{"id":19409,"date":"2024-01-17T10:49:37","date_gmt":"2024-01-17T09:49:37","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=19409"},"modified":"2024-01-17T10:51:02","modified_gmt":"2024-01-17T09:51:02","slug":"johannesevangeliet-1223-33","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannesevangeliet-1223-33\/","title":{"rendered":"Johannesevangeliet 12,23-33"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"font-weight: 400;\">Sidste s\u00f8ndag efter helligtrekonger | 21.01.24 | Johannesevangeliet 12,23-33 | Af Christiane Gammeltoft-Hansen |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dJeg elsker den brogede verden\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Salmer: 308 \u201dHellig\u00e5nd, vor sorg du slukke\u201d, 321 \u201dO kristelighed\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Gud skabte os i sit billede, men kun i billedet af sig selv, ikke som sig selv. Vi er dem med krop og sj\u00e6l i hvilke, der findes et gudsaftryk, men som samtidig ogs\u00e5 har ryddet rum til os selv. Vi er de skabte, der adskiller os fra vores ophav. P\u00e5 samme m\u00e5de med verden. Verden er givet, men med os bev\u00e6ger den sig ogs\u00e5 ud af egne baner.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Evangelisten Johannes taler om en dobbelthed, og at det begynder her \u2013 begynder med at livet er givet, men at livet ogs\u00e5 er, hvad vi g\u00f8r det til. At vi er dem, der h\u00f8rer Gud til, men samtidig ogs\u00e5 er dem, der river os l\u00f8s. Det er som to jeg\u2019er. En ubalance i sindet og verdens indretning.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vi bryder os ikke om ord som \u201dsynd\u201d og \u201ddom\u201d. Det klinger fremmed, barbarisk og uden gyldighed i forhold til, hvordan vi forst\u00e5r os selv som mennesker. Og dog er vi dem, der lever i dobbeltheden og rammes af f\u00f8lgerne af egne og andres fejlgreb. Og selv om Johannes ikke s\u00e6tter navn p\u00e5 verdens fyrste, s\u00e5 kender vi ham godt. Vi har m\u00f8dt ham i forskellige skikkelser og forkl\u00e6dninger, og hver gang han eller hun er tr\u00e5dt frem, er verden blevet m\u00f8rkere og mere ubeboelig af det.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Verdens historie er en historie, der ikke er uden fiaskoer og forbrydelser. Men ligefrem at hade livet i verden, som Johannes siger det? Hvordan skulle vi det? Verden er vi jo forbundet med.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Alle svigtene hader vi \u2013 selvf\u00f8lgelig g\u00f8r vi det. Og hver gang en krig er slut, siger vi: aldrig igen. Vi skammer os, og ligger v\u00e5gne om natten pga. af det, som vi skulle have gjort anderledes, eller det vi aldrig fik taget os sammen til. Og vi kan ikke genkende os selv og hinanden, n\u00e5r vi kommer for langt v\u00e6k fra vores gudbilledlighed. Der er nok at forsage og forbande langt v\u00e6k. Men verden er samtidig vores hjemsted, som kroppen er bolig for sj\u00e6len.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5 hade verdenen, hvad er det, Johannes mener med det? Er det alt det almindelige vi skal hade? De daglige rutiner, hvor vi g\u00f8r tingene om og om igen: griber ud efter en kop, f\u00f8rer den til munden, tager en slurk. Er det for at fort\u00e6lle os, at det er ligegyldigt, uden betydning?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men hvad s\u00e5 med al den k\u00e6rlighed, der ikke er storsl\u00e5et og g\u00e6lder medmennesket. Al den k\u00e6rlighed der retter sig mod tingene derude i den ydre verden. Som fx det at holde en kop og opdage, at der i den enkle form findes sk\u00f8nhed. Dette at m\u00e6rke hvordan hanken og h\u00e5ndens greb forbinder sig med hinanden, og hvordan kanten hviler tungt mod l\u00e6berne. Dette at tage en slurk af den sorte, varme drik og opleve hvordan n\u00e6seborene spiler sig ud som vejrer de vind, n\u00e5r kaffens aroma b\u00f8lger op i ansigtet. Dette almindelige, der m\u00e5ske er ligegyldigt for den, der ikke t\u00e6nker i kaffepauser, men kun i evighed, men som for en almindelig d\u00f8delig er en af den slag gentagelser, man godt kan gl\u00e6de sig til.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der er meget i det almindelige, vi kunne undv\u00e6re, men der er ogs\u00e5 meget vi n\u00f8dig vil v\u00e6re foruden. S\u00e5 hvordan skulle vi kunne hade vores liv i verden under \u00e9t.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Verdens fyrster er heller ikke kun af \u00e9n slags. Der er fyrster, der ikke kun rydder plads til sig selv, men ogs\u00e5 skaber betingelser for lidt mere menneske-lighed. Hvad er det da for en dom, der skal f\u00e6ldes over dem og vores verden?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og dette rum vi har i os selv, kunne det t\u00e6nkes, at det ikke bare var syndens sted? Men et sted hvor der ogs\u00e5 kan foreg\u00e5 en gudsamtale? Hvor der er den afstand, der skal til, for at vi opdager noget nyt og lever med bevidstheden om, at der er mere at forst\u00e5, og mere i vente? Eller hvis ikke det, hvis det udelukkende er det autonome selv, der har ryddet sig noget plads, kunne det s\u00e5 t\u00e6nkes, at det alligevel ikke kun er et sted for egeninteresse, men ogs\u00e5 et sted hvorfra vi kan r\u00e6kke ud over os selv? Og at der herfra s\u00e5ledes en gang imellem kunne s\u00e6ttes en bev\u00e6gelse i gang, der kunne v\u00e6re overraskende \u2013 ogs\u00e5 for skaberen selv \u2013 og som hvem ved, m\u00e5ske endda kunne f\u00f8re lige ind i armene p\u00e5 det hellige?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er uafsluttede tanker, men det er den slags tanker, som Johannes\u2019 ord kan f\u00f8re til. Og skulle vi fors\u00f8ge at samle det hele op i et eneste sp\u00f8rgsm\u00e5l, m\u00e5tte det v\u00e6re dette: Hvordan skal det guddommelige vedkomme os, hvis ikke det har noget at g\u00f8re med vores liv i verden i al dets dobbelthed.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er sidste s\u00f8ndag efter helligtrekonger. Afslutningen p\u00e5 det vi kalder epifanitiden. Det er her Gud \u00e5benbarer sig selv, viser os hvem han er. Og det, han viser sig som, er et menneske. Et menneske med krop, der lever i verden. Hvis der i denne \u00e5benbaring ligger et svar p\u00e5 vores sp\u00f8rgsm\u00e5l, kan svaret n\u00e6sten ikke v\u00e6re andet end, at vi ikke skal s\u00e6tte den verden til side, som Gud selv er ankommet til.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Med Jesus sker der en omformning af livet. Der er endnu denne dobbelte virkelighed, men Jesus forbinder det dobbelte og \u00e5bner derved ogs\u00e5 muligheden for, at vi kan v\u00e6re til i en enhed af verden og evighed. At der ogs\u00e5 for os kan ske en sammensmeltning af det almindelige og hellige, det ydre og indre, af Gud og menneske.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vi lever som modtagende. Det lukker vi os for, n\u00e5r vi tr\u00e6kker os tilbage til vores egne selvindrettede rum. M\u00e5ske opfordringen til had mest af alt er et opr\u00e5b til, at vi ikke sn\u00e6vrer det ind og lukker os s\u00e5dan inde.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men verden, den elsker vi. Ikke alt hvad der er i verden, ikke alt hvad den er blevet til, men meget der er af verden og i verden forbinder vi med taknemmelighed. I denne verden og i dette forg\u00e6ngelige liv henter vi ogs\u00e5 vores evighedserfaringer. Hvad vi ved om evigheden, det har vi fra dette \u00f8jeblikkets sted.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Som fx den evighedserfaring en morgen kan give. En af disse morgener, hvor man v\u00e5gner af sig selv, og hvor man i det korte \u00f8jeblik mellem s\u00f8vn og fuld bevidsthed er evig \u2013 uden alder, uden historie, bare levende. Det er almindeligt at v\u00e5gne. Det er det morgener bruges til, men der kan alts\u00e5 blande sig noget evigt i det, som for et \u00f8jeblik oph\u00e6ver dobbeltheden. Bare et \u00f8jeblik, for kort efter husker man igen sin alder og hvad der skete i g\u00e5r. Kort efter m\u00e5 man have gang i kroppen og hive sig selv ud af dynerne. Og de daglige rutiner g\u00e5r i gang:<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Man g\u00e5r ud i k\u00f8kkenet, laver en kop kaffe, tager koppen i h\u00e5nden, lader kanten m\u00f8de l\u00e6berne, spiler n\u00e6seborene ud. Og s\u00e5 er man der pludselig igen \u2013 i det evige.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I l\u00f8bet af s\u00e5dan en dag kan det blive til ikke s\u00e5 f\u00e5 \u00f8jeblikke, hvor dobbeltheden er opl\u00f8st og vi bare er levende. Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Pastorin Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sidste s\u00f8ndag efter helligtrekonger | 21.01.24 | Johannesevangeliet 12,23-33 | Af Christiane Gammeltoft-Hansen | \u201dJeg elsker den brogede verden\u201d Salmer: 308 \u201dHellig\u00e5nd, vor sorg du slukke\u201d, 321 \u201dO kristelighed\u201d Gud skabte os i sit billede, men kun i billedet af sig selv, ikke som sig selv. Vi er dem med krop og sj\u00e6l i hvilke, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18893,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,853,283,108,111,693,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19409","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19409","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19409"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19409\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19410,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19409\/revisions\/19410"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18893"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19409"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19409"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19409"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19409"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19409"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19409"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19409"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}