Jesu f\u00f8dsel og altings begyndelse<\/p>\n
Ordet er blevet k\u00f8d, skriver evangelisten Johannes. Dvs. Gud er blevet menneske i k\u00f8d og blod. Det er julens mysterium: Jesu f\u00f8dsel julenat. \u201dOrdet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os, og vi s\u00e5 hans herlighed, en herlighed\u2026 fuld af n\u00e5de og sandhed\u201d.<\/p>\n
*<\/p>\n
Sproget har sine begr\u00e6nsninger, men det sker, at bogstaver og ord kan forme noget helt s\u00e6rligt, udtrykke noget fundamentalt v\u00e6sentligt, og da ligefrem blive et magisk instrument.<\/p>\n
S\u00e5dan er det med Johannesprologen, som er evangelisten Johannes\u00b4 m\u00e5de at formulere julens fort\u00e6lling p\u00e5 og samtidigt udtrykke betydningen af Jesu f\u00f8dsel.<\/p>\n
*<\/p>\n
T\u00e6nk sig at kunne se det, evangelisten Johannes s\u00e5, da han formulerede denne indledning til sit evangelium.<\/p>\n
Johannes ser Jesu f\u00f8dsel som en ny skabelse og et nybrud. Julen er for ham en begivenhed, som viser, hvordan m\u00f8rket aldrig skal bugt med lyset; at krig og vold ikke skal f\u00e5 det sidste ord. Han formulerer, hvordan sandheden er, at st\u00f8rst af alt er Guds k\u00e6rlighed, og Guds kraft og vilje til forsoning og fred.<\/p>\n
*<\/p>\n
Det med at tale om sprogets mulighed og at sproget kan v\u00e6re eller blive et magisk instrument har jeg egentlig l\u00e5nt fra den gr\u00e6ske digter Odysseus Elytis, som i sin tale i forbindelse med overr\u00e6kkelsen af Nobels litteraturpris tilbage i 1979 netop betegnede sproget, trods alle dets begr\u00e6nsninger, som et magisk instrument.<\/p>\n
Sprog, ord, tale og s\u00e6tninger kan g\u00f8re en forskel. De kan v\u00e6kke, inspirere, udvide og forny.<\/p>\n
*<\/p>\n
Evangelisten Johannes\u00b4 ord udvider s\u00e5ledes julens billeddannelse.<\/p>\n
Evangelisten Lukas \u2013 hvis beretning, vi h\u00f8rte i g\u00e5r – \u00e5bner for den n\u00e6re verden. Det er fort\u00e6llingen om hyrderne p\u00e5 marken. Her er lugt af f\u00e5r og geder, og hunde, som g\u00f8er. Her er hyrder, som arbejder og sover i det samme t\u00f8j, og som er vant til at l\u00e6se vejret, fordi de g\u00e5r ude det meste af \u00e5ret. Det m\u00f8der det lille barn i krybben og h\u00f8rer englesang.<\/p>\n
Evangelisten Matth\u00e6us vider historien ud ved at fort\u00e6lle om de vise m\u00e6nd langvejsfra, der s\u00f8ger og leder p\u00e5 nattehimlen. Vism\u00e6ndene er g\u00e5et langt, gik f\u00f8rst helt forkert men stjernen ledte dem p\u00e5 rette vej, og de fandt det sted i verden, hvor konges\u00f8nnen blev f\u00f8dt.<\/p>\n
Med Lukas og Matth\u00e6us bliver det s\u00e5ledes tydeligt at Jesu f\u00f8dsel ang\u00e5r s\u00e5vel n\u00e6r som fjern, ja at budskabet er for den hele vide verden, s\u00e5dan som englene ogs\u00e5 sang det julenat.<\/p>\n
Hvad evangelisten Johannes nu bidrager med er, at julen bliver sat ind i en kosmisk fort\u00e6lling. Johannes forbinder Jesu f\u00f8dsel med altings begyndelse, med skabelsesberetningen, og han ser i det lys ogs\u00e5 en kamp mellem skabelse og kaos, mellem lys og m\u00f8rke. En kamp, som altid vil ende med lysets sejr. Og nu er lyset endda f\u00f8dt og kommet til verden i en lille menneskekrop.<\/p>\n
*<\/p>\n
Julens lys er et lys i Betlehem, et lys i vinterm\u00f8rket, men det er alts\u00e5 ogs\u00e5 skabelsen af en ny verden, en ny tid. Det er en f\u00f8dsel, som ikke kun er ventet, men ogs\u00e5 bringer forh\u00e5bninger med sig til alle kommende generationer.<\/p>\n
Guds bud i Det gamle Testamente var hugget i stentavler, og profeter slugte Guds b\u00f8ger og kunne tale Guds ord, vilje og k\u00e6rlighed frem; men julenat er et nybrud, signalerer et nyt testamente, for s\u00e5 vidt, Gud nu kommer til verden, m\u00f8der os i det lille barn i krybben i Betlehem. Han skal tale lyset frem. Han forkynder Guds riges n\u00e6rhed og \u00e5bner paradis.<\/p>\n
Med andre ord, Jesus er den, der virkeligg\u00f8r i k\u00f8d og blod Guds n\u00e6rhed og skaber forsoning. Det er i ham, mennesket m\u00f8der h\u00e5bet.<\/p>\n
Guds storhed ligger nu ikke l\u00e6ngere i Guds evne til at v\u00e6lte tr\u00e6er og tordne, buldre l\u00f8s og sende vrede lyn; men hans storhed best\u00e5r i hans vilje til at ville v\u00e6re os n\u00e6r, bringe sit ord ind i alle kroge, selv i krybbe og i stald. Det er et mysterium, en g\u00e5de, men det er samtidigt netop h\u00e5bet, som giver gl\u00e6den vinger. Gl\u00e6delig jul. Amen.<\/p>\n
Salmer<\/p>\n
99 Velkommen igen, Guds engle sm\u00e5; 104 Et barn er f\u00f8dt i Betlehem; 103 Barn Jesus i en krybbe l\u00e5; 114 Hjerte, L\u00f8ft din gl\u00e6des vinger; Nadver: 106 Af h\u00f8jheden oprunden er; 100 Kimer i klokker.<\/p>\n
—<\/p>\n
Biskop Elof Westergaard<\/p>\n
Korsbr\u00f8dregade 7, DK-6760 Ribe<\/p>\n
Email: eve(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Juledag | 25.12.2023 | Johannes 1,1-14 |\u00a0Elof Westergaard | Jesu f\u00f8dsel og altings begyndelse Ordet er blevet k\u00f8d, skriver evangelisten Johannes. Dvs. Gud er blevet menneske i k\u00f8d og blod. Det er julens mysterium: Jesu f\u00f8dsel julenat. \u201dOrdet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os, og vi s\u00e5 hans herlighed, en herlighed\u2026 fuld af n\u00e5de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15332,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,543,108,111,175,497,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19257","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-christfest-i","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19257","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19257"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19257\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19258,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19257\/revisions\/19258"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15332"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19257"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19257"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19257"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19257"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19257"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19257"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19257"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}