I et af de f\u00f8rste kapitler i Dostojevskijs roman Raskolnikov<\/em> m\u00f8der vi en fuldst\u00e6ndig falleret og forsumpet embedsmand. Han underholder Raskolnikov med sin fuldemandssnak p\u00e5 et v\u00e6rtshus i Skt. Petersborg. Midt i fuldemandssnakken er der en tanke, som g\u00e5r igen og ligesom fastholdes i det hele. Den lyder s\u00e5ledes:<\/p>\n \u201dAlle mennesker burde have et sted at g\u00e5 hen\u201d.<\/p>\n Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de og i samme stemning og stillet som et sp\u00f8rgsm\u00e5l stadig med embedsmanden i baghovedet: \u201dM\u00e5 ikke ethvert menneske have i det mindste et sted at g\u00e5 hen for at finde medlidenhed? \u201d Alts\u00e5:<\/p>\n \u201dAlle mennesker burde have et sted at g\u00e5 hen\u201d.<\/p>\n Embedsstanden kan ogs\u00e5 fort\u00e6lle om sit fortvivlede \u00e6gteskab, da han giftede sig med den stolte officersenke, Katarina, af medlidenhed med hendes elendighed. \u201dHun havde det sv\u00e6rt, og jeg tog mig af hende\u201d, siger han og forts\u00e6tter: \u201dHun kom gr\u00e6dende og hulkende, men hun kom! Og det er i sig selv rigeligt. Hvor skulle hun ellers g\u00e5 hen \u2013 tragisk, ikke sandt?\u201d<\/p>\n Embedsmanden forts\u00e6tter sin eksistentielle monolog: \u201dForst\u00e5r de dette, unge mand\u201d, siger han til Raskolnikov; \u201dforst\u00e5r de, hvad det vil sige, ikke at vide, hvor man skal ty hen \u2013 at v\u00e6re helt alene? Forst\u00e5r de det \u2013 unge mand?\u201d<\/p>\n \u201dAlle mennesker burde have et sted at g\u00e5 hen\u201d \u2013 for nu at gentage udgangspunktet.<\/p>\n Nu er det som sagt fuldemandssnak, og derfor er det ogs\u00e5 t\u00e5get og uklart. Men det, embedsmanden mener, er for det f\u00f8rste ganske ligefremt:<\/p>\n \u201dDer m\u00e5 v\u00e6re et sted her p\u00e5 jorden; der m\u00e5 v\u00e6re et menneske, som man kan ty til og m\u00f8de k\u00e6rlighed hos. Som barnet har sin moder, s\u00e5dan m\u00e5 mennesket have et andet menneske. S\u00e5dan m\u00e5 det have en ven eller en \u00e6gtef\u00e6lle, eller hvem det nu er, hvor man m\u00f8der medf\u00f8lelse og ingen bagtanker\u201d.<\/p>\n Embedsmanden, der nu er blevet varm i ansigtet, fors\u00e6tter sin talestr\u00f8m:<\/p>\n – \u201dHvor man kan v\u00e6re sig selv i al sin ynkelighed og m\u00f8de k\u00e6rlighed i stedet for foragt.<\/p>\n – Hvor den foragt, et menneske har for sig selv, oph\u00e6ves og ikke bekr\u00e6ftes af det andet menneskets holdning til en.\u201d<\/p>\n Her stopper vi embedsmanden. S\u00e5 langt monologen \u2013 i f\u00f8rste omgang.<\/p>\n Men indimellem f\u00e5r tanken en anden retning. Og indimellem r\u00f8ber embedsmanden, at han til syvende og sidst forst\u00e5 ordene religi\u00f8st, fordi han ikke kan forestille sig, at der kan v\u00e6re et menneske p\u00e5 jorden, som ikke vil foragte ham lige s\u00e5 meget, som han foragter sig selv. Selvforagt er nemlig selvhad, og selvhad kr\u00e6ver en religi\u00f8s timing, hvis man skal komme helskindet ud p\u00e5 den anden side.<\/p>\n Embedsmanden s\u00f8ger derfor en metafysisk tilgivelse \u2013 at Gud, om ikke andre, kan tilgive ham og give ham mulighed for at leve et forholdsvis intakt liv.<\/p>\n \u201dIkke her p\u00e5 jorden\u201d, siger han, \u201dmen deroppe i himlen er man fuld af omhu for dem, man har k\u00e6r. Det m\u00e5 v\u00e6re ideen med de evangeliske fort\u00e6llinger.\u201d<\/p>\n I denne fyldeb\u00f8tte af en embedsmand har vi m\u00e5ske indgangen til dagens evangelium. Her er der ogs\u00e5 mennesker, som mangler et sted at g\u00e5 hen:<\/p>\n – et sted hvor man ikke skal stille sig an og vise, at man nu er berettigede til at v\u00e6re et menneske;<\/p>\n – et sted hvor man har lov til at v\u00e6re sig selv, hvor man ikke skal t\u00e6nke p\u00e5 v\u00e6rdighed og uv\u00e6rdighed, hvor man er ventet uanset selvforagt;<\/p>\n – et sted hvor man er velkommen, hvor man bliver betragtet som en k\u00e6r g\u00e6st.<\/p>\n Det sted findes b\u00e5de p\u00e5 jorden og i himlen. Det sted er nemlig udtryk for Guds rige, og dette rige har ingen gr\u00e6nser heller ikke mellem himmel og jord. Der hvor man bliver m\u00f8dt uden foragt og fordumme, der \u00e5bner der sig en flig af Guds rige.<\/p>\n N\u00e5r et menneske fordomsfri og uforbeholden tager imod et andet menneske, blot fordi det er et menneske, der endevendes ordene fra:<\/p>\n \u201dAlle mennesker burde have et sted at g\u00e5 hen\u201d<\/p>\n til:<\/p>\n \u201dethvert menneske har altid et sted af v\u00e6re \u2013 p\u00e5 trods\u201d<\/p>\n I Guds rige er der ingen gr\u00e6nser. Riget er over alt \u2013 p\u00e5 jorden og i himlen. Til geng\u00e6ld er vi mennesker gode til at s\u00e6tte sk\u00e6l og tr\u00e6kke gr\u00e6nser. Det er m\u00e5ske det, fort\u00e6llingen dementerer. Her opst\u00e5r der ogs\u00e5 gr\u00e6nser, men de s\u00e6ttes s\u00e5 at sige af menneskene selv. Enten ved ikke at modtage indbydelsen eller ved at trivialisere indbydelsen. Gud derimod indbyder alle og nedbryder p\u00e5 den m\u00e5de alle gr\u00e6nser inklusiv de menneskelige gr\u00e6nser \u2013 hvad ellers?<\/p>\n Det var det, den fulde embedsmand oplevede i sin ekstatiske tale til Raskolnikov. Man er ikke n\u00f8dvendigvis ensom, selv om man er alene og st\u00e5r i selvforagt op til halsen. Ogs\u00e5 n\u00e5r vi f\u00f8ler os fremmede for hinanden eller for os selv, er vi her p\u00e5 jorden som Guds k\u00e6re g\u00e6ster, hvilket vil sige, at vi altid har et sted \u2013 m\u00e5ske blot et lille ord at ty til.<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n DK 5881 Sk\u00e5rup<\/p>\n E-Mail: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 20. s\u00f8ndag efter trinitatis | 22.10.23 |\u00a0Matth\u00e6us 22,1-14 |\u00a0Anders Kj\u00e6rsig | I et af de f\u00f8rste kapitler i Dostojevskijs roman Raskolnikov m\u00f8der vi en fuldst\u00e6ndig falleret og forsumpet embedsmand. Han underholder Raskolnikov med sin fuldemandssnak p\u00e5 et v\u00e6rtshus i Skt. Petersborg. Midt i fuldemandssnakken er der en tanke, som g\u00e5r igen og ligesom fastholdes i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18942,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,336,157,853,108,111,566,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18952","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-22-chapter-22-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18952","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18952"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18952\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18954,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18952\/revisions\/18954"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18942"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18952"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18952"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18952"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18952"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18952"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18952"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18952"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}