Forventningsafstemning er et konstrueret ord, der klinger af management og parforhold, hvor roller, tid, pligter og uvaner skal forhandles til en aftale.<\/p>\n
Forventningsafstemning giver tryghed, siges det ofte. Ja, det g\u00f8r det da, \u2026.til en vis grad.<\/p>\n
Perfektionisterne har ekstra brug for forventningsafstemning \u2013 ellers er der jo ingen gr\u00e6nse for, hvad andre og \u2013 ikke mindst \u2013 perfektionisten selv kan forvente sig af perfektionisten.<\/p>\n
Forventningsafstemning giver en f\u00f8lelse af kontrol, p\u00e5 godt og ondt. Vi f\u00e5r kontrol i forhold til det nye job, den nye medarbejder, den nye ledelse og de nye vilk\u00e5r. Vi bliver eksperter i, hvad vi kan forvente, og hvad vi selv skal leve op til. Borte er enhver overraskelse, og borte er enhver motivation til at stille sig p\u00e5 t\u00e6er og r\u00e6kker lige lidt h\u00f8jere, lige g\u00e5 den ekstra mil.<\/p>\n
Jeg f\u00e5r jo alligevel hverken l\u00f8n eller kys for en millimeter mere end forventet og aftalt. Det er prisen for at have kontrol og vished over min situation, min ret og min pligt.<\/p>\n
Vi mennesker flest lever i en \u00f8konomisk verden med \u00f8konomiske tanker, og det f\u00e5r os ofte til at spilde livskraft og livsmod p\u00e5 at pr\u00f8ve at g\u00f8re os fortjent, at optjene bonus i et eller andet omsonst pointsystem.<\/p>\n
I forholdet til Gud er der ingen forventningsafstemning. Det er absurd at forvente mindre end alt fra Guds h\u00e5nd, ligesom det er umuligt at ville give noget til Gud,<\/p>\n
For hvem har givet Gud noget f\u00f8rst, s\u00e5 han m\u00e5 g\u00f8re geng\u00e6ld?<\/p>\n
Gud lader sig ikke tjene af menneskeh\u00e6nder, som om han tr\u00e6nger til noget. Det er os, der tr\u00e6nger; os, der skal hj\u00e6lpes; os, der skal graves frem fra vores huller, de nedgravede forventninger og skuffede h\u00e5b.<\/p>\n
Det er os, der kan forestille os, at vi ender som den uduelige tjener \u2013 derude i m\u00f8rket udenfor.<\/p>\n
Enhver som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.<\/em><\/p>\n Og kast den uduelige tjener ud i m\u00f8rket udenfor. D\u00e9r skal der v\u00e6re gr\u00e5d og t\u00e6ndersk\u00e6ren.<\/em><\/p>\n Jeg ved ikke, om I har det p\u00e5 samme m\u00e5de, men jeg ender tit ude i m\u00f8rket, hvor der ingen hj\u00e6lp er at hente.<\/p>\n Det er d\u00e9r, jeg f\u00e5r bragt mig selv hen, n\u00e5r jeg er helt sikker p\u00e5, at det her kan jeg godt klare selv! Jeg er n\u00f8dt til at klare det selv! Ellers skal jeg bede om hj\u00e6lp, \u2013 og d\u00e9t ender bare galt. Hvem siger, jeg ikke kan rejse mit hegn op selv efter stormen? Og f\u00e5 det til at st\u00e5 fast i den bl\u00f8de jord? Hvem siger, at jeg har brug for hj\u00e6lp til det k\u00e6mpe projekt, jeg har kastet mig ud i? Hvis jeg beder om hj\u00e6lp til det, f\u00e5r jeg bare en masse chefer, der vil bestemme over projektet og give gode r\u00e5d til alt muligt, jeg ikke har bedt om r\u00e5d til\u2026.<\/p>\n Nej, s\u00e5 heller g\u00f8re det selv, \u2013 eller lade v\u00e6re, fordi jeg ikke magter det\u2026. men s\u00e5 hellere d\u00e9t, end at udstille min s\u00e5rbarhed, min afmagt.<\/p>\n Alts\u00e5: Jeg graver mig selv og mit talent ned i skyttegraven, af us\u00e5rlighed og selvberoenhed, og beder verden lade mig v\u00e6re i fred med det, jeg ikke magter.<\/p>\n Du kan jo t\u00e6nke efter, om du kan komme i tanke om noget lignende? \u2013 eller m\u00e5ske er det bare mig?<\/p>\n N\u00e5, – m\u00e5ske kommer der et intetanende medmenneske forbi mig i min kvide og sp\u00f8rger uskyldigt: Vil du have hj\u00e6lp til det d\u00e9r, eller vil du helst selv? S\u00e5 bliver jeg n\u00f8dt til at slippe, hvad jeg har i h\u00e6nderne, lade falde, hvad alligevel ikke st\u00e5r, og tage imod. S\u00e5 m\u00e5 jeg lade mig hj\u00e6lpe op af min lille grav og lade det ske p\u00e5 andre pr\u00e6misser end mine egne. Og n\u00e5r hegnet st\u00e5r igen engang, kan jeg s\u00e5 netop ikke<\/em> sige: Se selv! jeg klarede det!<\/p>\n Der var jo \u00e9n, der ikke turde andet end at klare sig selv. I sin frygt gravede han det betroede talent ned, – for at sikre sig imod den helt urimelige forventning om, at der skulle komme mere ud af det. For ham var det en umulige tanke, at det skulle blomstre og gro og trives, blive til mere, \u2013 meget, meget mere. Nok at give fra sig af!<\/p>\n Af frygt ender vi der. T\u00f8r ikke vove pelsen, t\u00f8r ikke indlade os p\u00e5 vilk\u00e5rene. Vilk\u00e5rene, som er s\u00e5rbarhed, afmagt og muligheden for at vove at l\u00e6ne os ind i et f\u00e6llesskab, g\u00e5 sammen om at hj\u00e6lpes ad med det betroede og se det blomstre lige d\u00e9r i midten af livet og anstrengelserne sammen.<\/p>\n Mit v\u00e6ltede havehegn er en opgave langt over min evne, viser det sig, for det er frygteligt tungt, og st\u00e5r i bl\u00f8d jord p\u00e5 nu kn\u00e6kkede stolper. Hvorfra har jeg forestillingen om, at jeg nok hellere m\u00e5 finde l\u00f8sningen selv, end at bede flere om hj\u00e6lp? Hvad frygter jeg at tabe? \u2026 eller f\u00e5 for\u00e6rende?<\/p>\n Der er langt st\u00f8rre ting i livet, jeg heller ikke magter selv.<\/p>\n Relationer, k\u00e6rlighed, talenter \u2013 for ogs\u00e5 jeg er et menneske med talent. \u201dDu har talent for det\u201d, fik jeg at vide som barn, og var straks ved at kn\u00e6kke i h\u00e5rdt arbejde for mit talent \u2013 det var jo s\u00e6rligt og betroet.<\/p>\n Det er paradoksalt, at vi bruger ordet talent om evner, der er s\u00e6rlige, og t\u00e6nker, at s\u00e5 g\u00e5r det hele som en leg. Alle mennesker har s\u00e6rlige evner. Alle mennesker har talent for \u00e9t eller andet, men det benh\u00e5rde arbejde, der skal til for at blive dygtig, og forventningspresset, der f\u00f8lger med at udfolde sine talenter, f\u00e5r mange talenter til at visne.<\/p>\n Hvorn\u00e5r f\u00e5r vi dog lov at g\u00e5 ind til vores Herres gl\u00e6de, til at hvile i solen og se p\u00e5 det blomstrende v\u00e6rk, vi fik betroet, givet ganske frit og gratis? Arbejdet med at f\u00e5 det til at lykkes, trives, blomstre kr\u00e6ver, at vi g\u00e5r til hinanden og beder om f\u00e6llesskabet; at vi investerer os selv i det sammen med andre. Du m\u00e5 ikke blive s\u00e5 bange for at korrigerer og g\u00f8re om, og udvikle, at du vil alting selv. Du m\u00e5 ikke tro, at de andre tager noget af din v\u00e6rd fra dig, bare fordi de giver dig af deres kr\u00e6fter, viden og erfaring.<\/p>\n Du er elsket! Du er det allerede, som du er, og ethvert skridt p\u00e5 din vej er allerede en udvikling. Ethvert fors\u00f8g, ogs\u00e5 de mislykkede, er en del af det vellykkede. Og du skal ikke tro, at du skal klare alting selv, at det er pinligt at bede om hj\u00e6lp. Det er ikke svaghed at forvente st\u00f8tte og medmennesker, og slet ikke dumt at stole p\u00e5, at Gud vil hj\u00e6lpe dig med de betroede talenter.<\/p>\n Evangelium betyder stadig gl\u00e6deligt budskab \u2013 det var ikke frygt, vi skulle bringes til, men gl\u00e6de. G\u00e5 ind til din Herres gl\u00e6de \u2013 det er d\u00e9r, vi er p\u00e5 vej hen. Men vi er n\u00f8dt til f\u00f8rst at s\u00e6tte os i regnen ved det v\u00e6ltede havehegn og erkende, at vi ikke kan og skal klare alting selv.<\/p>\n Vi m\u00e5 have drevet frygten ud, der lammer os og forhindrer os i at give slip p\u00e5 vores s\u00e5rbarhed og afmagt og r\u00e6kke ud til de andre. Rejse os op og g\u00e5 til venner og naboer for at investere hos dem, og give dem gaven det er, at vi har brug for dem, stoler p\u00e5 deres villighed og evner og deres k\u00e6rlighed. S\u00e5 g\u00e5r vi der i solen sammen og kan le af det besv\u00e6rlige og puste af anstrengelsen sammen og bagefter gl\u00e6de os sammen over, at det lykkedes \u2013 ogs\u00e5 d\u00e9r, hvor det st\u00e5r lidt sk\u00e6vt. Se, der er gravet blomsterl\u00f8g ned langs hegnet af bare overskud og de vil til for\u00e5ret st\u00e5 og forkynde gl\u00e6den, der blev og b\u00e5ndet, der blev knyttet st\u00e6rkt og t\u00e6t mellem venner og naboer, imens vi arbejdede sammen. Med Guds hj\u00e6lp gav jeg slip og erkendte min fallit \u2013 ikke bare i forhold til hegnet, men i forhold til meget andet st\u00f8rre, dybere i livet, jeg mente at skulle have kontrollen over.<\/p>\n Der er en hel del gr\u00e5d og t\u00e6ndersk\u00e6ren involveret. Er det det v\u00e6rd? Er Gud besv\u00e6ret v\u00e6rd?<\/p>\n Nej, – egentlig ikke, fordi det er misforst\u00e5et, hvis vi t\u00e6nker \u00f8konomisk om det p\u00e5 den m\u00e5de. Som noget, der skal g\u00f8res for at opn\u00e5 noget andet. Et noget for noget princip. En k\u00e6rlighed, der skal k\u00f8bes dyrt eller arbejdes h\u00e5rdt for at opn\u00e5. Den k\u00e6rlighed driver ingen frygt ud. Det bringer os ikke et skridt n\u00e6rmere det livsmod og den tillid, som er altafg\u00f8rende, hvis opgaven skal blomstre imellem h\u00e6nderne p\u00e5 os.<\/p>\n Gud synes, vi er besv\u00e6ret v\u00e6rd! Han synes, vi er hele den frygtelig dyrebare pris v\u00e6rd. Ham kostede det bogstaveligt blod, sved og t\u00e5rer, ja liv, d\u00f8d og opstandelse med. Det er den k\u00e6rlighed, den fuldkomne k\u00e6rlighed, der skal drive vores frygt ud.<\/p>\n \u00a0<\/em>Gud investerer hele sin formue i os, l\u00e6gger skaberv\u00e6rket, det underfulde og skr\u00f8belige liv i vores h\u00e6nder. Betroet gods. Men han n\u00f8jes ikke med det! Han giver sig selv med! Jesus investerede alt sit eget, gav afkald, tog en tjeners skikkelse p\u00e5, sm\u00f8gede \u00e6rmerne op for at grave dig op af enhver skyttegrav af skuffede forventninger. Af ham l\u00e6rer vi, at k\u00e6rligheden investerer alt i den anden. Tror alt, h\u00e5ber alt, udholder alt \u2013 vover alt. N\u00e5r det under sker, s\u00e5 blomstrer talenterne, overskuddet flyder af sig selv. Den som har, til ham skal der gives og han skal have overflod. Vi har med \u00e9t uendeligt meget at give l\u00f8s af til hinanden, uden frygt for at miste, uden frygt for at der g\u00e5r noget af os, n\u00e5r vi tager imod de andres hj\u00e6lp.<\/p>\n Gud giver mere endnu! Det er her, det bliver g\u00e5defuldt st\u00f8rre. Det er her, det bliver evangelisk gl\u00e6de. En gl\u00e6de at g\u00e5 ind til, tage bolig i og handle ud fra, \u00f8se ud af.<\/p>\n Kristus g\u00e5r stadig frivilligt ud i m\u00f8rket udenfor, ud, hvor der er gr\u00e5d og t\u00e6ndersk\u00e6ren for at hente os ind i gl\u00e6den. Alt det forspildte, nedgravede, tabte liv, som ingenting blev, og alle troede var tabt for evigheder. Det overg\u00e5r vores vildeste forventning.<\/p>\n Se, han g\u00f8r alting nyt! Forvandler! Lader opst\u00e5. Selv af det nedgravede spirer for\u00e5rsblomster, og du og jeg f\u00e5r lov at sidde i gl\u00e6dens solskin med kaffen og le ad det sammen, mens vi m\u00e6rker de st\u00e6rke b\u00e5nd af k\u00e6rlighed, der kom ud af m\u00f8jen og besv\u00e6ret. M\u00f8jen, besv\u00e6ret, nederlaget og gr\u00e5den, der for l\u00e6ngst er glemt den dag.<\/p>\n Stort og fyldt med livsmod er det at h\u00f8re, at det er s\u00e5dan Gud er. Den Gud, du ikke kan forventningsafstemme med, ikke kan kontrollere, ikke forsikre dig overfor eller betale igen. Han opstod af graven, af hullet i jorden og blev til opstandelsens for\u00e5r for dig og mig, for menneskene! Den \u201dukendte gud\u201d, Paulus s\u00e5 et alter for, viser os sit ansigt i Jesus Kristus. Amen!<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK 4930 Maribo<\/p>\n Email: amnm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Forventningsafstemning | Septuagesima | 28.01.2024 | Matth\u00e6us 25,14-30 | Anne-Marie Nybo Mehlsen | Forventningsafstemning er et konstrueret ord, der klinger af management og parforhold, hvor roller, tid, pligter og uvaner skal forhandles til en aftale. Forventningsafstemning giver tryghed, siges det ofte. Ja, det g\u00f8r det da, \u2026.til en vis grad. Perfektionisterne har ekstra brug for […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19441,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,423,157,853,108,111,118,349,3,109,857],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19440","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-25-chapter-25","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-septuagesimae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19440","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19440"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19440\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19442,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19440\/revisions\/19442"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19441"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19440"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19440"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19440"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19440"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19440"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19440"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19440"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}