Vi m\u00f8der Peter i hans gamle liv. Han er ved Tiberias s\u00f8, den han kendte s\u00e5 godt fra dengang, f\u00f8r alt det med Jesus skete. Han t\u00e6nker sikkert, hvis han havde v\u00e6ret fisker f\u00f8r, s\u00e5 kunne han blive det igen. Det var m\u00e5ske hans kald i livet og s\u00e5dan, der kom mad p\u00e5 bordet. I det gamle liv var der ingen forventninger om tegn og under og en skare, der altid vil have mere, end de kunne give. De sidste tre \u00e5r havde han fulgt Jesus, og der var sket forunderlige ting, men det hele virkede, s\u00e5 uvirkeligt her ved s\u00f8bredden. Han havde virkelig troet, at nu ville alting blive anderledes, endelig ville verden blive, som den burde. De syge var blevet raske, de sultne m\u00e6tte og Gud havde r\u00f8rt deres hjerter, n\u00e5r Jesus talte, og der var ingen tvivl; Jesus var vejen, sandheden og livet, men i p\u00e5sken \u00e6ndrer tingene sig.<\/p>\n
Nu stod Peter i hvert fald her igen og s\u00e5 ud over Tiberias s\u00f8, og alt var ved det gamle. Kroppen havde hurtigt fundet tilbage i rytmen og livsstilen som fisker. Nogle af de andre talte med ham om de samme ting som for tre \u00e5r siden. Det, der var sket, kunne m\u00e5ske lige s\u00e5 godt ikke v\u00e6re sket. M\u00e5ske kunne han leve videre, som han plejede, eller kunne han nu det? Han passede i hvert fald ind her og skulle ikke forklare, hvorfor det hele ikke rigtig var blevet til noget. Det var der alligevel ikke meget, der gjorde her; mad p\u00e5 bordet i dag var s\u00e5dan lykken var. Hele tre gange havde Peter forn\u00e6gtet Jesus og det liv, de havde haft sammen, og nu stod han her ved s\u00f8en og var tilbage ved udgangspunktet.<\/p>\n
For s\u00e5dan er det ogs\u00e5 at v\u00e6re et menneske; en gang imellem er det os, der bliver sl\u00e5et hjem og os, der svigter det, vi i grunden tror p\u00e5. Vi kan miste troen og som Peter t\u00e6nke: var det sandt, det vi troede p\u00e5 engang? Peter er et menneske, der er i tvivl. Han ved ikke, hvilken vej han skal g\u00e5 i livet, og som det menneske bliver han en af os. M\u00e5ske skammer han sig over, at han forn\u00e6gtede Jesus, m\u00e5ske ved han bare ikke, hvordan det Jesus sagde og gjorde, skal blive til en ny bev\u00e6gelse. Det ved vi ikke, men vi kender godt b\u00e5de skammen og fortvivlelsen, der opst\u00e5r, n\u00e5r det er os, der skal fors\u00f8ge at f\u00e5 evangeliet til at blive en del af vores liv.<\/p>\n
Det, vi oplever i dag, bliver til det tredje tegn for den kirke, Peter skal grundl\u00e6gge. Inden da kommer Peter og de andre p\u00e5 en fisketur, hvor de ikke rigtig fanger noget. Da de kommer i land, m\u00f8der de en mand, der opfordrer dem til at kaste nettet ud igen. En opfordring vi som mennesker vel tit har brug for; at nogen tror s\u00e5 meget p\u00e5 os, at vi i den tro kan kaste nettet ud og pr\u00f8ve igen. At den mand var Jesus, s\u00e5 de f\u00f8rst p\u00e5 afstand ude p\u00e5 s\u00f8en med nettet fyldt af fisk. De genkender ham som Jesus, og de spiser sammen med ham. Jesus var der endnu for Peter midt i hans gamle liv som fisker. Og det hele bliver et tegn p\u00e5, at Jesus nok skal finde os mennesker i den hverdag, vi lever i.<\/p>\n
Jesus havde ikke sagt noget om Peters svigt, mens de havde spist sammen. Det kommer f\u00f8rst senere og ikke som en bebrejdelse, men i ordene: Simon, Johannes s\u00f8n elsker du mig mere end de andre.<\/em> Jesus bruger ikke det navn han havde givet Peter, men Simon det navn han havde haft, da Jesus fandt ham f\u00f8rste gang. Og Peter svarer fra sit gamle liv, at han har ham k\u00e6r, k\u00e6rligheden er alts\u00e5 intakt, og de har fundet hinanden.<\/p>\n Jesus kommer Peter i m\u00f8de, og tre gange f\u00e5r han lov at sige, at han elsker ham. Det er s\u00e5 mange gange, s\u00e5 Peter bliver bedr\u00f8vet over, at Jesus bliver ved med at sp\u00f8rge. M\u00e5ske g\u00f8r Jesus det, fordi Peter ogs\u00e5 selv skal have lov til at tro p\u00e5 ordene. Han elsker faktisk Jesus s\u00e5 meget, at han vil g\u00e5 i d\u00f8den for ham, og den kirke vi er samlet i. For traditionen fort\u00e6ller os, at Peter blev korsf\u00e6stet med hovedet ned ad i Rom. Peter er den eneste klippe kirken har; et menneske der har brug for at blive fundet i hverdagen og f\u00e5 tilgivet sit svigt. Evangeliets budskab er derfor, at Jesus er der, hvor du tror, du er sl\u00e5et hjem. Det er der, du bliver fundet og f\u00e5r en mulighed mere for at f\u00f8lge Jesus i dit liv. Det budskab er s\u00e5 godt, at det ikke kun bliver fortalt til Peter, men ogs\u00e5 til dig. Ordene finder os jo i dag og sender os hjem med budskabet om at f\u00f8lge Jesus og leve i tro frem for i mistillid, i h\u00e5b frem for i tomhed og i k\u00e6rlighed frem for ligegyldighed. Amen<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/p>\n Paarup Kirke<\/p>\n DK-5000 Odense<\/p>\n E-Mail: lrl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Du bliver fundet | F\u00f8rste s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 07.04.2024 |\u00a0Johannes 21,15-19 | Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen | Vi m\u00f8der Peter i hans gamle liv. Han er ved Tiberias s\u00f8, den han kendte s\u00e5 godt fra dengang, f\u00f8r alt det med Jesus skete. Han t\u00e6nker sikkert, hvis han havde v\u00e6ret fisker f\u00f8r, s\u00e5 kunne han blive […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19642,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,328,349,442,3,109,718],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19641","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-johannes","category-kasus","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-predigten","category-quasimodogeniti"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19641","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19641"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19641\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19643,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19641\/revisions\/19643"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19642"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19641"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19641"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19641"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19641"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19641"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19641"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19641"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}