\u201eNu er for\u00e5rsmorgen sk\u00f8n\u201c<\/strong><\/p>\n \u201dDen der d\u00f8r, forvandles \u00f8jeblikkelig til fortid. Det er ligegyldigt, hvor vigtigt et menneske det var, hvor megen godhed og viljestyrke det var i besiddelse af, og hvor ut\u00e6nkeligt livet er uden dette menneske; d\u00f8den siger haps, livet forsvinder p\u00e5 en br\u00f8kdel af et sekund, og mennesket forvandles til fortid\u201d. Det er drengen, der t\u00e6nker s\u00e5dan i J\u00f3n Kalman Stef\u00e1nssons bog, Himmerige og helvede<\/em>, og han t\u00e6nker s\u00e5dan, da hans bedste ven er frosset ihjel p\u00e5 havet ud for Islands kyst. Vennen kunne han fort\u00e6lle alt, og vennen fortalte ogs\u00e5 drengen alt. Han var hans eneste holdepunkt. Derfor er livet lige pr\u00e6cis ut\u00e6nkeligt uden dette menneske. Men det er ligegyldigt for d\u00f8den. P\u00e5 en br\u00f8kdel af et sekund er vennen forvandlet til fortid, intet hjerteslag, ingen tanker og erindringer, den st\u00e6rke, bl\u00f8de krop med sin varme og duft er iskold, og alt det, der gjorde ham til den, han var, er forsvundet. Og drengen gr\u00e6der, da nogen l\u00e6gger en tr\u00f8stende h\u00e5nd p\u00e5 hans skulder, og t\u00e5rerne lindrer og er gode, st\u00e5r der, \u201dmen de er alligevel ikke gode nok. For det er umuligt at tr\u00e6kke t\u00e5rerne p\u00e5 en snor og derefter lade dem synke ned i det m\u00f8rke dyb som et funklende reb og hive dem op, der d\u00f8de, men som burde leve.\u201d<\/p>\n Det er derfor, Maria gr\u00e6der i dagens evangelium. Fordi d\u00f8den har gjort den, hun elskede, til fortid. Den mand, der fortalte hende alt, og som hun kunne fort\u00e6lle alt, er borte. Hans blik, hans st\u00e6rke, bl\u00f8de krop, lyden af hans stemme, alt hvad der gjorde ham til den, han var, er forsvundet. Og dermed alt, hvad der gjorde hende til den, hun var. For s\u00e5 l\u00e6nge han var til, var hun ikke bare en hvilken som helst Maria, men den Maria, han havde blik og \u00f8re og ord for, dyrebar i hans \u00f8jne. Men han er ikke l\u00e6ngere til. Uden ham er hendes liv ut\u00e6nkeligt. Som vores liv bliver det, n\u00e5r vi mister dem, vi ikke kan undv\u00e6re. Som drengen og vi andre gr\u00e6der over vores tab, s\u00e5dan gr\u00e6der Maria. Og t\u00e5rerne lindrer og er gode, men heller ikke hendes t\u00e5rer er gode nok, for de kan ikke tr\u00e6kkes p\u00e5 snor og s\u00e6nkes ned i dybet som et funklende reb og tr\u00e6kke ham op, der er d\u00f8d, men som burde leve.<\/p>\n Det er p\u00e5skemorgen, men i Marias forgr\u00e6dte \u00f8jne er det stadigv\u00e6k langfredag. Hun ser, at graven er tom, hun ser engle i hvide kl\u00e6der, hun ser ovenik\u00f8bet Jesus selv, men synet g\u00f8r ingen forskel. Set gennem t\u00e5rer kan graven kun v\u00e6re tom, fordi liget er blevet flyttet, og manden foran hende kan kun v\u00e6re havemanden. Det er ikke synet; det er lyden, der forvandler hendes virkelighed. Lyden af den bestemte, elskede stemme. Han siger ikke hvad som helst. Han siger hendes navn, som kun han kan sige det. Og da bliver det p\u00e5skemorgen for Maria. Da hun h\u00f8rer, at hun er genkendt og genkender ham i samme nu. Da er det ikke l\u00e6ngere langfredag. Han er ikke l\u00e6ngere fortid. Han st\u00e5r ansigt til ansigt med hende og er nutid. Nu en for\u00e5rsmorgen sk\u00f8n.<\/em> I salmens smukkeste linjer st\u00e5r morgensolen op af de funklende t\u00e5rer i Marias \u00f8jne.<\/p>\n Matth\u00e6us og Markus og Lukas er enige om, at Jesus blev lagt i en grav, der var hugget ud i klippen. Men Johannes f\u00f8jer noget til. P\u00e5 det sted var der en have<\/em>, siger han, ene af alle evangelister, og jeg tror ikke, det er tilf\u00e6ldigt. En grav, der er hugget ud i klippen, det lyder lige s\u00e5 goldt og h\u00e5rdt som de kolde kendsgerninger. En have derimod, det er et ord, vi forbinder med frugtbarhed, sk\u00f8nhed, farver, fuglesang, nyt liv, der begynder, n\u00e5r frosten slipper sit tag. Med det ord l\u00e6gger Johannes et spor ud, et lille glimt af h\u00e5b midt i langfredags undergang og r\u00e6dsel. Da Maria genkender den opstandne, folder billedet sig ud. Hun st\u00e5r p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. Det er de d\u00f8des have. Men over for hende st\u00e5r den d\u00f8de, som er blevet levende, og kalder hende ved navn. Han er ikke fortid. Han er nutid. Og d\u00f8den er fortid. S\u00e5dan set er det paradisets have, vi befinder os i. Det sted, hvor nyt liv bestandig begynder. I den forstand er han virkelig en slags havemand.<\/p>\n Marias f\u00f8rste indskydelse er selvf\u00f8lgelig at tage om ham. Men det skal hun ikke. For han er ikke l\u00e6ngere den Jesus, der er bundet til det bestemte sted p\u00e5 jorden. Han er den opstandne Kristus, der h\u00f8rer til hos sin far i himlen. Og dermed er han overalt, hvor Maria og vi andre kommer hen. Lige s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 hende, som han var, da han levede p\u00e5 jorden, usynlig, men ikke usanselig, for det har han aldrig v\u00e6ret. Han kan h\u00f8res og kendes p\u00e5 sine ord, som Maria h\u00f8rte ham og kendte ham den f\u00f8rste p\u00e5skemorgen. Hun skal ikke l\u00e6ngere holde om ham med sine arme. Hun skal holde om ham og alt, hvad han siger og g\u00f8r, med sit hjerte, med sin tro. Med lyden af hans stemme i sit sind og med hans ord p\u00e5 l\u00e6berne skal Maria g\u00e5 ud af haven, ind til byen og pege p\u00e5 den ny virkelighed for dem, der s\u00f8rger. At den d\u00f8de er st\u00e5et op fra de d\u00f8de. Blevet nutid. Og d\u00f8den er blevet fortid. Den skal ikke l\u00e6ngere f\u00e5 lov til at forvandle mennesker til fortid p\u00e5 en br\u00f8kdel af et sekund.<\/p>\n Det g\u00f8r den jo alligevel. Hvis der er nogen, vi holder af, s\u00e5 kommer vi til at st\u00e5 ved vores grave som drengen i bogen og Maria i evangeliet og m\u00e6rke, at t\u00e5rerne er gode, men de er ikke gode nok. De er ikke som funklende reb, der kan tr\u00e6kke de mennesker op, der burde leve. Men det er der en anden, der kan. For vi st\u00e5r der ikke alene. Sammen med os st\u00e5r han, der har gjort d\u00f8den til fortid. Vi kan ikke se ham. Lige s\u00e5 lidt som Maria har vi gl\u00e6de af vores syn, n\u00e5r vi st\u00e5r p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. Men vi kan h\u00f8re ham. Og det er det, vi g\u00e5r ind i kirken for. Tv\u00e6rs igennem de mange ord at h\u00f8re ham kalde sig selv vores bror og kalde sin far vores far og kalde os ved navn, som dengang vi blev d\u00f8bt, s\u00e5 vi igen kan stole p\u00e5, at vi ikke er hvem som helst, men de bestemte mennesker, som han har blik og \u00f8re og ord for, dyrebare i hans \u00f8jne.<\/p>\n Synet har vi ikke gl\u00e6de af, sagde jeg, men det passer selvf\u00f8lgelig ikke. Med lyden af hans stemme i sindet kan vi muligvis se, hvad vi ikke s\u00e5 f\u00f8r. Se, at kirkeg\u00e5rden f\u00e5r farve, n\u00e5r frosten endelig slipper sit tag. Lysegr\u00f8nne skud i hegn og h\u00e6kke, bl\u00e5 stedmorblomster, gule p\u00e5skeliljer. Sk\u00f8nhed, frugtbarhed, nyt liv, der begynder. Og l\u00e6rkesang, hvis man er s\u00e5 heldig. Det er de d\u00f8des have, men den spejler det h\u00e5b, den opstandne t\u00e6ndte i Maria den f\u00f8rste p\u00e5skemorgen. Lader os se et glimt af den have, hvor han forj\u00e6tter os, at historien ender. Forbundet med denne s\u00e6rlige havemand bliver vores virkelighed en anden. Foran os ligger ikke alene tab og t\u00e5rer og kulde i kroppen. Foran os ligger som den yderste horisont en sollys morgen i den have, hvor d\u00f8den bliver fortid, og vi skal h\u00f8re de bestemte, elskede stemmer igen. Hans og hinandens. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2.p\u00e5skedag | 01.04.24 | Johannes 20.1-18 | Af Marianne Frank Larsen | \u201eNu er for\u00e5rsmorgen sk\u00f8n\u201c \u201dDen der d\u00f8r, forvandles \u00f8jeblikkelig til fortid. Det er ligegyldigt, hvor vigtigt et menneske det var, hvor megen godhed og viljestyrke det var i besiddelse af, og hvor ut\u00e6nkeligt livet er uden dette menneske; d\u00f8den siger haps, livet forsvinder […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4817,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,299,349,161,3,715,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19707","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-ostermontag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19707","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19707"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19707\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19708,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19707\/revisions\/19708"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4817"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19707"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19707"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19707"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19707"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19707"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19707"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19707"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}