\u201dMen Jesus tog hans h\u00e5nd og fik ham til at rejse sig op.\u201d<\/strong><\/p>\n Hvad betyder det, at nogen tager \u00e9n ved h\u00e5nden? To h\u00e5ndflader m\u00f8der hinanden \u2013 alene i det ligger en opdagelse: \u201dDu er ligesom jeg. Vi er her sammen, og vi kan n\u00e5 hinanden.\u201d<\/p>\n Der ligger ogs\u00e5 et tilsagn: \u201dTag lidt af mig. Tag fat i mig, hvis du har brug for mig\u201d. Og: \u201dJeg t\u00f8r r\u00f8re ved dig. Jeg kan m\u00e6rke, at du er til. Jeg vil gerne tage del i dit liv.\u201d<\/p>\n Der ligger i virkeligheden s\u00e5 meget i to h\u00e6nder, der m\u00f8des, at vi slet ikke ville turde give hinanden h\u00e5nden i det daglige, hvis vi skulle t\u00e6nke over det hele hver gang. Og vi giver netop hinanden h\u00e5nden i det daglige. Det er en smuk og god skik. Andre steder i verden har man andre smukke skikke for at hilse uden at give h\u00e5nd. M\u00e5ske er det at give hinanden h\u00e5nden i virkeligheden ogs\u00e5 s\u00e5 overv\u00e6ldende et udtryk, at det er n\u00e6sten er for meget at bruge i det daglige.<\/p>\n Men nu bruger vi alts\u00e5 det udtryk, og at det har endda overlevet al frygt for bakterier og smittefare. For det ligger der jo ogs\u00e5 i h\u00e5ndtrykket: \u201dJeg er parat til at dele dine bakterier og sygdomme.\u201d<\/p>\n Hvor stort det er at give hinanden h\u00e5nd viser sig i, at n\u00e5r det virkelig g\u00e6lder i vores liv \u2013 ved indg\u00e5else af \u00e6gteskab; ved afg\u00f8rende aftaler; ved forsoning mellem mennesker, der har v\u00e6ret fjender; i k\u00e6rlighedens sp\u00e6de begyndelse – s\u00e5 betyder det alt at give hinanden h\u00e5nden. I h\u00e6nderne m\u00f8des de to adskilte v\u00e6sner og tager del i hinandens liv.<\/p>\n \u201dJesus tog hans h\u00e5nd og fik ham til at rejse sig op\u201d. I det gr\u00e6ske sprog, evangeliet oprindeligt er skrevet p\u00e5, hedder det: \u201dIdet han greb hans h\u00e5nd, rejste han ham op, og han stod op<\/em>.\u201d To bev\u00e6gelser, der samles i h\u00e6ndernes m\u00f8de: Jesus rejser ham og han rejser sig selv.<\/p>\n Denne unge mand befinder sig midt i en kaotisk kreds af tilskuere, med en fortvivlet far, der har k\u00e6mpet for hans liv, siden han var lille. Han er en dreng, der i alle andres \u00f8jne er et problem, farlig, uhyggelig, syg, besat af en sygdoms\u00e5nd, der giver ham anfald. Han er et problem, en belastning. Han har aldrig kunnet v\u00e6re den helt almindelige s\u00f8n, det helt almindelige menneske som andre. Han har altid skullet hj\u00e6lpes og behandles og passes p\u00e5. Nu bliver han helbredt i et voldsomt \u00f8jeblik. Stadigv\u00e6k er han genstand for noget, andre g\u00f8r. Da han ligger stille p\u00e5 jorden, t\u00e6nker alle, at han nok er d\u00f8d. For m\u00e5ske kan s\u00e5dan \u00e9n som ham i virkeligheden slet ikke leve \u2013 og slet ikke leve sammen med normale mennesker.<\/p>\n Men Jesus tog hans h\u00e5nd og fik ham til at rejse sig. Mennesket rejser sig op.\u00a0 Han st\u00e5r op selv, ved hans<\/em> h\u00e5nd, som gav ham oprejsning.<\/p>\n I m\u00f8det mellem de tos h\u00e6nder genskabes drengens v\u00e6rdighed. Fordi Jesus gav ham h\u00e5nden og ikke stablede ham p\u00e5 benene eller lod ham ligge eller bar ham v\u00e6k, men gav ham h\u00e5nden. Som et ligev\u00e6rdigt menneske, ikke som et d\u00e6monbesat problem.<\/p>\n Hvordan det siden hen gik den unge mand, h\u00f8rer vi jo ikke noget om. Hans liv blev vel som alle andres \u2013 fyldt\u00a0 af gl\u00e6de og sorg, et menneskeliv p\u00e5 godt og ondt. Men med erfaringen af at v\u00e6re \u00e9n, der kan gribe andres h\u00e6nder og tage imod, og give en h\u00e5nd med til andre – skabt som menneske, af den gode til det gode, skabt i Guds billede.<\/p>\n P\u00e5 en m\u00e5de er det \u00f8jeblik, hvor de to h\u00e6nder m\u00f8des, det stille centrum i denne voldsomme historie, om d\u00e6monbes\u00e6ttelse, om tro og vantro, om disciplene, der ikke kan finde ud af at helbrede, fordi de vil pr\u00e6stere og ikke som Jesus kan leve i b\u00f8n og hengivelse.<\/p>\n Jesus er Guds sande billede. Det er, hvad vi bekender og tror n\u00e5r vi kalder Jesus Guds S\u00f8n. Det betyder, at i hans menneskeliv ser vi, hvad der meningen med menneskets liv og hvem Gud er. Den kraft, der viser sig i Jesus, er Guds. Jesus, Guds udtrykte billede, r\u00e6kker h\u00e5nden til det menneske, der ligger som d\u00f8d p\u00e5 jorden, og hvis liv er h\u00e6rget. Og han rejser sig. De st\u00e5r over for hinanden, s\u00e5 enhver kan se, at ogs\u00e5 det h\u00e6rgede menneske er skabt i Guds billede, lige v\u00e6rdigt med Guds s\u00f8n.<\/p>\n S\u00e5dan m\u00e5 vi ogs\u00e5 se p\u00e5 os selv og hinanden. I det \u00f8jeblik, vi r\u00e6kker hinanden h\u00e5nden, bliver vi mindet om, at vi er skabt i Guds billede \u2013 med lige v\u00e6rdighed givet af Gud.<\/p>\n Der er d\u00e6moner nok, der h\u00e6rger i livet og i verden og som tager v\u00e6rdigheden fra mennesker og forkr\u00f8bler det gode liv. D\u00e6moner, onde \u00e5nder er jo ikke overkommelige st\u00f8rrelser som p\u00e5 film og i uhyggelige historier eller i okkulte dyrkelser af det onde eller skjulte kr\u00e6fter.<\/p>\n D\u00e6moner er b\u00e5de det uforklarligt onde, som overfalder vores liv i sygdom, misbrug og forvanskning af det gode liv, og den m\u00e6rkelige lyst til det onde, som kan komme over os alle, s\u00e5 vi g\u00f8r det onde, som vi m\u00e5ske ikke vil, men f\u00f8ler os drevet af, besat af \u2013 en trang til at \u00f8del\u00e6gge andres eller sit eget liv. Evangeliet er, at vi bliver befriet for d\u00e6monmagten, fordi vi ikke bare er kastebolde, eller ligegyldige blandinger af godt og ondt, men er skabt til at v\u00e6re Guds b\u00f8rn. Mennesket er ikke en d\u00e6mon, en ond skabning. Ingen mennesker er det. Ethvert menneske er skabt i Guds billede med aftrykket af Guds godhed, k\u00e6rlighed og n\u00e5de, og der kan ske det under, at det rejser sig op, fra alt det, der \u00f8del\u00e6gger livet. Det kan ske, n\u00e5r nogen r\u00e6kker det h\u00e5nden \u2013 fordi det er Guds bev\u00e6gelse, oprejsningen, som Jesus bringer.<\/p>\n Ogs\u00e5 troen er p\u00e5 en m\u00e5de et m\u00f8de mellem h\u00e6nder. Fra evangeliets fort\u00e6lling har drengens fars r\u00e5b givet genlyd gennem 20000 \u00e5r til tr\u00f8st for alle os sm\u00e5t troende: \u201dJeg tror, hj\u00e6lp min vantro!\u201d \u2013 jeg tror, hj\u00e6lp mig, for jeg tror ikke. Det m\u00e5 betyde: \u201dS\u00e5 hj\u00e6lp mig dog, uanset hvordan min tro eller ikke-tro er: Skab troen i mig ved at hj\u00e6lpe\u201d. \u2013 Det r\u00e5b bevarer os fra at t\u00e6nke, at tro er en pr\u00e6station \u00a0– \u00a0at hvis bare du tror nok, s\u00e5 kan du g\u00f8re det umulige; hvis bare du tror nok, kan du g\u00f8re folk eller dig selv rask. Bare tro p\u00e5 dig selv, hedder det \u2013 og ikke sj\u00e6ldent bliver det blandet sammen med troen p\u00e5 Gud. Som om Gud er et middel til at vise, hvor stor en tro, du har \u2013 p\u00e5 dig selv. Men hvis troen er en pr\u00e6station, s\u00e5 er den jo ikke tro p\u00e5 andet end sig selv.<\/p>\n Den tro, Jesu kalder frem er \u00e5benhed og h\u00e5b \u2013 som en h\u00e5ndflade, der r\u00e6kkes frem i b\u00f8n og i hj\u00e6lp.<\/p>\n \u201dAlt er muligt for den, der tror\u201d, siger Jesus. Det betyder ikke,<\/em> at den, der tror kan g\u00f8re<\/em> alt muligt og lykkes med det. Men at for den, der tror, er alt muligt: Alt kan h\u00e5bes \u2013 selv det umulige m\u00e5 du h\u00e5be p\u00e5 og \u00e5bne h\u00e6nderne for. Selvom det ser h\u00e5bl\u00f8st ud, og selvom du synes, du selv er skyld i hele elendigheden.<\/p>\n \u201dTro er fast tillid til det, der h\u00e5bes p\u00e5\u201d, st\u00e5r der i Hebr\u00e6erbrevet (11,1). Og derfor rummer faderens r\u00e5b vores alles trosbekendelse. Trosbekendelsen er en b\u00f8n: \u201dJeg tror, hj\u00e6lp min vantro: Grib min h\u00e5nd, ogs\u00e5 n\u00e5r jeg ikke selv kan r\u00e6kke den frem f\u00f8rst, og rejs mig op, s\u00e5 jeg kan rejse mig.\u201d<\/p>\n Det er vores tro og h\u00e5b til Gud. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2. s\u00f8ndag i fasten | 25.02.2024 | Markus 9,14-29 | Marianne Christiansen | \u201dMen Jesus tog hans h\u00e5nd og fik ham til at rejse sig op.\u201d Hvad betyder det, at nogen tager \u00e9n ved h\u00e5nden? To h\u00e5ndflader m\u00f8der hinanden \u2013 alene i det ligger en opdagelse: \u201dDu er ligesom jeg. Vi er her sammen, og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5538,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,157,853,108,111,219,349,611,3,109,682],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19522","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-9-chapter-9-markus","category-kasus","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten","category-reminiszere"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19522","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19522"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19522\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19523,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19522\/revisions\/19523"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5538"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19522"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19522"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19522"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19522"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19522"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19522"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19522"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDK-6100 Haderslev<\/p>\n