Den gamle Zacharias sang. Hans ord str\u00e5ler stadigv\u00e6k. Han vidste, at han stod foran en lang vandring, p\u00e5 vej v\u00e6k fra tyranniet.<\/p>\n
Han sang, for han troede, at han var p\u00e5 vejen, den velsignede vej. Han var p\u00e5 Guds vej.<\/p>\n
Han br\u00f8d ud i jubel over Gud, som altid havde lovet at befri dem fra fjenderne. Han huskede p\u00e5 sin hellige pagt, som var barmhjertighed, der oms\u00e6tter sig i en tro p\u00e5, at menneskene skal tjene med fromhed, retf\u00e6rdighed og medf\u00f8lelse.<\/p>\n
Han sang om Johannes D\u00f8beren, den noget temperamentsfulde f\u00e6tter. Johannes fortalte om lyset \u2013 d\u00e9t lys som var ved at komme til verden og som ville oplyse menneskene med indsigt i Guds eget v\u00e6sen. Johannes skulle pege p\u00e5 Jesus\u2019 menneskelige tr\u00e6k.<\/p>\n
De vandrede p\u00e5 sandhedens vej. De kom med k\u00e6rlighedens fulde rustning, som aldrig har v\u00e6ret magtens brynje og skr\u00e5sikre befalinger.<\/p>\n
De kommer med medf\u00f8lelse, tilgivelse og barmhjertighed, og med s\u00e5rbarhed. Hjerterne er ikke jernpansrede. Vi kan ikke smile af verdens fortr\u00e6d. Vi er ikke dem, der kan sl\u00e5 sorgen og smerten af banen med ret-tro.<\/p>\n
Vores ret-tro har en anden karakter. Den er s\u00e5rbar! Den er skr\u00f8belig! Vi b\u00e6rer vores tro med h\u00e5b. Vi kan v\u00e6re tvivlr\u00e5dige, selv om vi ikke er fortvivlede. Vi kan tvivle og alligevel t\u00f8r vi fremstamme tillid.<\/p>\n
Vi b\u00e6rer lys selv om tusinder af mennesker er p\u00e5 flugt.<\/p>\n
Vi st\u00e5r foran store humanit\u00e6re kriser. Dagligt f\u00e5r vi menneskers sk\u00e6bne ind p\u00e5 livet. Den, der vil, kan hele tiden h\u00f8re om den enkeltes historie. Det er ikke bare en folkem\u00e6ngde p\u00e5 flugt \u2013 det er ikke bare et menneskehav, der skyller ind over os. Det er enkelte sk\u00e6bner. De er undsluppet tyranner. De har efterladt det meste af, hvad de ejede. De har forladt deres land. De er tvunget v\u00e6k.<\/p>\n
Vi st\u00e5r med store humanit\u00e6re katastrofer og samtidig er der trosf\u00e6ller, der h\u00e6vder, at n\u00e6stek\u00e6rligheden ikke str\u00e6kker til at omfatte de flygtende. Det er l\u00f8jerligt at skulle l\u00e6gge \u00f8re til pr\u00e6ster og teologer, som g\u00f8r alt, hvad de kan for at l\u00e6gge distance til det menneske, som har brug for vores omsorg, medf\u00f8lelse og hj\u00e6lp. Det er m\u00e6rkeligt i s\u00e5dan en situation at skulle h\u00f8re ordet \u201dhumanistisk\u201d anvendt som sk\u00e6ldsord.<\/p>\n
I j\u00f8dedommen og kristendommen lever vi med en st\u00e6rk bevidsthed om, at den fattige, den n\u00f8dlidende, den forsl\u00e5ede, den f\u00e6ngslede, den lidende har Guds s\u00e6rlige bev\u00e5genhed, s\u00e6rlige omsorg, og de kalder alle p\u00e5 vores omsorg og k\u00e6rlighed og ikke mindst p\u00e5 vores agtelse, for det er vores opgave at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 den lidendes og den fattiges og den flygtendes v\u00e6rdighed \u2013 menneskelige v\u00e6rdighed.<\/p>\n
Kristus gik aldrig forbi noget lidende menneske. Han t\u00e6nkte aldrig p\u00e5, hvordan det lidende menneske kunne skubbes v\u00e6k fra hans \u00f8je. Han brugte ikke et minut af sit liv til at retf\u00e6rdigg\u00f8re sin foragt eller sin frygt for et menneske.<\/p>\n
V\u00e6rgel\u00f8st tr\u00e6der han frem foran alle \u2013 og han siger ikke: nu m\u00e5 I se ad at f\u00e5 jer den samme kultur, s\u00e5 I kan forst\u00e5 hinanden og forst\u00e5 mig! Han siger derimod \u201dKom til mig\u201d \u2013 og han tr\u00e6der frem. Han kommer os i m\u00f8de. Han lader os ikke i stikken. Det er som om han godt ved, at vi er p\u00e5 vejen med en dr\u00f8m.<\/p>\n
I alt hvad han siger og g\u00f8r, forlader han sig p\u00e5, at det menneske, der er skabt af Gud altid vil genkende gudsbilledligheden i medmennesket og vi vil se vores bror eller s\u00f8ster og bev\u00e6ges over deres historie.<\/p>\n
Han kommer ind i vores forsl\u00e5ede liv. Han m\u00f8der os, n\u00e5r vi kommer med et mareridt af et liv eller n\u00e5r vi kommer velbesl\u00e5ede. Han kommer med den k\u00e6rlighed, der kan f\u00e5 os til at tilgive. Han m\u00f8der os med menneskelige ord. H\u00f8r hvad franskmanden Antoine Leiris skrev dagen efter mordene i Paris i 2015:<\/p>\n
\u201dFredag aften stjal du et exceptionelt liv – mit livs k\u00e6rlighed, moderen til min s\u00f8n – men du vil ikke f\u00e5 mit had. Jeg ved ikke, hvem du er, og jeg \u00f8nsker ikke at vide det, du er en d\u00f8d sj\u00e6l. Hvis denne Gud, som du s\u00e5 blindt f\u00f8lger, skabte os i hans billede, vil hver en kugle i min kones krop v\u00e6re endnu et s\u00e5r i hans hjerte.\u201d<\/em><\/p>\n \u00bb<\/em>S\u00e5 nej, jeg vil ikke give dig den gave at hade dig. Du beder om det, men at svare p\u00e5 had med vrede er det samme som at blive offer for den samme ignorance, som har gjort dig til den, du er. Du vil have mig til at blive bange, til at se p\u00e5 mine medmennesker med mistillid, til at ofre min frihed for sikkerhed. Men du har tabt.<\/em>\u00ab<\/em><\/p>\n \u00bb<\/em>Jeg s\u00e5 hende denne morgen. Endelig, efter at have ventet i dage og n\u00e6tter. Hun var lige s\u00e5 smuk, som da hun gik fredag aften, lige s\u00e5 smuk, som da jeg blev hovedl\u00f8st forelsket i hende for mere end 12 \u00e5r siden. Selvf\u00f8lgelig er jeg knust af denne sorg, den lille sejr giver jeg dig, men denne smerte vil v\u00e6re kort. Jeg ved, at hun vil v\u00e6re hos os hver eneste dag, og at vi vil finde hinanden igen i et paradis af fri k\u00e6rlighed, som du ikke har adgang til.<\/em>\u00ab<\/em><\/p>\n \u00bb<\/em>Vi er kun to, min s\u00f8n og jeg, men vi er st\u00e6rkere end alle h\u00e6re tilsammen i denne verden. Jeg har ikke mere tid at spilde p\u00e5 dig. Jeg vil g\u00e5 ind til Melvil, som er ved at v\u00e5gne fra sin lur. Han er knap 17 m\u00e5neder gammel. Han vil spise sine m\u00e5ltider som s\u00e6dvanligt, og vi vil lege, som vi plejer, og hver eneste dag vil denne lille dreng gennem hele sit liv true dig ved at v\u00e6re lykkelig og fri. For nej, du vil heller ikke f\u00e5 <\/em>hans had.<\/em>\u00ab <\/em><\/p>\n Kristus bryder br\u00f8det med os \u2013 han vier os sit liv \u2013 ogs\u00e5 i s\u00e5danne ord, som n\u00e6gter at lade sig tyrannisere af had og vrede. Kristus \u2013 det frie, elskende menneske og menneskenes barmhjertige Gud g\u00f8r os levende og menneskelige \u2013 derfor protesterer vi! Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Pater Skov-Jakobsen<\/p>\n N\u00f8rregade 11, DK-1165 K\u00f8benhavn K<\/p>\n Email: pesj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3. s\u00f8ndag i advent | 17.12.2023 | Lukas 1,67-80 | Peter Skov Jakobsen | Den gamle Zacharias sang. Hans ord str\u00e5ler stadigv\u00e6k. Han vidste, at han stod foran en lang vandring, p\u00e5 vej v\u00e6k fra tyranniet. Han sang, for han troede, at han var p\u00e5 vejen, den velsignede vej. Han var p\u00e5 Guds vej. Han […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19166,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,616,157,853,108,111,262,349,3,622,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19168","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-3-advent","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01","category-kasus","category-nt","category-peter-skov-jakobsen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19168","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19168"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19168\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19169,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19168\/revisions\/19169"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19166"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19168"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19168"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19168"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19168"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19168"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19168"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19168"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}