Hvert menneske har nogle yndlingsudtryk, som de g\u00e5r rundt og siger med eller imod deres bevidste vilje. Faste ord, som der igen og igen gribes til. Evangelisten Lukas har ogs\u00e5 sit yndlingsudtryk, som er ordet „i dag“ – eller s\u00e6meron,<\/em> som det hedder p\u00e5 gr\u00e6sk. Englen siger til Betlehems hyrder: i dag<\/em> er der f\u00f8dt jer en frelser. I dag<\/em> vil jeg v\u00e6re g\u00e6st i dit hus, siger Jesus til tolderen Zak\u00e6us. I dag<\/em> vil jeg v\u00e6re med dig i Paradis, tr\u00f8ster Jesus p\u00e5 korset den d\u00f8ende r\u00f8ver ved sin side i Lukas‘ version af den historie. Og s\u00e5 det store „i dag“,<\/em> som med fuld energi springer ud af fort\u00e6llingen om Jesus i synagogen: i dag<\/em> er det skriftord, som l\u00f8d i jeres \u00f8rer, g\u00e5et i opfyldelse.<\/p>\n I dag, i dag, i dag! Evangelisten Lukas l\u00e6gger med sit i dag<\/em> al v\u00e6gt p\u00e5, at det med Jesus ikke er en stadig fjernere fortid, men akut n\u00e6rv\u00e6rende nutid. Tiden g\u00e5r, og hver eneste midnat bliver et i dag<\/em> til et i g\u00e5r –<\/em> og n\u00e5r i dag<\/em> er blevet til i forg\u00e5rs<\/em> eller for \u00e5r tilbage,<\/em> glider i dag<\/em> ind i glemslens t\u00e5ger og bliver uvedkommende ligesom gamle aviser, der bare ligger og flyder, gode til at pakke fisk ind i og t\u00e6nde op i br\u00e6ndeovnen med – ikke andet. Skarp, parat, nu – <\/em>det er kun det indev\u00e6rende \u00f8jeblik.<\/p>\n S\u00e5 hvis Kristus skal have nogen betydning overhovedet, dur det ikke at sige „for l\u00e6nge, l\u00e6nge siden i en fjern, fjern galakse“. Nej, hvis Kristus overhovedet skal v\u00e6re bekendelse og tilbedelse v\u00e6rd, m\u00e5 vi p\u00e5 linje med Lukas kunne finde og understrege et „idag“. Det er med Kristus som med alt muligt andet: det er nu eller aldrig!<\/em> Sp\u00f8rgsm\u00e5let lyder alts\u00e5: hvem er Kristus egentlig for os i dag?<\/p>\n Det r\u00e6kker ikke med at betragte bibelen som en fort\u00e6lling om fortid for l\u00e6nge siden – i miraklernes, englenes, antikkens fortid og fjerne i g\u00e5r.<\/em> Det r\u00e6kker heller ikke at sige: engang i fremtiden vil vore h\u00e5b blive opfyldt, k\u00e6rligheden f\u00e5 fodf\u00e6ste, freden r\u00e5de og alting blive godt. Det er for billigt at g\u00f8re det med Kristus til fortidssnak og fremtidsmusik. Nej, hvem er Kristus for os i vores i dag,<\/em> som hele tiden flytter sig? Det er jo her lige nu, vi er.<\/p>\n Det er den f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent og snart december i en vinter, som jeg ikke bliver nem at komme igennem. Mennesker, vi kender, vil overmandes af sygdom. Vil f\u00f8le med de frysende i Ukraine, hvis str\u00f8mforsyning bombes. Vi vil m\u00e6rke sporene af Gaza-krigen ogs\u00e5 i vores samfund. Meget omkring os f\u00f8les som en s\u00e6beboble, der har sv\u00e6vet l\u00e6nge og hvis skinnende overflade faretruende bliver marmoreret. F\u00f8r eller siden m\u00e5 den poppe. S\u00e5 hvem er Kristus s\u00e5 for dette, alts\u00e5 vores i dag?<\/em><\/p>\n I Nazareths synagoge formuleres et svar. Da Jesus \u00e5bner bogrullen, l\u00e6ser han fra profeten Esajas om godt budskab til fattige, syn til blinde, frihed til undertrykte <\/em>og et n\u00e5de\u00e5r for Herren<\/em> – det sidste betyder en tilgivelse af al skyld og eftergivelse af al g\u00e6ld og dermed en chance for at begynde forfra. S\u00e5dan st\u00e5r der i den gamle bog. Men da Jesus siger „i dag <\/em>er det g\u00e5et i opfyldelse“, flyttes blikket fra bogen til Jesus selv. Om sig selv p\u00e5st\u00e5r han, at alt dette er i ham. Evangelierne handler om det: en ny social rangstige, s\u00e5 fattige bliver heldige, b\u00f8rn bliver rige og de m\u00e6gtige f\u00e5r de svage som forbilleder. En tilbagef\u00f8ring af de ekskluderede til f\u00e6llesskabet og en ny begyndelse for dem, der sidder fast: alt det kom han med og l\u00e6rte sine disciple at bede det: „forlad os vor skyld, ligesom vi forlader vore skyldnere“.<\/p>\n \u00a0Jesus var selv protagonist for denne nye orden, men den stod og faldt ikke med ham. „G\u00f8r andre til mine disciple“, sagde han. Det vil sige: lad k\u00e6rlighed og barmhjertighed, godhed og h\u00e5b forplante sig som br\u00f8d, der h\u00e6ver og deles mellem mange. Og se, sagde Jesus: hvor det sker, d\u00e9r er jeg midt iblandt jer.<\/p>\n Da folk i synagogen h\u00f8rte ham sige dette, „gav de ham deres bifald og forundrede sig over hans n\u00e5defulde ord“. Det var deres idag-oplevelse.<\/em> Den gamle bog blev afl\u00f8st af Kristi person. Eller p\u00e5 den m\u00e5de, bibelen andre steder beskriver den overgang: Jesus slugte bogen, gjorde bogen til sin krop. En omvandrende skriftrulle, den levende tora.<\/p>\n Det giver os mod til at eftersp\u00f8rge, hvor han er for os i dag. Lukas hj\u00e6lper os med sin fort\u00e6lling om Jesus i synagogen mod et svar: Kristus er d\u00e9r, hvor vi m\u00f8der det, som er n\u00e5defuldt lige nu,<\/em> det som kalder p\u00e5 vores<\/em> bifald og gl\u00e6de. Og af underfulde ting er der s\u00e5 mange, at der ikke er tal p\u00e5 det. Underfuldt som den, der har levet til ende og siger: idag jeg er klar til at d\u00f8. Underfuldt som den, der h\u00e6ndervridende gik til den afg\u00f8rende kr\u00e6ftsamtale med overl\u00e6gen og m\u00f8des med beskeden: idag fik jeg at vide, at kemoen har hjulpet. Underfuldt som den far, der p\u00e5 samme hospital med sin fire\u00e5rige datter styrer mod barselsafdelingen med skridt, der fort\u00e6ller: i dag har vi f\u00e5et en lilles\u00f8ster. Underfulde som de unge ansigter, der ikke er gjort modl\u00f8se af slette prognoser, men i silende regn h\u00e5befuldt b\u00e6rer gennembl\u00f8dte bannere som sm\u00e5 soldater i den globale klimakamp. Underfulde som den, der efter en flytning for f\u00f8rste gang begynder at f\u00f8le sig hjemme. Underfulde som den, der kan sige: i dag fik jeg uventet bes\u00f8g. I dag s\u00e5 jeg en halemejse, i dag var det vintersolskin.<\/p>\n D\u00e9n slags er underfulde ting, som vi ser og h\u00f8rer g\u00e5 i opfyldelse i vore \u00f8rer. Og hvor det sker, d\u00e9r er Kristus for os i dag. „Hvad der tidligere blev sagt, det er sket, nu fort\u00e6ller jeg det nye“ – dette nye er ikke kun noget i gamle b\u00f8ger. Det finder sted i vores i dag.<\/em> Det, som er n\u00e5defyldt og h\u00e5befyldt, var ikke bare noget engang i antikken. Det sker i dag.<\/em><\/p>\n „Jeg danner dig og g\u00f8r dig til et lys for folkene“, l\u00f8d de gamle ord fra profeten Esajas – I h\u00f8rte dem fra alteret f\u00f8r. Vil vi udskifte de gamle b\u00f8ger med nutidig virkelighed, m\u00e5 vi g\u00e5 fra at l\u00e6se om lys, der var engang,<\/em> til det lys, der er i dag.<\/em> Ja mere end det: vi m\u00e5 selv lyse. Det g\u00e5r ikke at s\u00e6tte kristendom lig med fordybelse i gammel kultur, smuk kunst og gamle katedraler, n\u00e5r nu Kristus selv lukkede den gamle bog og satte sin person i stedet: „i dag<\/em> det ord g\u00e5et i opfyldelse i mig.“ Vi kan ikke n\u00f8jes med at citere gamle ord om fred k\u00e6rlighed og frihed. Der er n\u00f8dt til at v\u00e6re et „i dag!“ i det, det m\u00e5 v\u00e6re virkeligt.<\/em><\/p>\n Om dette „i dag!“ best\u00e5r hele den kamp, det er at v\u00e6re kristen. Kampen med ord, der helst skal v\u00e6re, hvad de siger. Om at det sker, drejer sig alle b\u00f8nner: „ske din vilje“. At citatet bliver til virkelig tale, at ordet kommer op af bogen og bliver til k\u00f8d, bliver levende og b\u00e5ret og sagt og gjort af os.<\/em> Sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvem Kristus er for os i dag, f\u00e5r sit svar i, hvad vi gennem Kristus kan v\u00e6re for hinanden. Ordet kommer op af bogen og bliver k\u00f8d – det er det begivenhedsforl\u00f8b, som er julens tema. „Ordet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os“, lyder en af julens tekster. I den tjeneste skal vi pege<\/em> p\u00e5 det underfulde, som kalder p\u00e5 bifald og g\u00f8re og fort\u00e6lle det, som hele tiden er nyt, fordi der hver dag er et nyt „i dag“.<\/p>\n En amerikansk teolog (Lucy Lind Hogan) siger, at vores opgave er at v\u00e6re „detektiver for det guddommelig“e – med evangeliets fort\u00e6llinger som den lup, der hj\u00e6lper os med at se. Mange vil bestride, at det ene og andet glimt af h\u00e5b har noget med Kristus at g\u00f8re. Ogs\u00e5 i Nazareths synagoge vendte stemningen: „Er det ikke bare Josefs s\u00f8n?“ G\u00e5r det ikke ad helvede til? Er vores fremtid ikke fortabt? Er det ikke sentimentalt at gl\u00e6de sig over st\u00e6dige unge med de gr\u00f8nne bannere, faderen og datteren p\u00e5 vej ind i barselsafdelingen og de gode kr\u00e6ftnyheder? Nej, siger den gamle bog: „I skal v\u00e6re et lys for folkene. I skal \u00e5bne de blindes \u00f8jne“ (Es 42,6f): b\u00e6r h\u00e5bet ud – det h\u00e5b, der fra nu af og indtil afslutningen p\u00e5 Gud evighed hver dag har et „i dag“<\/em> at sl\u00e5 rod i. Amen.<\/p>\n (Jeg foresl\u00e5r, at man efter pr\u00e6dikenen synger salmen „Hold h\u00e5bet op“ af Dy Plambeck)<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Jan Sievert Asmussen<\/p>\n DK-3520 Farum<\/p>\n Email: jsas(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hold h\u00e5bet op – hver dag | F\u00f8rste s\u00f8ndag i advent | 03.12.2023 |\u00a0Lukas 4,16-30 |\u00a0Jan Sievert Asmussen | Hvert menneske har nogle yndlingsudtryk, som de g\u00e5r rundt og siger med eller imod deres bevidste vilje. Faste ord, som der igen og igen gribes til. Evangelisten Lukas har ogs\u00e5 sit yndlingsudtryk, som er ordet „i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19119,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,605,157,853,108,111,1458,453,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19118","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-advent","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-04-chapter-04-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19118","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19118"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19118\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19120,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19118\/revisions\/19120"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19119"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19118"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19118"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19118"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19118"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19118"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19118"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19118"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}