{"id":19570,"date":"2024-03-04T06:24:09","date_gmt":"2024-03-04T05:24:09","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=19570"},"modified":"2024-03-02T12:27:08","modified_gmt":"2024-03-02T11:27:08","slug":"johannes-624-3536-37-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-624-3536-37-2\/","title":{"rendered":"Johannes 6,24-35(36-37)"},"content":{"rendered":"

Livshunger | Midfaste | 10.03.2024 | <\/span>Johannes 6,24-35(36-37) <\/span>| Jan Sievert Asmussen |<\/span><\/h3>\n

Hver dag f\u00f8jer nyt til vores verdens ulykkesdagbog. Bombningen af civile i Ukraine, nedskydning af uskyldige i Gaza, minefelter der bare vokser og vokser. Hver morgen v\u00e5gner vi og sp\u00f8rger os selv: hvilke forf\u00e6rdelige nyheder fra i nat v\u00e5gner vi op til? Der tales om ‚r\u00f8de linjer‘, men de er forl\u00e6ngst overskredet, og nu befinder vi os i det ukendte territorum hinsides alle r\u00f8de linjer.<\/p>\n

Derfor er det umuligt at vide p\u00e5 forh\u00e5nd, hvad Ukraine og resten af verden vil v\u00e6re vidne til denne s\u00f8ndag morgen. Hvis jeg var kronik\u00f8r eller klummeskriver, ville jeg kun vide \u00e9n ting: n\u00e5r min tekst bliver trykt og dumper ned i l\u00e6sernesmailbox <\/em>og postkasse, vil den v\u00e6re overhalet og for\u00e6ldet af noget, der for f\u00e5 dage siden ikke kunne forudses. Der er kastet en t\u00e5ge over b\u00e5de vores og Ukraines fremtid.<\/p>\n

Men dette sted er ikke stedet for klummer og kronikker p\u00e5 dusikkert grundlag, som intet fast jo kan bygges p\u00e5. Vi s\u00f8ger det faste, som best\u00e5r trods verdens vaklen. Ikke uden grund er h\u00e5bets symbol et anker, der er i stand til at holde vore skibe i h\u00f8j s\u00f8 fast i det, der ikke rokkes.<\/p>\n

Det urokkelige er ikke blot – som man ellers nemt konkluderer, at det hele kun g\u00e5r \u00e9n vej, nemlig mod d\u00f8den og altings oph\u00f8r. Det urokkelige og fuldkommen faste – det er, at der findes en, der siger „jeg“ og som henvender sig til os med et stort l\u00f8fte: „se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!“ Det sagde Kristus for l\u00e6nge siden, men det er ord, der er rettet til os, der lever her et sted mellem verdens begyndelse og dens ende. Det, der ikke rokkes i syndens og d\u00f8dens verden – det er dette store „jeg“, som bare er <\/em>og som vi er i.<\/em><\/p>\n

Syv markante gange i Johannesevangeliet taler Kristus med dette „jeg er“. Egentlig kunne han n\u00f8jes med blot at forsikre om, at „han er“, s\u00e5dan som Gud gjorde det over for Moses ved den br\u00e6ndende tornebusk: „jeg er den jeg er“. I grunden er det alt nok og tr\u00f8st nok at h\u00f8re de ord om urokkelig, evig stabilitet. Men Kristus f\u00f8jer i Johannesevangeliet syv gange noget til. Jeg er verdens lys, d\u00f8ren ind, den gode hyrde, vinstokken, opstandelsen og livet, sandheden.<\/em> Alts\u00e5 ikke blot en usynlig tilstedev\u00e6relse, men noget mennesker kan bruge. Han, som er sand Gud og sandt menneske, f\u00f8jer akkurat et jordisk billede til sit evige „jeg er“. S\u00e5dan skal det forst\u00e5s, det vi h\u00f8rte f\u00f8r: „jeg er livets br\u00f8d“.<\/p>\n

Livets br\u00f8d. Det f\u00f8rste ord, livet – det er det, der g\u00f8r os sultne, fordi vi forbr\u00e6nder kalorier, mens vi lever. Vi kaster os ud i det, livshungrende. Giver os i kast, r\u00e6kker ud – i en forventning om, at n\u00e5r sulten melder sig, vil den kunne stilles. Livet leves altid p\u00e5 forskud – hvem har nogensinde udrettet noget stort efter<\/em> at have spist sig tyk og m\u00e6t? Livet, det er den borende, str\u00e6bende, klatrende kraft, der begynder i det helt lille barn, som bare vil<\/em> op at sidde, rulle fra ryg til mave, have fingrene ned i gr\u00f8dtallerkenen og absolut ikke falde i s\u00f8vn. Skepsis og resignation er noget, vi voksne forfalder til: den inderste energi i os hedder „videre, fremad, op!“ med ryggen mod fortiden og alle sanser vendt mod det n\u00e6ste skridt.<\/p>\n

For at udfolde alt det livsmod m\u00e5 der br\u00f8d til, s\u00e5 brugte energidepoter kan fyldes op. Br\u00f8det er det, der g\u00f8r det muligt at forts\u00e6tte. Og dermed er vi ved det andet af Kristi ord „livets br\u00f8d“. Livet g\u00f8r os sultne – hvad skal der til for at stille den sult?<\/p>\n

Det f\u00f8rste og vigtigste, som n\u00e6rer os, er k\u00e6rlighed.<\/em> Ingen kan str\u00e6be fremad bare med et „n\u00e5“ eller et „nej“ – for at kunne ville m\u00e5 du v\u00e6re set og accepteret. Du m\u00e5 h\u00f8re nogen sige „ja, du kan godt“, du er fuldkommen accepteret. For at klare livet m\u00e5 vi have det som et barn, der kun evner at tage sit f\u00f8rste skridt, fordi det skridt tages ud af favnen p\u00e5 mor og far, som sidder p\u00e5 kn\u00e6 bag barnet. Det er livets br\u00f8d.<\/p>\n

Det n\u00e6ste, der n\u00e6rer os, er tilgivelse. <\/em>Livet bliver ikke til noget, hvis der h\u00e6nger en sky af anklager og bebrejdelser over os, frygt for at g\u00f8re noget forkert og f\u00e5 vrede blikke. Jeg ved godt, at vi plejer at bruge ordet tilgivelse om noget i fortiden. Men t\u00e6nk p\u00e5, hvor meget st\u00f8rre det er at tilgive p\u00e5 forh\u00e5nd<\/em>. Tilgivelse for alt det, du kommer til at g\u00f8re i fremtiden – det er livets br\u00f8d.<\/p>\n

Det tredje, der er i livets br\u00f8d, er barmhjertighed,<\/em> og den er t\u00e6t forbundet med tilgivelsen. Jesus taler om at se bj\u00e6lken i dit eget \u00f8je, f\u00f8r du g\u00e5r efter splinten i den andens \u00f8je: du er selv ikke spor bedre end den bror eller s\u00f8ster, der irriterer dig og v\u00e6kker din vrede. B\u00e6r derfor altid rundt p\u00e5 et lille lommespejl, s\u00e5 du kan se p\u00e5 dig selv, inden du sl\u00e5r dit medmenneske ud af kurs. Barmhjertighed var noget helt afg\u00f8rende for Jesus. Selv p\u00e5 korset langfredag sagde han til om sine b\u00f8dler: „tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de g\u00f8r“. Det er livets br\u00f8d.<\/p>\n

Det fjerde, der er i br\u00f8det, er f\u00e6llesskab.<\/em> Hvor to eller tre er sammen, sagde Jesus, er jeg midt iblandt jer. Det betyder: isolation er d\u00f8d, ensomhed er fortvivlelse. Det er ikke nok at have noget at leve for. Liv bliver det f\u00f8rst, n\u00e5r vi har nogen at leve sammen med. Den enlige pind kan ikke st\u00e5 oprejst, og to pinde kan kun et \u00f8jeblik st\u00f8tte hinanden. Men noget, der er bygget af tre pinde eller flere, v\u00e6lter ikke. Vi er sammen om det – det er livets br\u00f8d.<\/p>\n

Og den sidste og mest n\u00e6rende del i br\u00f8det, det er h\u00e5b.<\/em> Det foruds\u00e6tter alle de andre, akkurat som bageg\u00e6ren i et br\u00f8d foruds\u00e6tter alle de \u00f8vrige ingredienser. H\u00e5be kan man for eksempel kun i f\u00e6llesskab med andre – og kun i oplevet k\u00e6rlighed. H\u00e5bet har at g\u00f8re med, hvad br\u00f8det kan blive til: ikke kun kl\u00e6brigt slam i en sk\u00e5l, men duftende, knasende spr\u00f8dt og n\u00e6rende. H\u00e5bet r\u00e6kker ud efter en utopi, efter en fremtid, hvor alt er, som det b\u00f8r v\u00e6re. Vejen dertil er som regel lang, s\u00e5 man m\u00e5 sige: det her g\u00e5r f\u00f8rst i opfyldelse ved verdens ende. Men det g\u00f8r ikke noget, blot visionen findes. En ny himmel og en ny jord, en verden uden krig og n\u00f8d, Guds rige – vores bibel leverer rigtig mang billeder at leve p\u00e5. Ogs\u00e5 det st\u00f8rste h\u00e5b af alle: at d\u00f8dens magt er brudt og at opstandelsen venter p\u00e5 os, som den ventede p\u00e5 Kristus p\u00e5skenat. „Kristus opstod fra de d\u00f8de! Han i sin d\u00f8d tr\u00e5dte d\u00f8den p\u00e5 nakke“ – mod det h\u00e5b stiller vi livets kompas. Det er livets br\u00f8d for os.<\/p>\n

For at samle det her sammen, som man samler en dej med alle dens ingredienser og s\u00e6tter det i ovnen: vi er rystede, men ikke fortvivlede. Vi er forsl\u00e5ede, men ikke sl\u00e5et til jorden. Vi er bange, men ikke utr\u00f8stelige. Med hver vores liv og hver vores bekymring – men se, vi lever. For br\u00f8det findes: det r\u00e6kker Kristus os hver dag i sit ord. Uden det ville vi ikke ane, hvilken vej verden g\u00e5r. Men vi har livets br\u00f8d, og derfor kan intet for alvor sl\u00e5 os ud. Og nu skal Grundtvig f\u00e5 lov til at s\u00e6tte trumf p\u00e5 denne pointe med dette helt enormt tr\u00f8stende og st\u00e6rke vers: „med Ordet skabes gode k\u00e5r for barnek\u00e6mper lave, s\u00e5 de kan le ad banes\u00e5r og springe over grave“. Livets br\u00f8d.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Jeg talte forleden med en klog kvinde om begrebet „arvesynd“. Det havde hun ikke s\u00e5 meget at bruge til – hun ville hellere tale om den „arved\u00f8d“, som alt jordisk deler med det, der var f\u00f8r, helt tilbage til Adam og Eva, der fik at vide, at de skulle d\u00f8. De gamle kirkef\u00e6dre mente endog, at alle andre skabninger f\u00f8r faldet var ud\u00f8delige som de f\u00f8rste mennesker, og at Guds ord til Adam og Eva i samme \u00f8jeblik gjorde hele verden d\u00f8delig, hjemfalden til d\u00f8den som sit bytte. Amen.<\/p>\n

—<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Jan Sievert Asmussen<\/p>\n

DK-3520 Farum<\/p>\n

Email: jsas(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Livshunger | Midfaste | 10.03.2024 | Johannes 6,24-35(36-37) | Jan Sievert Asmussen | Hver dag f\u00f8jer nyt til vores verdens ulykkesdagbog. Bombningen af civile i Ukraine, nedskydning af uskyldige i Gaza, minefelter der bare vokser og vokser. Hver morgen v\u00e5gner vi og sp\u00f8rger os selv: hvilke forf\u00e6rdelige nyheder fra i nat v\u00e5gner vi op til? […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12553,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,1458,250,349,692,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19570","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-06-chapter-06","category-kasus","category-laetare","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19570","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19570"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19570\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19571,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19570\/revisions\/19571"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12553"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19570"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19570"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19570"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19570"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19570"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19570"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19570"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}