{"id":19477,"date":"2024-02-05T20:03:22","date_gmt":"2024-02-05T19:03:22","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=19477"},"modified":"2024-02-05T20:03:22","modified_gmt":"2024-02-05T19:03:22","slug":"lukas-1831-43-11","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1831-43-11\/","title":{"rendered":"Lukas 18,31-43"},"content":{"rendered":"

Fastelavn | 11.02.2024 | Lukas 18,31-43 | Anders Kj\u00e6rsig |<\/strong><\/h3>\n

Salmer: 754, 750, 599, 31, 787<\/p>\n

En skriftrulle<\/strong><\/p>\n

Uden for Jerusalems murer godt begravet under et figentr\u00e6 fandt man en lille skriftrulle med fem optegnelser om kristendommen skrevet af den forhenv\u00e6rende overtolder og mange million\u00e6r Zak\u00e6us. Vi befinder os i \u00e5r 39 og den v\u00e6rste storm efter Jesu korsf\u00e6stelse, d\u00f8d og opstandelse har lagt sig. Rund omkring i Galil\u00e6a og Samaria er der skudt sm\u00e5 menigheder op, der stadig holder ordet levende.<\/p>\n

Optegnelserne er flere steder sv\u00e6re at l\u00e6se, fordi de har taget skade af flere \u00e5rs vind og vejr. De er skrevet i \u00e5r 33 lige inden den j\u00f8diske p\u00e5ske, alts\u00e5 i for\u00e5ret. Stilen er ikke fort\u00e6llende men poetisk og aforistisk. Det er personlige optegnelser, der ikke kun siger noget om kristendommen men ogs\u00e5 siger noget om forfatteren. Som f\u00e6lles overskrift st\u00e5r der: „Ved selvsyn“ og refererer til de oplevelser Zak\u00e6us havde med den levende Kristus. Under overskriften st\u00e5r der: „fra et figentr\u00e6 med blikket vendt mod Jeriko“. Ordene betegner den position Zak\u00e6us befinder sig i og det perspektiv han har. Udover den f\u00e6lles overskrift har hvert enkelt notat ellers sin egen titel.<\/p>\n

    \n
  1. Optegnelse<\/li>\n<\/ol>\n

    „Se, vi g\u00e5r op til Jerusalem“<\/p>\n

    Gangen er flere steder tr\u00e6g, man tager \u00e9t skridt og \u00e9t skridt mere velvidende, at det snart er forbi. Det er en forf\u00e6rdelig tanke. Og den st\u00f8vede vej giver ikke luft nok til at overveje at g\u00e5 i en anden retning m\u00e5ske vende om og g\u00e5 tilbage til Jeriko. Man har det lige som patriarken Abraham, da han blev bedt om at tage sin s\u00f8n og ride til Morian bjerg og ofrer ham. Det var en lang tur. Der var meget st\u00f8v og mange tanker, der skulle kn\u00e6kkes. Men Abraham tvivlede ikke. Det g\u00f8r vi til geng\u00e6ld. Selv Mesteren tvivler, men trods det fors\u00e6tter han alligevel, som om han har f\u00e5et besked p\u00e5 det fra en h\u00f8jere virkelighed.<\/p>\n

    Oversiden af f\u00f8dderne er efterh\u00e5nden forbr\u00e6ndt af den varme sol. Man skimter Jerusalem forude som et billede indhyllet i varme men ellers kold som is, et fatamorgana af dimensioner beboet af kommercielle og magtbevidste storbybeduiner med hver sin lille oase. S\u00e5dan skrev en ven om Jerusalem, byen med alle midler og med den legendariske og selvoptagne prokurator, Herodes Antipas, som byens overhoved:<\/p>\n

    Jerusalem ligger & lokker
    \nsm\u00e5 svage sj\u00e6le i skred
    \nde driver ind fra provinsen
    \n& f\u00e5r serveret livet frisk fra fad
    \nstjernerne de blinker & blegner<\/p>\n

    n\u00e5r Herodes v\u00e5gner op & g\u00e5r ud
    \nHerodes ligner en engel
    \n& f\u00f8rer sig frem som en gud<\/p>\n

    Nattelivet ligner en tanke
    \nJerusalem ligner sig selv
    \nbr\u00e6ndte b\u00f8rn leger med ilden
    \nHerodes kysser himlen farvel<\/p>\n

      \n
    1. Optegnelse<\/li>\n<\/ol>\n

      Forf\u00f8lgelser, vold og mord<\/p>\n

      Nogle af os, der fulgte med, h\u00f8rte Mesteren fort\u00e6lle sine disciple, hvad der skulle ske med ham, n\u00e5r han ankom til Jerusalem. Her skulle han h\u00e5nes, mishandles, tortureres og til sidst sl\u00e5s ihjel. Men p\u00e5 den tredje dag skulle han opst\u00e5 fra de d\u00f8de, for at d\u00e9t skulle g\u00e5 i opfyldelse, som er skrevet hos profeterne:<\/p>\n

      Jeg skal ikke d\u00f8, men leve<\/p>\n

      og fort\u00e6lle om Herrens gerninger.<\/p>\n

      Herren tugtede mig h\u00e5rdt,<\/p>\n

      men han overgav mig ikke til d\u00f8den.<\/p>\n

      Al den tale om mishandling og d\u00f8d var for disciplene uforst\u00e5elig. De kunne ikke forestille sig, at menneskets frelser skulle lide s\u00e5 meget. Han der selv var k\u00e6rlighedens sande billede i en verden af vold og gru, han ville menneskene udrydde. Det kunne ikke v\u00e6re meningen? Peter ville ikke aksepterer det. Om han s\u00e5 skulle gribe til v\u00e5ben og selv d\u00f8, ville han med fandens vold og magt beskytte og forsvarer Mesteren. Men var det k\u00e6rlighed?<\/p>\n

      P\u00e5 flere af os virkede det n\u00e6rmest komisk, at Peter tog s\u00e5dan p\u00e5 vej. Mesteren havde selv sagt, at hvis han \u00f8nskede ballade kunne han blot bede sin Fader i himlen om at sende ham en legion af engle til at klare paragrafferne. Det var alts\u00e5 et bevidst valgt fra hans side, at han ikke ville k\u00e6mpe imod den vold og tortur, han skulle uds\u00e6ttes for. Det var en bevidst vilje til afm\u00e6gtighed og dermed et udtryk for Guds sande v\u00e6sen som barmhjertighedens og k\u00e6rlighedens og tilgivelsens Gud. Det forstod disciplene ikke sk\u00f8nt de havde kendt Mesteren i flere \u00e5r. De forventede at opfyldelsen af Guds plan endte i et synligt herlighedsrige, hvor smerte og d\u00f8d ikke eksisterede. De forstod ikke, at opfyldelsen allerede var til stede i fornedrelsen. Men forst\u00e5r vi det? Er det ikke et paradoks, som forstyrrer tanken: at fornedrelse allerede er opfyldelsen?<\/p>\n

        \n
      1. Optegnelse<\/li>\n<\/ol>\n

        De skrigende halse<\/p>\n

        Bland dem, der gik op til Jerusalem, var vi en lille flok, man har kaldt de skrigende halse. Ben\u00e6vnelsen har vi f\u00e5et p\u00e5 grund af den m\u00e5de, vi reagerede p\u00e5 Mesterens tilstedev\u00e6relse. Nogle har kaldt os naive og dumme og anmassende, fordi vi var s\u00e5 sikre p\u00e5, at i Jesus Kristus var Sandheden om det menneskelige liv samlet. Derfor holdt vi os ikke tilbage, da vi fik \u00f8je p\u00e5 ham. Selv sad jeg oppe i et figentr\u00e6 og ventede og spejdede og udbr\u00f8d i gl\u00e6de, da jeg f\u00f8rst s\u00e5 ham og han indb\u00f8d sig selv til at spise i mit hus; en af mine venner, en blindt tigger i Jeriko r\u00e5bte, da han fik at vide, hvem det var, der var kommet: „Jesus, Davids s\u00f8n, forbarm dig over mig“. Flere tyssede af ham og bad ham tie stille, men lige lidt hjalp det. Det samme galt for de ti spedalske oppe fra gr\u00e6nselandet, der blev raske, ikke mindst den ene af dem, der kom tilbage og bekendte h\u00f8jt i alles n\u00e6rv\u00e6rd, at Jesus Kristus er Guds s\u00f8n og menneskenes frelser og det til trods for, at Mesteren havde sagt til ham, at han ikke m\u00e5tte sige det til nogen.<\/p>\n

        De skrigende halse er Gudfrygtige himmelstormere, fortabte frit\u00e6nkere, der s\u00f8ger efter ord, som kan forl\u00f8se den hungrende sj\u00e6l. De skrigende halse finder ikke ro i harmonisk byggede konstruktioner uanset om de best\u00e5r af tanker eller institutioner og er skabt af Gud eller mennesket. De skrigende halse tror p\u00e5 randen af periferien, at man ikke falder i gennem og mister fodf\u00e6stet, selvom livet ikke har et fastt\u00f8mret centrum. De skrigende halse fastholder h\u00e5bet p\u00e5 trods af omst\u00e6ndighederne og sk\u00e6vhederne.<\/p>\n

          \n
        1. Optegnelse<\/li>\n<\/ol>\n

          Troen – et glimt af opstandelsen<\/p>\n

          Troen er en m\u00e5de at se p\u00e5. Gennem troen forst\u00e5r vi, at det synlige er blevet til af det usynlige. Det er troens blik og h\u00e5bets perspektiv – vi skal se det usynlige gennem det synlige. Da min blinde ven i Jeriko blev seende, s\u00e5 han ikke blot det synlige, han s\u00e5 ogs\u00e5 det usynlige og s\u00e5 dermed det synlige p\u00e5 en ny m\u00e5de.<\/p>\n

          F\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l tr\u00e6nger sig p\u00e5: Var det et glimt af opstandelsen, han s\u00e5? S\u00e5 han det, som disciplene ikke kunne se? Og kan man overhoved se det usynlige og hvis man kan, kan man s\u00e5 se bort fra det synlige? Kan man se opstandelsens lys bag korsets m\u00f8rke uden at fastholde korset? Og hvad er det usynlige i tortur og vold, der bag voldens synlige venderstykkeligheder oph\u00e6ver dens magt og destruktive f\u00e6rden og peger p\u00e5 en anden fortolkning af livet? Er der et liv p\u00e5 den anden side af Jerusalem? Kan vi se det? Troen kan!<\/p>\n

            \n
          1. Optegnelser<\/li>\n<\/ol>\n

            Lovprisning<\/p>\n

            Jeg takker dig skaber og Herre, fordi du gav mig din s\u00f8n. Gud, mit skib er lille. Dit hav er stort.<\/p>\n

            Amen.<\/p>\n

            —<\/p>\n

            Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n

            DK 5881 Sk\u00e5rup<\/p>\n

            Email: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

            Fastelavn | 11.02.2024 | Lukas 18,31-43 | Anders Kj\u00e6rsig | Salmer: 754, 750, 599, 31, 787 En skriftrulle Uden for Jerusalems murer godt begravet under et figentr\u00e6 fandt man en lille skriftrulle med fem optegnelser om kristendommen skrevet af den forhenv\u00e6rende overtolder og mange million\u00e6r Zak\u00e6us. Vi befinder os i \u00e5r 39 og den v\u00e6rste […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7872,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,336,157,853,108,111,674,141,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19477","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-estomihi","category-kapitel-18-chapter-18","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19477","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19477"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19477\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19478,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19477\/revisions\/19478"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7872"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19477"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19477"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19477"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19477"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19477"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19477"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19477"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}