Tilgivelse \u2013 den eneste kristelige dyd<\/strong><\/p>\n Godt nyt\u00e5r! Og var det ikke p\u00e5 tide med et nyt \u00e5r? Igen, igen et annus horribilis. Vi troede, vi havde lagt de sv\u00e6re \u00e5r bag os under coronaen. Men s\u00e5 kom krigene tilbage, inflationen og nu endnu en krig i Pal\u00e6stina og Israel \u2013 en krig, der har f\u00e5et alvorlige konsekvenser ogs\u00e5 herhjemme. Derfor er det p\u00e5 nyt\u00e5rsdag p\u00e5 sin plads at h\u00e5be p\u00e5 bedre tider.<\/p>\n I dag har vi h\u00f8rt Jesus fort\u00e6lle os, at vi ikke skal v\u00e6re hyklere og bede i det offentlige rum. Jesus kritiserer b\u00e5de j\u00f8der og hedninge for denne religi\u00f8se show-off<\/em>: Se, hvor from jeg er! Det er hykleri at prale med sin tro, forklarer Jesus. Troen og b\u00f8nnen er ikke noget ydre, du skal vise dig med over for andre. S\u00e5dan har Det Nye Testamente det indimellem sv\u00e6rt med den ydre form for religion, som dets forfattere forbandt j\u00f8dedommen med. Egentlig lidt m\u00e6rkeligt, nu Jesus var j\u00f8de. Og t\u00e6nker vi over, at teksten til nyt\u00e5r i modsatte tekstr\u00e6kke er Jesu omsk\u00e6relse \u2013 alts\u00e5 at han som j\u00f8de blev omsk\u00e5ret p\u00e5 ottendedagen, s\u00e5 giver det knap mening. Alle j\u00f8diske drenge bliver omsk\u00e5ret, og liges\u00e5 bliver hovedparten af muslimske drenge. Maria og Josef lod Jesus indg\u00e5 i deres folks dybeste l\u00e6ngsler gennem tiderne, nemlig l\u00e6ngslen om at h\u00f8re til Guds folk, ved at lade Jesus omsk\u00e6re.<\/p>\n Her i Danmark er flertallet af os kristne. P\u00e5 forskellige m\u00e5der, for nogle er kulturkristne, andre uden at vide det kristne i deres tradition og moral. Men sagt lige ud af posen, s\u00e5 tilbeder vi danskere en guddom, Guds S\u00f8n, der var j\u00f8de og omsk\u00e5ret. Jeg forst\u00e5r, at mange danskere alligevel kan st\u00e5 uforst\u00e5ende over for, at j\u00f8der lader deres drenge omsk\u00e6re. Men denne religi\u00f8se handling er ogs\u00e5 en del af vores egen religion i kraft af Jesus. Som den amerikanske forfatter Ernest Hemingway sagde et sted, \u201ddu kan udelade hvad som helst i en fort\u00e6lling, blot du er klar over, at det kommer med alligevel\u201d \u2013 med andre ord: Vi kan pr\u00f8ve at skjule det nok s\u00e5 godt, at Jesus var j\u00f8de og omsk\u00e5ret, men foragter vi hans j\u00f8diskhed, foragter vi ham og dermed Gud selv. Det j\u00f8diske er en del af fort\u00e6llingen om os. Det er en del af fort\u00e6llingen om alle os, der tilbeder den Gud, som j\u00f8der, kristne og muslimer fort\u00e6ller om p\u00e5 hver sin m\u00e5de.<\/p>\n Derfor skal vi selvf\u00f8lgelig afvise enhver form for antij\u00f8disk t\u00e6nkning og overleveret stof, som vi m\u00f8der i Det Nye Testamente. Vi skal ikke bruge Bibelen til at sl\u00e5 andre i hovedet med eller g\u00f8re dem umenneskelige i kraft af deres blotte anderledes religion. Men n\u00e5r vi er bevidste om, at der findes historisk antij\u00f8disk stof i vores hellige skrifter, s\u00e5 kan vi nok godt overf\u00f8re Jesu kritik af offentlig fremf\u00f8ren af meninger, dyder og religi\u00f8se holdninger til nutiden. Du m\u00e5 have din tro, og selvf\u00f8lgelig er vores samfund tydeligt pr\u00e6get af kristendommen. Klokkerne kimer til jul, og dronningen siger \u201dGud bevare Danmark\u201d. Men jeg orker ikke at blive p\u00e5duttet andres religi\u00f8se eller dydige overbevisninger, s\u00e5dan p\u00e5 et menneskeligt plan. Ja, der findes endog et s\u00e6rlig ord for dette: dydssignalering.<\/p>\n Og dydssignalering er alle vegne i en tid med sociale medier. Det er som andre af tidens modeord hentet fra engelsk, value signalling<\/em>. Den danske overs\u00e6ttelse beskriver pr\u00e6cist, hvad der er tale om: at vise sine dyder frem for derved at fremh\u00e6ve egen dyd, v\u00e6ren-bedre-end-dig-hed. De billedb\u00e5rne og kortfattede formater p\u00e5 de sociale medier indbyder nemt til hurtig signalering af sig selv og sine bedre dyder og meninger p\u00e5 bekostning af dem, der mener noget andet.<\/p>\n Faktisk er begrebet dydssignalering blevet defineret ud fra teologiens verden. Den amerikansk-libanesiske forfatter Nassim Nicholas Taleb har peget p\u00e5 dagens evangelium, eller mere pr\u00e6cist linjerne lige forud for, hvor Jesus advarer om at vise sin retf\u00e6rdighed for \u00f8jnene af mennesker \u2013 bare for at blive set af andre. \u201dS\u00e5 f\u00e5r I ingen l\u00f8n hos jeres fader, som er i himlene\u201d, siger Jesus.<\/p>\n For en ting er at have den rigtige dydige tilgang eller mening og vise den frem i offentligheden, noget andet er, n\u00e5r den m\u00f8der virkeligheden. Det er ogs\u00e5 et kirkeligt problem. Det er nemt at v\u00e6re moralsk med Kristus i ryggen \u2013 men hvad s\u00e5, n\u00e5r virkeligheden rammer, alts\u00e5 n\u00e5r vi som mennesker fejler og synder? Skal vi s\u00e5 st\u00e5 p\u00e5 vores moralsk korrekte, dydige holdninger og afvise den angrende synder? Eller er Jesu budskab vel ikke netop: d\u00f8m ikke, s\u00e5 skal du ikke selv d\u00f8mmes? Er det ikke tilgivelsen, der lever bedst skjult og personligt mennesker imellem, der er den eneste regel og norm for kristnes livsf\u00f8relse? \u201dForlad os vor skyld, som ogs\u00e5 vi forlader vore skyldnere\u201d, siger Jesus i fadervor. Tilgivelse er ikke noget at prale af. Synd og fejl heller ikke. Virkeligheden er meget sv\u00e6rere end de nemme moralske statements i offentligheden.<\/p>\n Et af de mest tr\u00f8sterige skrifter, jeg tit vender tilbage til, er ogs\u00e5 et af de \u2013 m\u00e5lt p\u00e5 virkelighedens alen mest forf\u00e6rdelige – er Anne Franks dagbog. Den j\u00f8diske pige, der skrev den ber\u00f8mte dagbog om tiden i en skjult lejlighed i Amsterdam. Historien endte som bekendt ulykkeligt, fordi familien blev stukket, og Anne dr\u00e6bt i koncentrationslejr. Dagbogen vidner dog om en pige med l\u00e6ngsler, dr\u00f8mme og en eminent evne til at holde ud trods tidens d\u00e5rligdomme. Omverdenen signalerede dengang sine dyder i form af j\u00f8dehad og forf\u00f8lgelser. Her minder dagbogen os om, at der p\u00e5 bagsiden af enhver aktuel mening, enhver aktuel forf\u00f8lgelse og enhver aktuel menneskelig lidelse \u2013 uanset hvilken side af en krig og en konflikt \u2013 er \u00e6gte mennesker, der lider under andre menneskers idealer.<\/p>\n Og Annes liv ville v\u00e6re forblevet ukendt, hvis ikke hun havde skrevet sine tanker ned. Derfor kan vi m\u00f8de mennesket p\u00e5 den anden side af forf\u00f8lgelsen. P\u00e5 et tidspunkt er Anne blevet forelsket i Peter, som h\u00f8rer til den anden j\u00f8diske familie, som bebor lejligheden. De fleste af dagbogens optegnelser er tilegnet den fiktive modtager Kitty \u2013 men i sin forelskelse og l\u00e6ngsel efter Peter skriver hun til ham. Og her kigger vi ind i Annes inderste.<\/p>\n Anne Frank skriver:<\/p>\n \u201dNogle tanker til Peter. Der er meget vi m\u00e5 undv\u00e6re her, virkelig meget, og i lang tid, og jeg savner det alt sammen, ligesom du g\u00f8r. Nu m\u00e5 du ikke tro, at jeg taler om udvendige ting, dem er vi velforsynede med her. Nej, jeg mener andre ting. Akkurat som du l\u00e6nges jeg efter frihed og luft, men jeg tror, at vi f\u00e5et en rigelig erstatning for alle vores afsavn. Jeg mener erstatning indefra\u201d.<\/p>\n Anne fort\u00e6ller nu videre, hvordan hun en morgen havde sat sig ved vinduet, trukket gardinerne fra og s\u00e5 ud, og s\u00e5<\/p>\n \u201df\u00f8lte jeg mig egentlig ansigt til ansigt med Gud og naturen, og da var jeg lykkelig, fuldkommen lykkelig\u201d, for, forts\u00e6tter Anne \u2013 \u201drigdom, anseelse, alt kan man miste, men lykken i ens eget hjerte kan kun midlertidigt sl\u00f8res\u201d.<\/p>\n Hun har ret. Hjertet er ukr\u00e6nkeligt. Og det bekr\u00e6fter Gud for os \u2013 derfor retter vi ogs\u00e5 vores b\u00f8nner op til Gud \u201di himlene\u201d, som vi begynder i fadervor. Anne, der jo ikke var kristen, men nok troede p\u00e5 den samme Gud, siger lidt det samme: Kig ud og op \u2013 ikke bare p\u00e5 husene og tagene, \u201dmen p\u00e5 himlen\u201d. For herfra vil du f\u00e5 erstatningen for ethvert afsavn og enhver lidelse, fort\u00e6ller hun, det kan holde modet, troen, h\u00e5bet og k\u00e6rligheden i live trods alle ydre afsavn og ulykker. Jorden kan forg\u00e5 i lidelse, men himlen er altid over os. \u201dFadervor, du som er i himlene!\u201d Med andre ord er den lidende jord altid omsluttet af Gud, en Gud vi tror er g\u00e5et helt ind i vores lidelse. Det var dengang i Betlehem til jul. M\u00e5 dette nye \u00e5r v\u00e6re en p\u00e5mindelse om, at det herefter altid er jul i verden. Fordi Gud ville lide og leve med os.<\/p>\n Godt nyt\u00e5r. Og amen!<\/p>\n —<\/p>\n Adjunkt, K\u00f8benhavns Universitet<\/p>\n Ph.d. Rasmus H.C. Dreyer<\/p>\n Slagelse, Danmark<\/p>\n