{"id":19038,"date":"2023-11-06T10:51:31","date_gmt":"2023-11-06T09:51:31","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=19038"},"modified":"2023-11-06T10:51:31","modified_gmt":"2023-11-06T09:51:31","slug":"matthaeus-2215-22-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2215-22-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 22,15-22"},"content":{"rendered":"

\u00a0<\/strong>Uden sammenblanding, uden adskillelse | 23. s\u00f8ndag efter trinitatis | 12.11.23 |\u00a0Matth\u00e6us 22,15-22 (Amos 8,4-7; Romerbrev 13,1-7) |\u00a0Anne-Marie Nybo Mehlsen |<\/h3>\n

\u00c5ret synger p\u00e5 sidste vers, novembers m\u00f8rke tid kalder p\u00e5 julelys, og vi kan forudse grantr\u00e6er, stjerner, engle og kanelkager – og \u2026 \u00e5rsopg\u00f8relsen!<\/p>\n

Vi betaler skat med gl\u00e6de for at leve i et f\u00e6llesskab, hvor alt fra folkeskole over l\u00e6gehj\u00e6lp til plejehjem, biblioteker og borgerservice er gratis, selvom det langt fra er fejlfrit, og selvom vi bruger meget livstid p\u00e5 at beklage os over det og over d\u00e5rligt vejr.<\/p>\n

Du kan<\/em> begynde at regne p\u00e5 skattefradrag, spekulere i at g\u00f8re indkomsten stor og skatten lav. Du kan<\/em> f\u00e5 din indkomst til at yngle og dine udgifter til at svinde ind, og du kan<\/em> overse den svage, den fattige, enken og enkemanden, den hjeml\u00f8se, den handicappede og lukke dig om din egen \u00f8konomi. Du kan<\/em> g\u00f8re det. S\u00e5 l\u00e6nge, du holder dig indenfor lovens og fortolkningen af lovens gr\u00e6nser, er der heller ingen direkte straf forbundet med det.<\/p>\n

Forh\u00e5bentligt sidder du her i kirkens rum og ved, at det ville du ikke trives med. Noget i dig ville visne, din samvittighed ville r\u00f8re p\u00e5 sig\u2026<\/p>\n

Der er gl\u00e6de i at betale skat, s\u00e5 l\u00e6nge skatten g\u00e5r til et f\u00e6lles gode, vi deler, og s\u00e5 l\u00e6nge de myndigheder, vi selv i demokratiet har v\u00e6ret med til at udpege ikke er korrupte og uretf\u00e6rdige.<\/p>\n

Der er hjertevarme i at give af sit eget og i at dele med andre. Julens gaver og sammenkomster, hverdagens bidrag og bes\u00f8g hos dem, der har det sv\u00e6rt, gl\u00e6den med venner og familie handler om det.<\/p>\n

Vi er heldige i sammenligning med dem, der lever under diktatur og i besatte lande, lande i krig og kaos.<\/p>\n

\u201dGiv Gud, hvad Guds er\u201d. Er der et skattefradrag muligt her? Har vi noget som helst, som Gud ikke har krav p\u00e5? Noget, der ene og alene tilh\u00f8rer verden, kejseren, staten og os selv?<\/p>\n

I forhold til verden giver vi for at f\u00e5, vi bytter ydelser indbyrdes. Det er faktisk d\u00e9t, en stat g\u00e5r ud p\u00e5. Det er relativt, hvor god aftalen eller den indbyrdes \u201dpagt\u201d s\u00e5 er.<\/p>\n

I forhold til Gud er det noget andet, \u2013 d\u00e9r har vi f\u00e5et det hele givet. For intet. Gratis. Det er n\u00e5dens betydning, at der ikke skal ydes noget geng\u00e6ld.<\/p>\n

Det er k\u00e6rligheden, vi kender og kalder lykke, n\u00e5r der ikke forventes geng\u00e6ld i forhold til ydelse og ikke forlanges regnskab, men \u00f8ses af f\u00e6lles overskud.<\/p>\n

Vi kan ikke fortjene det, Gud giver os. Vi kan ikke optjene os et tilgodehavende, og vi har ikke ret til eller krav p\u00e5 det. Men vi kan ligesom i k\u00e6rligheden, hengive os til det, som gives. Vi kan tage imod og selv give fra os i genklang og fuldkommen frihed.<\/p>\n

Ligesom i k\u00e6rlighedens forhold i \u00f8vrigt, g\u00f8r det krav p\u00e5 os og beslagl\u00e6gger os fuldt og helt. I k\u00e6rlighed kan jeg heller ikke n\u00f8jes med at give en afm\u00e5lt del fra mig. Der g\u00e5r inflation i relationen, hvis vi giver os til at regne og beregne.<\/p>\n

I forhold til Gud skylder jeg at give alt, fordi Gud giver mig alt. Ordet \u201dskylder\u201d f\u00e5r en ganske anden betydning, end det har i verdslig brug, og vi forst\u00e5r det, n\u00e5r vi ser p\u00e5, hvad vi skylder hinanden i k\u00e6rlighed. For\u00e6ldre og b\u00f8rn. Venner. Elskende. K\u00e6rligheden n\u00f8jes ikke med det halve, men g\u00f8r krav p\u00e5 alt. Vi skylder hinanden alt i k\u00e6rlighed, og alligevel giver det ingen mening at tale om at skylde og fortjene.<\/p>\n

Ret brug af Guds navn og Guds magt kan kun g\u00f8re godt, og ellers er det ikke Gud, men en eller anden afgud, der er p\u00e5 spil.<\/p>\n

Det ligger i lagene af det, Jesus siger i dag om skattens m\u00f8nt.<\/p>\n

Luther udt\u00e6nkte, i forl\u00e6ngelse af Paulus brev til Romerne, \u201dtoregimentel\u00e6ren\u201d, der skulle adskille verdslig og \u00e5ndelig magt, og det g\u00e5r de fleste b\u00e5de til hovedet og henover hovedet. Uheldigvis kan det let f\u00e5 klang af, at hvis bare din gudelige venstre h\u00e5nd ikke ved, hvad din verdslige h\u00f8jre h\u00e5nd g\u00f8r, s\u00e5 er det i orden.<\/p>\n

S\u00e5 ligner det pr\u00e6cis det, faris\u00e6erne og herodianerne s\u00e6tter i v\u00e6rk med deres smiger og sp\u00f8rgsm\u00e5l, som er en f\u00e6lde, beregnet til at f\u00e5 noget, de kan anklage Jesus for.<\/p>\n

Jesus ser hykleriet: R\u00e6k mig en denar (m\u00f8nt), s\u00e5 jeg kan se den. Han vil have dem til at grave skattens m\u00f8nt op af egen lomme, og vise, at de selv r\u00f8rer ved den og b\u00e6rer p\u00e5 den som noget, de regner med og stoler p\u00e5. \u00c9n af dem r\u00e6kker ham m\u00f8nten, der b\u00e6rer den romerske kejsers billede (sandsynligvis Tiberias), og en p\u00e5skrift, som betyder den mest oph\u00f8jede, ypperste eller ligefrem: Gud (pontifex maximus).<\/p>\n

Den m\u00f8nt er i sig selv blasfemi, fordi kun Gud kan g\u00f8re krav p\u00e5 den titel.<\/p>\n

Men Gud g\u00f8r det ikke, for Gud st\u00e5r lige foran dem i kjortel og sandaler! Al hans guddommelige pragt er aflagt, givet v\u00e6k til os, for os. Og dog er han med hele sit v\u00e6sen den oph\u00f8jede, den salvede, Guds S\u00f8n. \u00a0Jesus er Gud og menneske i \u00e9n og samme, Uden adskillelse, uden sammenblanding. Det ikke mening at ville sortere og holde \u00e5nd og fysik skarpt adskilt. Det er alt sammen mennesket Jesus, og det er alt sammen Gud.<\/p>\n

Ironi! Der st\u00e5r de og r\u00e6kker skattens m\u00f8nt til Gud.<\/p>\n

Den blasfemiske m\u00f8nt, de helst var fri for at give til kejseren i skat, b\u00e6rer de selv p\u00e5 sig. Er det billede af Gud, de b\u00e6rer i deres hjerte, mon st\u00e6rkt nok til at t\u00e5le det?<\/p>\n

For det er jo s\u00e5dan det er. M\u00f8nten b\u00e6rer kejserens billede og pr\u00e6g. Mennesket b\u00e6rer Guds billede, Guds pr\u00e6g.<\/p>\n

De undrede sig meget over ham, st\u00e5r der. Vi m\u00e5 undre os med dem. Jesus er tr\u00e6ngt, jorden br\u00e6nder under ham, det er kun stakket frist, s\u00e5 finder de anledning til at fange og anklage ham, d\u00f8dsd\u00f8mme og korsf\u00e6ste. Han ved det. Han skal det. Han vil det, g\u00e5de over g\u00e5de. Det ser ud til, at det hele har v\u00e6ret forg\u00e6ves. Men Jesus svarer sine anklagere med knivskarp ironi og stor humor.<\/p>\n

Suver\u00e6nt.<\/p>\n

Stillet overfor truslen om at blive d\u00f8mt for blasfemi, og straffet med d\u00f8dsstraf, st\u00e5r Jesus d\u00e9r og forkynder Guds rige, Guds sandhed om mennesket: At vi er Guds ejendom. Vi h\u00f8rer Gud til og skal g\u00f8re Guds gerninger. Tjene Gud med alt, hvad vi er, fysisk og \u00e5ndeligt, uden adskillelse, uden grumset sammenblanding.<\/p>\n

Giv Gud, hvad Guds er. Det begynder, n\u00e5r vi l\u00e6gger et barn i Guds favn, d\u00f8ber det til Jesu d\u00f8d og opstandelse, og lader det pr\u00e6ge i hans billede.<\/p>\n

Gudsforholdet m\u00e5 som enhver anden relation plejes, dyrkes, n\u00e6res i dagligt f\u00e6llesskab. Ikke kun<\/em> om s\u00f8ndagen, men ogs\u00e5<\/em> om s\u00f8ndagen \u2013 og ogs\u00e5 p\u00e5 tirsdag og alle andre dage.<\/p>\n

Jesus, som er Kristus, sandt Gud, sandt menneske uden sammenblanding, uden adskillelse, giver sig selv fuldt og helt, og s\u00e6tter mening og retning for os og vores liv. Du og jeg er andet og mere end skatteydere, vort borgerskab er i Guds rige.<\/p>\n

Og hvis vi elles t\u00f8r m\u00f8de op og stille os til r\u00e5dighed her i gudstjeneste og i hverdagenes b\u00f8n og arbejde, s\u00e5 er det verden, der tager farve af Guds rige. S\u00e5 er det, verden f\u00e5r, ikke taget fra Gud, men givet af Gud. Det er en ganske anden m\u00e5de at leve p\u00e5 end at skulle dele alting op i kejser og Gud, fysisk og \u00e5ndeligt. Giv Gud hvad Guds er \u2013 og lad kejseren tjene ham ogs\u00e5, uden sammenblanding, uden adskillelse. Amen.<\/p>\n

Salmer: DDS 732 \u2013 374 \u2013 292 \u2013 331 \u2013 612<\/p>\n

—<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n

DK 4930 Maribo<\/p>\n

Email: amnm(at)km.dk\u00a0<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Uden sammenblanding, uden adskillelse | 23. s\u00f8ndag efter trinitatis | 12.11.23 |\u00a0Matth\u00e6us 22,15-22 (Amos 8,4-7; Romerbrev 13,1-7) |\u00a0Anne-Marie Nybo Mehlsen | \u00c5ret synger p\u00e5 sidste vers, novembers m\u00f8rke tid kalder p\u00e5 julelys, og vi kan forudse grantr\u00e6er, stjerner, engle og kanelkager – og \u2026 \u00e5rsopg\u00f8relsen! Vi betaler skat med gl\u00e6de for at leve i et […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19039,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,1121,423,157,853,108,111,566,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19038","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-23-so-n-trinitatis","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-22-chapter-22-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19038","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19038"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19038\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19040,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19038\/revisions\/19040"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19039"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19038"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19038"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19038"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19038"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19038"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19038"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19038"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}