Mari\u00e6 bebudelse | 17.03.24 | Lukas 1,46-55 | Tine Illum |<\/p>\n
I 1980 forb\u00f8d Guatemalas milit\u00e6rdiktatur en fast del af kirkens traditionelle aftensang gennem \u00e5rhundreder. Man forb\u00f8d netop de bibelvers vi lige har h\u00f8rt, Marias Lovsang.<\/p>\n
Den var alt for kraftfuld mente diktatoren. Den opildnede civilbefolkningen i deres modstand mod milit\u00e6rregimet.\u00a0 De blev mindre frygtsomme og mere modige. Det havde han ret i, pr\u00e6sidenten. De sang frygten lille.<\/p>\n
Det kunne de, for det kan Maria. Hun m\u00e6rker en kraft i sig, der ikke er fra hende selv, men fra Gud, og hun synger frygten lille. Hun l\u00e5ner ord fra en sang, hun har h\u00f8rt, Hannas lovsang i Det gamle Testamente, og g\u00f8r dem til sine. S\u00e5dan som mange af os ogs\u00e5 kender til at lade salmer og sange synge sig ind i os, og blive en del af os.<\/p>\n
Hans barmhjertighed kender ingen gr\u00e6nse, synger hun.
\nHan har gjort store ting.
\nHan g\u00f8r op med hovmod og indbildt klogskab og magtbeg\u00e6r.
\nMen de fattige, de sultende, de oversete \u2013 dem l\u00f8fter han himmelsk h\u00f8jt.
\nAt hun kan synge den sang \u2013 at den sang m\u00e5 synge i hende \u2013det er k\u00e6mpestort – st\u00f8rre end frygten og skammen og bekymringen.<\/p>\n
Det er n\u00e6sten de samme ord, Jesus bruger i synagogen i Nazareth da han f\u00f8rste gang fort\u00e6ller, hvad Guds plan er med ham. Han siger:
\nHan har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige
\nfor at udr\u00e5be frigivelse for fanger
\nog syn til blinde,
\nfor at s\u00e6tte undertrykte i frihed
\nfor at udr\u00e5be et n\u00e5de\u00e5r fra Herren\u2026.<\/p>\n
Det er den hengivelse til Gud \u2013 og den protest mod alt, der st\u00e5r ham imod –\u00a0 der i dag synger i Maria. Med kraft fra himlen.<\/p>\n
N\u00e5r alle de store f\u00f8lelser tr\u00e6nger sig p\u00e5. Jubelen \u2013 eller magtesl\u00f8sheden, h\u00e5bet eller fortvivlelsen \u2013 s\u00e5 synger vi. N\u00e5r vi ingenting kan, s\u00e5 synger vi.
\nVi synger ikke, som om alt er godt nu. Nej, vi ser og synger om verden, som den er \u2013 og som den kunne v\u00e6re.
\n\u201dSangens kraft f\u00e5r alle til at opf\u00f8re som om verden kunne v\u00e6re lykkelig,\u201d var der engang en, der sagde.<\/p>\n
Og gennem \u00e5rhundreder har mennesker sunget med Maria om h\u00e5b for de h\u00e5bl\u00f8se, om Gud der bruger dem, som andre siger ingenting er v\u00e6rd. Med Maria har sangen overvundet frygten og resignationen.<\/p>\n
Vi har genklang af hendes sang i den sang vi selv synger 4. maj, nemlig \u201dEn l\u00e6rke letted\u201d:
\n\u201dOg du som styrter de stoltes riger,
\nog l\u00f8ser fanger af bolt og b\u00e5nd\u201d<\/p>\n
Maria synger ikke om det, hun ser eller erfarer eller frygter. Hun ler ikke forlegent, som Sara i Mamre-Lund.
\nHun tror det helt umulige. Hun synger om det hun h\u00e5ber og tror p\u00e5. P\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 vi stadig finder mening i hendes sang. Og s\u00e5 vi ogs\u00e5 synger med hende. Den er et l\u00f8fte om f\u00f8lgeskab ind i det sorteste m\u00f8rke og igennem det.<\/p>\n
\nOm Maria ved vi, at hun en dag skal sidde med sin torturerede og d\u00f8de s\u00f8n i armene, s\u00e5dan som m\u00f8dre gjorde det i Guatemala, s\u00e5dan som de netop nu oplever det i Ukraine, i Gaza, i Congo og Israel\u2026. \u00a0og mange andre steder.<\/p>\n
Og nej, hverken m\u00f8drene eller vi andre f\u00e5r dem vi mistede tilbage igen, om vi s\u00e5 synger himmelsk smukt. Vi kan ikke synge det d\u00f8de til live.
\nMen Kristus kan synge sine sange i os. Synge vores hjerte bl\u00f8dt og synge tro ind i os \u2013 om den tro s\u00e5 er s\u00e5 lille som det foster, Maria i dag f\u00e5r at vide, at hun b\u00e6rer. Den tro er nok. Den synger videre i os og bliver til sange om h\u00e5b og om, at der kommer en p\u00e5skemorgen med opstandelse og liv \u2013 som vi f\u00e5r gennem ham, Marias s\u00f8n, Jesus.<\/p>\n
Fort\u00e6llingen om Maria har altid kaldt p\u00e5 b\u00e5de forundring og mistro. Hvordan kan det g\u00e5 til? Ja, det ved vi ikke. Men vi ved at den fort\u00e6lles for at vi skal give os hen til det mysterium, det er, at Jesus er HELT Gud og HELT menneske \u201dundfanget af Hellig\u00e5nden, f\u00f8dt af Jomfru Maria\u201d, siger vi.
\nGud, der bliver f\u00f8dt ind i vores liv pr\u00e6cis p\u00e5 samme m\u00e5de som vi alle er blevet f\u00f8dt. Af en kvinde. Ikke som man ellers dengang syntes guder skulle f\u00f8des \u2013 ud af havets skumspr\u00f8jt eller en anden Guds pande.
\nDet er et mysterium. Vi kan kun forholde os til det ved at give os hen til, at vi har en Gud, der blev menneske som os, og usynligt er i vores liv, i vores sang, i vores d\u00f8d, – og som selv d\u00f8r for at d\u00f8den ikke skal v\u00e6re det sidste der er at sige om os.<\/p>\n
Himlen begynder i Maria\u2026 fordi Gud vil det. \u201dved \u00c5ndens kraft\u201d, sang vi – og\u00a0 Guds himmel skal ogs\u00e5 begynde i os. Netop ikke ved det, vi selv kan \u2013 for s\u00e5 blev det til alt for lidt. Men ved \u00c5ndens kraft – Og blive til tro og kraft der er st\u00f8rre end vores frygt.
\nVi h\u00f8rer det, hver gang, der er d\u00e5b: \u00a0\u201dVed vand og Hellig\u00e5nd\u201d\u2026 og \u201djeg er med jer alle dage indtil verdens ende\u201d<\/p>\n
Vi kan lade det ske\u2026. give os hen\u2026 lade Marias sang synge sig ind i vores hjertekamre og blive f\u00f8rt med blodet rundt i hele vores krop.<\/p>\n
Nogle kristne beder hver dag, n\u00e5r de har deres rosenkrans i h\u00e6nderne b\u00f8nner, der begynder: \u201dHil dig Maria, fuld af n\u00e5de, Herren er med dig! Velsignet er du iblandt kvinder og velsignet er dit livs frugt, Jesus.\u201d<\/p>\n
Ikke fordi Maria er en slags Gud; men fordi hun i sin hengivenhed og sang er et billede p\u00e5 tro. P\u00e5 tillid til Guds n\u00e6rv\u00e6r, n\u00e5r alt ser umuligt ud. P\u00e5 kraft i et liv, hvor magtesl\u00f8sheden ellers ligger lige for.<\/p>\n
\u201dMit liv er g\u00e5et i stykker. Det hele er v\u00e6ltet rundt. Jeg forst\u00e5r ikke, hvad det er, Gud vil med mit liv.\u201d<\/p>\n
Og s\u00e5 synger hun: \u201d\u2026.. jeg takker Gud af hele mit hjerte.\u201d<\/p>\n
\u201dHvad skal jeg dog g\u00f8re. Det her er det v\u00e6rste, der kunne ske\u2026..\u201d<\/p>\n
men sangen lyder: \u201dGud er fuld af magt og han har gjort store ting for mig.\u201d<\/p>\n
\u201dJeg ser kun vold og magtmisbrug, at de svageste udnyttes, at mennesker sulter og d\u00f8r. Jeg ser krig ensomhed, ulykke, uhelbredelig sygdom, lidelse\u201d .Men Maria synger: \u201dDe store st\u00f8der han ned fra deres troner, de sm\u00e5 l\u00f8fter han op, han m\u00e6tter de sultne\u2026\u201d<\/p>\n
Og i Mariupol, Marias by, I Ukraine, der er er bombet det til det, der vel er det n\u00e6rmeste vi n\u00e6sten kan komme til Helvede p\u00e5 jord\u2026 i Betlehem, hvor Maria f\u00f8dte Jesus\u2026.. i byer i Asien, der \u00f8del\u00e6gges af oversv\u00f8mmelse \u2026.og i Afrika, t\u00f8rke og sult t\u00e6rer p\u00e5 menneskers kroppe og sj\u00e6le\u2026.. og n\u00e5r vi m\u00f8des af mere end vi kan b\u00e6re og det hvisker gennem vores kroppe, at Gud har glemt os. S\u00e5 synger h\u00e5bet i Marias sang:\u00a0 \u201dhan husker os\u2026.til evig tid.\u201d<\/p>\n
\u2026..<\/p>\n
Gud i Himlen
\nTak fordi du lader sangen bryde frem hos Maria,
\ns\u00e5 den n\u00e5r os i dag
\nog fort\u00e6ller om alle de store ting, du g\u00f8r.
\nTak for den sang du l\u00e6gger ind i os,
\nsom styrker vores tro og giver os h\u00e5b<\/p>\n
Tak for alle, der synger vuggesange og protestsange jorden over,
\nfor alle, som synger frygten lille, som tr\u00f8ster, som synger nye kr\u00e6fter frem.<\/p>\n
Vi beder for for\u00e6ldre jorden over
\nFor dem, der fortvivlede synger deres sorg ud hen over sm\u00e5 ligposer i Gaza.
\nFor dem, der i Ukraine og Rusland l\u00e6gger deres unge m\u00e6nd i graven sammen med deres barndoms sovedyr.
\nFor dem, der sidder med deres sultne b\u00f8rn i armene.
\nVi beder verdens flygtninge, og alle, der tager imod dem.
\nVi beder for alle, hvis sang om h\u00e5b for l\u00e6ngst er forstummet
\nog for alle undertrykte og fattige, hvis sang om retf\u00e6rdighed og liv ingen h\u00f8rer.
\nVi beder om et h\u00e5b og en fremtid for alle. Vi beder om fred.<\/p>\n
Syng du selv vores hjerte bl\u00f8dt, s\u00e5 vi b\u00e6rer dine ord om retf\u00e6rdighed og
\nliv for alle med os.
\nGiv os Marias mod og kraft, der truer tyrannernes magtmisbrug.
\nL\u00e6g ogs\u00e5 en modig stemme i vores krop, s\u00e5 vi g\u00f8r det, du vil have sagt og gjort. Hj\u00e6lp og med at g\u00f8re verden til et mere barmhjertigt sted.
\nI Jesu navn. Amen<\/p>\n
—<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n
DK-6091 Bjert<\/p>\n
Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mari\u00e6 bebudelse | 17.03.24 | Lukas 1,46-55 | Tine Illum | I 1980 forb\u00f8d Guatemalas milit\u00e6rdiktatur en fast del af kirkens traditionelle aftensang gennem \u00e5rhundreder. Man forb\u00f8d netop de bibelvers vi lige har h\u00f8rt, Marias Lovsang. Den var alt for kraftfuld mente diktatoren. Den opildnede civilbefolkningen i deres modstand mod milit\u00e6rregimet.\u00a0 De blev mindre frygtsomme […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19282,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,111,262,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19597","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19597","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19597"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19597\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19598,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19597\/revisions\/19598"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19282"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19597"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19597"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19597"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19597"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19597"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19597"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19597"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}