Om troens magt<\/strong><\/p>\n I dagens evangelium h\u00f8rer vi om en kongelig embedsmand fra Kong Herodes\u2019 hof. Vi ved ikke noget om, hvordan han har f\u00e5et kendskab til Jesus, men vi h\u00f8rer, at han tager ud for at m\u00f8de Jesus for at f\u00e5 ham til at komme og helbrede barnet, som ligger syg derhjemme.<\/p>\n Da han m\u00f8der Jesus, f\u00e5r han to reaktioner fra ham.<\/p>\n Den f\u00f8rste reaktion er Jesu ord om, at denne verden vil have tegn og undere. Det tyder ikke p\u00e5, at de ord er talt direkte til embedsmanden, for han anmoder ikke om mirakler eller tegn, men om en helbredelse.\u00a0 Ham vender vi tilbage til, men f\u00f8rst lidt om det med tegn og undere. Trangen til at skulle bygge sin tro p\u00e5 det synlige. Den trang har altid v\u00e6ret der, for den ligger dybt i os, og det er da ogs\u00e5 lettere at tro i kraft af at have oplevet noget mirakul\u00f8st, end hvis min tro blot skal leve af Guds ord. Men Jesus modsiger denne trang med det, han siger i dag. \u201dHvis ikke I f\u00e5r tegn og undere at se, tror I ikke.\u201d Bebrejdelsen rettes mod alle dem, der lytter til hans ord, men som kun vil tage imod dem, hvis de ledsages af mirakul\u00f8se h\u00e6ndelser. For der hvor evangeliet forkyndes, der m\u00f8der mennesker det, b\u00e5de dengang og nu, mere eller mindre under betingelse af, at vi erfarer noget, som kan bekr\u00e6fte vores tro. Det er s\u00e5ledes dengang som nu sv\u00e6rt blot at tage evangeliet og Jesu ord til sig, uden at have nogle ydre forhold at st\u00f8tte sig til. Vi vil gerne have sikkerhed f\u00f8rst.<\/p>\n Men s\u00e5dan er det tilsyneladende ikke med embedsmanden. Han havde den dybeste smerte, man kan forestille sig, nemlig at hans barn l\u00e5 for d\u00f8den. Og dermed er manden langt forbi det tema, som Jesus tager med, n\u00e5r han taler om miraklerne, der skal v\u00e6re grundlag for troen. Mandens problem er ikke, at han vil have et overnaturligt tegn, som kan styrke ham i, at han evt. vil tro, men at han vil have sin s\u00f8n rask, at han ikke vil miste sit barn. Han kommer s\u00e5ledes til Jesus i den yderste n\u00f8d.<\/p>\n L\u00e6g i \u00f8vrigt m\u00e6rke til, at Jesus ikke fort\u00e6ller ham noget, der bare antydningsvist er i n\u00e6rheden af en tolkning i retning af, at der nok er en mening med, at netop hans barn er blevet sygt. Tanken var ikke fremme dengang, og det er den heller ikke i dag, hvis tragedier rammer. Mange t\u00e6nker: \u201dHvorfor lige mig?\u201d \u201dHvorfor lige en af vore k\u00e6re?\u201d Eller m\u00e5ske vi t\u00e6nker, at det her m\u00e5tte jo komme, for m\u00e5ske vi er dem, der bare venter p\u00e5, at noget tragisk skal ramme os. Men intet af dette spiller jo med, for i evangelierne siges der ikke noget om, at Jesus skulle bekr\u00e6fte tanken om, at ondt rammer os, fordi vi har fortjent det, eller fordi der er en h\u00f8jere mening med det.<\/p>\n Men den tankegang kan man ikke tage Jesu ord og handling til indt\u00e6gt for. Jesus udtrykker aldrig, at der er en st\u00f8rre mening med, at sygdommen rammer. Gudsriget er ikke en forklaring, det er en forandring. Derfor er det, Jesus siger den enkle s\u00e6tning: \u201dG\u00e5 hjem, din s\u00f8n lever.\u201d Og det f\u00f8lges af en anden s\u00e6tning, som for os er lige s\u00e5 afg\u00f8rende: \u201dManden troede Jesus p\u00e5 hans ord og gik.\u201d Manden troede – det vil sige, han stolede p\u00e5 Jesu ord uden noget som helst bevis og uden antydning af nogen garanti.<\/p>\n Ikke fordi der ikke var noget, der kunne g\u00f8re troen vanskelig. Der er jo b\u00e5de i den verden, Jesus levede i og vores egen tidsalder s\u00e5 meget, som kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at tro. Vores verdensopfattelse, vores evindelige trang til tegn og undere, for slet ikke at tale om jordens tilstand og den verden, vi lever i. Der er rigeligt, der kan true b\u00e5de troen og h\u00e5bet. Men denne fort\u00e6lling handler om, at Guds rige er kommet til jorden, at Jesu ord f\u00f8rer os fra os selv til Gud, fra det punkt, hvor vi kun er overladt til os selv og til der, hvor vi er Guds b\u00f8rn. D\u00e9t er det meningen, vi skal stole p\u00e5.<\/p>\n Vi skal g\u00f8re det ansigt til ansigt med hele vores uro og angst eller hvad der nu m\u00e5tte besj\u00e6le os. Den kongelige embedsmand stolede p\u00e5 det, Jesus sagde til ham, og s\u00e5 begav han sig p\u00e5 vej. Og p\u00e5 den vej er han g\u00e5et udelukkende med Jesu ord indtil d\u00e9r hvor han blev m\u00f8dt af sine tjenere. M\u00e5ske har tvivlen blandet sig med troen, mens han gik hjemad. M\u00e5ske har han v\u00e6ret anf\u00e6gtet p\u00e5 den m\u00e5de, at han har syntes at det hele m\u00e5ske var forhastet – hvilken baggrund havde han for at tro p\u00e5 Jesu ord, hvorfor skulle han stole p\u00e5 ham? M\u00e5ske han t\u00e6nkte s\u00e5dan, men da han m\u00f8dte sine tjenere, forstod han, at Jesus havde talt sandt.<\/p>\n Mange vil sikkert sp\u00f8rge, hvor de underne, som det med embedsmandens s\u00f8n, bliver af i dag. For her er der jo langt imellem underne, om ogs\u00e5 de synes at ske ind imellem p\u00e5 lidt andre m\u00e5der, end dem vi h\u00f8rer om i dag.<\/p>\n Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om ikke vi nogle gange l\u00e5ser os fast i en helt bestemt opfattelse af underet. Hvad er et under? Er det, at vi skal komme uden om sygdom og n\u00f8d her i livet, at Gud vil befri os fra enhver smerte? Det er der ikke lovet os nogen steder. Jesus kunne g\u00f8re folk raske ved troen, men det er som regel forg\u00e6ves for os. Men et under er mere end en mirakul\u00f8s h\u00e6ndelse som den, vi h\u00f8rer om hos Johannes. Et under er en begivenhed, der forandrer noget, som lukker op for noget nyt. \u201dSe, jeg g\u00f8r alting nyt,\u201d st\u00e5r der i Johannes \u00c5benbaring. Fornyelsen er, at Gud tr\u00e6der mig n\u00e6r, at han tager mit liv til sig, med alt hvad det indeholder. Og hvor jeg erfarer det, er jeg givet et grundlag, som ikke fjerner mig fra det liv, jeg st\u00e5r i, hverken n\u00e5r det udfolder sig i sin vidunderlighed eller sin gru. Men det giver mig det tilsagn, at jeg skal forts\u00e6tte, fordi jeg er i det tilh\u00f8rsforhold, som Paulus ogs\u00e5 taler om i den epistel, vi l\u00e6ste i dag. \u201dV\u00e6r st\u00e6rke i Herren.\u201d \u201dOveralt skal I l\u00f8fte troens skjold,\u201d skriver han i et billedsprog, der forts\u00e6tter i vendinger der viser, at Paulus i al fald ikke ligefrem var noget tilbageholdende menneske. Modet er ikke et mod, der kommer ud af mit eget, men ud af min forbindelse til Gud.<\/p>\n Derfor er det, at tro og h\u00e5b h\u00f8rer sammen. Troen er noget, der kalder til en kamp mod de onde magter. Guds rige er det, der bringer den forandring af verden, som vi l\u00e6nges inderligt efter og som nedbryder elendigheden. For os nedbrydes sygdommen ikke i det omfang, Jesus kunne bevirke. Vi er ikke som han, og det sker ikke s\u00e5 ofte for os, at vi kan l\u00e6gge h\u00e6nderne p\u00e5 de syge og g\u00f8re dem raske. Det sker, for ogs\u00e5 i vores egen tid sker der mirakul\u00f8se ting, og jeg har ikke nogen forklaring p\u00e5, hvorfor de sker for nogle, men ikke for andre. Ogs\u00e5 den troende kender til at komme til kort i sine \u00f8nsker om helbredelse af sine k\u00e6re. Men dermed er ikke sagt, at s\u00e5 er troen en illusion og dens genstand noget menneskeskabt. Men det er sagt, at Gudsriget ikke indeb\u00e6rer, at denne verden bliver til et paradis. Nogle gange f\u00e5r vi glimt af Gudsriget i det jordiske. Og vi h\u00f8rer om, at der vitterlig er sket de ting, som det, der fort\u00e6lles om i dagens evangelium. Det udtrykker alt sammen, at hvor Guds n\u00e6rv\u00e6r er, der er troen og h\u00e5bet.<\/p>\n M\u00e5ske skal vi slet ikke g\u00e5 og vente p\u00e5 de store og mirakul\u00f8se undere. Vi skal ikke fanges ind i, at vores tro g\u00f8res afh\u00e6ngig af de rammer, vi selv s\u00e6tter. Jesus siger til os: Stol p\u00e5 mit ord. Jeg er med jer alle dage til verdens ende. M\u00e5ske dette n\u00e6rv\u00e6r betyder ogs\u00e5 den fysiske helbredelse, m\u00e5ske det ikke g\u00f8r det. Men n\u00e6rv\u00e6ret tilsiges ubetinget, det siges, s\u00e5 det st\u00e5r til troende. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Mikkel Wold<\/p>\n 1263 K\u00f8benhavn K<\/p>\n E-mail: mwo(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 21.s\u00f8ndag efter trinitatis | 29.10.23 | Joh. 4 46-53 | Mikkel Wold | Om troens magt I dagens evangelium h\u00f8rer vi om en kongelig embedsmand fra Kong Herodes\u2019 hof. Vi ved ikke noget om, hvordan han har f\u00e5et kendskab til Jesus, men vi h\u00f8rer, at han tager ud for at m\u00f8de Jesus for at f\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16141,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,542,157,853,108,111,237,349,993,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18977","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-21-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-04-chapter-04","category-kasus","category-mikkel-wold","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18977","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18977"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18977\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18978,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18977\/revisions\/18978"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16141"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18977"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18977"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18977"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18977"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18977"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18977"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18977"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}