Nostalgia<\/strong><\/p>\n In memoriam Sancti Stephani<\/strong><\/p>\n Denne Sankt Stefanus\u2019 dag en brat opv\u00e5gnen. Juledag i g\u00e5r handlede om altings begyndelse med Jesu f\u00f8dsel, der endelig lader det guddommelige lys bryde igennem verdens m\u00f8rke, s\u00e5 vi ikke l\u00e6ngere skal vente, men allerede nu kan leve som Guds elskede b\u00f8rn. Hvor juledagene er kl\u00e6dt i den hvide og str\u00e5lende messehagel, er Sankt Stefanus\u2019 dag kl\u00e6dt i r\u00f8dt. Det er blodets farve og Hellig\u00e5ndens ild.<\/p>\n Denne dag er dedikeret alle de kristne der gennem tiderne er blevet forfulgt for deres tro. Under vore himmelstr\u00f8g har vi en st\u00e6rk tendens til at negligere undertrykkelsen og forf\u00f8lgelsen af kristne i fremmede lande, vi er langt mere fokuserede p\u00e5 undertrykkelsen af andre religi\u00f8se grupper i Danmark og andre vestlige lande. Det er ogs\u00e5 berettiget f\u00f8rst at feje for egen d\u00f8r, inden vi tager vore br\u00f8dre og s\u00f8stre i forsvar udenlands. P\u00e5 de mest oplyste lister over religionsforf\u00f8lgelse figurerer Nordeuropa som et af de mest sikre omr\u00e5der i verden at ud\u00f8ve sin religion i uanset konfession. P\u00e5 verdensplan har det l\u00e6nge v\u00e6ret fakta at den mest forfulgte religi\u00f8se gruppe er kristne. De forf\u00f8lges aktivt i en r\u00e6kke lande og hyppigt med d\u00f8den til f\u00f8lge. De for tiden farligste lande er Nordkorea, Afghanistan, Somalia, Libyen, Pakistan, Sudan, Eritrea, Yemen, Iran, Indien, Syrien og Vestbredden, hvor de meget f\u00e5 tilbagev\u00e6rende kristne fortsat forf\u00f8lges og hvor konversion til kristendommen ikke sj\u00e6ldent medf\u00f8lger straf og drab. I andre lande er det forbundet med stor fare, fysisk forf\u00f8lgelse og politisk og social eksklusion som fx Irak, Saudi Arabien, Egypten, Myanmar, Vietnam, Tyrkiet, Kina, Etiopien, Nepal, Bhutan, Marokko, Qatar og Kenya, mens lande som Oman, Forenede Arabiske Emirater, Sri Lanka og Aserbajdsjan oplever en mildere grad af kristendomsforf\u00f8lgelser. P\u00e5 verdensplan er reelle kristendomsforf\u00f8lgelser i stadig v\u00e6kst, og der er intet der peger p\u00e5 at kurven vil kn\u00e6kkes i de kommende \u00e5r.<\/p>\n N\u00e5r jeg n\u00e6vner det triste scenarie, og s\u00e6tter landenavne p\u00e5, er det ikke for at skr\u00e6mme og h\u00e6nge ud, men for at konkretisere den alvorlige problemstilling, som vi danskere, og med os det meste af det sekulariserede vesten, n\u00e6sten p\u00e5 forbavsende vis ignorerer. Blandt de mange ngo\u2019er der arbejder med forfulgte, er det forbavsende f\u00e5, der orienterer sig mod de kristne som forfulgt gruppe. Hvorn\u00e5r har du selv h\u00f8rt om kristenforf\u00f8lgelsen – og h\u00f8rt om aktiv hj\u00e6lp for vores kristne br\u00f8dre og s\u00f8stre? Bibelselskabet underst\u00f8tter mange forfulgte kristne samfund med bibler og sorgbearbejdelse p\u00e5 et bibelsk grundlag, den fremragende metode bibelsk sj\u00e6lesorg (Trauma Healing), der p\u00e5 troens og Bibelens grundlag hj\u00e6lper traumatiserede og andre i eksistentiel krise p\u00e5 fode igen. Ellers er det kun sm\u00e5 ngo\u2019ere, der arbejder inden for omr\u00e5det, fx den internationale organisation Open Doors.<\/p>\n Jeg tr\u00e6kker disse konkrete forhold omkring forfulgte kristne frem i dag for at etablere en konkret baggrund for skriftstederne, der knytter sig til anden juledag, Sankt Stefanus\u2019 dag. Det er vanskelige at forst\u00e5 dem, hvis ikke vi kender den virkelighed som de blev forfattet under: Det var bes\u00e6ttelsens og forf\u00f8lgelsernes tid. Det var ikke kun den romerske bes\u00e6ttelsesmagt, der efterstr\u00e6bte de f\u00f8rste kristne, men ogs\u00e5 deres egne sl\u00e6gtninge og familier, og de blev udelukket af deres sociale sammenh\u00e6nge. Det var br\u00f8dre og s\u00f8stre, f\u00e6dre og m\u00f8dre, familiemedlemmer og n\u00e6re venner der kastede de f\u00f8rste sten. Kun med den viden giver det mening at h\u00f8re historien om Stefanus, og tilsvarende i Matth\u00e6usevangeliet om \u00a0Jesus, der siger:<\/p>\n \u201dDen, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv p\u00e5 grund af mig, skal redde det. Den der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig\u201d (Matth\u00e6us 10,39-40).<\/p>\n Kun p\u00e5 den baggrund kan vi forst\u00e5, at Jesus siger at han ikke begraver sv\u00e6rdet, men opildner andre til at gribe det. Selv om det ikke er hans disciple der skal gribe sv\u00e6rdet, men derimod er der dem der skal smage sv\u00e6rdets skarpe klinge. Jesus opfordrer ikke til ufred, tv\u00e6rt imod vil han lighed og retf\u00e6rdighed ikke kun for de f\u00e5, men for alle folkeslag. Men han ved at pr\u00e6cis den pr\u00e6diken vil opildne til strid og vende br\u00f8dre mod hinanden.<\/p>\n F\u00f8dslen af det lille barn indvarsler et nyt universelt budskab, at det ikke for enhver pris er sl\u00e6gten og den religi\u00f8se praksis der skal afkr\u00e6ves loyalitet. Jesus pr\u00e6diker i stedet at vi skal efterligne hans egen barmhjertighed og hans vilje til forsoning. Det er ikke sv\u00e6rdets sprog, men tilgivelsens sprog. Det kristne menneske l\u00f8ses fra det n\u00e6re blodsl\u00e6gtskab, og f\u00e5r en ny \u00e5ndelig familie, Hellig\u00e5ndens f\u00e6llesskab, kirken, kristenheden. Den kristne er ikke alene forpligtet p\u00e5 at holde h\u00e5nden over sin familie og sit sl\u00e6gtskab, men ethvert andet menneske under Guds himmel. Ligesom vi synligg\u00f8r det i d\u00e5ben, hvor vi fejrer det ny sl\u00e6gtskab, at vi nu har fredens fyrste, Vorherre og Frelser til far.<\/p>\n Jesus forudser det uvenskab der vil opst\u00e5 n\u00e5r de kristne bryder med de gamle traditioner og g\u00f8r op med den gamle orden, og n\u00e5r hans disciple i stedet f\u00f8lger Jesus\u2019 budskab, deres nye etisk kompas. Det er h\u00e5bet om et nyt utopia, hvor l\u00f8ven kan gr\u00e6sse med lammet og barnet kan stikke sin h\u00e5nd i slangens hul, og det er et opg\u00f8r med dets mods\u00e6tning, retro-pia, at alt retro er lykken, og forestillingen at hvis alt bare kunne blive som f\u00f8r, s\u00e5 vil alt blive godt igen. Men dem der gerne vil have alt til at v\u00e6re som f\u00f8r, lever i en falsk nostalgia, og de ignorerer fortidens skyggesider. Hver tid har sine udfordringer men ogs\u00e5 sine kvaliteter og muligheder. Det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 i dag.<\/p>\n Jesus s\u00e6tter kurs mod et utopia, han er jo lyset og k\u00e6rligheden selv, barmhjertighedens fader, freds fyrste, frelser og forsoner. For alle der elsker gamle dage, og \u00f8nsker sig tilbage til svundne tider, da er dette budskab en vederstyggelighed. Det er en af grundene til at Jesus selv korsf\u00e6stes, at han bryder med sin egen tids retropia. Hans egne kunne ikke acceptere en svag messias, for den gamle forventning var en st\u00e6rk og sejrrig konge, der ville underl\u00e6gge sig alle folkeslag og oprejse j\u00f8derne som Jahves h\u00f8jre h\u00e5nd. Det var en nostalgia overfor en gent\u00e6nkning, en revision, en forvandling af messias-figuren til ham vi kender som Jesus Kristus, den lidende tjener, d\u00f8d, opstanden og himmelfaren, genforenet med sin far i himlen, hvorfra de har sendt deres \u00e5nd til alle folkeslag. Ikke l\u00e6ngere en partikul\u00e6r gud, men en universel, alle menneskers Gud. P\u00e5 sin vis bliver det j\u00f8diske gudsbegreb f\u00f8rt for alvor monoteistisk i dette \u00f8jeblik, hvor sl\u00e6gten udvides til alle sl\u00e6gter.<\/p>\n Det er grunden til forf\u00f8lgelserne dengang og i dag, at de kristne ikke f\u00f8lger stedets s\u00e6der og skikke, men skiller sig ud, og s\u00e5 er det lige meget om kurs\u00e6ndringen skyldes barmhjertighed og et forsonende mellemmenneskeligt projekt.<\/p>\n Tilsvarende betyder det heller ikke i dag, at vi skal kaste os over alt nyt, men alene at vi m\u00e5 v\u00e6re bev\u00e6gelige og \u00e5bne for i morgen ikke n\u00f8dvendigvis skal v\u00e6re som i dag. Guds \u00e5nd forvandler fortsat alting. Tradition i evangelisk lys betyder at bringe det mest v\u00e6rdifulde med sig og lade det fortolke i lyset af Guds \u00e5nd. Gud bev\u00e6ger os hele tiden i lyset af sin egen \u00e5benbaring som far, s\u00f8n og \u00e5nd, som skaber, medlidende og f\u00e6llesskab. Det er vores tradition, den trinitariske \u2013 treenighedens bev\u00e6gelighed.<\/p>\n Tradition er aldrig nostalgisk, men betyder helt modsat at r\u00e6kke det v\u00e6rdifulde videre: traditio <\/em>p\u00e5 latin betyder netop at r\u00e6kke det betydningsfulde videre. <\/em>Som n\u00e5r vi overleverer vores historie og erfaringer til nye generationer, men til en ny tids forst\u00e5else, fortolkning og udm\u00f8ntning. Tradition og fornyelse er to sider af samme sag. Vi skal l\u00e6re af historien, ikke gentage den.<\/p>\n Hele dette 10. kapitel i Matth\u00e6usevangeliet er viet disciplenes arbejde, deres mission. De p\u00e5l\u00e6gges at bringe fred, helbrede de syge og befri de fangne. Ligesom de ikke m\u00e5 ligge andre til last, men selv skal tjene deres penge, og de skal ydmygt og redeligt bede om lov til at g\u00e5 ind under fremmedes hus og tag, og bliver de afvist, skal de ryste kappen og g\u00e5 ufortr\u00f8dent videre. Jesus fort\u00e6ller dem, at de skal v\u00e6re fredens apostle, de skal v\u00e6re som f\u00e5r blandt ulve, gavmilde og venlige, og kendes p\u00e5 deres ydmyghed, men ogs\u00e5 p\u00e5 deres ih\u00e6rdighed og snilde. De indprentes at de aldrig m\u00e5 regne sig h\u00e6vet over andre, for selv om Jesus har oprejst dem og sendt dem ud i verden, s\u00e5 er de ikke herrer over Gud, men de er hans b\u00f8rn og udsendte. Ligesom vi alle er Guds b\u00f8rn, og hinandens s\u00f8stre og br\u00f8dre. Det betyder overraskende at slave nu er fri, at kvinde ikke er underkastet sin mand, at s\u00f8n og datter ikke blindt skal adlyde sin far og mor. Det er frihedens evangelium for b\u00e5de \u00e5nd og krop.<\/p>\n S\u00e5dan er evangeliet ikke altid pr\u00e6diket, og s\u00e5dan har kirken og dens magt ikke altid opf\u00f8rt sig. N\u00e5r angsten og frygten overmander os, s\u00e5 tr\u00e6kker m\u00f8rket ind over os, og himlen mister sin lysende bl\u00e5 farve og Betlehemsstjernen sin kraft. S\u00e5 vender vi os mod br\u00f8dre og s\u00f8stre, og vi er villige til at angive og d\u00f8mme venner som var de vore fjender. Det ligger i frygtens natur at vi bliver urolige og bygger fjendebilleder op, der snart legitimerer at vi farer frem med b\u00e5l og brand. Uvenskab og fjendskab lever af frygt og vrede, hvis br\u00e6ndstof er en f\u00f8lelse af at have retten, historien og dommen p\u00e5 sin side.<\/p>\n N\u00e5r vi ligefrem f\u00f8ler os kaldede til at gribe ind og gennemtrumfe vores egen retf\u00e6rdighed. Evangeliets budskab er dog helt anderledes. Evangeliet vender os mod Kristus\u2019 egen ydmyghed, i det liv han lever, hvor han m\u00f8der kendt som fremmed med samme k\u00e6rlighed og \u00e5benhed. I denne tid fejrer vi at Gud selv var barn som vi, og lige nu ligger han der i staldens krybbe, s\u00e5rbar og med k\u00e6rlighedens indtr\u00e6ngende blik:<\/p>\n Forbarm dig over mig. M\u00f8d enhver af mine sm\u00e5 som var de mig. Forson dig med mine br\u00f8dre og s\u00f8stre, og l\u00e6r dig ydmyghedens og fredens vej. Det er min faders k\u00e6rlige vilje.<\/p>\n Grundtvig form\u00e5r altid at sige det hele p\u00e5 den halve plads, og med et enkelt vers v\u00e6kker han os mildt til en sand kristentro med julens blide toner:<\/p>\n \u201dG\u00e5 da frit \/ enhver til sit \/ og stole p\u00e5 Guds n\u00e5de! \/ Da f\u00e5r vi lyst og lykke til \/ at g\u00f8re gavn, som Gud det vil, \/ p\u00e5 allerbedste m\u00e5de.\u201d<\/p>\n Amen<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2.juledag | 26.12.23 | Apostlenes Gerninger 6,8-14;7,54-60; Matth\u00e6us 10, 32-42 | Rasmus N\u00f8jgaard | Nostalgia In memoriam Sancti Stephani Denne Sankt Stefanus\u2019 dag en brat opv\u00e5gnen. Juledag i g\u00e5r handlede om altings begyndelse med Jesu f\u00f8dsel, der endelig lader det guddommelige lys bryde igennem verdens m\u00f8rke, s\u00e5 vi ikke l\u00e6ngere skal vente, men allerede nu […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19217,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,40,727,157,853,544,108,111,515,412,349,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19223","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-apostelgeschichte","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-christfest-ii","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06-apostelgeschichte","category-kapitel-10-chapter-10-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19223","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19223"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19223\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19224,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19223\/revisions\/19224"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19217"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19223"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19223"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19223"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19223"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19223"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19223"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19223"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}