En halv times k\u00f8rsel fra den franske by Reims ligger den lille by Hautteville i den region, der hedder Champagne. Her ligger benediktinermunken Dom P\u00e9rignon begravet. I 1638 flyttede han til den lille by for at virke som pr\u00e6st og vinavler.<\/p>\n
Men p\u00e5 grund af det s\u00e6rlige fugtigt-kolde klima p\u00e5 Champagne egnen, gik der noget galt med druernes fermentering, s\u00e5 vinen blev fyldt med bobler.<\/p>\n
Det var en fejl i processen \u2013 men hvilken fejl!<\/p>\n
Det m\u00e5 have v\u00e6ret virkelig d\u00e5rlig dag for Dom P\u00e9rignon, den dag han opdagede, at hans vin var mislykket. Men han l\u00e6rte af sin fejl og den vidunderlige boblende vin var skabt.<\/p>\n
Hvorfor begynder jeg denne palmes\u00f8ndag med at tale om champagne? Det g\u00f8r jeg, fordi eksemplet med munken og den boblende vin siger noget om det gode ved at fejle.<\/p>\n
Man skal ikke v\u00e6re s\u00e5 bange for fejltagelser og nederlag. Vi fejler alle. Selv dem af os, der gerne vil v\u00e6re ufejlbarlige \u2013 og det er m\u00e5ske den st\u00f8rste fejl af alle, at ville v\u00e6re fejlfri.<\/p>\n
For \u201calle skuffer over tid\u201d, som gruppen \u201cMinds of 99\u201d synger i en is\u00e6r af unge mennesker meget popul\u00e6r popsang.<\/p>\n
Alle fejler og lider nederlag.<\/p>\n
Alligevel er vi s\u00e5 bange for, at andre skal se det.<\/p>\n
Det er altid vores sejre vi taler om og viser frem.<\/p>\n
Glade billeder af os selv, p\u00e5 de dage hvor vi ser bedst ud og g\u00f8r et eller andet overskudsagtigt. Vi poster billeder af os selv i sportst\u00f8j, eller p\u00e5 en sp\u00e6ndende rejse, eller med en dyr og eksotisk drink i h\u00e5nden, smilende, vellykket og omgivet af venner.<\/p>\n
Men det glas bobler, vi gerne vil foreviges med i h\u00e5nden p\u00e5 en glad aften, blev alts\u00e5 til ved en fejltagelse, der i f\u00f8rste omgang fik angstens sved til at pible frem p\u00e5 panden.<\/p>\n
Og d\u00e9t kan vi l\u00e6re af Dom P\u00e9rignon: at hvis han ikke havde fortsat med at producere vin, og s\u00e5 den samme fejl gentage sig og begyndte at undre sig og unders\u00f8ge, hvad der gik galt – s\u00e5 havde vi aldrig haft de vidunderlige dr\u00e5ber.<\/p>\n
Mange af de st\u00f8rste opfindelser er blevet til ved et uheld.<\/p>\n
Efter en ferie kom den engelske l\u00e6ge Alexander Flemming i 1928 hjem til sit laboratorium og opdagede, at der var g\u00e5et svamp i hans laboratorium. Det var ikke godt, for svampen havde dr\u00e6bt alle de bakterier han dyrkede i laboratoriet i forbindelse med sin forskning \u2013 men p\u00e5 den m\u00e5de opdagede man penicillinen.<\/p>\n
En fyr, der hedder John Pemperton ville kurere sin hovedpine med cocablade og colan\u00f8dder. Men s\u00e5 st\u00e5r han og fumler og taber det hele ned i et glas danskvand \u2013 og siden har det heddet Cocacola.<\/p>\n
Br\u00f8drene Kelogg mislykkedes i 1894 med at valse hvedekorn, men da de blev afbrudt i deres arbejde og f\u00f8rst vendte tilbage mange timer efter, var hveden blevet til spr\u00f8de hvedeflager. Og s\u00e5 fik de ideen til cornflakes.<\/p>\n
S\u00e5dan kunne jeg blive ved. Der er mange eksempler og pointen er, at hvis man er bange for at fejle, s\u00e5 kommer man aldrig igang med noget og s\u00e5 f\u00e5r man ikke beg\u00e5et de vigtige fejl.<\/p>\n
Det ved enhver forsker eller producent eller opfinder. Der m\u00e5 v\u00e6re en vis risikovillighed. For ellers sker der ingenting.<\/p>\n
Det kan ogs\u00e5 overf\u00f8res til livet i almindelighed<\/em>. At leve er at leve med risiko. At ville leve og opleve, dr\u00f8mme og h\u00e5be, \u00f8nske noget, vove at v\u00e6re glad, elske et andet menneske og vise tillid og give af sig selv. Det er alt sammen forbundet med stor risiko.<\/p>\n Men hvad sker der, hvis vi ikke t\u00f8r? Hvis vi alle sammen af frygt for at fejle, blive skuffede, afvist, h\u00e5net og udskammet, bliver nogen der g\u00e5r og gemmer p\u00e5 os selv.<\/p>\n I dagens fort\u00e6lling m\u00f8der vi en kvinde, der handler uden at have \u00f8je p\u00e5 konsekvenserne. Hun handler impulsivt og set udefra temmelig dumt, da hun sl\u00e5r hul i en krukke \u00e6gte og meget kostbar nardusolie og h\u00e6lder hele indholdet ud over Jesus. T\u00f8mmer simpelthen krukken over hans hoved, s\u00e5 det l\u00f8ber ned af ham.<\/p>\n Og reaktionerne udebliver da heller ikke.<\/p>\n For det f\u00f8rste er hun brudt ind i et lukket selskab. Hun var ikke en af g\u00e6sterne. Hun var bare en kvinde ude fra gaden.<\/p>\n L\u00e6ser vi den samme historie i Lukasevangeliet, er hun blevet til en \u201ckvinde der levede i synd\u201d. Alts\u00e5 en letlevende, falden <\/em>kvinde. Hvilket g\u00f8r forargelsen endnu dybere.<\/p>\n Men forargelse er der ellers nok af her i Markus\u2019 fort\u00e6lling. Hele selskabet vrider sig af vrede. Hvad bilder hun sig ind? At \u00f8dsle med s\u00e5dan en fin og dyr krukke nardusolie? Den kunne jo v\u00e6re blevet solgt for rigtig mange penge, som man kunne give til de fattige i stedet for at spilde det hele ud over Jesus og ned p\u00e5 gulvet.<\/p>\n M\u00e5ske skulle vi faktisk se en flaske Dom P\u00e9rignon for os. En af de rigtig dyre flasker. Et par hurtige klik p\u00e5 google giver mig en pris p\u00e5 5.399 for en af de gode \u00e5rgange. Hvis vi sad til middag og oplever, at der for \u00f8jnene af os bliver h\u00e6ldt s\u00e5dan en flaske ud over en af g\u00e6sterne hoved, s\u00e5 ville vi nok have det som g\u00e6sterne den dag i Betania.<\/p>\n Men Jesus siger: Lad hende v\u00e6re, hun har gjort en god gerning mod mig. <\/em>For han forst\u00e5r, hvad hun har gjort og hvad hun pr\u00f8ver at vise ham. Det er en stor k\u00e6rlighedsytring. For i hendes \u00f8jne salver hun ham til konge.<\/p>\n Dengang blev konger salvet. Med olie.<\/p>\n Og hun ser, hvad han er. Hun ser bag det, som ikke s\u00e5 s\u00e6rligt majest\u00e6tisk ud. Og gid mennesker ville se p\u00e5 os p\u00e5 den samme \u00e5bne, seende<\/em> som denne kvinde ser p\u00e5 Jesus.<\/p>\n Hun tror p\u00e5 ham. Tror at han er sendt af himlen som den, der skal frelse og forl\u00f8se hele Guds skaberv\u00e6rk.<\/p>\n Nej, hun ved det i sit hjerte. Hun ved noget, som alle dem omkring ikke ser.<\/p>\n De ser en tosset kvinde g\u00f8re noget vildt oversp\u00e6ndt.<\/p>\n S\u00e5dan kan det tilsyneladende tossede sommetider pege profetisk fremad.<\/p>\n Jesus ser hendes tro og hendes hengivenhed.<\/p>\n Han ser hendes vovemod.<\/p>\n Modet til at blive misforst\u00e5et, foragtet og set ned p\u00e5.<\/p>\n Jesus ser, hvad hun mener hun g\u00f8r.<\/p>\n Selv v\u00e6lger han at forst\u00e5 det som en salving af hans snart d\u00f8de krop. Som om hun allerede nu omsorgsfuldt forbereder hans begravelse.<\/p>\n S\u00e5 hvad sker der her i stuen? Der sker det, at for \u00f8jnene af hele den stive verden, smelter to mennesker sammen i et \u00e5bent og \u00e6rligt s\u00e5rbart m\u00f8de.<\/p>\n S\u00e5rbar er ogs\u00e5 hele Palmes\u00f8ndag, der bedst kendes for Jesus\u2019 indtog i Jerusalem p\u00e5 \u00e6selryg.<\/p>\n Her kommer han, som jo skulle v\u00e6re noget s\u00e6rligt. Ridende p\u00e5 et \u00e6sel. Sagtmodig ridende p\u00e5 et \u00e6sel, som der st\u00e5r. Stilf\u00e6rdig, underspillet. Som det mod, der ligger i bunden af en k\u00e6rlig sj\u00e6l. Modet til at turde ydmygelsen. Fejlen og nederlaget.<\/p>\n Her kom han ridende uden pomp og pragt.<\/p>\n Som ville han sige: K\u00e6re jer, det er ikke alt som skinner, der er af guld. <\/em><\/p>\n Og de hylder ham og vifter med palmeblade. Men hvor l\u00e6nge bliver det ved?<\/p>\n Det bliver ved lige til den dag, han h\u00e6nges op til spot og spe.<\/p>\n Som det mest ultimative nederlag.<\/p>\n Et liv der er g\u00e5et helt galt. Den st\u00f8rste smerte og dybeste ensomhed. Og alligevel til h\u00e5b og tr\u00f8st for hele verden.<\/p>\n For Jesus Kristus et smertefuldt nederlag. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Det r\u00e5ber han fortvivlet fra korset.<\/p>\n Men det fortvivlede r\u00e5b fra Gud selv, fra Jesus \u2013 Gud v\u00e6sen og billede her p\u00e5 jord \u2013 det fort\u00e6ller os, at Vi aldrig skal v\u00e6re ensomme eller gudsforladte i vores nederlag og smerte.<\/p>\n Hans smerte er en \u00e5benbaring af Guds k\u00e6rlighed.<\/p>\n Han led nederlag. Han fejlede. Og vi vandt troen p\u00e5 Guds n\u00e6rhed og k\u00e6rlighed, selvom vi<\/em> g\u00e5r helt til bunds.<\/p>\n Og det er \u00e6slets visdom: at ikke alt i livet er h\u00f8jt til hest.<\/p>\n Vi fejler og vi falder, og det er i virkeligheden vores dybe menneskelige f\u00e6llesskab, som vi ikke skal v\u00e6re bange for at vise.<\/p>\n For n\u00e5r vi vil v\u00e6re perfekte, skinnende og fejlfri ligesom dem, der sad omkring bordet den dag i Betania og med foragt betragtede de to opbl\u00f8dte mennesker p\u00e5 gulvet foran – s\u00e5 bliver vi som dem: Arrogante fejlfindere, der af skam over vores egen ufuldkommenhed og alt det vi ser i spejlet hjemme hos os selv, bliver besat af at finde fejl hos andre.<\/p>\n Hvis vi ikke t\u00f8r fejle, g\u00e5r verden i st\u00e5. Hvis vi ikke t\u00f8r fejle, forstener livet imellem os.<\/p>\n Lad os ikke v\u00e6re bange for at udlevere os selv, vise vores svaghed, grine af vores latterlighed, og dele vores nederlag.<\/p>\n Som forfatteren C.S.Lewis siger et sted, s\u00e5 banes vejen til en \u00e6gte, varm, menneskelig relation, n\u00e5r den ene siger til den anden: \u201cHvad! Ogs\u00e5 dig? Jeg troede, jeg var den eneste, der…\u201d<\/p>\n S\u00e5 f\u00f8ler vi os hjemme i verden. Ikke alene. Men som en hel h\u00e6r af \u00e6selryttere.<\/p>\n Gl\u00e6delig palmes\u00f8ndag.<\/p>\n Amen<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/p>\n N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, DK-3480 Fredensborg<\/p>\n E-mail: ehl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kvinden med alabasterkrukken | Palmes\u00f8ndag | 24.03.2024 |\u00a0Markus 14,3-9 | Eva Holmegaard Larsen | En halv times k\u00f8rsel fra den franske by Reims ligger den lille by Hautteville i den region, der hedder Champagne. Her ligger benediktinermunken Dom P\u00e9rignon begravet. I 1638 flyttede han til den lille by for at virke som pr\u00e6st og vinavler. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19650,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,853,108,111,1231,349,3,699,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19649","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kasus","category-nt","category-palmsonntag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19649","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19649"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19649\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19651,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19649\/revisions\/19651"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19650"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19649"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19649"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19649"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19649"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19649"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19649"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19649"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}