Lige nu er det som om, der er kulturer, som vi ikke synes, at vi kan l\u00e6re noget af. I den situation skal vi is\u00e6r lytte og overveje. Der er en frugtbar diskussion mellem den store ortodokse tradition i den \u00f8stlige del af Europa og den vestlige tradition. Is\u00e6r den russisk ortodokse tradition har altid h\u00e6vdet, at der var en m\u00e6rkelig forflygtigelse hos os! De h\u00e6vder, at det er som om, vi aldrig har haft Kristus inde p\u00e5 livet. Vi er aldrig blevet overbeviste.<\/p>\n
De h\u00e6vder, at vi er s\u00e5 kloge, s\u00e5 retskafne, s\u00e5 overbevisende, og vi lider af h\u00f8j anseelse. Is\u00e6r blandt hinanden. Vi kan h\u00e5ndtere tilv\u00e6relsen. Vi kan beherske den med vores videnskab og vi tror, at vi kan skabe verden i vores billede og indrette den efter vores behov.<\/p>\n
Velsignelse er alts\u00e5 kun beh\u00e6ndighed, h\u00e5ndterbarhed.<\/p>\n
Om sig selv siger de, at de er fattige, dumme, fordrukne, snavsede, ringere end barbarer. Men de har Kristus, den Hellige, og Han skal befri dem.<\/p>\n
Det er skarpt sat op; men lad os pr\u00f8ve at tage noget af det til os. Der er vel noget om, at det menneske, der med sin viden og med sin videnskab kan s\u00e5 meget, ogs\u00e5 kommer til at forglemme sig. Vores respekt mod jorden, dens ressourcer, er ikke stor. Vi har ogs\u00e5 hele tiden en formening om, at det andet menneske sagtens kan laves om i vores eget billede. Vi har uendelig tillid til vores hurtighed, konsekvens og effektivitet. Vi har tillid til at vi kan beherske tilv\u00e6relsen.<\/p>\n
Det er denne overbevisning om at \u201dhave magt over\u201d og \u201dbeherske\u201d, der falder den \u00f8stlige tradition for brystet. Det er som om vi ikke indg\u00e5r i tilv\u00e6relsens mysterium, for vi er s\u00e5 overbeviste om vores selvretf\u00e6rdighed, og derfor opdager vi heller ikke livets egen magt.<\/p>\n
Vi opdager ikke at livet springer ind p\u00e5 livet af os!<\/p>\n
Det er ikke s\u00e5 tosset med en civilisationskritik \u2013 den sk\u00e6rper opm\u00e6rksomheden; men jeg vil nu vove at p\u00e5st\u00e5, at vi godt ved, at livsunderet \u00e5benbarer sig for os og tager sig til os, opsluger os, og giver os en fornemmelse af, at aldrig i evighed skal ondskab og h\u00e6slighed f\u00e5 lov til at overtrumfe.<\/p>\n
Vi ser tilbage p\u00e5 hans liv og opdager, at han stadig forvandler os med sine gerninger og med sine ord. Kedsomheden, trivialiteten, sm\u00e5ligheden og snerpetheden f\u00e5r aldrig det sidste ord. Han er ogs\u00e5 g\u00e5et ind i vores kultur, som den der giver os troen p\u00e5, at vi vil blive modtaget af den elskede (Weil). Han giver os fornemmelsen af, at selvf\u00f8lgelig er det gode liv ikke den trivielle l\u00f8ben rundt i hamsterhjulet. Hele tiden kommer han mod os med det liv, som vil \u00e5benbare sig for os, og tage os i besiddelse.<\/p>\n
N\u00e5r vi er ved at bekymre os til d\u00f8de, sp\u00f8rger han stille: hvem kan l\u00e6gge en dag til sit liv ved at bekymre sig! N\u00e5r vi g\u00f8r os umage for at f\u00e6lde det st\u00f8rste tr\u00e6 i skoven, som hedder \u00e6re, peger han p\u00e5 barnet og det g\u00e5r op for os, at det er det sprudlende liv, det legende liv, der hele tiden \u00e5bner sig for os, hvis vi t\u00f8r tage imod det \u2013 hvis vi t\u00f8r opgive kontrollen.<\/p>\n
Kristus er opst\u00e5et fra de d\u00f8de. Hvis I tror at det bare er tricks med skin og ben, tager I fejl! Den dag blev der \u00e5bnet for livet, for k\u00e6rligheden, for sandheden, for hengivenheden og opofrelsen. Den dag blev det gjort klart, at Guds Rige er her. Verden er ikke ladt i stikken. Universet skal ikke vente. Vi er befriet fra at v\u00e6re vores egne f\u00f8lelser og tanker i vold \u2013 der er noget der er st\u00f8rre.<\/p>\n
Kristus m\u00f8der os her p\u00e5 jorden, hvor galskab, vanvid, folkemord og flygtningestr\u00f8mme tager pippet fra os. Han retter vores \u00f8jne mod de lidende og sender os i deres retning. Han v\u00e6kker vores medf\u00f8lelse og t\u00e6nder en hellig gl\u00f8d, for at vi m\u00e5 turde tale om Gud og tro p\u00e5 Gud i en verden, der hele tiden er i fare. Han er aldrig fjern.<\/p>\n
Jorden synger i gl\u00e6de og lettelse, for livet sejrer og vi er ikke overladt til nogen destruktion. Livet f\u00e5r vi! Sandheden f\u00e5r vi! Alt sk\u00e6nkes os!<\/p>\n
\u201dVed broen\u201d hedder en lille novelle af Heinrich B\u00f6ll. Ham vi f\u00f8lger, har de flikket sammen efter krigen og givet ham et arbejde, hvor han kan sidde og t\u00e6lle passanter ved en bro. Han afleverer dagligt sine tal og g\u00f8r dem glade. Det er ham, der giver dem mulighed for at opleve tallets triumf. Men hans statistik er ikke n\u00f8jagtig. Han kalder sig selv et up\u00e5lideligt menneske. Han har opdaget deres gl\u00e6de ved det gode resultat. P\u00e5 en d\u00e5rlig dag, lader han sit storsind flyde over i gode tal. Der er \u00e9n han aldrig t\u00e6ller. Det er hans elskede. Hjertet st\u00e5r stille n\u00e5r hun kommer. Han f\u00f8lger hende og kan ikke t\u00e6lle. Men hun ved ikke, at hun er genstand for hans beundring, og skal ikke vide at hun er skyld i, at alle beregninger g\u00e5r over styr, n\u00e5r hun kommer. En dag skulle han kontrolleres, og han var n\u00f8jagtig, og fik ros. Han var kun \u00e9n ved siden af kontrollantens tal. Det var hans lille elskede. Hende havde han ikke talt. Han var n\u00e6sten forbl\u00f8dt indvendigt, fordi han denne dag ikke kunne f\u00f8lge hende med \u00f8jnene. Det havde v\u00e6ret frygteligt! Hun blev ikke talt med. Hun skulle ikke multipliceres, divideres og forvandles til et ubetydeligt tal. Han anede ikke noget om, hvor mange hun talte for. Men han vidste, at hun var den elskede, selv om hun ikke anede det!<\/p>\n
B\u00f6ll beskriver livets protest mod forudsigeligheden. Opstandelse er protest og uforudsigelighed. Det hele begyndte med den forargelse \u2013 de snerpede sagde at det ikke kunne lade sig g\u00f8re! Nu lever vi videre i forbl\u00f8ffelse og forundring. Livets egen forbavselse er blevet vores livs og d\u00f8ds fortegn og derfor synger vi og glemmer for en kort stund alt om p\u00e5viselighedens magt og om statistikkers skyggesandhed. Vi overgiver os til opstandelsens sk\u00f8nhed og h\u00e5ber at opr\u00f8ret vil forvandle os og verden.<\/p>\n
Vi er ikke overladt til moralismens selvspejling, den gode tone eller lidenskabsl\u00f8sheden. Vi er overladt til Kristus og det betyder forbl\u00f8ffelse, forargelse og forundring! P\u00e5sken er opr\u00f8r, opstandelse!<\/p>\n
Gl\u00e6delig p\u00e5ske! Amen.<\/p>\n
—<\/p>\n
Biskop Peter Skov-Jakobsen<\/p>\n
N\u00f8rregade 11, DK-1165 K\u00f8benhavn K<\/p>\n
Email: pesj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Opstandelse er protest og uforudsigelighed | P\u00e5skedag | Matth\u00e6us 28,1-8 | Peter Skov Jakobsen | Lige nu er det som om, der er kulturer, som vi ikke synes, at vi kan l\u00e6re noget af. I den situation skal vi is\u00e6r lytte og overveje. Der er en frugtbar diskussion mellem den store ortodokse tradition i den […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4758,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,305,349,3,704,622,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19667","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-28-chapter-28","category-kasus","category-nt","category-ostersonntag","category-peter-skov-jakobsen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19667","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19667"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19667\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19668,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19667\/revisions\/19668"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4758"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19667"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19667"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19667"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19667"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19667"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19667"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19667"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}