{"id":19381,"date":"2024-01-08T15:31:15","date_gmt":"2024-01-08T14:31:15","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=19381"},"modified":"2024-01-08T15:31:15","modified_gmt":"2024-01-08T14:31:15","slug":"johanes-45-26","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johanes-45-26\/","title":{"rendered":"Johanes 4,5-26"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"font-weight: 400;\">Ikke en dr\u00f8mme-Gud, men den virkelige Gud, Jesu Kristi far | Anden s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 14.01.2024 | Johanes 4,5-26 | Mikkel Tode Raahauge |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Kom, du gode Hellig\u00e5nd, og tal Guds ord,<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">s\u00e5 vi omvender os \u2013 og tror. Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er ikke til at sige, hvad det er, der er sket med os. Om det skyldes et udslag af en voksende f\u00f8lelse af utryghed i livet; om det er et blot og bart modef\u00e6nomen eller om det mon er fordi, vi lige s\u00e5 langsomt er begyndt at ane, at vi st\u00e5r i forhold til noget andet og mere end bare os selv.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">M\u00e5ske er det ovenik\u00f8bet noget helt fjerde, men ikke desto mindre har jeg i l\u00f8bet af de sidste par \u00e5r lagt m\u00e6rke til, at flere og flere er begyndt at \u00e5bne op omkring deres tanker om det religi\u00f8se. Det er b\u00e5de en stor hj\u00e6lp for mig i m\u00f8det med alle de forskellige mennesker, jeg har at g\u00f8re med i mit kald, at der er et udgangspunkt at tale ud fra. Men i det hele taget er det enormt gl\u00e6deligt, at noget af vores danske forlegenhed p\u00e5 d\u00e9t punkt tilsyneladende er ved at fortage sig. Om ikke meget, s\u00e5 i det mindste en smule.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og \u00e9n af de bekendelser, som man h\u00f8rer igen og igen, den lyder nogenlunde s\u00e5dan h\u00e9r: \u201dJeg tror i hvert fald, at der er noget, der er st\u00f8rre end os selv.\u201d Den dukker op over alt, den formulering, hvis man ellers l\u00e6gger m\u00e6rke til det. I samtalen ved middagsbordet, i de bl\u00f8de sofaer inde i <em>Go\u2019 morgen Danmark<\/em>, og den har som s\u00e5 meget andet af den slags ogs\u00e5 sneget sig ind i Folkekirken. Det er ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden, at jeg var p\u00e5 kursus i forbindelse med noget efteruddannelse, hvor jeg p\u00e5 n\u00e6rmest Oxford-agtig vis blev spurgt, om jeg mon troede p\u00e5 noget, der var st\u00f8rre end mig selv, hvortil jeg svarede, at jeg engang med mine egne \u00f8jne havde set en rigtig elefant.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">D\u00e9t svar faldt ikke i god jord!\u00a0Indlysende nok, for det var flabet sagt, n\u00e5r jeg udm\u00e6rket godt vidste, hvad de mente \u2013 selvom jeg selvf\u00f8lgelig synes, at det er et dybt mystisk sp\u00f8rgsm\u00e5l at stille p\u00e5 et sted, der uddanner pr\u00e6ster, som har skrevet under p\u00e5 pr\u00e6stel\u00f8ftet \u201d\u2026 for den alvidende Guds \u00e5syn\u201d og \u201d\u2026 med regnskabsdagen for \u00f8je,\u201d som det s\u00e5 h\u00f8jtideligt hedder. Og n\u00e5r jeg nu alligevel g\u00e5r i k\u00f8det p\u00e5 formuleringen \u201dnoget, der er st\u00f8rre ned os selv,\u201d s\u00e5 er det selvf\u00f8lgelig ikke fordi, jeg kun har latter til overs for hverken menneskers s\u00f8gen eller deres tvivl. Som sagt, s\u00e5 kan den v\u00e6re et glimrende udgangspunkt for en videre samtale om, hvad\u00a0\u2013 eller hvem \u2013 dette \u201dst\u00f8rre\u201d mon er. Det er meget snarere fordi, at man med en bekendelse, der er s\u00e5 luftig, at den enten kan udl\u00e6gges over en frokost eller p\u00e5 den anden side m\u00e5 b\u00f8je og f\u00f8je sig alt afh\u00e6ngigt af, hvilken retning vinden bl\u00e6ser, kan risikere simpelthen at miste fodf\u00e6stet i livet.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Alle \u2013 ogs\u00e5 vi, der sidder h\u00e9r i kirken \u2013\u00a0kan sikkert hurtigt blive enige om, at det er meget fint, hvis nu Gud ikke bliver alt for konkret. For s\u00e5 har man jo ogs\u00e5 selv en vis mulighed for at forme Gud s\u00e5dan, som man nu synes, at en gud skal v\u00e6re. Og s\u00e5 kan man ellers give sig i kast med at strikke sin egen, hjemmegjorte dogmatik sammen, som f.eks. kunne v\u00e6re noget i stil med: \u201dMennesket skal have det rart, og det synes Gud ogs\u00e5. Gud er rar og vil have, at vi skal have det rart og derfor ogs\u00e5 unde alle andre at have det rart, s\u00e5 det alt sammen bliver rart og Gud den allerrareste. Og frelse er det samme som sikkerhed, for vi synes jo, at det er s\u00e5 synd for os, at vi skal tr\u00e6kkes med s\u00e5dan et usikkert liv, og det synes Gud ogs\u00e5, og derfor vil Gud hj\u00e6lpe med at f\u00e5 forvandlet verden til et behageligere sted at v\u00e6re ved at sv\u00e6ve rundt og appellere til, at vi opf\u00f8rer os p\u00e6nt i stedet for at v\u00e6re s\u00e5 ubehagelige ved hinanden.\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og p\u00e5 den m\u00e5de kan man jo meget let f\u00e5 h\u00e6vet sig selv, b\u00e5de over Gud og det ansvar, der f\u00f8lger med at st\u00e5 i et forhold til ham, men ogs\u00e5 over verden og det ansvar, der f\u00f8lger med at v\u00e6re sat i den med en bestemt opgave. Problemet er imidlertid bare d\u00e9t, at det s\u00e5 alts\u00e5 ikke l\u00e6ngere hverken er Gud eller verden, man har med at g\u00f8re. S\u00e5 er det derimod en dr\u00f8mmegud og en dr\u00f8mmeverden; en afsporet forl\u00e6ngelse af ens egne dr\u00f8mme \u2013 for sig selv.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men i evangeliet, som det kommer til os i dagens skikkelse, derude ved br\u00f8nden i Sykar, der bliver vi alts\u00e5 sammen med den samaritanske kvinde hentet ud af vores r\u00e5dvildhed og ned fra de h\u00f8jere luftlag og vist tilbage til vores rette plads, nemlig lige h\u00e9r i den verden, der virkelig er vores. H\u00e9r, hvor vi er sat i den p\u00e5 et bestemt sted med en bestemt opgave og et bestemt ansvar, som vi ikke bare kan dr\u00f8mme os v\u00e6k fra \u2013 noget, som Dronning Margrethe i \u00f8vrigt har v\u00e6ret eminent god til at minde os om, og som vi kun kan bede til, at den kommende Kong Frederik vil blive ved med! Og hvad der er lige s\u00e5 vigtigt: at vi er sat i den over for Gud.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og netop ikke Gud som et eller andet \u201dnoget, der er st\u00f8rre end os selv.\u201d Ikke som en ukonkret og fjern kosmisk kraft, som vi ikke kender, men som den Gud, der er kommet til os \u2013 som \u00e9n af os \u2013 med et menneskes krop og et menneskes navn for at leve et menneskeliv med alt, hvad dertil h\u00f8rer, s\u00e5 at vi b\u00e5de kan kende og genkende Gud lige h\u00e9r i det usikre liv, der nu engang er vores. Ligesom Gud kender og genkender os \u2013 ud og ind og alt inklusive! \u2013 og alligevel vil kendes ved os som sine elskede b\u00f8rn.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og det vil selvf\u00f8lgelig ikke sige, at livet s\u00e5 alligevel bliver mindre usikkert af den grund. S\u00e5 ville vi v\u00e6re tilbage i dr\u00f8mmeverden, og det er er jo netop <em>dette<\/em> liv, som Gud vil have, vi skal leve. Men ved at holde os fast p\u00e5 det konkrete, p\u00e5 forholdet til Gud og forholdet til vores n\u00e6ste, s\u00e5dan vil Gud forhindre, at vi mister fodf\u00e6stet i det, s\u00e5 vi ikke pludselig stiger til vejrs og g\u00e5r i kredsl\u00f8b \u2013 f.eks. om os selv. H\u00f8jt at flyve, dybt at falde, som bekendt. For s\u00e5 har vi ogs\u00e5 friheden til at tage vores givne opgave og ansvar p\u00e5 os: nemlig at leve livet, som det er, og elske hinanden s\u00e5 godt, som vi nu form\u00e5r det. I tillid til, at n\u00e5r d\u00e9t ikke lykkes; n\u00e5r vi m\u00e5 erkende, at vi slet ikke er s\u00e5 rare, n\u00e5r det kommer til stykket, og n\u00e5r d\u00f8den engang s\u00e6nker sig over os for at g\u00f8re krav p\u00e5 sit, at vi s\u00e5 ikke er overladte til os selv og vores egne dr\u00f8mme. Men at vi har vores synders forladelse i Jesus Kristus, der levede og d\u00f8de og opstod for os; som endnu i dag taler til os, og som en sk\u00f8nne dag vil kalde os op af graven til et evigt liv i Guds rige, hvor vi skal se ham, som han er, og juble:<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dSe, hvor stor k\u00e6rlighed, Faderen har vist os. At vi kaldes Guds b\u00f8rn \u2013 og vi er det!\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I Jesu navn. Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Sognepr\u00e6st Mikkel Tode Raahauge<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Skovshoved, DK 2930 Klampenborg<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Email: mitr(at) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Ikke en dr\u00f8mme-Gud, men den virkelige Gud, Jesu Kristi far | Anden s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 14.01.2024 | Johanes 4,5-26 | Mikkel Tode Raahauge | Kom, du gode Hellig\u00e5nd, og tal Guds ord, s\u00e5 vi omvender os \u2013 og tror. Amen. Det er ikke til at sige, hvad det er, der er sket med os. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19382,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,659,157,853,108,111,237,349,851,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19381","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-2-so-n-epiphanias","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-04-chapter-04","category-kasus","category-mikkel-tode-raahauge","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19381","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19381"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19381\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19383,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19381\/revisions\/19383"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19382"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19381"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19381"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19381"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19381"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19381"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19381"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19381"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}