Tjener-sketch\u2019ne h\u00f8rer til de mest klassiske spejdersketchs. H\u00f8r engang:<\/p>\n
\u201dTjener, denne gulasch er forf\u00e6rdelig!\u201d
\n\u201dKokken her p\u00e5 stedet lavet gullasch fra f\u00f8r du blev f\u00f8dt!\u201d
\n\u201dDet kan godt v\u00e6re, men hvorfor har han gemt den til mig?\u201d<\/p>\n
Eller:<\/p>\n
\u201cTjener, der ligger en flue og sover i min suppe\u201d
\n\u201cUndskyld hr. Nu skal jeg v\u00e6kke den\u201d<\/p>\n
Og s\u00e5dan kunne vi blive ved.<\/p>\n
N\u00e5r man skriver en sketch eller en vittighed, s\u00e5 spiller man p\u00e5 tilh\u00f8rerens antagelser. N\u00e5r vi h\u00f8rer en tjener-vittighed, antager vi, at den foreg\u00e5r p\u00e5 en resturent. Vi ser scenen for os, g\u00e6sten har et problem og tilkalder tjeneren. Normalt, hvis der er problemer med fluer i suppen, eller maden p\u00e5 anden m\u00e5de ikke er i orden, forventer vi, at tjeneren straks beklager og henter en ny portion, men ikke i tjener-vittighederne: Her tr\u00e6kkes t\u00e6ppet v\u00e6k under tilh\u00f8reren, n\u00e5r tjeneren giver sine h\u00f8jst overraskende svar. Humoren ligger i overraskelsen. Stand-up-komikerne som kan deres fag, bygger dygtigt deres historier op, s\u00e5 vi som tilh\u00f8rer f\u00f8lger med dem, og s\u00e5 lige pludselig, river de t\u00e6ppet v\u00e6k under os. Historien tager en drejning vi ikke har forudset.<\/p>\n
\u201dHvem er st\u00f8rst?\u201d sp\u00f8rger Jesus i dag, \u201dden der sidder til bords eller den der tjener? Er det ikke den, der sidder til bord?\u201d \u2013 Jo, t\u00e6nker vi som tilh\u00f8rer, s\u00e5dan m\u00e5 det v\u00e6re. Vi f\u00f8lger Jesu argumentation. I den normale verdensorden, sidder kongen ved bordet, mens tjeneren vimser rundt. Men s\u00e5 g\u00f8r Jesus brug af samme retoriske kneb som en stand-up-komiker. Han tr\u00e6kker t\u00e6ppet v\u00e6k under os. \u201dN\u00e6, jeg er jo iblandt jer som den der tjener.\u201d Hele vores verdens billede vendes p\u00e5 hovedet og skal kalibreres. Kongen er ikke den st\u00f8rste, Jesus var ikke leder eller mester for sine disciple, han var deres tjener! Jeg ved ikke om Jesus havde humor, men lidt sjovt er det i grunden. Alt det vi antog om verden, viser sig i Guds \u00f8jne at forholde sig lige modsat.<\/p>\n
Det kan vi jo s\u00e5 sidde og grine lidt af p\u00e5 kirkeb\u00e6nken, men m\u00e5ske har s\u00f8ndagen evangelium ikke helt samme chok-effekt p\u00e5 os, som det havde p\u00e5 disciplene. T\u00e6ppet tr\u00e6kkes ikke helt v\u00e6k under os, fordi vi anerkender allerede Jesu budskab. Er der et af biblens budskaber vi virkelig har taget til os i Danmark, s\u00e5 er det lige det her! Danmarks arbejdsmarked er kendt for sine flade hierarkiske strukturer. En chef har ikke mere magt end hans medarbejdere giver ham. Et eks.: En kontorafdeling skulle have en ny mellemleder. Den \u00f8verste chef udn\u00e6vnte en af medarbejderne. Det fik \u00e9n af de andre medarbejdere til at klage til den \u00f8verste chef, hvortil chefen svarede: \u201dJeg var ikke klar over at du selv s\u00e5 dig som leder\u201d. Men n\u00e6 nej, det gjorde medarbejderen bestemt ikke, hun syntes bare ikke at den anden medarbejder var kompetent nok til at blive hendes leder.<\/p>\n
I kirken er det ogs\u00e5 sv\u00e6rt at finde ledere, ikke mange pr\u00e6ster \u00f8nsker at v\u00e6re provster. Magt er ikke tillokkende, hverken p\u00e5 pr\u00e6ster eller kvinder. Der mangler kvinder i lederstillinger i erhvervslivet og i bestyrelser. Man kan l\u00f8se problemet med de manglende kvinder i bestyrelser ved at indf\u00f8re k\u00f8nskvotering. Men sagen er; Kvinderne har valgt det gode. De vil hellere v\u00e6re ved deres b\u00f8rn og hygge sig med deres veninder og gode liv, end besv\u00e6ret med at tr\u00e6ffe upopul\u00e6re beslutninger, stress og jag.<\/p>\n
Kvinderne har ikke brug for magten, de har ikke brug for at blive set op til. Man kan jo blive anerkendt p\u00e5 mange m\u00e5der. Mange vil gerne anerkendes for deres faglighed. En dygtig bogholder kan blive mere anerkendt p\u00e5 sit arbejde, end en d\u00e5rlig chef. En dygtig b\u00f8rnehavep\u00e6dagogs arbejde bliver p\u00e5sk\u00f8nnet af b\u00f8rn og voksne, m\u00e5ske mere end den kommunale mellemleder, der laver omstruktureringer og besparelser. F\u00f8rst n\u00e5r anerkendelsen mangler, tr\u00e6kkes t\u00e6ppet v\u00e6k under os.<\/p>\n
Hvis vi f\u00f8ler os anerkendt af vores n\u00e6rmeste og set i vores professionelle liv, t\u00e6nker vi ikke meget over det. Kain f\u00f8lte sig ikke anerkendt. B\u00e5de Kain og Abel bragte deres offer til Gud. Abel t\u00e6nkte ikke s\u00e5 meget over det, mens Kain grublede. Gud tog ikke imod hans offer, og Kain f\u00f8lte sig overset. Han blev ked af det og vred. De st\u00e6rke f\u00f8lelser tog overh\u00e5nd og f\u00f8rte til brodermord. Det er vigtigt for et menneske at blive anerkendt, mangel p\u00e5 anerkendelse kan g\u00f8re os syge helt ind i sj\u00e6len. N\u00e5r vi p\u00e5tager os tjenerens rolle, som Jesus siger, at hans disciple skal g\u00f8re det, s\u00e5 forventer vi anerkendelse for det. Vi kan godt ydmyge os selv og tjene andre, men vi forventer p\u00e5 en eller anden m\u00e5de, at det vil gavne os.<\/p>\n
N\u00e5r vi giver en gave, s\u00e5 forventer vi en tak. I ordet \u201dtak\u201d ligger anerkendelse, \u201dja, jeg har set hvad du g\u00f8r for mig, tak.\u201d Ofte forventer vi ogs\u00e5 geng\u00e6ld, den der modtager en gave, er skyldig i at give en gave den anden vej, det er gavens logik. Det er ikke altid, at dem vi giver gaver til, er i stand til at takke os. Om et par uger samler vi her i sognet ind til Folkekirkens n\u00f8dhj\u00e6lp. Pengene g\u00e5r til krigens ofre b\u00e5de i Gaza og Ukraine, men vi forventer ikke, at krigens ofre giver os gaver eller sender et takkekort tilbage. Alligevel forventer vi en anden anerkendelse. Indsamlingens ledere skal huske at takke os der frivilligt stemmer d\u00f8rklokker, vi vil gerne have noget positiv stemning fordi var har meldt os som frivillige. Sidste \u00e5r fik vi en r\u00f8d mulepose som tak. Muleposer har vi m\u00e5ske nok af, men muleposen har en signalv\u00e6rdi, for nu kan alle andre se, at dem der har en af de r\u00f8de poser, er en af de gode. Alle vi gode frivillige, kan nu bryste os af at tilh\u00f8re gruppen af dem der giver, vi er de ressourcest\u00e6rke. P\u00e5 den m\u00e5de tilh\u00f8rer vi pludselig de st\u00f8rste, dem Jesus talte om, dem der kan kalde sig selv velg\u00f8rere\u2026<\/p>\n
Men s\u00e5dan skulle det jo ikke v\u00e6re! Vi skulle jo ikke kalde os selv velg\u00f8rere, vi skulle v\u00e6re tjenere\u2026<\/p>\n
Jesus selv var tjener, uden at forvente noget som helst. Sagde disciplene nogensinde tak til Jesus? Vi h\u00f8rer ikke om det. Tv\u00e6rtimod. S\u00f8ndagens evangelium udspiller sig p\u00e5 sk\u00e6rtorsdag aften, Jesus har lige indstiftet nadveren. I l\u00f8bet af natten vil alle disciplene svigte Jesus. Utak er verdens l\u00f8n. Men det afskr\u00e6kker ikke Jesus. Tv\u00e6rtimod. Satan g\u00f8r krav p\u00e5 Simon, men Jesus beder for ham. Langfredag vil Jesus lade sig korsf\u00e6ste, fordi hans k\u00e6rlighed til menneskene er h\u00f8jere end k\u00e6rligheden til sit eget liv. S\u00e5 langt er han<\/em> villig til at g\u00e5 i sin tjeneste.<\/p>\n Jesus anerkender sine disciple som mennesker. Han ved godt, at de ikke kommer til at leve op til det, han har p\u00e5lagt dem, at de ikke kan v\u00e6re uselviske tjenere. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med os. Gud anerkender os, som de mennesker vi er. Vi er kaldet til at tjene Gud og hinanden. Vi g\u00f8r vores bedste, men vi kan, ligesom Simon Peter svigte, n\u00e5r det virkelig g\u00e6lder. Derfor Jesus gik i d\u00f8den for os, for at vi kan f\u00e5 syndernes forladelse.<\/p>\n –<\/p>\n S\u00e5 blev t\u00e6ppet alligevel trukket v\u00e6k under os. Ikke som en vittighed, men som en afsl\u00f8ring. Vi er ikke s\u00e5 gode, som vi gerne ville v\u00e6re. Derfor m\u00e5 vi b\u00f8je vores hoveder, bede til den n\u00e5dige Gud og sige:<\/p>\n Lov tak og evig \u00e6re v\u00e6re dig vor Gud<\/p>\n Fader, s\u00f8n og hellig\u00e5nd.<\/p>\n Du som var, er og bliver \u00e9n sand treenig Gud,<\/p>\n H\u00f8jlovet fra f\u00f8rste begyndelse, nu og i al evighed. Amen<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anna Jensen<\/p>\n 5230 Odense M<\/p>\n