B\u00f8rn er uopdragne!<\/strong><\/p>\n Der kan stadig findes gavepapirstumper de m\u00e6rkeligste steder i huset efter jul. Det kommer fra gaver, der er blevet f\u00e5et op og taget i brug med det samme. Det var ikke mig, mere skal jeg vist ikke sige, f\u00f8r i har g\u00e6ttet hvem der har gjort det. B\u00f8rn er uopdragne, det kan vi da blive enige om, selvf\u00f8lgelig i st\u00f8rre eller mindre grad. Ikke desto mindre er b\u00f8rn uopdragne, indtil vi f\u00e5r draget dem op til hvor vi er. De skal l\u00e6re, at opf\u00f8re sig ordentligt og sige tak, det er desv\u00e6rre ikke medf\u00f8dte egenskaber. Opdragelsen er for\u00e6ldrenes pligt, s\u00e5 vi kan holde ud, at v\u00e6re sammen med b\u00f8rnene n\u00e5r de bliver voksne. Dagens evangelium er pakket ind i kristen opdragelse, Jesus har lige undervist i sit syn p\u00e5 skilsmisse og efter m\u00f8det med for\u00e6ldrene kommer der en rig mand, der gerne vil have evigt liv og sp\u00f8rger hvad han skal g\u00f8re? Jesus underviser alts\u00e5 i hvad der skal g\u00f8res og ikke g\u00f8res, hvis man er kristen.<\/p>\n Var Jesus aldrig blevet standset uden for d\u00f8ren af for\u00e6ldrene i dag, kunne vi have troet, at kristendom var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om opdragelse, men det blev han heldigvis. Og ordene falder til disciplen, at den, der ikke modtage Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det<\/em>. \u00a0Her drejere det sig ikke om opdragelse, men om at f\u00f8lge b\u00f8rnene ind i Guds rige. S\u00e5 hvordan modtager vi Gudsrige, ligesom et lille barn, s\u00e5 vi kan komme med ind? M\u00e5ske kan vi brugen juleaften som eksempel og se p\u00e5 hvordan voksne og b\u00f8rn modtager gaver.<\/p>\n Den voksne f\u00e5r sin gave i sk\u00f8det, binder sl\u00f8jfen op, ruller b\u00e5ndet p\u00e6nt sammen og lister tapen op, s\u00e5 papiret kan genbrugers selvf\u00f8lgelig. Den voksne finder gaven og udbryder straks: Tusind tak, den er jeg glad for<\/em>. Og giveren svarer: Den kan byttes<\/em>, den kan byttes<\/em>. Det er s\u00e5 godt og rigtigt alt sammen, men pr\u00f8v at h\u00f8re efter tusind tak kan siges p\u00e5 mange skuffede m\u00e5der. Selv det vi erkl\u00e6re vi er rigtig, rigtig glad for bliver byttet og vekslet til noget andet.<\/p>\n God opdragelse g\u00f8r os til bedre mennesker end vi egentlig er, mens \u00e6rlighed g\u00f8r os til dem vi er. S\u00e5 t\u00e6nk hvis vi bare var helt \u00e6rlige og i stedet for tak, svarede, til udsagnet om at den kan byttes: Det er lige hvad den skal<\/em>. M\u00e5ske ville \u00e6rligheden udrydde de marinebl\u00e5 sokker helt juleaften. S\u00e5 hvad tror du Gud forventer af os voksne god opdragelse eller \u00e6rlighed?<\/p>\n Nu til barnet, der river gaven ud af h\u00e5nden p\u00e5 giveren, og med stor begejstring fl\u00e5r papiret af. Papiret kastes til siden og b\u00e5ndet rives v\u00e6k og kassen \u00e5bnes og gaven tages i brug straks. Der er ingen der n\u00e5r, at sige den kan byttes, for det kan den ikke l\u00e6ngere. Der bliver ikke lagt meget i bedstefor\u00e6ldres og butiksansattes m\u00f8jsommelige indpakningen. Det er gl\u00e6den over gaven, der fylder. Midt i det hele kan man h\u00f8re sig selv sige: Kan du huske at sige tak. <\/em>Den voksne ved, at gaver skal modtages med tak, for ellers bliver giveren ked af det. Barnet derimod modtager gaven for sin egen skyld med den gl\u00e6de der f\u00f8lger med. Det er alts\u00e5 ikke med tak og god opdragelse vi skal modtage gudsrige, men som b\u00f8rn med spontan gl\u00e6de.<\/p>\n Var der nogen af jer, der s\u00e5 hvad der var i gaven? \u00c5rets julegave er altid i kirken Jesus, der i det nye kirke\u00e5r f\u00f8lger os med sine mange fort\u00e6llinger om Gud og os. Det g\u00e5r altid p\u00e5 en anden m\u00e5de end vi regner med, men det g\u00e5r alligevel. Som i dag, hvor Jesus tager de sm\u00e5 b\u00f8rn i favnen l\u00e6gger h\u00e6nderne p\u00e5 dem og velsigner dem. Det havde disciplene ikke lige regnet med havde i? Og da slet ikke, at Guds rige er de sm\u00e5 b\u00f8rns. Guds s\u00f8n r\u00f8r alts\u00e5 ved b\u00f8rnene og velsigner det liv de vokser op til ogs\u00e5 selv om de er uopdragne. Han er med dem alle dage ogs\u00e5 n\u00e5r de engang gerne vil have livet byttet og er skuffede, s\u00e5 er de velsignet alligevel. For det Guds rige, der er deres, er st\u00f8rre end alle andre f\u00e6llesskaber. Det skal vi modtage ikke med taknemmelighed, som om vi fedter for flere gaver, men pr\u00e6cis som barnet med gl\u00e6de for p\u00e5 ingen anden m\u00e5de kan Gudsrige modtages. S\u00e5 fl\u00e5 du bare papiret af og kom igang med, at bruge gaven. Amen<\/p>\n PS: Hvad du skal bruge gaven til? Det skal du da selv finde ud af i den uge der kommer. Amen igen.<\/em><\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/p>\n Paarup Kirke<\/p>\n DK-5000 Odense<\/p>\n E-Mail: lrl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" F\u00f8rste s\u00f8ndag efter helligtrekonger | 07.01.24 | Markus10,13-16 | Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen | B\u00f8rn er uopdragne! Der kan stadig findes gavepapirstumper de m\u00e6rkeligste steder i huset efter jul. Det kommer fra gaver, der er blevet f\u00e5et op og taget i brug med det samme. Det var ikke mig, mere skal jeg vist ikke sige, f\u00f8r […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19346,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,656,157,853,108,111,734,349,442,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19352","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-1-so-n-epiphanias","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-markus","category-kasus","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19352","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19352"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19352\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19353,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19352\/revisions\/19353"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19346"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19352"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19352"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19352"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19352"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19352"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19352"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19352"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}