Barmhjertighed \u2013 livets guddommelig mening<\/strong><\/p>\n Der er de rigtige og de forkerte<\/p>\n Der er dem, vi selv holder med, og p\u00e5 den anden side st\u00e5r de andre, fjenden, de onde.<\/p>\n Gud med os. Gud mod de andre.<\/p>\n Det er og bliver vores verdensbillede, p\u00e5 det personlige plan som p\u00e5 det globale: Trangen til at opdele verden i to grupper. M\u00e5ske fordi vi forst\u00e5r verden i mods\u00e6tninger: H\u00f8jre og venstre, oppe og nede, gode og onde, himmel og helvede.<\/p>\n Lige nu oplever vi det i vores del af verden s\u00e6rlig st\u00e6rkt i den offentlige diskussion p\u00e5 grund af de krige, som er t\u00e6t p\u00e5 os, og som vi selv er involveret i p\u00e5 afstand: St\u00e5r vi sammen med Rusland eller Ukraine; med Israel eller pal\u00e6stinenserne? Det er blevet suspekt at sige \u201dmen\u201d- \u00a0\u00a0alts\u00e5 at udtrykke forst\u00e5else for \u00e9n part i striden, \u201dmen\u201d ogs\u00e5 for den anden.\u00a0 At st\u00e5 p\u00e5 den rigtige side af historien, er blevet et meget brugt udtryk ogs\u00e5 i international politik. Det antyder, at historien vil vise, hvem af parterne, der havde ret, og at det derfor nu g\u00e6lder om at stille sig side om side med den part, der har ret eller f\u00e5r ret.<\/p>\n S\u00e5 indledningen til Jesu fort\u00e6lling om, hvordan Menneskes\u00f8nnen ser p\u00e5 tingene og d\u00f8mmer mellem ret og uret, er ikke fremmed for os: En trone, en dommer, der deler folk op i to grupper som f\u00e5r eller bukke, h\u00f8jre eller venstre, frelste eller fortabte. Historiens dom. Guds dom. Det g\u00e6lder om at v\u00e6re p\u00e5 den rigtige side af historien.<\/p>\n Hvem er Menneskes\u00f8nnen? I kristen forst\u00e5else er det en af de \u201dtitler\u201d, vi bruger om Jesus selv, ud fra vores forst\u00e5else af Jesus som den, der repr\u00e6senterer Gud og viser os, hvem Gud er, og hvad meningen med livet er \u2013 som et menneske. Egentlig henviser ordet Menneskes\u00f8n til et aram\u00e6isk (det sprog, der taltes blandt Jesu disciple) eller hebraisk (det gamle Testamentes sprog) udtryk \u201ds\u00f8n af menneske\u201d, der simpelthen betyder \u201dmenneske\u201d. Mennesket.<\/p>\n Men det billede, Jesus i denne fort\u00e6lling kalder frem af \u201dMenneskes\u00f8nnen\u201d, der sidder p\u00e5 en trone og kalder folk frem for sig, er et billede, der genkalder en vision i Daniels Bog kap. 7. Her ser Daniel i et nattesyn \u201dDen gamle af dage\u201d med snehvidt h\u00e5r s\u00e6tte sig p\u00e5 tronen for at holde dom:<\/p>\n \u201d Troner blev stillet frem,<\/em><\/p>\n og en gammel af dage tog s\u00e6de;<\/em><\/p>\n hans kl\u00e6der var hvide som sne,<\/em><\/p>\n og h\u00e5ret p\u00e5 hans hoved var rent som uld.<\/em><\/p>\n Hans trone var flammer af ild,<\/em><\/p>\n dens hjul var luende ild.<\/em><\/p>\n \u00a0En flod af ild str\u00f8mmede frem<\/em><\/p>\n og l\u00f8b ud foran ham.<\/em><\/p>\n Tusind, ja tusinder tjente ham,<\/em><\/p>\n ti tusind, ja titusinder stod foran ham.<\/em><\/p>\n Retten blev sat,<\/em><\/p>\n b\u00f8gerne blev \u00e5bnet.\u201d (Dan 7,9-10)<\/em><\/p>\n Og nattesynet g\u00e5r videre og fort\u00e6ller om \u201dMenneskes\u00f8nnen\u201d:<\/p>\n \u00a0\u201d Med himlens skyer kom en,<\/em><\/p>\n der s\u00e5 ud som en menneskes\u00f8n;<\/em><\/p>\n han kom hen til den gamle af dage<\/em><\/p>\n og blev f\u00f8rt frem for ham.<\/em><\/p>\n \u00a0Herred\u00f8mme, \u00e6re og kongerige blev givet ham;<\/em><\/p>\n alle folk, stammer og tungem\u00e5l tjente ham.<\/em><\/p>\n Hans herred\u00f8mme er et evigt herred\u00f8mme,<\/em><\/p>\n som ikke skal forg\u00e5,<\/em><\/p>\n hans kongerige<\/em><\/p>\n skal ikke g\u00e5 til grunde.\u201d<\/em> (Dan 7, 13-14)<\/em><\/p>\n Dette billede af retten, der bliver sat, og de titusinder, der flokkes foran tronen, er alts\u00e5 allerede malet op i Daniels Bog, som var kendt at Jesu tilh\u00f8rere. Hvad er s\u00e5 det nye i den m\u00e5de, Jesus fort\u00e6ller p\u00e5?<\/p>\n Det er, at det ikke l\u00e6ngere er \u201dden gamle af dage\u201d, der d\u00f8mmer, men Menneskes\u00f8nnen. Og det er, at b\u00f8gerne ikke bliver \u00e5bnet, men at retten best\u00e5r i at s\u00e6tteskel i forsamlingen foran tronen i dem, der har handlet, fordi de blev grebet af medmenneskets n\u00f8d, og dem, der ikke har handlet.<\/p>\n I Daniels bog fort\u00e6lles der om riger og stormagter, der skal d\u00f8mmes og forg\u00e5. I Jesu fort\u00e6lling drejer det sig om menneskenes handlinger imod de mindste sm\u00e5.<\/p>\n \u00a0Der st\u00e5r ikke noget i vores tekst om, at det er en domshandling, der foreg\u00e5r, og alligevel har fort\u00e6llingen i kristen tradition f\u00e5et navnet \u201dVerdensdommen\u201d \u2013 i et ekko fra Daniels Bog, og m\u00e5ske ogs\u00e5 fordi Menneskes\u00f8nnen i fort\u00e6llingen foretager en dom og s\u00e6tter skel: hvad var rigtigt og hvad var forkert. Det nye skel, Menneskes\u00f8nnen s\u00e6tter, er mellem barmhjertighed og ligegyldighed.<\/p>\n N\u00e5r vi nu igen ser p\u00e5 det billede, Jesus maler op i sin fort\u00e6lling, og det skel, der danner sig mellem flokkene \u00a0til h\u00f8jre og til venstre for Menneskes\u00f8nnen p\u00e5 tronen, s\u00e5 er der ingen forskel at se: Det er ikke mennesker af en bestemt religion eller afstamning, der skilles fra hinanden. Det er ikke kriminelle og terrorister p\u00e5 den ene side og helte eller p\u00e6ne mennesker p\u00e5 den anden side. Det er ikke mord eller hor eller ugerninger, der f\u00e6ldes dom over. Det er ligegyldighed og mangel p\u00e5 barmhjertighed. \u201dHvorn\u00e5r s\u00e5 vi dig sulten eller t\u00f8rstig eller fremmed eller n\u00f8gen eller syg eller i f\u00e6ngsel, uden at vi hjalp dig?\u201d Vi s\u00e5 det ikke, vi lagde ikke m\u00e6rke til dig eller de andre sm\u00e5. Eller det bet\u00f8d ikke s\u00e5 meget for os, at der var nogen, der led n\u00f8d, for det havde jo ikke direkte noget med os at g\u00f8re, og vi kunne jo ikke vide, at det var den guddommelige mening med tilv\u00e6relsen. De virkede s\u00e5 ligegyldige, de sm\u00e5.<\/p>\n Fort\u00e6llingen er en p\u00e6dagogisk billedfort\u00e6lling: Se p\u00e5 billedet og forst\u00e5 moralen. Der er forskel p\u00e5 barmhjertighed og ligegyldighed. Barmhjertigheden er Guds vilje i tilv\u00e6relsen. G\u00e5r du fejl af den, s\u00e5 g\u00e5r du fejl af meningen med livet. Ligegyldigheden og ubarmhjertigheden er den forkerte side af historien. Barmhjertigheden er den rigtige.<\/p>\n Hvis vi s\u00e5 pr\u00f8ver at s\u00e6tte os selv ind i billedet \u2013 og det er det, vi m\u00e5 g\u00f8re, n\u00e5r vi lytter til Jesu lignelser \u2013 s\u00e5 begynder blikket at flakke fra den ene side til den anden: Jo, der var vist engang, hvor jeg bes\u00f8gte en, der var syg, selvom jeg ikke havde lyst, og skat har jeg da ogs\u00e5 betalt. Men lynhurtigt flakker blikket over til de fortabtes skare p\u00e5 vej mod den evige ild: For det meste er jeg g\u00e5et forbi, n\u00e5r nogen havde brug for hj\u00e6lp, hvis det ikke lige passede i mine planer, og jeg ikke orkede det. Der er jo s\u00e5 meget, man skal, og det kniber med tiden.<\/p>\n Blikket flakker hen over skellet. P\u00e5 hvilken side er det menneske, som brugte sit liv p\u00e5 uegennyttigt at hj\u00e6lpe mennesker i n\u00f8d, men glemte sine b\u00f8rn? P\u00e5 hvilken er ideologen, der tordnede imod de fremmede, men \u00e5bnede sit hjem for den, der havde brug for hj\u00e6lp? P\u00e5 hvilken side er forbryderen, der hjalp sin bror, og p\u00e5 hvilken er helgenen, der forlod sin s\u00f8ster?<\/p>\n Det klare skel mellem mennesker bliver til b\u00f8lger frem og tilbage mellem godt og ondt, fortabte og frelste. Menneskes\u00f8nnens skelnen opl\u00f8ser skellene mellem mennesker og s\u00e6tter i stedet skellet mellem ligegyldighed og barmhjertighed. De skel, vi selv s\u00e6tter, er meningsl\u00f8se, for ligegyldighed og barmhjertighed kender ingen gr\u00e6nser. De mindste sm\u00e5, som har brug for beskyttelse, mad, kl\u00e6der , omsorg, et nyt hjem, findes i alle folkeslag og p\u00e5 begge sider af alle krige. Skellet g\u00e5r i vores alles hjerter mellem ligegyldighed og barmhjertighed, og i vores h\u00e6nder mellem passivitet og handling.<\/p>\n Fort\u00e6llingen om Verdensdommen er p\u00e5 mange m\u00e5der en illustration af Jesu udsagn i Bjergpr\u00e6dikenen i begyndelsen af Matthaus evangeliet: \u201dAlt hvad I vil, at andre skal g\u00f8re mod jer, de skal i g\u00f8re mod dem.\u201d det er den gyldne regel, der foldes ud som fort\u00e6lling. Og, siger fort\u00e6llingen om Verdensdommen, I skal ogs\u00e5 g\u00f8re det imod de mindste sm\u00e5, som aldrig vil komme til at g\u00f8re geng\u00e6ld eller g\u00f8re det samme over for jer. I skal handle af barmhjertighed.<\/p>\n Med denne besked og dette flydende billede for \u00f8jnene g\u00e5r vi ud af det gamle kirke\u00e5r. Er der h\u00e5b i fort\u00e6llingen om Menneskes\u00f8nnens dom? Ja. For det er barmhjertighedens gerninger, som har evigheden i sig. Det er dem, der er meningen. De er de mindste sm\u00e5, som skal frelses, tr\u00f8stes og m\u00e6ttes. Og vi, som er s\u00e5 heldige at have h\u00f8rt om Jesus, har f\u00e5et den gave at tro p\u00e5, at barmhjertigheden er meningen.<\/p>\n At vi s\u00e5 selv gang p\u00e5 gang svigter den og bliver skyldige og ford\u00f8mte, m\u00e5 vi og andre leve med. Det hele handler som bekendt ikke om os. Vi skal bare blive ved at lytte til kaldet til barmhjertighed og h\u00e5be p\u00e5, at det vil fylde os, s\u00e5 vi kommer til at handle efter det. Og vi har den fortr\u00f8stning, at n\u00e5r vi selv er de mindste sm\u00e5, dem som ikke har andet h\u00e5b end at nogen vil frelse os i livet og i d\u00f8den, s\u00e5 g\u00e6lder Guds barmhjertighed ogs\u00e5 os. Det h\u00e5b har vi fra Menneskes\u00f8nnen. Han kommer, n\u00e5r det er m\u00f8rkest og g\u00f8r alting nyt. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret | 26.11.23 | Matt\u00e6us 25,21-46 | Marianne Christiansen | Barmhjertighed \u2013 livets guddommelig mening Der er de rigtige og de forkerte Der er dem, vi selv holder med, og p\u00e5 den anden side st\u00e5r de andre, fjenden, de onde. Gud med os. Gud mod de andre. Det er og bliver vores […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4439,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,597,118,349,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19099","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-ewigkeits-totensonntag","category-kapitel-25-chapter-25","category-kasus","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19099","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19099"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19099\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19103,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19099\/revisions\/19103"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4439"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19099"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19099"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19099"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19099"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19099"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19099"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19099"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n6100 Haderslev<\/p>\n