Den lamme p\u00e5 b\u00e5ren \u2013 og barnet ved d\u00f8befonten<\/strong><\/p>\n En af de evangeliske beretninger, der stod klarest for mig, da jeg var barn, var den beretning, vi lige har h\u00f8rt om den lamme i Kapernaum.<\/p>\n Handlingen er skildret af Markus p\u00e5 fornem vis. De mange mennesker, der stimler sammen omkring Jesus for at h\u00f8re hans forkyndelse. De m\u00e5 have st\u00e5et t\u00e6t \u2013 som sild i en t\u00f8nde. Og her i denne t\u00e6tte m\u00e6ngde lyder s\u00e5 Ordet til dem. Ordet fra vor Herre selv. Ordet om Guds rige, om fred, om frihed og om gl\u00e6de.<\/p>\n Men pludselig \u2013 midt i denne gudstjeneste, som vor Herre selv holder \u2013 som han holder alle andre gudstjenester i sit navn \u2013 n\u00e6rmer der sig fire m\u00e6nd med en lam p\u00e5 en b\u00e5re. Manden p\u00e5 b\u00e5ren er lam. Han bliver b\u00e5ret til Jesus. P\u00e5 samme m\u00e5de som For\u00e6ldre b\u00e6rer barnet til d\u00e5ben. Som barnet, der trygt stoler p\u00e5, at for\u00e6ldrene vil det dets bedste, s\u00e5ledes m\u00e5 den lamme stole p\u00e5, at de fire m\u00e6nd udf\u00f8re deres bedrift til hans bedste. Og bedriften er fantastisk. Midt i Jesu tale til skaren \u2013 midt i den myndige gudstjeneste \u2013 brydes taget igennem, ja, forestil jer, at taget her i kirken blev gennembrudt, fordi folket ville ind. Men de fire m\u00e6nd nedbryder alle barrierer og alle hindringer, og gennembryder taget, og f\u00f8rer p\u00e5 den m\u00e5de den lamme til Jesus. Som for\u00e6ldrene til barnet, der skal d\u00f8bes ankommer med barnet til Jesus ved d\u00e5bens vand, s\u00e5ledes ankommer m\u00e6ndene med den lamme til Jesus i huset.<\/p>\n Ogs\u00e5 standses vi brat i bev\u00e6gelse \u2026<\/p>\n For der st\u00e5r at Jesus s\u00e5 deres tro.<\/p>\n Men der har jo intetsteds i foreg\u00e5ende v\u00e6re talt om tro. Hvem ville t\u00e6nke p\u00e5 tro i den forbindelse? Ville man ikke t\u00e6nke p\u00e5 udholdenhed eller m\u00e5ske p\u00e5tr\u00e6ngenhed? S\u00e5ledes ville vi vel t\u00e6nke i den situation, men Jesus ser deres tro, ligesom han ser den tro, vi har, n\u00e5r vi kommer ned b\u00f8rnene til d\u00f8befonten. Han ser troen, hvor vi m\u00e5ske kun ser ankomsten. Men det er det, det handler om.<\/p>\n En tro, der kun bliver synlig ved at Jesus ser den.<\/p>\n En tro, som kommer den lamme til gode.<\/p>\n En tro, som kommer barnet ved d\u00e5bens vand til gode.<\/p>\n Hvad Jesus g\u00f8r mod den lamme er at give hans liv en ny bev\u00e6gelse, en ny retning. I stedet for f\u00f8rst at rette p\u00e5 hans ydre skavank: at han er lam, s\u00e5 s\u00e6tter Jesus ham i det rette forhold til Gud: Jesus giver ham synderens forladelse.. Og syndernes forladelse er ret begyndelse. Men hvad er s\u00e5 synd?<\/p>\n Ofte h\u00f8rer man jo folk sige, at de ikke kan se sig elv som syndere. De g\u00f8r, hvad de skal, og de passer deres ting i livet, og betaler enhver sit. De synder i hvert fald ikke. Til dem kan man jo kun sige, at det lyder da godt, og at de endelige skal blive ved med deres gode kurs. Men stadig har vi ikke sagt bare et ord om synd. Vi har sagt noget om moral og umoral, hvilket er nok s\u00e5 glimrende at holde sig for \u00f8je, men synd kan ikke bare overs\u00e6ttes til umoral og d\u00e5rlig opf\u00f8rsel. For synd er noget andet. For hvis synd bare var lig med umoral og d\u00e5rlig opf\u00f8rsel, kunne vi bare strenge os an, og Jesu d\u00f8d p\u00e5 korset vil da blot v\u00e6re en d\u00f8d for de umoralske og for de svage, hvorimod alle de andre, der ikke havde brug for korset, kunne p\u00e6nt hilse p\u00e5 den korsf\u00e6stede frelser, mens de gik en bue uden om korset. Nej, synd er noget andet.<\/p>\n Ordet synd kommer – siges det – af ordet sund som i \u00d8resund. \u00d8resund skiller Sj\u00e6lland og Sk\u00e5ne. Imellem Sj\u00e6lland og Sk\u00e5ne er der et sund \u2013 en adskillelse. Imellem Gud og os er der ligeledes et sund \u2013 en adskillelse. Imellem Gud og os er der synd. Synd er ikke at tro Gud.<\/p>\n Og synd kan erfares. Det kan erfares som en splittelse i en selv. En splittelse mellem det, man er og det man \u00f8nsker at v\u00e6re. Synd erfares som en stadig uro. Synd erfares som hverdagens skyld overfor hinanden. Synd erfares som livets grundl\u00e6ggende uoverskuelighed. Synd erfares som den evige uro i kroppen. Synd erfares som oplevelsen af ikke at sl\u00e5 til og f\u00f8lelsen af ikke at h\u00f8re til noget sted. Synd er ikke at h\u00f8re til. Synd er ikke at h\u00f8re. P\u00e5 samme m\u00e5de som Sj\u00e6lland ikke h\u00f8rer til Sk\u00e5ne. Og syndens udtryk i livet er hovmod, l\u00f8gn og svaghed.<\/p>\n At v\u00e6re under syndens magt er ikke at h\u00f8re til og at v\u00e6re nomade i livet. Synd er ikke at have det sted, hvor man h\u00f8re til. Og syndernes forladelse er at bygge bro over det adskilte. Syndernes forladelse er at bygge bro mellem os og Gud, og det kan kun den store brobygger Jesus Kristus. Ved syndernes forladelse som l\u00f8d til os ved d\u00e5ben, lyder det: du har et sted, hvor du h\u00f8rer hjemme. Du har et sted, hvor du kan begynde ret i livet. Og det sted er hos din Gud og Fader, ham, der r\u00e5der over livet og d\u00f8den. Ham der aldrig forlader dig, men s\u00f8rger for, at din synd forlader dig.<\/p>\n Synderens forladelse er det f\u00f8rste i livet. Det sp\u00e6de barn ved d\u00f8befonten f\u00e5r ikke f\u00f8rst et langt foredrag om hvad synd er. Her lyder umiddelbart, som det ogs\u00e5 l\u00f8d til den lamme: dine synder er dig forladt!<\/p>\n Tydeligere kan det ikke siges, at synd ikke blot er umoral, for barnet handler jo hverken godt eller ondt, men kan kun modtage i tro og tillid p\u00e5 samme m\u00e5de som med den lamme, og hvad barnet ved d\u00f8befonten og den lamme p\u00e5 b\u00e5ren har modtaget var f\u00e6llesskab med skaberen selv. F\u00e6llesskab gennem Jesus Kristus.<\/p>\n Den lamme p\u00e5 b\u00e5ren modtog F\u00d8RST syndernes forladelse, fordi det er p\u00e5 synderens forladelse, at vi lever vores liv. Dern\u00e6st, og det er dern\u00e6st, helbreder Jesus den lamme. Helbredelsen bliver tydeligg\u00f8relsen af tilgivelsen. En synligg\u00f8relse vi mennesker altid har brug for, fordi vi har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at tro.<\/p>\n Ja, livet leves p\u00e5 synderens forladelse, s\u00e5 vi m\u00e5 udbryde med folkeskaren: aldrig har vi set noget lignende! Aldrig har vi set noget lignende, n\u00e5r livet leves i frihed og gl\u00e6de p\u00e5 syndernes forladelse. Aldrig har vi set noget lignende, for det er tegnet p\u00e5 en ny vej. En vej ud af m\u00f8rket. Aldrig har vis et noget lignende, for Gud vover her med evangeliet om Jesus Kristus med syndernes forladelse en ny begyndelse med vores liv. Og denne nye begyndelse med syndernes forladelse er det gl\u00e6delige budskab, som vores liv bygger p\u00e5, og som opbygger det dag for dag ind til vi, n\u00e5r Herren vil, tr\u00e6der ind hans lyse himmerige, for aldrig har vi set noget lignende. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n Thulebakken 1<\/p>\n DK-9000 Aalborg<\/p>\n E-Mail: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 19.s\u00f8ndag efter trinitatis | 15.10.23 | Markus 2,1-12 | Thomas Reinholdt Rasmussen | Den lamme p\u00e5 b\u00e5ren \u2013 og barnet ved d\u00f8befonten En af de evangeliske beretninger, der stod klarest for mig, da jeg var barn, var den beretning, vi lige har h\u00f8rt om den lamme i Kapernaum. Handlingen er skildret af Markus p\u00e5 fornem […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2233,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[540,157,853,108,111,349,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18928","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-19-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18928","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18928"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18928\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18929,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18928\/revisions\/18929"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2233"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18928"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18928"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18928"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18928"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18928"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18928"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18928"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}