem op, selv om det er p\u00e5 en sabbat?“ Her stilles sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvad skal dit personlige frirum bruges til? M\u00e5ske er der nogen, der savner dig, alt imens du gasser dig i velv\u00e6re og nydelse, som du mener at have gjort dig fortjent til. Hvem er ved at drukne i br\u00f8nden, mens du nyder livet? Alt det, kristendommen har at sige om at t\u00e6nke p\u00e5 andre, f\u00f8r du t\u00e6nker p\u00e5 dig selv, forstyrrer din fine sabbat. Hvordan kan du ligge p\u00e5 sofaen, n\u00e5r det banker p\u00e5 din d\u00f8r?<\/p>\n I kan m\u00e5ske m\u00e6rke det: lige her \u00f8del\u00e6gges din s\u00f8ndagsro. Her torpederes din nydelse af to radikale, borende sp\u00f8rgsm\u00e5l, som du har h\u00f8rt f\u00f8r i denne pr\u00e6diken: hvad skal jeg med mit liv? hvad siger Gud til mig? Just de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som den fromme j\u00f8de gik til synagogen for at f\u00e5 svar p\u00e5. Men for Jesus gives det svar ikke i den religi\u00f8se kultinstitution, ikke i hverken tempel eller synagoge eller kirke. Sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad jeg skal med mit liv, det finder sit sande svar \u00e9t eneste sted, nemlig i m\u00f8det med mit medmenneske. Det kan kr\u00e6ve ro og tid, m\u00e5ske endda s\u00f8ndagsro og indre afklaring at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dit medmenneske, at mobilisere din evne til tilgivelse og k\u00e6rlighed. Det kan kr\u00e6ve ensomme ture, sommerferie og rekreation at skrabe de stumper af livsklogskab, du har erhvervet, bedst muligt sammen. Men form\u00e5let, meningen med din indsats, den ligger i hverdagen hos din n\u00e6ste.<\/p>\n Det g\u00f8r den s\u00e5 meget, at Jesus ville sige, at gudstjeneste slet og ret er<\/em> praktiseret k\u00e6rlighed. Ja med ekstra kant: gudstjeneste, der kun vil sig selv og kun skabe mental sk\u00f8nhed, falder til jorden og diskvalificeres med et brag. Det brag, hvormed Jesus v\u00e6ltede boderne i templet i Jerusalem: min Faders hus skulle v\u00e6re et bedehus, men I har gjort det til en r\u00f8verkule. Jesus er ubekvem, og det er han i Bibelen ikke ene om. Bag ham st\u00e5r en r\u00e6kke af ubekvemme, kradsende profeter \u2013 som for eksempel Hoseas, der omkring \u00e5r 700 f.Kr. var ude i samme \u00e6rinde. P\u00e5 den tid var der h\u00f8jkonjunktur i Israel, overskud p\u00e5 alle betalingsbalancer \u2013 og den religi\u00f8se kult blomstrede p\u00e5 bekostning af omsorg og n\u00e6stek\u00e6rlighed. Men Hoseas forblev med sit ubekvemme budskab: kult uden k\u00e6rlighed t\u00e6ller ikke: „Jeg hugger pr\u00e6sterne ned, siger Herren, dr\u00e6ber dem med min munds ord: troskab \u00f8nsker jeg, ikke slagtofre, kundskab om Gud, ikke br\u00e6ndofre“ (Hos 6,5-6).<\/p>\n Det er som et ekko af religion til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om indre ro, at Jesus siger, at \u201dmennesket er ikke til for sabbatens skyld, men sabbaten er til for menneskets skyld“. Det betyder, at den tid, vi skal bruge til restitution, aldrig er sit eget form\u00e5l. Gudstjenester, som den, vi holder lige nu, peger ikke p\u00e5 sig selv, men p\u00e5 den sande Guds tjeneste, som er tjeneste for din n\u00e6ste. Ikke herinde, men derude. Det kan kr\u00e6ve en tur til synagogen eller kirken for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det, alts\u00e5 f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 livsopgaven d\u00e9rude, uden for kirken. I det ligger hele den religi\u00f8se institutions berettigelse og hele den religi\u00f8se institutions begr\u00e6nsning. „Hvad vil det sige at elske?“ sp\u00f8rger Martin Luther i den pr\u00e6diken, han holdt i 1526 over teksten fra Lukasevangeliet om sabbaten. „At elske er ikke at fordybe sig i egne tanker, men af i hjertet v\u00e6re venligt stemt mod sin n\u00e6ste, tr\u00f8ste ham med sit ord og straffe ham, n\u00e5r det er n\u00f8dvendigt. At st\u00e5 til r\u00e5dighed med r\u00e5d og d\u00e5d og derved hj\u00e6lpe ham p\u00e5 legeme og sj\u00e6l … Dette er at holde hviledagen hellig: at elske sin n\u00e6ste og opfylde hans behov. V\u00e6re lydig, barmhjertig, hj\u00e6lpsom, tr\u00f8stende, give ham mad og drikke. … Anden gudstjenesten er der ikke brug for. P\u00e5 den m\u00e5de har den den kristne ikke blot \u00e9n dag, men syv dage om ugen til at tjene Gud“. Hvad er alts\u00e5 sand gudstjeneste? Ikke det, der foreg\u00e5r herinde, men det, du g\u00f8r i din hverdag. Der er kun \u00e9t sted, du kan tjene Gud, og det er ved at v\u00e6re i kontakt med din n\u00e6ste. M\u00e5ske kr\u00e6ver det ro at finde gnisten til den kontakt \u2013 d\u00e9t og kun det er, hvad kirke og gudstjeneste m\u00e5ske kan give dig: at vi bliver til gavn og gl\u00e6de for andre her i verden og p\u00e5 den m\u00e5de tjener Gud. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Jan Sievert Asmussen<\/p>\n DK 3520 Farum<\/p>\n Emal: jsas(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 17. s\u00f8ndag efter trinitatis | 01.10.23 | Lukas 14.1-11 | Jan Sievert Asmussen | \u201dTroskab \u00f8nsker jeg, ikke slagtofre, kundskab om Gud, ikke br\u00e6ndofre\u201d. (Hosea 6,6,) Ordet „sabbat“ dukker op i denne pr\u00e6diketekst. I den j\u00f8diske kulturkontekst var og er det den dag i ugen, hvor mennesker pr\u00f8ver at skelne mellem v\u00e6sentligt og uv\u00e6sentligt. Det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16844,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,538,157,853,108,111,1458,413,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18867","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-17-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18867","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18867"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18867\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18868,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18867\/revisions\/18868"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16844"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18867"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18867"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18867"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18867"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18867"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18867"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18867"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}