H.A. Brorsons salme \u201dHer vil ties, her vil bies\u201d h\u00f8rer til denne tid, kyndelmissens tid \u2013 februar, vinter og alligevel snart et spirende for\u00e5r. Det er ogs\u00e5 gammel tradition at synge denne salme i trange tider. Ofte har vi den blot som \u00e5rstidssalme her i vinteren \u2013 t\u00e6nk p\u00e5 dens billeder fra \u00e5rstiden \u2013 billeder med sne og kulde. Men t\u00e6nk jer: S\u00f8nderjyderne sang den i \u00e5rene under tysk herred\u00f8mme. Og under bes\u00e6ttelsen holdt kong Christian d. 10 en ber\u00f8mt tale ved sin f\u00f8dselsdag i 1941, hvor han indledte med at sige \u201dTunge tider langsomt skrider\u201d; et citat fra salmen. For trange tider, problematiske, sv\u00e6re tider, er vi i, selvom solen skinner og frosten glimter i luften og p\u00e5 markerne.<\/p>\n
I den forstand er det en lille tr\u00f8st, et lille sennepskorn m\u00e5ske, at kong Christian d. 10 dengang citerede Brorsons salme for at tr\u00f8ste os danskere med, at fjenden forh\u00e5bentligvis ville slippe sit knugende greb og Danmark og det danske folk m\u00e5tte opleve friheden. Der gik mange \u00e5r, f\u00f8r det blev s\u00e5dan dengang. Vi h\u00e5ber, at vi alligevel bare skal tie og bie indtil sommeren gr\u00f8nner landet. Og verdenen.<\/p>\n
Brorson skrev salmen som en af sine allersidste digte. \u201dHer vil ties, her vil bies\u201d udkom f\u00f8rst efter hans d\u00f8d. Brorson t\u00e6nkte mest p\u00e5 menneskesj\u00e6lens l\u00e6ngsel efter Jesus, og hvem l\u00e6nges ikke i disse kolde, m\u00f8rke dage?<\/p>\n
Ja, \u201dher vil ties, her vil bies\u201d: Vi er n\u00f8dt til at vente; vente p\u00e5 t\u00f8bruddet, men \u2013 for\u00e5r og sommer er p\u00e5 vej.<\/p>\n
Jeg ved det. For jeg s\u00e5 en erantis kr\u00e6nge sig op af jorden forleden dag. Salmedigteren Johannes Johansen har skrevet en hel salme om denne frostbetvinger, erantissen. Ja, ligesom Grundtvig skrev om p\u00e5skeblomsten som et billede p\u00e5 Jesu opstandelse. Johansen skriver i et vers i denne lille salme, der ikke er med i den nuv\u00e6rende salmebog:<\/p>\n
\u201dKan en dr\u00e5be af dit blod\/ fylde os med kraft og mod? \/Er din lille n\u00e5de nok\/ mod et verdensragnarok? \u2026 Ak, erantis, t\u00e6nk du gider!\u201d, forts\u00e6tter han, og salmen slutter: \u201dTak, erantis, du st\u00e5r op, lysende fra t\u00e5 til top af en evangelisk trods. Lys du ogs\u00e5 gennem os!\u201d<\/p>\n
Den s\u00e6tning kunne v\u00e6re overskriften p\u00e5 vores gudsforhold. \u201dNat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgr\u00f8de, f\u00f8rst str\u00e5, s\u00e5 aks, s\u00e5 fuld kerne i akset\u201d, st\u00e5r der i evangeliet til i dag. Gud arbejder p\u00e5 sin sag. S\u00e5dan som erantissen arbejder p\u00e5 sin sag med at bryde den vintertunge jord.<\/p>\n
S\u00e5dan kan vinterjorden v\u00e6re et billede p\u00e5, hvordan livet kan v\u00e6re uudholdeligt, kedeligt, fattigt, ensomt, ulykkeligt. Men vi bliver som mennesker slet ikke forbig\u00e5et. Vi er ukuelige, uvurderlige sm\u00e5 korn, der er s\u00e5et af Gud selv. T\u00e6nk jer: Vi har f\u00e5et livet, k\u00e6rligheden, mad p\u00e5 bordet og ikke mindst tilgivelsen.<\/p>\n
Det drejer sig med andre ord om at se det store i det sm\u00e5, n\u00e5r vi har med Gud at g\u00f8re. Lad mig sige det med en historie: Der var engang en kvinde, der \u00f8nskede at forst\u00e5, hvem Gud var. Hun stod sammen med en munk p\u00e5 en strand, og munken gav hende en teske og sagde, grav et hul i sandet. Kvinden gravede. Munken sagde til hende: \u201dPr\u00f8v nu at f\u00e5 hele havet til at v\u00e6re i dit hul\u201d. \u201dDet kan ikke lade sig g\u00f8re\u201d, sagde kvinden. Munken svarede, at hvis du forestiller dig, at det hul, du har gravet, er dine tanker og dine forestillinger om, hvem Gud er, og Gud er som havet, hvordan vil du s\u00e5 nogensinde til fulde kunne forst\u00e5, hvem Gud er?<\/p>\n
Evangelierne, vi s\u00f8ndag for s\u00f8ndag udl\u00e6gger i kirkerne, pr\u00f8ver at give os et billede p\u00e5, hvordan Gud er, hvem han er, og hvem vi er i forhold til ham. Vi graver sm\u00e5 huller at rumme vores forst\u00e5else af Gud i. Pr\u00e6dikenen er en m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5. Sakramenterne, kirkens hellige handlinger i form af d\u00e5b og nadver, er en anden m\u00e5de.<\/p>\n
Her er hvert et s\u00e5et korn lige meget v\u00e6rd. Ogs\u00e5 selvom vi kommer som forskellige mennesker og p\u00e5 forskellige tidspunkter til Gud. N\u00e5r vi d\u00f8ber, er der ingen forskel p\u00e5, om vi d\u00f8ber et to m\u00e5neder gammelt barn, en kommende konfirmand eller en voksen kvinde. I det \u00f8jeblik, de er d\u00f8bte, er de Guds b\u00f8rn; vil altid v\u00e6re det lige s\u00e5 meget som dem, der blev d\u00f8bt f\u00f8r dem. Og n\u00e5r vi holder nadver, s\u00e5 vil en stor del af jer, kirkeg\u00e6ngerne, rejse jer efter indstiftelsesordene og bev\u00e6ge jer op til alteret for at modtage nadveren.<\/p>\n
N\u00e5r de samles ved bordet og kn\u00e6ler ned, vil pr\u00e6sten uddele Kristi legeme i form af en oblat. Et lille stykke br\u00f8d, der har sin f\u00f8rste oprindelige i et korn, der blev s\u00e5et, voksede til, blev h\u00f8stet, blev malet, blev g\u00e6ret, blev bagt, blev n\u00e6ring \u2013 og dermed kom til at indg\u00e5 i Guds store kredsl\u00f8b med os. Blev en del af evigheden.<\/p>\n
Ingen af os kan se ind i hinandens indre. Men vi kan i de sm\u00e5 korn, der er s\u00e5et i os \u2013 der er os i Guds \u00f8jne \u2013 se ind i evigheden. Alle som en, er vi altid og allerede korn, der er h\u00f8stet til evigheden. Vi vokser, godt og ondt gror i os \u2013 men Gud ser fr\u00f8et fra paradisets have. Det mindste fr\u00f8, den mindste kim, kan vokse op og blive den st\u00f8rste plante p\u00e5 marken.<\/p>\n
Til slut vil jeg lige advare jer. Thi jeg afsl\u00f8rer nu slutningen p\u00e5 en ret kendt b\u00f8rnefilm \u2013 Disneys film Frost, som er st\u00e6rkt inspireret af H.C. Andersens \u201dSnedronningen\u201d. Den handler ogs\u00e5 om, hvordan frostens magt bliver brudt.<\/p>\n
Snedronningen Elsa har en s\u00f8ster, Anna, der elsker hende og ofrer sig for hende trods den kulde og is, der udg\u00e5r fra hende og som fryser hele deres kongerige, Arendal, ned. Den onde prins Hans vil have Anna til kone, og han vil skaffe Elsa af vejen. Lige idet han skal til at dr\u00e6be hende, springer s\u00f8steren Anna imellem og bliver frosset til is af Elsas isstr\u00e5ler. En issplint har ramt hendes hjerte, og hun d\u00f8r. Anna \u2013 det betyder i \u00f8vrigt n\u00e5de p\u00e5 hebraisk \u2013 har dermed ofret sig selv af k\u00e6rlighed. Elsa falder sammen i sorg over sin egen skyld og gr\u00e6der sin k\u00e6rlighed ud. Men Annas handling var en \u00e6gte k\u00e6rlighedsgerning. Dermed er trolddommen brudt, og Elsas frosne tilv\u00e6relse oph\u00e6vet, fordi \u201dkun en \u00e6gte k\u00e6rlighedsgerning kan opt\u00f8 et frossent hjerte\u201d, som det hedder. Ogs\u00e5 i Elsa var en kim af det oprindelige guddommelige fr\u00f8. De kan sammen gro tilbage og ind i livet igen. Kongeriget blomstrer op p\u00e5 ny. Menneskene kan leve et varmt liv. Arendal gr\u00f8nnes, det bliver atter det paradis, det var fra begyndelsen.<\/p>\n
Lyder det som et motiv, vi kender fra kristendommen? Ja, fordi det er det. Det er Guds historie med os.<\/p>\n
\u201dEja, s\u00f8de f\u00f8rstegr\u00f8de,
\nf\u00f8rstegr\u00f8de af bliden v\u00e5r!
\nLad det nu fryse, lad mig nu gyse,
\nlad mig nu gyse. Det snart forg\u00e5r.
\nEja, s\u00f8de f\u00f8rstegr\u00f8de,
\nf\u00f8rstegr\u00f8de af bliden v\u00e5r!\u201d<\/p>\n
Amen<\/p>\n
—<\/p>\n
Adjunkt ph.d. Rasmus H.C. Dreyer<\/p>\n
Slagelse, Danmark<\/p>\n