Det er sk\u00e6rtorsdag og i epistelteksten h\u00f8rte vi indstiftelsesordene, som vi kender dem fra s\u00f8ndagens altergang. Ordene der l\u00f8d, da Jesus f\u00f8r han bryder br\u00f8d og sk\u00e6nker vin fort\u00e6ller, at dette er det sidste m\u00e5ltid de skal dele sammen. Ordene der fort\u00e6ller at nu er enden n\u00e6r Korsf\u00e6stede, d\u00f8d og opstandelse er de n\u00e6ste dages begivenheder, med afslutning og ny begyndelse.<\/p>\n
Det er Sk\u00e6rtorsdags fort\u00e6llingen, der fort\u00e6lles p\u00e5 vej som vi er fra palmes\u00f8ndags jubelscene til i morgen langfredags lidelsesfulde fort\u00e6lling.<\/p>\n
Men det s\u00e6rlige er i \u00e5r, at selve evangelieteksten, der h\u00f8rer til i 2. tekstr\u00e6kke, ikke rummer indstiftelsesordene.<\/p>\n
Teksten er fra Johannesevangeliet \u2013 og det er netop det s\u00e6regne ved Johannes, at han slet ikke fort\u00e6ller om nadveren. For ham er m\u00e5ltidet tydeligvis ikke hovedsagen denne sidste aften sammen med disciplene.<\/p>\n
Ikke fordi nadver er ukendt for Johannes. Den er med som bagt\u00e6ppe flere andre steder i evangeliet \u2013 dels i fort\u00e6llingen om bespisningen af de fem tusind, men endnu mere tydeligt, hvor han sammenligner sig selv med br\u00f8d. Og Ikke det br\u00f8d vi kender til som forg\u00e5r, og hvor man bliver sultne igen \u2013 men br\u00f8det der knyttes til troen – br\u00f8det der styrker og giver f\u00f8de til evigt liv. Br\u00f8d som \u00e5nd \u2013 br\u00f8d som sandhed. \u201d Jeg er livets br\u00f8d \u201d siger han \u2013 og alt andet er nok vigtigt efter en anden m\u00e5lestok, men det br\u00f8d vi f\u00e5r livet af, er det, der som ord n\u00e5r vores \u00f8rer og skaber troen i vores hjerte.<\/p>\n
Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er hvorfor han trods alt alligevel ikke fort\u00e6ller om sk\u00e6rtorsdagsm\u00e5ltidet. P\u00e5 mange m\u00e5der kan man sige, at der jo s\u00e5dan set ikke er brug for, at ogs\u00e5 Johannes skal n\u00e6vne indstiftelsesordene \u2013 vi har jo h\u00f8rt dem og det hans samtid nok ogs\u00e5. Hans evangelium er det yngste af de 4 evangelier, og skrevet s\u00e5 man har fornemmelsen af, at fort\u00e6llingerne om Jesus allerede er kendt fort\u00e6llegods i de kristne menigheder.<\/p>\n
P\u00e5 den m\u00e5de adskiller Johannes sig alts\u00e5 fra de andre evangelier. Deres fort\u00e6lling er en lang fort\u00e6lling frem mod afslutningen \u2013 frem mod p\u00e5ske \u2013 frem mod troen. Men s\u00e5dan t\u00e6nker den gamle Johannes ikke. Hans fort\u00e6lling starter med \u00e5benbaringen af, at Jesus er<\/em> Kristus. Jesus er Guds s\u00f8n. Allerede tilstede i skaberordet og senere gjort til menneske for \u201dat tage bolig i blandt os\u201d<\/p>\n Johannes starter med troen og lader den v\u00e6rende b\u00e6rende for hele hans evangelium.<\/p>\n Og det s\u00e6tter sit pr\u00e6g p\u00e5 den fort\u00e6lling, der if\u00f8lge ham skal knyttes til sk\u00e6rtorsdag. I hans evangeliet indg\u00e5r afskedsm\u00e5ltidet ogs\u00e5, men som ramme for den sidste tale han holder for sine disciple, som er en lang udfoldelse af det nye bud de fremover skal leve under. Buddet der g\u00e5r videre end alle de krav og befalinger og leveregler, de allerede er kendt med, og som har r\u00f8dder i de 10 bud. Buddet der r\u00e6kker frem mod k\u00e6rligheden som det st\u00f8rste og vigtigste bud:<\/p>\n \u201dDette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.\u00a0\u00a0St\u00f8rre k\u00e6rlighed har ingen end den at s\u00e6tte sit liv til for sine venner.\u00a0\u00a0I er mine venner, hvis I g\u00f8r, hvad jeg p\u00e5byder jer.\u00a0\u00a0Jeg kalder jer ikke l\u00e6ngere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre g\u00f8r; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har h\u00f8rt af min fader, har jeg gjort kendt for jer\u201d (joh. 15. 12-15)<\/p>\n For Johannes er sk\u00e6rtorsdags vigtigste budskab, at disciplene \u2013 og os med dem \u2013 skal forst\u00e5 hvad det er at v\u00e6re kommet til tro. Og forst\u00e5 hvad det er at leve i k\u00e6rlighed. Som tjenere for hinanden \u2013 som venner med hinanden med Jesus som billede og forbillede, vist os gennem alt det han har gjort i menneskeskikkelsen.<\/p>\n \u201djeg har givet jer et forbillede, for at I skal g\u00f8re, ligesom jeg har gjort mod jer\u201d l\u00f8d det<\/p>\n Leve i k\u00e6rlighedens omsorg. Leve ud af k\u00e6rlighed.<\/p>\n Hos Johannes bliver buddet om k\u00e6rlighed p\u00e5 den m\u00e5de b\u00e5de bagt\u00e6ppet og sl\u00f8jfen p\u00e5 sk\u00e6rtorsdagsm\u00e5ltidet.<\/p>\n K\u00e6rlighedsbuddet, der springer ud af troen, som det nye krav, der omslutter alle andre bud og krav og leveregler, man kan forestille sig at leve efter.<\/p>\n Netop det viser Jesus med fodvaskningen \u2013 som billedet p\u00e5 at elske, som billedet p\u00e5 at tjene i omsorg for den anden, som billedet p\u00e5 venskab. At disciplene ikke helt forst\u00e5r symbolikken i billedet er tydeligt \u2013 Peter insisterer endda p\u00e5 en full-body behandling, hvis vask skulle v\u00e6re det saligg\u00f8rende. Men Jesus er klar i m\u00e6let \u2013 den der er badet er ren \u2013 den der har troen er allerede ren \u2013 og skal kun have vasket f\u00f8dderne, som sidste k\u00e6rtegn.<\/p>\n Den der allerede har modtaget d\u00e5bens n\u00e5de og er kommet til tro m\u00e5 forst\u00e5 sig som Guds discipel og fuldtro ven.<\/p>\n Det er det Evangelisten Johannes vil have vi skal h\u00f8re i dag \u2013 sk\u00e6rtorsdag.<\/p>\n M\u00e5ltidsf\u00e6llesskabet i nadveren er vigtigt, hvor br\u00f8d og vin skal minde os om Jesus d\u00f8d for vores skyld, og hvor vi selv f\u00e5r del og liv i Jesus gerning<\/p>\n Men det n\u00e6ste m\u00e5ltid, hvor vi om lidt skal spise os m\u00e6tte i GROS lammegryde og Bjarnes papvin er p\u00e5 samme m\u00e5de vigtigt, ligesom alle m\u00e5ltider vi deler i venners lag er vigtige eller spiser med fremmede, netop som billedet p\u00e5 venskab og k\u00e6rlighedsf\u00e6llesskaber.<\/p>\n Jesus sender disciplene ud i verden efter hans d\u00f8d og opstandelse med buddet om at elske og drage omsorg for hinanden og andre \u2013 gennem m\u00e5ltider, gennem gerninger.<\/p>\n Egentlig er det vel derfor overraskende at fodvaskning ikke indg\u00e5r som fast ritual i gudstjenesten sammen med nadveren, (nogle ville m\u00e5ske sige et held, at det ikke g\u00f8r).<\/p>\n Men billedet er vigtigt og har man pr\u00f8vet at f\u00e5 vasket f\u00f8dder af en anden, ved man hvor ualmindelig behagelig en oplevelse det er. Og netop det er vigtigt \u2013 den betydning at disciplene sendes ud i Guds navn -for at give k\u00e6rlighed til verden.<\/p>\n Og bare rolig jeg har i dag sk\u00e6rtorsdag om lidt t\u00e6nkt mig at indstifte nadver, men ikke fodvaskning herefter pr\u00e6dikenen, men tag billedet til jer \u2013 som p\u00e5skens opfordring til at g\u00e5 ud i verden for at g\u00f8re mod vores medmennesker, som Jesus ville have gjort \u2013 se dem, hj\u00e6lp dem, r\u00e6k ud til dem, ja vask deres f\u00f8dder, hvis det er det der skal til.<\/p>\n Efter p\u00e5skens begivenhed efterlades disciplene alene \u2013 men ikke tomhjertede og tomh\u00e6ndede. Evangeliet i dag understreger, at Jesus kom til verden for i Guds \u00e5nd at \u00e5bne vejen for os ud i den.<\/p>\n Og med fodvaskningen kunne han ikke g\u00f8re det mere tydeligt og konkret, at den vej skal vandres i uforbeholden k\u00e6rlighed.<\/p>\n At ikke alle tog det til sig viser Judas skikkelsen som dj\u00e6velen rev i. Og at dj\u00e6vlen stadig river og fl\u00e5r skal vi ikke \u00e5bne mange nyhedskanaler for at se, hvor krig og fred h\u00e6rger og hvor forr\u00e5else og dumhed f\u00e5r selv unge til at kr\u00e6nke og voldtage og sl\u00e5 ihjel. Men netop det understreger med al sin tydelighed behovet for at k\u00e6rlighedens gerninger skal hj\u00e6lpes p\u00e5 vej og vokse og v\u00e6kste og udfoldes overalt hvor vi mennesker m\u00f8des.<\/p>\n Gud hj\u00e6lpe os til at tage ordet til os og handle p\u00e5 det bud.<\/p>\n Amen<\/p>\n —<\/p>\n Valgmenighedspr\u00e6st\u00a0 Laura Lundager Jensen Jesu forbillede | Sk\u00e6rtorsdag | 28.03.2024 | Johannes 13,1-15; 1. Korinther 11,23-26 | Laura Lundager Jensen | Det er sk\u00e6rtorsdag og i epistelteksten h\u00f8rte vi indstiftelsesordene, som vi kender dem fra s\u00f8ndagens altergang. Ordene der l\u00f8d, da Jesus f\u00f8r han bryder br\u00f8d og sk\u00e6nker vin fort\u00e6ller, at dette er det sidste m\u00e5ltid de skal dele […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19640,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,42,157,853,108,111,708,286,284,349,608,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19638","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-1-korinther","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-gruendonnerstag","category-kapitel-11-chapter-11-1-korinther","category-kapitel-13-chapter-13-johannes","category-kasus","category-laura-lundager-jensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19638","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19638"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19638\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19639,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19638\/revisions\/19639"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19640"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19638"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19638"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19638"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19638"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19638"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19638"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19638"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nLangetoften 1, Osted
\nDK-4320 Lejre
\nE-mail: luje(at)kp.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"