Baggrund:<\/em><\/strong><\/p>\n Alle helgen er i Danmark en dag, hvor man mange steder s\u00e6rligt har inviteret dem, der i \u00e5rets l\u00f8b har mistet, til gudstjeneste. Under gudstjenesten l\u00e6ses navnene p\u00e5 alle, der i \u00e5rets l\u00f8b er d\u00f8de i sognet eller er blevet begravet eller bisat fra kirken. Men der kommer mange i kirke, der har mistet nogen, der boede langt v\u00e6k, eller som d\u00f8de for lang tid siden. Dette pr\u00f8ver vi at tage h\u00e5nd om og lade blive konkret p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: N\u00e5r vi s\u00e6tter os til bords og spiser sammen, m\u00e6rker vi f\u00e6llesskabet. M\u00e5ske allerst\u00e6rkest d\u00e9r. Og samtidig kan det at spise sammen bygge et nyt f\u00e6llesskab op.<\/p>\n Vi spiser sammen mange gange i livet \u2013 og sammen med mange forskellige mennesker. Og jeg er sikker p\u00e5, at hver eneste af jer ville kunne n\u00e6vne flere m\u00e5ltider, der har betydet noget helt s\u00e6rligt for jer. Digteren S\u00f8ren Ulrik Thomsen skriver ikke om mad, men om en anden tradition, der for ham rummer noget helt uvurderligt i forhold til hende, han mistede. Og som \u201dHvert \u00e5r p\u00e5 den dato<\/p>\n der tilf\u00e6ldigvis blev din f\u00f8dselsdag<\/p>\n tager vi toget til \u00c5rhus<\/p>\n for at bes\u00f8ge din grav<\/p>\n som nu engang er det sted her i verden<\/p>\n hvor du ikke er.<\/p>\n P\u00e5 turen op gennem byen k\u00f8ber vi blomster<\/p>\n og taler som p\u00e5 enhver anden dag<\/p>\n indtil vi st\u00e5r foran stenen.<\/p>\n Og p\u00e5 vej tilbage regner det altid.<\/p>\n Eftersom intet af dette giver mening<\/p>\n og alligevel finder sted<\/p>\n m\u00e5 det v\u00e6re af st\u00f8rste betydning.\u201d<\/p>\n At spise sammen, at m\u00e6rke et usynligt n\u00e6rv\u00e6r med alle dem, som vi ikke mere kan se, men som vi har spist sammen med og som har betydet noget for os \u2013 det giver ikke mening logisk set, og kan ikke videnskabeligt vises ved at vi ser en scanning af hjernen eller hvad ved jeg. Men det er der \u2013 og det er af st\u00f8rste betydning..<\/p>\n Det mest underlige m\u00e5ltid, vi kender, er vel nadveren i kirken. Her skulle Gud og Hans tid v\u00e6re hos mennesker. S\u00e5dan skulle det v\u00e6re engang. Det var det, de knyttede deres h\u00e5b til. Og det m\u00e5ltid, nadveren, var og er, af st\u00f8rste betydning \u2013 her kommer h\u00e5bet forfra, her m\u00e6ttes vi af en krumme af livets br\u00f8d og en dr\u00e5be fra frelsens b\u00e6ger.<\/p>\n En kollega fortalte, at han engang havde talt med en gammel kone om hendes begravelse. Den var nok ikke s\u00e5 langt ude i fremtiden, mente hun. De talte om salmer ved begravelsen og pludselig sagde hun: \u201dN\u00e5r jeg d\u00f8r vil jeg begraves med en gaffel i h\u00e5nden\u201d. Min kollega spurgte forbavset, hvorfor hun da ville det. \u201dJo\u201d, sagde hun. \u201dN\u00e5r man er til selskab, og tallerknerne samles ind, og der s\u00e5 bliver sagt: \u201dbehold lige jeres gaffel\u201d, s\u00e5 ved man, at der kommer noget endnu bedre lige om lidt. S\u00e5 jeg beholder min gaffel\u201d I det m\u00e5ltid, Jesus spiser sammen med sine disciple \u2013 og i det m\u00e5ltid han som den opstandne Kristus spiser sammen med os i nadveren, er han til stede med en forsmag p\u00e5 et st\u00f8re og forvandlet liv, s\u00e5 br\u00f8d og vin bogstavelig talt bliver \u201den himmelsk mundfuld\u201d.<\/p>\n Og eftersom det ikke giver mening, Det er tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed i \u00e9n handling.<\/p>\n Her \u2013 ved nadveren sidder vi til bords med alle, der har v\u00e6ret og er og vil v\u00e6re. Her sidder vi til bords med Gud, der b\u00e5de er v\u00e6rt og g\u00e6st. Ja, vi har h\u00f8rt, at han selv er maden. Livets br\u00f8d. Der m\u00e6tter vores sj\u00e6l.<\/p>\n Her p\u00e5 alterbordet har vi sat bordkort med navnene p\u00e5 nogen af dem, vi savner i dag. Vi spiser gudsrigets m\u00e5ltid synligt her \u2013 og de spiser det usynligt i himlen. Det er det samme bord, vi har plads ved. Hver eneste af os. Lad os bede:<\/p>\n Jesus, tak fordi du har givet os ord og br\u00f8d og vin at leve af og siger, at jord og himmel for evigt er forbundet med dig.<\/p>\n Kom til os denne sene novemberdag og fort\u00e6l os igen, at du har stillet en stol frem til os og d\u00e6kket bord. Og at du \u2013 n\u00e5r den tid kommer \u2013 venter os ved himmelbordet.<\/p>\n Du, der fra alle verdenshj\u00f8rner samler alle, der har levet f\u00f8r os, og alle der skal leve efter os.<\/p>\n Vi takker dig for dem, vi sad til bords med i vores liv, og som vi nu har mistet. Tak for alle, der fulgte os p\u00e5 vejen, og tog os ved h\u00e5nden. .. h\u00f8r os, n\u00e5r vi hver for sig i stilhed kommer til dig med vores tanker og b\u00f8nner. I dag beder vi s\u00e6rligt for alle der har mistet eller skal miste en, de holder af.\u00a0 Vi beder for alle der skal d\u00f8, og for alle der passer p\u00e5 dem og holder af dem. —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6091 Bjert<\/p>\n Emal: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 22.s\u00f8ndag efter trinitatis (Alle helgen) | 05.11.23 | Matth\u00e6us 5,1-12 | Tine Illum | Baggrund: Alle helgen er i Danmark en dag, hvor man mange steder s\u00e6rligt har inviteret dem, der i \u00e5rets l\u00f8b har mistet, til gudstjeneste. Under gudstjenesten l\u00e6ses navnene p\u00e5 alle, der i \u00e5rets l\u00f8b er d\u00f8de i sognet eller er blevet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6499,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,150,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19015","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19015","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19015"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19015\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19017,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19015\/revisions\/19017"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6499"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19015"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19015"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19015"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19015"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19015"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19015"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19015"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nVed indgangen til kirken kan alle tage et bordkort og derp\u00e5 skrive et navn p\u00e5 en, de har mistet. Navnene l\u00e6ses ikke op. Bordkortet s\u00e6ttes p\u00e5 alteret. Det kan g\u00f8res allerede inden gudstjenesten begynder (mange kommer tidligt denne dag), mens vi synger den f\u00f8rste salme (en salme med \u00a0mange vers, Dybt h\u00e6lder \u00e5ret) eller man kan tage det med op, n\u00e5r vi holder nadver, og s\u00e6tte det p\u00e5 nadverbordet eller blot p\u00e5 den lille hylde med alterb\u00e6grene ved kn\u00e6faldet). P\u00e5 den m\u00e5de bliver det tydeligt, at vi er sammen p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og sted. Evigheden fornemmes konkret. Samtidig har vi oplevet \u2013 og h\u00f8rt fra nogle af kirkeg\u00e6ngerne – at nadveren bogstavelig talt bliver \u201dmere spiselig\u201d og l\u00f8ses fra en dogmatik og tradition, der kan f\u00e5 nogen til ikke at tage del i den. Det eskatologiske aspekt af nadverm\u00e5ltidet bliver tydeligt \u2013 og pr\u00e6sentisk.
\nVi fejrer Alle helgen som det, man andre steder kalder \u201dAlle sj\u00e6les dag\u201d. Det giver en udfordring i forhold til pr\u00e6diketeksten fra saligprisningerne. I \u00e5r har jeg valgt kun at bruge den sporadisk, og til geng\u00e6ld slutte l\u00e6sningen ved vers 10.
\nPr\u00e6diken g\u00e5r direkte over i en b\u00f8n \u2013 derfor er den taget med her.<\/em><\/p>\n
\n<\/strong>\u201dVi skal spise\u201d. Hvor tit har vi ikke h\u00f8rt det, sagt det, r\u00e5bt det gennem huset.
\n\u201dSe, om du ikke kan spise lidt\u201d har vi sagt til den syge derhjemme eller p\u00e5 sygehuset.
\nEn dag runger r\u00e5bet underligt tomt, for ingen h\u00f8rer det.
\nEn dag er der en stol, der st\u00e5r s\u00e5 forf\u00e6rdelig tom, og vi ved, at han eller hun, der plejede at sidde lige der, ikke kommer til at sidde der igen.
\nDet har de fleste af jer, der er her i dag erfaret. M\u00e5ske i \u00e5r, m\u00e5ske for mange \u00e5r siden.<\/p>\n
\nVi har ogs\u00e5 mange minder knyttet til mad og m\u00e5ltider. Mormors pandekager, fars frikadeller, madtraditionerne til jul og andre h\u00f8jtider. Det salats\u00e6t, vi arvede, sovsegryden, juledugen\u2026.. Og det betyder noget for os. Det er mere end mad og ting. Det er n\u00e6rv\u00e6r.
\nFor juleaften eller den dag, han eller hun havde f\u00f8dselsdag, v\u00e6kker p\u00e5 en underlig m\u00e5de f\u00e6llesskabet til live igen. Vi kan ikke forklare hvorfor. Det er ikke logisk \u2013 men det findes. Det findes st\u00e6rkt endda. Det giver ikke mening, og samtidig er det af st\u00f8rste betydning.
\nVi fornemmer det: h\u00e5bet kommer til os forfra og hvisker til os: den tid kommer, hvor I, der s\u00f8rger, skal tr\u00f8stes, hvor jeres l\u00e6ngsel skal m\u00e6ttes…. ja, hvor I skal se Gud \u2013 s\u00e5dan som vi h\u00f8rte det, da vi kom i kirke.<\/p>\n
\nHan sige s\u00e5dan:<\/p>\n
\nNadver er en helt s\u00e6rlig m\u00e5de at v\u00e6re sammen med Gud og hinanden p\u00e5. Dem, der spiste det dengang, kendte til fort\u00e6llingerne om, at Gud engang ville indbyde til et s\u00e6rligt m\u00e5ltid, hvor al uretf\u00e6rdighed og sorg skulle vige pladsen, og hvor der skulle v\u00e6re fred. Og alle skulle have plads omkring gudsrigebordet, og der skulle hvile en himmelsk fred over det, og alle skulle m\u00e6ttes der. Her skulle alt det ske, som vi h\u00f8rte fra Bibelen for lidt siden. Fattigdom, sorg, undertrykkelse, sult og t\u00f8rst, forf\u00f8lgelser skal forsvinde.<\/p>\n
\nFor mig er det et af de fineste billeder p\u00e5 h\u00e5b, p\u00e5 at vi ikke g\u00e5r fra liv til d\u00f8d, men fra liv til et st\u00f8rre liv.<\/p>\n
\nog alligevel finder sted
\nm\u00e5 det v\u00e6re af st\u00f8rste betydning<\/p>\n
\nDet er et mysterium og en g\u00e5de.
\nNadveren er ikke s\u00e5dan for at fort\u00e6lle os, at det kun er her, Gud er. Nej, i nadveren bliver det tydelig, hvad der altid er tilf\u00e6ldet: at Gud ikke er fjern, men midt iblandt os med sin vilje til liv og fremtid \u00a0– for os, der lever her, og for dem vi mistede.<\/p>\n
\nTak fordi vi m\u00e5 tro, at du fulgtes med dem, gennem d\u00f8den og ind til bordet i Himlen.<\/p>\n
\nVi beder for alle, der skal komme efter os. Vi beder for retf\u00e6rdighed og fred i verden, for h\u00e5b og mod, for vores jord, natur og mennesker.
\nVis os, hvor vi skal l\u00f8fte et ansvar for den tid, der kommer.
\nVi beder for alle, der lever nu. For dem, vi lever sammen med, og for dem vi ikke ser s\u00e5 ofte. Og vi takker dig for alle, der holder h\u00e5bet i live for andre, for latter og tro og hj\u00e6lpsomhed.<\/p>\n
\nVi t\u00e6nker p\u00e5 vores d\u00f8de. Hver eneste dag \u2013 og i dag t\u00e6nker vi sammen p\u00e5 dem ved gudstjenesten. Fort\u00e6l os igen, at de er hos dig og intet savner.
\nOg vi t\u00e6nker p\u00e5 de d\u00f8de, vi ikke har kendt, men som har v\u00e6ret elsket af andre
\nV\u00e6r n\u00e6r hos alle, der d\u00f8r ensomt og ikke savnes af nogen.
\nV\u00e6r hos os nu \u2013 og n\u00e5r vores sidste dag kommer, f\u00f8lg os igennem d\u00f8dens d\u00f8r og ind i livets lyse sale. Amen.<\/p>\n