Fra det inderste i hjertet, n\u00e5r det brister.<\/p>\n
Fra stemmen i et hidtil ukendt dyb.<\/p>\n
Herfra kommer det: Ramaskriget.<\/p>\n
Ingen fremtid. Intet h\u00e5b. En s\u00f8nderbombet k\u00e6rlighed. Et blodigt barnelig.<\/p>\n
Julens fort\u00e6llinger er englenes h\u00e5befulde l\u00f8fte \u201dFred p\u00e5 jorden\u201d og<\/em> m\u00f8drenes skrig, n\u00e5r deres b\u00f8rn dr\u00e6bes med knive, sv\u00e6rd og bomber. Det er flygtninge p\u00e5 vej fra alverdens tyranner. Det er h\u00e5b og h\u00e5bl\u00f8shed.<\/p>\n Forf\u00f8lgelser og flugt, uretf\u00e6rdighed og vold … det er en historie om hele verden. Jeg tror, de fleste af os kan se billeder af fortvivlede m\u00f8dre i bombede hospitaler i Gaza, i Ukrainske byer uden varme, i israelske kibbutzer, i Sudan\u2026.. Hvor er Gud henne? Lige d\u00e9r? Ikke en Gud i et p\u00e6nt salmevers i hvert fald\u2026 ikke en Gud, der ved et mirakel standser krige og g\u00f8r d\u00f8de b\u00f8rn levende … ikke en Gud, hvis almagt, vi kan have tiltro til, hvis han samtidig er k\u00e6rlighed \u2013 ikke et lys, som er st\u00e6rkere end m\u00f8rket, s\u00e5dan som vi h\u00f8rte om det for f\u00e5 dage siden. Han er der ikke. Eller ogs\u00e5 er han der, men hvad skal man med en Gud, hvis k\u00e6rlighed man ikke kan m\u00e6rke, og hvis l\u00f8fter og h\u00e5b virker utrov\u00e6rdige. Det her er virkelighed \u2013 ogs\u00e5 virkeligheden i julen.<\/p>\n Den her fort\u00e6lling handler om alt det modsatte af det, vi h\u00f8rte juleaften: om \u201det barn er f\u00f8dt\u201d og \u201dverdens frelser\u201d og englesang \u2013 denne fort\u00e6lling h\u00f8rer ogs\u00e5<\/em> med. Ikke fordi der nu engang skal noget socialrealisme ind i juledagene \u2013 eller der skal v\u00e6re noget for vrisserne \u2013 men fordi det er s\u00e5dan, virkeligheden er. Og hvis Gud ikke er d\u00e9r, hvor han ikke kan m\u00e6rkes og ses og f\u00f8les og h\u00f8res – s\u00e5 er han ingen steder.<\/p>\n Jules\u00f8ndag kommer ikke med dogmer \u2013 men med et levende h\u00e5b for den, der ikke oplever det, ikke kan m\u00e6rke det, ikke kan tro det \u2013 og m\u00e5ske aldrig kommer til det … eller m\u00e5ske kommer til det. Ingen af os skal begynde at forklare kvinderne i Rama eller manden med sine to sm\u00e5 b\u00f8rn i ligposer om Guds k\u00e6rlighed eller fort\u00e6lle, at der findes evigt liv for d\u00f8de, hvis blot vi tror. Og at de nok snart skal blive glade igen. Ramaskriget, det h\u00e5bl\u00f8se, fra struben \u2013 der ryster hele kroppen \u2013 findes.<\/p>\n Da vi kom i kirke, h\u00f8rte vi l\u00e6sningen fra Jeremias om ramaskrig og Gud, der siger: \u00a0Gr\u00e6d ikke mere, stands dine t\u00e5rer, dine b\u00f8rn skal vende tilbage. Da Matth\u00e6us senere henviser til den profeti, da alle drengene under to \u00e5r bliver myrdet, fordi Herodes vil have ram p\u00e5 Jesus – da h\u00f8rer vi ikke ordene om tr\u00f8st \u2013 men blot ordene om fortvivlelse. Om at Rakel ikke vil lade sig tr\u00f8ste \u2013 hun vil ikke glemme \u2013 hun vil ikke standse sine t\u00e5rer.\u00a0 For tr\u00f8st er ikke formaning og et l\u00f8fte om at f\u00e5 l\u00f8n for sin m\u00f8je \u2013 som om noget som helst kan opveje tabet af nogen vi elsker. D\u00e9n erkendelse er der faktisk livskraft i.<\/p>\n Rakels gr\u00e5d er et klageskrig. Sorg og vrede p\u00e5 \u00e9n gang. Vi m\u00f8der det hos levende mennesker den dag i dag. Ikke bare i Rama p\u00e5 Vestbredden, men i hele verden. \u201dEn klagesang er til for at h\u00f8res – ikke en stil der skal rettes i\u201d, siger Benny Andersen. Det ganske forf\u00e6rdelige er ikke skriget \u2013 men stumheden, der intet skrig har. Det udslukte blik. H\u00e5bet, der ikke findes. Klagesangen er den lillebitte spire i \u00f8rkenen, troen p\u00e5, at der dog er \u00e9n, som h\u00f8rer \u2026 Den lille spire, som h\u00e5bet kan vokse frem af. Og som er spiretro, mens den stadig er helt usynlig \u2026<\/p>\n Vi kan ikke \u2013 og vi skal ikke \u2013 tr\u00f8ste lidelsen v\u00e6k. Eller uf\u00f8lsomt sige, at Gud nok har en mening med den\u2026 eller hvad der nu kan komme ud af min mund. \u00a0Vi skal v\u00e6re der. Vi skal ikke rette i klagesangen, men h\u00f8re. V\u00e6re der. G\u00e5 med. V\u00e6re der. I visheden om, at Gud har v\u00e6ret d\u00e9r og er der. Og m\u00e5ske en dag spirer troen frem i det forpinte sind, i tabets tomhed. M\u00e5ske en dag pibler en dr\u00e5be h\u00e5b frem \u2013 et livstegn. Fordi Gud s\u00e6tter sig igennem usynligt for mennesker. Eller fordi et menneske helt konkret holdt h\u00e5bet op, h\u00f8rte, s\u00e5, gik med. Tog imod.<\/p>\n Den ub\u00e6rlige lidelse kalder p\u00e5 os. Ikke bare p\u00e5 vores b\u00f8n \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 vores handling. For nogle \u00e5r siden h\u00f8rte jeg en spritny salme, der blot hedder \u201dIf\u201d, p\u00e5 dansk kom den til at hedde \u201dHvis\u201d\u2026 Salmen er stilf\u00e6rdig melodi\u00f8s\u2026 fort\u00e6llende\u2026 \u201dHvis jeg hed Maria med et barn p\u00e5 min arm\u201d \u2013 vi kommer helt ind i evangeliet til i dag.. \u201dhvis jeg hed Maria … tvunget til at flygte \u2026 hvis jeg nu kom til det sted, hvor du bor, fandt du s\u00e5 en plads til mig …\u201d versene afl\u00f8ser stilf\u00e6rdigt hinanden \u2026 Indtil det sidste vers \u2026 \u201dhvis jeg hed Maria med et barn p\u00e5 min arm, hvis han nu hed Jesus\u201d… \u00a0og her stopper melodien brat midt i et vers.\u00a0 S\u00e5 jeg blive tvunget til at t\u00e6nke videre\u2026 bliver trukket ind i fort\u00e6llingen \u2026 og ind i andet, jeg har h\u00f8rt fra Bibelen om at den, der tager imod og hj\u00e6lper en af mine mindste, tager imod Jesus.<\/p>\n Vi sp\u00f8rger vel os selv og hinanden om – m\u00e5ske is\u00e6r denne jul \u2013 om, hvordan mennesker kan f\u00e5 sig til at sk\u00e6re halsen over p\u00e5 sp\u00e6db\u00f8rn eller bombe et hospital \u2026 hvordan kan vold og h\u00e6vn og vanvid f\u00e5 s\u00e5dan et tag i nogen? Det er uforst\u00e5eligt, siger jeg m\u00e5ske til mig selv \u2013 eller vi siger det til hinanden. I det sm\u00e5 kan vi b\u00e6re denne fort\u00e6lling i os \u2013 b\u00e6re den med os. Ufuldkomment og uperfekt. Men vi kan \u2013 og m\u00e5ske det \u00f8jeblik, det lykkes, betyder hele verden for en anden. —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6091 Bjert<\/p>\n Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvis \u2026 | 31.12.2023 | Jules\u00f8ndag | Matth\u00e6us 2,12-23 | Tine Illum | Fra det inderste i hjertet, n\u00e5r det brister. Fra stemmen i et hidtil ukendt dyb. Herfra kommer det: Ramaskriget. Ingen fremtid. Intet h\u00e5b. En s\u00f8nderbombet k\u00e6rlighed. Et blodigt barnelig. Julens fort\u00e6llinger er englenes h\u00e5befulde l\u00f8fte \u201dFred p\u00e5 jorden\u201d og m\u00f8drenes skrig, n\u00e5r […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19282,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,549,157,853,108,111,648,349,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19281","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-altjahresabend","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19281","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19281"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19281\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19283,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19281\/revisions\/19283"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19282"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19281"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19281"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19281"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19281"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19281"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19281"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19281"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nNogle billeder bliver h\u00e6ngende. For mit vedkommende er det billedet af en mand, der i skumringen kommer g\u00e5ende med to hvide poser i armene. Det er hans d\u00f8de b\u00f8rn. Han ser ikke p\u00e5 os, han ser en anden vej … Han ser faktisk slet ikke \u2026 hans liv er g\u00e5et i st\u00e5 \u2026 han g\u00e5r bare der gennem murbrokkerne med sine b\u00f8rn pakket ind i hvidt stof \u2026 hans ser indad\u2026 m\u00e5ske husker han tilbage p\u00e5 morgenen, hvor b\u00f8rnene legede \u2026 m\u00e5ske fors\u00f8ger han at glemme d \u2026 han har ikke flere skrig\u2026 ikke flere t\u00e5rer \u2026<\/p>\n
\nSalmernes Bog i Det gamle Testamente har ikke bare de smukke salmer som salmen \u201dHerren er min hyrde\u201d og andre salmer, der udtrykker tr\u00f8st og forvisning om, at Gud er n\u00e6r. Den har ogs\u00e5 salmer, der skriger fortvivlelse og gudsforladthed ud. Da konfirmanderne og jeg l\u00e6ste en af de salmer og talte om, hvorfor i alverden den er med i Bibelen, sagde en: \u201dFordi s\u00e5dan er der jo nogen, der har det, og det ved Gud godt.\u201d og en sagde: \u201dMan ville jo ikke sige s\u00e5dan, hvis ikke man troede, at der var en, der h\u00f8rte det.\u201d
\nNemlig.<\/p>\n
\nGud har ikke blot h\u00f8rt skrigene fra Rama. Han har h\u00f8rt sin d\u00f8ende s\u00f8n p\u00e5 korset. Han har selv oplevet at miste sit barn. Og jeg stoler fuldt ud p\u00e5, at han g\u00e5r hos faderen med ligposerne \u2013 ogs\u00e5 uden at han m\u00e6rker det, ogs\u00e5 uden at han tror det.<\/p>\n
\nM\u00e5ske er der noget, der er endnu mere uforst\u00e5eligt: Det er, at nogen giver afkald p\u00e5 h\u00e6vn, g\u00e5r en anden vej. K\u00e6rlighedens vej.
\nDen vej, Jesus gik helt ud i d\u00f8den\u2026 for at ingen af os skal d\u00f8 eller skrige eller lide et sted, hvor han ikke har v\u00e6ret eller er. Der skal ikke v\u00e6re noget sted uden h\u00e5bet om en tredje dag, en opstandelse, en p\u00e5skemorgen, et sted hvor t\u00e5rer t\u00f8rres bort og alle klagesange l\u00f8ftes ind i englenes sang om fred p\u00e5 jorden.<\/p>\n
\nHvert \u00f8jeblik m\u00e5 jeg v\u00e6lge at give afkald p\u00e5 voldens herred\u00f8mme og overgive det til ham, der julenat kaldes v\u00e6ldig Gud, Evighedsfader og Fredsfyrste, selvom han bare er et lille Guds ord, der ligger som et barn i en krybbe. Selv om han bare er en flygtning. Selvom han bare er en d\u00f8ende mand p\u00e5 et kors \u2026 S\u00e5 er han Guds levende h\u00e5b i verden. Det er vores tro. Det er vores liv. Der begynder det \u2013 der forvandles h\u00e6vn til barmhjertighed, d\u00f8d til liv. En spinkel stemme, der synger ind i englenes sang om fred p\u00e5 jord. Amen.<\/p>\n