{"id":18892,"date":"2023-10-03T10:20:26","date_gmt":"2023-10-03T08:20:26","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=18892"},"modified":"2023-10-03T10:20:26","modified_gmt":"2023-10-03T08:20:26","slug":"matthaeus-2234-46-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2234-46-3\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 22,34-46"},"content":{"rendered":"

18. s\u00f8ndag efter trinitatis | 08.10.23 |\u00a0<\/span>Matth\u00e6us 22,34-46 |<\/span>\u00a0<\/span>Marianne Frank Larsen |<\/span><\/h3>\n

Den gyldne horisont<\/span><\/p>\n

En af de smukkeste kirker i Rom hedder Santa Maria in Trastevere. <\/span>Den blev grundlagt allerede o<\/span>mkring \u00e5r 200, men den nuv\u00e6rende skikkelse fik kirken i 1100-tallet. Da blev den ogs\u00e5 udsmykket med de gyld<\/span>ne mosaikker, der g\u00f8<\/span>r den til s\u00e5dan et vidunderlig smukt kirkerum. P\u00e5 billedet ser I <\/span>et udsnit af <\/span>den mosaik, der fylder hele apsisb<\/span>uen over alteret. Det er Kristus<\/span>, der sidder p\u00e5 himlens trone sammen med sin mor, Maria. Hun har f\u00e5et krone p\u00e5 hovedet og er<\/span> kl\u00e6dt som en dronning i <\/span>en helt <\/span>overd\u00e5dig<\/span>t udsmykket<\/span>, gylden kjole, fordi hun er mor til himlens konges\u00f8n. Det er da ogs\u00e5 ham, hun peger p\u00e5, ham, der bogstaveligt talt er centrum i mosaikken<\/span>. Hans kjortel har samme lysebl\u00e5 farve som himlen, og hans <\/span>kappe <\/span>med de<\/span> mange folder er gylden som solen<\/span> eller som gl\u00e6den, for guld betyder gl\u00e6de. <\/span>Guldet g\u00e5r igen i g<\/span>lorien, der st\u00e5r som en sol om ha<\/span>ns ansigt<\/span>. <\/span>Over ham r\u00e6kker en h\u00e5nd fra himlen ned gennem de bl\u00e5 og r\u00f8de skyer. Det er Guds h\u00e5nd, der velsigner ham og udpe<\/span>ger h<\/span>am for os<\/span>. <\/span>S\u00e5dan sidder han <\/span>ved Guds h\u00f8jre h\u00e5nd<\/span> som i salmen, han citerer i dagens evangelium<\/span>. Vi ikke er i tvivl om, at denne konge er herre over alle <\/span>andre <\/span>konger, ogs\u00e5 kong <\/span>David, for han er himlens konges\u00f8n.<\/span><\/p>\n

Det smukke er, at han <\/span>ikke sidder alen<\/span>e p\u00e5 himlens trone. Han har lagt armen om sin mor. Det er hende, der har f\u00f8dt ham, pr\u00e6cis som vores m\u00f8dre har f\u00f8dt os. Samtidig med, at han er Guds s\u00f8n, er han hendes s\u00f8n, et menneske som os<\/span>. <\/span>P\u00e5 \u00e9n gang himmelsk og jordisk, guddommelig og m<\/span>enneskelig. <\/span>Glor<\/span>ien om hans ansigt b\u00e6rer korsets tegn, s\u00e5 vi ikke glemmer, at ligesom han blev f\u00f8dt som en af os, d\u00f8de han ogs\u00e5 som en af os. <\/span>P\u00e5 mosaikken under ham er han afbildet som et lam omgivet af tolv andre lam, der skal symbolisere de tolv apostle.<\/span> Hvis I kunne se<\/span> lammet i midten, ville I se, at <\/span>dette lam b\u00e6rer en glorie, der er r\u00f8d som blod. <\/span>S\u00e5<\/span>dan bliver<\/span> vi <\/span>mindet om, at kongen ikke altid har siddet p\u00e5 sin tron<\/span>e i himlen. Han d\u00f8de ogs\u00e5 p\u00e5 et kors p\u00e5 jorden. Fordi han b\u00e5de var Davids herre, en konge fr<\/span>a himlen, og <\/span>Davids s\u00f8n, billedligt talt, et menneske p\u00e5 jorden. Med sit billedsprog fastholder mosaikken <\/span>det, som faris\u00e6erne i evangeliet ikke kan holde sammen<\/span>:<\/span> at Gud er i et menneske, der kan<\/span> knuses, og som bliver knust. Mosaikken fastholder, at han er <\/span>begge dele.<\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 fastholder den, hvem vi er. For Kristus har lagt <\/span>armen om Maria, men det er ikke hende, han ser p\u00e5; <\/span>det er os, han ser p\u00e5; <\/span>hans blik m\u00f8der vores<\/span> blik; h<\/span>an ser p\u00e5 os<\/span> med m<\/span>ilde \u00f8jne.<\/span> I <\/span>den bog, han viser os, st\u00e5r der, hvad han siger: <\/span>K<\/span>om, min udvalgte,<\/span> og jeg vil s\u00e6tte dig p\u00e5 min trone.<\/span> Det er nok Maria, han taler til, men det er ogs\u00e5 enhver af os, der ser p\u00e5 mosaikken. <\/span>Kom<\/span>,<\/span> min udvalgte. Det er \u00e5benbart d<\/span>\u00e9<\/span>t, vi er i hans \u00f8jn<\/span>e. Hans udvalgte. Dem, han vil dele sin himmel med. Paulus sagde det s\u00e5 smukt l<\/span>ige f\u00f8r pr\u00e6dikenen: I ham er I blevet rige p\u00e5 alt! <\/span>Det er s\u00e5dan, <\/span>Kristus<\/span> ser p\u00e5 os, ikke, som stakler, der ingenting duer til, men som mennesker, der er <\/span>blevet <\/span>rige p\u00e5 tale og kundskaber o<\/span>g n\u00e5degaver, fordi vi er i ham, <\/span>tilh\u00f8rer ham, <\/span>er<\/span> udvalgt af ham, <\/span>ell<\/span>er hvordan vi nu vi<\/span>l<\/span> udtrykke forbindelsen imellem ham og os<\/span>. F<\/span>ordi han er vores konge, og vi er hans folk. <\/span><\/p>\n

Rige p\u00e5 al tale og al kundskab. Hvad er det s\u00e5<\/span>, han mener,<\/span> vi kan tale om<\/span>, og hvad er det, han mener, at vi kender til? <\/span>Ja, det er jo hans egen hi<\/span>storie<\/span>. Historien om den konges\u00f8n fra himlen, der blev f\u00f8dt p\u00e5 jorden af en mor som vores. Som trodsed<\/span>e alle de fjende<\/span>r, der sp\u00e6rrer mennes<\/span>ker inde i sig selv, og r\u00f8rte dem<\/span> med himlens k\u00e6rlighed, s\u00e5 de kunne<\/span> rejse sig og tr\u00e6kke vejret frit og r\u00e6kke ud efte<\/span>r hinanden. Han<\/span> d\u00f8de og blev lagt i en grav som vores.<\/span> Men hans far <\/span>lagde <\/span>d\u00f8den<\/span> under hans f\u00f8dder og <\/span>rejst<\/span>e ham op og <\/span>l\u00f8ftede ham o<\/span>p<\/span> til sin h\u00f8jre h\u00e5nd. Det er den rigdom, vi har f\u00e5et. En historie<\/span> om k\u00e6rlighedens magt<\/span> over d\u00f8den<\/span>, en konge<\/span>, <\/span>som fri<\/span>g\u00f8r<\/span> os fr<\/span>a alle anklager<\/span>. Det er ham, <\/span>vi kender og har al kundskab om, det er ham, <\/span>vi ka<\/span>n tale <\/span>frit <\/span>om, og det er d<\/span>\u00e9<\/span>t, vi<\/span> forh\u00e5bentlig g\u00f8<\/span>r med hinanden. I hvert <\/span>fald <\/span>er det d<\/span>\u00e9<\/span>t, vi <\/span>g\u00f8r<\/span> herinde i dag. Taler om ham og synger om ham, s\u00e5 han igen st\u00e5r levende op i vore<\/span>s hjerter. <\/span><\/p>\n

For han og hans historie er vel at m\u00e6rke ikke bare <\/span>fortid. Vores rigdom best\u00e5r<\/span> i den lysende horisont, han s<\/span>\u00e6tter for <\/span>vores liv. <\/span>Det er den<\/span> horisont, som den gyldne mosaik afspejler i apsisbue<\/span>n<\/span>, der str\u00e5ler<\/span> for enden af ki<\/span>rk<\/span>en i <\/span>Rom<\/span>. <\/span>D<\/span>en yders<\/span>te horisont for vores liv<\/span> er<\/span> ikke<\/span> tavshed og m\u00f8rke, der s\u00e6nker sig. Men et m\u00f8de med \u00e9n, <\/span>der ser p\u00e5 os med milde \u00f8jne, <\/span>kalder p\u00e5 os og giver os plads ved sin side i en himmel, der er gylden som gl\u00e6den.<\/span> At han er vores yderste horisont. At det derfor er hans<\/span> blik, vi m\u00f8der, hver gang vi l\u00f8fter blikket<\/span>, o<\/span>g hans stemme, vi h\u00f8rer, hver gang vi lytter<\/span> – d<\/span>et har betydning <\/span>for, hvordan vi lever <\/span>nu og her<\/span>, mens vi bev\u00e6ger os frem i lyset af den horisont, han s\u00e6tter<\/span>. <\/span>For han er helt klar i m\u00e6let om, hvad der er menin<\/span>gen med vores liv. Du skal elske Herren din Gud og din n\u00e6ste som dig selv. S\u00e5dan som han selv g<\/span>jorde uden oph\u00f8r, uden nogensinde at give efter for egoismen<\/span>. <\/span><\/p>\n

N\u00e5r<\/span> han er vores konge, og vi er <\/span>hans udvalgte folk, <\/span>s\u00e5 skal vi ogs\u00e5 leve s\u00e5da<\/span>n, at vi spejler ha<\/span>m, vi h\u00f8rer til hos<\/span>. <\/span>Og det kan vi, fordi vi er blevet rige p\u00e5 alt! Ikke en eneste n\u00e5deg<\/span>ave mangl<\/span>er vi, som Paulus udtrykker det, og med n\u00e5degaver mener han, at vi af vor Herre har f\u00e5et evnen<\/span> til at tr\u00f8ste hinanden, <\/span>st\u00f8tte hinand<\/span>en, <\/span>r\u00e6kke ud efter hinanden<\/span>, opmuntre hinanden, <\/span>gl\u00e6de hinanden, <\/span>lytte til hinanden, <\/span>se hinanden med milde \u00f8jne, rej<\/span>se hinanden op. <\/span>L\u00e6gge armen om hinanden, som han l\u00e6gger armen om sin mor. <\/span>For det er alt det og meget andet, der ligger i, at du skal elske din n\u00e6ste som dig selv. Ikke<\/span> f\u00f8lelser, for dem kan ingen kr\u00e6ve af os. Men handling. <\/span>At v\u00e6re d<\/span>\u00e9<\/span>r,<\/span> hvor han var og er,<\/span> det er at elske Herren din Gud, <\/span>og g\u00f8re de sm\u00e5 og store k\u00e6rlighedsgerninger<\/span>, som han ville kunne genkende sig i. Det er hans mening med vores liv. <\/span>Det tror han, at vi <\/span>kan. <\/span>S\u00e5 rige er vi blevet. <\/span>Det er det, vi l\u00e6ser i hans milde \u00f8jne.<\/span> Amen<\/span>.<\/span><\/p>\n

—<\/p>\n

Sognepr\u00e6st<\/span> Marianne Frank Larsen<\/span><\/p>\n

DK 8000 Aarhus C<\/span><\/p>\n

mfl(at)km.dk<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

18. s\u00f8ndag efter trinitatis | 08.10.23 |\u00a0Matth\u00e6us 22,34-46 |\u00a0Marianne Frank Larsen | Den gyldne horisont En af de smukkeste kirker i Rom hedder Santa Maria in Trastevere. Den blev grundlagt allerede omkring \u00e5r 200, men den nuv\u00e6rende skikkelse fik kirken i 1100-tallet. Da blev den ogs\u00e5 udsmykket med de gyldne mosaikker, der g\u00f8r den til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18893,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,566,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18892","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-22-chapter-22-matthaeus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18892","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18892"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18892\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18894,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18892\/revisions\/18894"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18893"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18892"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18892"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18892"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18892"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18892"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18892"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18892"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}