Vi tror ikke p\u00e5 en bog. Vi tror ikke p\u00e5 en tekst. Vi tror p\u00e5 Gud.<\/strong><\/p>\n Den islandske forfatter Jon Kalman Stefansson sp\u00f8rger i sin roman \u201dEnglenes sorg\u201d om der altid er <\/em>kortere til helvede end til himmerige i mennesker<\/em>. <\/em><\/p>\n Det er i en scene, hvor en gammel slidt kone med tr\u00e6tte, livl\u00f8se \u00f8jne i et furet, indsunket ansigt og store grove h\u00e6nder bliver betragtet af en dreng \u2013 og drengen t\u00e6nker: <\/em>Hvor er hun styg! <\/em>Men s\u00e5 skammer han sig og undrer sig over, hvorfor der i mennesket altid er kortere til helvede end til himmerige. <\/em><\/p>\n Og hvad skal vi svare? Vi kender godt til at v\u00e6re hurtige til at d\u00f8mme andre. Vi kender sandelig ogs\u00e5 til at v\u00e6re hurtige til at d\u00f8mme os selv. Selvom vi godt ved, at der s\u00e5 meget mere i os end det, andre mennesker kan se. <\/em><\/p>\n Hvorfor er det s\u00e5 sv\u00e6rt at se p\u00e5 andre p\u00e5 samme m\u00e5de, som vi gerne vil have, at andre ser p\u00e5 os? I et menneske er der altid mere, end man umiddelbart kan se. Og hvis vi ikke kan se det, eller ikke vil se det \u2013 s\u00e5 er der langt til himmeriget. <\/em><\/p>\n Vi skal betragte hinanden som man betragter et kunstv\u00e6rk. N\u00e5r man st\u00e5r foran et maleri, er der vores f\u00f8rste indtryk \u2013 og det kan v\u00e6re enten: nej, det er grimt, eller smukt, flotte farver m\u00e5ske? Et kedeligt maleri, eller et forvirrende. <\/em><\/p>\n Men s\u00e5 begynder vi at se bagved. Hvad vil dette billede, hvad ligger der i det af dybder og betydning, som man skal st\u00e5 og se lidt l\u00e6ngere p\u00e5 det for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. \u00a0<\/em><\/p>\n Bagved og mere \u2013 det er kunstens udr\u00e5bstegn. Det er derfor kunsten ofte siger sandheden. <\/em><\/p>\n Men hvad med tekster? Hvad ligger der af sandhed i en tekst, hvis vi ser bagved og ser lidt l\u00e6ngere. I dag har vi h\u00f8rt en tekst, som er d\u00f8dsensfarlig at lade st\u00e5 ufortolket. <\/em><\/p>\n Og i dag er det s\u00e6rligt vigtigt at huske p\u00e5, at Jesus ikke selv har skrevet et eneste ord. Ikke en linje skrev han. Til geng\u00e6ld er der rigtig mange, der har skrevet om ham. <\/em><\/p>\n Og her i dagens tekst fra Johannes evangeliet m\u00f8der vi ham i en tale til j\u00f8derne, hans landsm\u00e6nd \u2013 Jesus var j\u00f8de, f\u00f8dt i Israel \u2013 og han siger noget, der rummer kimen i sig til noget meget farligt. Mere farligt end han selv har vidst eller kunnet forudse. <\/em><\/p>\n Han siger: <\/em>I har Dj\u00e6velen til far, og han er en l\u00f8gner og en morder. <\/em><\/p>\n Lige pr\u00e6cis det her sted er blevet brugt til at sprede antisemitisme. I Tyskland kunne man under anden verdenskrig l\u00e6se p\u00e5 flere byskilte ind til tyske byer: Her har j\u00f8der ingen adgang. <\/em><\/p>\n Og nu st\u00e5r jeg her i dag og l\u00e6ser samme ord ind i tid, hvor antisemitismen igen er blusset op over hele verden og hvor Israel-Gaza konflikten har f\u00e5et voldsomme f\u00f8lelser til at blusse op.<\/p>\n Ord er farlige! De er farlige, n\u00e5r de kommer til at st\u00e5 som hugget i sten. Stend\u00f8de. Som om de ikke kommer fra et liv bagved og ikke har en sammenh\u00e6ng eller en konkret situation.<\/p>\n N\u00e5r man har en tekst i h\u00e5nden, kan alting ske. T\u00e6nk p\u00e5 en e-mail, sendt i vrede. Et opslag p\u00e5 Facebook, som man snart fortryder, fordi man ikke kan regne med, at l\u00e6seren ser mere end det, der st\u00e5r \u2013 sort p\u00e5 hvidt.<\/em><\/p>\n Har man sat ord i verden, er man prisgivet andres n\u00e5de. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 Jesus \u2013 han er var og er ogs\u00e5 prisgivet andres n\u00e5de. Det d\u00f8de han som bekendt af. Men p\u00e5 korset tilgav han sine b\u00f8dler. For s\u00e5dan var han. Et menneske, der altid s\u00e5 bagom og s\u00e5 mere.<\/p>\n Han bad for dem, der stod omkring ham den dag p\u00e5 Golgata bakke. Han bad for dem alle sammen, b\u00e5de sine dommere og sine b\u00f8dler og alle de passive nysgerrige, og dem der s\u00e5 den anden vej. Han bad med ordene: Fader, tilgiv dem \u2013 for de ved ikke, hvad de g\u00f8r.<\/em><\/p>\n S\u00e5dan var han. Et menneske, der s\u00e5 og modtog mennesker, ingen andre ville hverken se eller have noget med at g\u00f8re. For ham var der ikke j\u00f8der eller gr\u00e6ker eller kvinde eller mand eller slave eller herre \u2013 der var bare mennesker.<\/p>\n Mennesker med en historie, en sk\u00e6bne, en ulykke, en sorg og en vej i livet, der b\u00e5de var et resultat af deres egne valg \u2013 men ogs\u00e5 af tilf\u00e6ldigheder, tildragelser og vilk\u00e5r. Han tog imod, han s\u00e5, tr\u00f8stede, han inddrog \u2013 og det er derfor, vi har tillid til Gud. Fordi Jesus pegede p\u00e5 en Gud, der sk\u00e6nker os v\u00e6rdighed og for hvem vi altid er mere, end vi ser ud til at v\u00e6re.<\/p>\n Og tager man et citat fra dette varmhjertede, rummelige og k\u00e6rlighedsfyldte menneske Jesus og bruger det til at legitimere racehad og vold \u2013 s\u00e5 er det m\u00e5ske lige pr\u00e6cis det, der menes med at have \u201dl\u00f8gnen til fader\u201d.<\/p>\n Johannesevangeliet er forfatter ca. 70 \u00e5r efter Jesus d\u00f8d. Og i de 70 \u00e5r er der sket et og andet. Den spirende nye tro, der senere kom til at hedde kristendommen, var i begyndelsen bare en lille gruppe anderledes t\u00e6nkende indenfor j\u00f8dedommen.<\/p>\n Men som tiden gik og der blev flere Kristustroende, var man n\u00f8dt til at v\u00e6re mere skarp p\u00e5, hvordan man adskilte sig fra de andre \u2013 og det kom selvf\u00f8lgelig til en konflikt. Og det er den konflikt, vi ramler lige ind i denne s\u00f8ndag.<\/p>\n Og n\u00e5r man bliver presset og f\u00f8ler sig truet bliver tonen radikal og forsimplet. M\u00e5ske er det derfor, det hele er endt i en n\u00e6sten pinligt primitiv diskussion om, hvem der har Dj\u00e6velen til far.<\/p>\n Som om Dj\u00e6velen \u2013 hvis vi skal blive i det mytiske sprog – nogensinde er g\u00e5et efter et s\u00e6rligt folkeslag eller etnisk gruppe. Eller efter k\u00f8n eller seksualitet. Som om Dj\u00e6velen nogensinde har vist nogen som helst kr\u00e6senhed i forhold til, hvem han kan bruge i sin \u00f8del\u00e6ggelse af mennesker, liv og lande.<\/p>\n Lad os aldrig l\u00e6se Bibelens intense og smukke men ogs\u00e5 pletvis frast\u00f8dende, h\u00e6vngerrige og konfliktfyldte tekster som en bageopskrift.<\/p>\n Der er lige s\u00e5 mange indtryk og stemninger i Bibelen, som der er i det menneskelige liv. Og t\u00e6nk om det vi sagde til hinanden blev h\u00f8rt et til et?<\/p>\n N\u00e5r vi i raseri kan finde p\u00e5 at sige: Jeg vil aldrig mere se dig for mine \u00f8jne? Eller: Hvis du g\u00f8r det der \u00e9n gang til, s\u00e5 d\u00f8r jeg? Eller: Jeg overlever ikke \u00e9n dag mere p\u00e5 arbejde! Eller: g\u00e5 ud og grav dig ned!<\/p>\n Vi siger s\u00e5 meget vr\u00f8vl. Det g\u00f8r Bibelen ogs\u00e5, fordi den handler om menneskelivet og dets b\u00e5de sm\u00e5lige og storladne lidenskaber. Men vi tror ikke p\u00e5 en bog. Vi tror ikke p\u00e5 en tekst. Vi lytter <\/em>til en tekst og m\u00e5 pr\u00f8ve at forst\u00e5 den med alt hvad vi ved om at v\u00e6re menneske.<\/p>\n Vi tror ikke p\u00e5 d\u00f8de ord, men p\u00e5 en Gud, der \u00e5nder varmt indeni os og g\u00f8r os til det evige stykke ler, der kan formes og omformes og forandres.<\/p>\n Vi er i Guds h\u00e5nd, og derfor t\u00f8rrer vi aldrig ind til en uformelig klump uden fremtid og muligheder, hverken i livet eller i d\u00f8den.<\/p>\n Vi tror, at den levende Gud, der elsker sine mennesker og opretholder sin klode, sine planeter og stjerner, gemmer sig inde bag alle de mange ord og s\u00e6tninger og fort\u00e6llinger.<\/p>\n Og vi tror p\u00e5 Jesus Kristus, som p\u00e5 vores vegne og med livet som indsats tog kampen op mod Dj\u00e6velen \u2013 eller hvad vi nu skal kalde det onde. For Jesus s\u00e5 altid bag, s\u00e5 det mere der altid er \u2013 det mere der er i os, og det mere der er i livet og det mere er er at sige om d\u00f8den.<\/p>\n Han s\u00e5 det mere i synderen, som vi kan kalde mennesket. Og han s\u00e5 det mere i d\u00f8den, som vi kan kalde evigheden. Og i dette mere findes sandheden. Og fra denne sandhed kommer varmen. Fra alt dette mere, som kun kan ses med k\u00e6rlighedens \u00f8jne, kommer varmen. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/p>\n N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, DK-3480 Fredensborg<\/p>\n E-mail: ehl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3.s\u00f8ndag i fasten | 03.03.24 | Johannes 8,42-51 | Eva Holmegaard Larsen | Vi tror ikke p\u00e5 en bog. Vi tror ikke p\u00e5 en tekst. Vi tror p\u00e5 Gud. Den islandske forfatter Jon Kalman Stefansson sp\u00f8rger i sin roman \u201dEnglenes sorg\u201d om der altid er kortere til helvede end til himmerige i mennesker. Det er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3701,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,108,111,1231,233],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19560","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-08-chapter-08"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19560","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19560"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19560\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19561,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19560\/revisions\/19561"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3701"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19560"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19560"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19560"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19560"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19560"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19560"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19560"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}