Forvandlinger<\/strong><\/p>\n Ezekiel er som skabt til at orkestrere en kirkelige halloween i en n\u00e6sten moderne grotesk zoombie-scenografi. Profetien om benmarken, der v\u00e6kkes til live, er s\u00e5 levende og scenisk beskrevet, at det kan have drejebogen for Games og Thrones Dead Walkers, og Ezekiel m\u00e5 have set scenen spille som en film for sit indre blik. Ezekiel m\u00e5 have haft mareridt, da han ser knogler atter f\u00e5 k\u00f8d, sener og blod, og kuldegys m\u00e5 have l\u00f8bet ham ned ad ryggen, da han ser Guds \u00e5nde bl\u00e6se liv i zoombierne, s\u00e5 de d\u00f8des h\u00e6r rejser sig, og i endel\u00f8se kolonner begiver sig til Israels land, til Jerusalem. Som et nyt motiv i den gammeltestamentlige d\u00f8dekult \u00e5bner Gud Herren gravene, s\u00e5 d\u00f8de krigere overalt fra diasporaen kan rejse sig i en sejrsmarch til Israels land. Det er en d\u00f8dens triumf i det hellige land. Men hvad skal det til for? Andet end gyset og ubehaget? Og i denne tid hvor uroen atter raser i Israel, hvor terroren n\u00e5desl\u00f8st angriber uskyldige ofre og modsvaret er tilsvarende grusomhed af \u00f8del\u00e6ggelser og bos\u00e6ttelser, er tekstens gru pludseligt helt aktuel og alt andet end leg.<\/p>\n En ven i det nordsj\u00e6llandske skrev til mig, at han var holdt op med at g\u00e5 i kirke, fordi han alt for ofte blev skuffet. Han var led af ked af letbenede og moraliserende analyser af folks vaner, af pr\u00e6dikener som bog-, film-, og teateranmeldelser, og om hvad pr\u00e6sten lige har set i fjernsynet. Hvis det var det han ville vide, s\u00e5 l\u00e6ste han hellere anmeldelserne i netavisen. Han var led og ked af at blive str\u00f8get med h\u00e5rene og middelm\u00e5digt underholdt. Han kom i kirke, fordi livet er et paradoks med etiske dilemmaer der st\u00e5r i k\u00f8, og fordi Jesus\u2019 handlinger og udsagn br\u00f8d med al sund fornuft og gav et modsvar i en verden, der b\u00e5de dengang og i dag er mere optaget af sig selv og folks egen sejr og lykke. Han var tr\u00e6t af sofisteriet, de k\u00e6rlige ord, og den s\u00f8de opmuntring, men som han skrev: \u2019livet er brutalt og beskidt, og ingen har ren samvittighed\u2019. Det brev ramte mig. Er kirken blev hyggelig? Har vi glemt at Jesus repr\u00e6senterer en modkultur og gjorde radikalt op med sin egen tid og sit eget folk? Jeg t\u00e6nkte bagefterer alt for ofte tandl\u00f8st at g\u00e5 i kirke. Ligegyldigt. Han har ret. Hvis kirken ikke vover, hvad er s\u00e5 dens berettigelse?<\/p>\n Bibelen er en brugsbog. En i ordets egentligste forstand fantastisk samling af fort\u00e6llinger om alt det v\u00e6sentlige i livet. Fort\u00e6llinger der en gang for alle \u00f8nsker at forandre vores syn p\u00e5 verden og p\u00e5 os selv og det f\u00e6llesskab, vi er en del af. P\u00e5 en m\u00e5de som vi ellers ikke kan sige os selv. I den foruroligende og syrede historie om de d\u00f8de der bliver vakt til live, siger Gud til Ezekiel, at n\u00e5r det sker, s\u00e5 skal alle forst\u00e5 at det er Gud der er p\u00e5 f\u00e6rde. Alle skal f\u00e5 Guds \u00e5nd og blive levende. Der er mange temaer i spil lige her. Men i s\u00e6rdeleshed en p\u00e5stand om, at der er forskel p\u00e5 Gud og mennesker. Ogs\u00e5 dengang var mennesket i f\u00e6rd med at tilk\u00e6mpe sig det guddommelige, guddommeligg\u00f8re sig selv og insistere p\u00e5 at tale p\u00e5 Guds vegne. Lige som den gudl\u00f8se verden i dag kan v\u00e6re nok en ny m\u00e5de at oph\u00f8je mennesket p\u00e5. Kristendommen afviser kravet, og grundl\u00e6ggende f\u00f8lger Jesus Det Gamle Testamentes radikale afstand mellem Gud og mennesker. Det 20. \u00e5rhundredes selvoptagede teologiske projekt med at se mennesket som skabt i Guds billede var ulykkeligt. Skabelsen er tv\u00e6rt imod billede p\u00e5 den forskel der er mellem skaber og skabning. S\u00e5dan som ogs\u00e5 Jesus fastholder forholdet mellem Gud og menneske, og g\u00f8r det tydelkigt ved altid at tale om forholdet mellem s\u00f8n og far. Ved himmelfarten vender han hjem til sin far, og far og s\u00f8n sender sin \u00e5nd over menneske. Gud er det helt anderledes end mennesket. Gud er os helt fremmed. S\u00e5 fremmed at Han m\u00e5 \u00e5benbare sig for os, s\u00e5 vi ved hvad han vil med os. Til geng\u00e6ld er Gud s\u00e5 kategorial en anden end mennesket, at vi overfor Gud er stillet helt lige. Ligesom at vi i lyset af Guds virkelighed m\u00e5 erkende, at vi hverken kender begyndelsen eller slutningen, og derfor m\u00e5 vi have tillid til, at Kristus sonede vores skyld en gang for alle. Hvad vi ikke har magt over, m\u00e5 vi lade Gud r\u00e5de om, og den skyld vi ikke kan b\u00e6re, b\u00e6rer allerede Kristus. Det er en befrielse. Herfra kommer det kristne frihedsbegreb, forestillingen om menneskerettigheder stammer fra dette grundprincip om at vi er stillet lige, lige overfor den alm\u00e6gtige Gud. I al sin gru vil Ezekiel etablere b\u00e5de denne afstand mellem Gud og mennesker, og Guds n\u00e5dige vilje med mennesket.<\/p>\n Gud kan oprejse et menneske hvis han vil. Eller en hel benmark. Det kan intet menneske. Mennesket kan i grunden ikke s\u00e5 meget. Vi kan lege lidt med elektronikken, sende rumsonder ud i rummet og blive bekr\u00e6ftet i at universet er uendeligt meget st\u00f8rre end vi antog sidst vi pr\u00f8vede at kortl\u00e6gge skaberv\u00e6rket. Det eneste vi ved, er at vi intet ved om hele universets g\u00e5de, og hvad er \u00e9t liv andet end et \u00f8jeblik i galaksernes milliarder af \u00e5r? Vi synes vi er vise og indsigtsfulde, og alligevel beg\u00e5r vi de samme fejl igen og igen. Vi kan ikke vriste os fri af denne fejlbarlighed. Psykoanalysens heydays er for l\u00e6ngst afl\u00f8st af, at der ikke gemmer sig en oprindelig \u00e5rsag eller en f\u00f8rsteerfaring, sindet er s\u00e5 komplekst, at vi reelt ikke ved om hj\u00e6lpen skal v\u00e6re kemisk eller kognitiv. Ikke engang det helt konkrete, menneskekroppen, som vi har levet t\u00e6t forbundet med i titusinder af \u00e5r, ved vi ret meget om.<\/p>\n N\u00e5r Jesus helbreder f\u00f8rst en bl\u00f8dende kvinde og s\u00e5 genopv\u00e6kker en pige, s\u00e5 kan vi lade historien fare. Hvis jeg ikke skulle l\u00e6se fort\u00e6llingen her fra pr\u00e6dikestolen, havde jeg s\u00e5 nogensinde h\u00f8rt fort\u00e6llingen? Har den da ikke gjort indtryk? Muntrer vi os bare over den?<\/p>\n Vi kunne ogs\u00e5 lytte til fort\u00e6llingerne, og pr\u00f8ve at tilegne os dem. De handler p\u00e5 en eller anden m\u00e5de om det samme som profetien om benmarken. Bl\u00f8dninger stoppes, det sammenbrudte heles. De d\u00f8de f\u00e5r \u00e5nd og bliver atter levende.<\/p>\n Hvis karismatiske kristne tror at de selv kan udrette undere, og g\u00f8re ligesom Gud i Ezekiels dr\u00f8m eller som Jesus i evangeliet, s\u00e5 er jeg bange for at hele pr\u00e6missen er misforst\u00e5et. Vi kan ikke, men Gud kan. Kvinden har bl\u00f8dt i mange \u00e5r uden at nogen kunne hj\u00e6lpe, og pigen er allerede d\u00f8d. De kunne intet udrette. De havde formentlig pr\u00f8vet alt. Ligesom vi selv hele tiden oplever at pr\u00f8ve alt, men i sidste ende alligevel m\u00e5 give op og l\u00e6gge livet i Guds h\u00e6nder. Som n\u00e5r tilf\u00e6ldigheden rammer os som en k\u00f8lerhjelm i et vejkryds. D\u00f8den er ikke til at komme uden om. Den er virkelig. D\u00f8den er et brutalt punktum. Det er vores vilk\u00e5r. Jeg tror det er d\u00f8den som vilk\u00e5r begge historier \u00f8nsker at tale om. Her i denne m\u00f8rke tid fejrer vi Allehelgen. Ikke for at oph\u00f8je de d\u00f8de, men for at mindes de d\u00f8de, men ogs\u00e5 som et memento mori, husk du skal d\u00f8. D\u00f8den har aldrig v\u00e6ret mere tabu end den er i dag. Der er god grund til at tale om den, og indse at den ikke er til at komme uden om.<\/p>\n De gamle kaldte det risus paschalis<\/em>, p\u00e5skelatteren. D\u00f8den som en betingelse for livet. Som det st\u00e5r p\u00e5 vores altertavle: \u2019D\u00f8d hvor er din sejr, helvede hvor er din brod\u2019 (1. Kor 15, 54-55). Billedet p\u00e5 at livet skal sejre p\u00e5 trods af d\u00f8den. Det er selve kristendommens moment af h\u00e5b og livsmod.<\/p>\n H\u00e5bet rejser sig som en fugl F\u00f8nix. Livet er ikke meningsl\u00f8st, mennesket ikke fortabt. Selv om vi skal miste den vi elsker, og selv om vi skal herfra, s\u00e5 er livet meningsfuldt. Ikke uden smerte og kamp, men fyldt med kamp og smerte. Det fort\u00e6ller profeten Ezekiel og Jesus Kristus mig i dag.<\/p>\n I fort\u00e6llingen om forstanderens datter, siger Jesus at pigen lever. Og alle omkring ham begynder at grine. De ler, som var han en landsbytosse. Eller som Sara lo, da Gud Herren bes\u00f8gte Mamrelund og sagde til Abraham, at hans gamle hustru skulle f\u00f8de et barn. Hun stod bag forh\u00e6nget og lo s\u00e5 smerteligt, for hun var alt for gammel til at f\u00e5 b\u00f8rn. Men \u00e5ret efter f\u00f8dte hun en s\u00f8n, Isak, navnet der betyder \u2019Hun lo\u2019. P\u00e5skelatteren. Nu viser Gud sig igen, i skikkelse af menneskes\u00f8nnen Jesus, og igen ler menneskeb\u00f8rnene. P\u00e5skelatteren. Da Jesus tager hende ved h\u00e5nden, og pigen rejser sig, s\u00e5 forstummer latteren.<\/p>\n Dette er op til dig, om du vil lade historien ligge. S\u00e5 d\u00f8r den, og den d\u00f8r i dig, og i den forstand d\u00f8r du i fort\u00e6llingens verden. Men du kan ogs\u00e5 tage den til dig. S\u00e5 lever den, og s\u00e5 bliver fort\u00e6llingen levende, og Guds ord lever i dig.<\/p>\n Evangeliets n\u00e5derige dom er, at selv om menneskets d\u00e5rskab ingen ende vil tage, s\u00e5 sker det utrolige, at Gud forbarmer sig. Det er tilsagnet fra korset, at trods vores uform\u00e5enhed, trods vores mangelfulde indsigt og viljens slaphed, s\u00e5 f\u00e5r vi tilsagn om, at der ogs\u00e5 er rum for os.<\/p>\n Vi h\u00f8rer en fort\u00e6lling, der ikke fort\u00e6ller sig selv. Vi f\u00e5r tilsagn om at denne h\u00e5bets katedral ikke beror p\u00e5 vores tvivlsomme tro, men p\u00e5 Guds tro p\u00e5 os. Vi skal kun v\u00e6re tillidsfulde.<\/p>\n S\u00e5 v\u00e6r da ved godt mod, Herren din Gud, Jesus Kristus, ser dig og h\u00f8rer dig. Han h\u00f8rer din klage og b\u00e6rer din byrde med dig og sk\u00e6nker dig nyt liv ved syndernes forladelse. V\u00e6r fri og frimodig, og r\u00e6k dette evangelium ud til dem der ikke har h\u00f8rt det endnu, s\u00e5 flere t\u00f8rre ben m\u00e5 blive varme og tillidsfulde hjerter af k\u00f8d og blod.<\/p>\n \u201dV\u00e5gn op, du som sover, st\u00e5 op fra de d\u00f8de, og Kristus vil lyse for dig\u201d (Efeserbrevet 5,14). Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 24.s\u00f8ndag efter trinitatis 2023 | 19.11.23 | Ezekiel 37, 1-14; Matt\u00e6us 9, 18-26 | Af Rasmus N\u00f8jgaard | Forvandlinger Ezekiel er som skabt til at orkestrere en kirkelige halloween i en n\u00e6sten moderne grotesk zoombie-scenografi. Profetien om benmarken, der v\u00e6kkes til live, er s\u00e5 levende og scenisk beskrevet, at det kan have drejebogen for Games […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19045,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,25,157,853,108,111,193,263,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19079","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-ezechiel","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-9-chapter-9-matthaeus","category-kapitel-37-chapter-37","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19079","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19079"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19079\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19080,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19079\/revisions\/19080"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19045"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19079"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19079"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19079"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19079"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19079"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19079"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19079"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}