Det betydningsfulde er det skr\u00f8beligste<\/strong><\/p>\n Ingen tvivl om at evangeliet er forkyndt i krisetid. For Jesus selv var det et eksistentielt og personligt drama, der hele tiden intensiveredes og fandt sit klimaks og endelige omslag i hans tilfangetagelse, forh\u00f8ret, korsf\u00e6stelsen og p\u00e5skemorgens opstandelse, som ingen kunne have ventet, men som forandrede alt. Det var den skels\u00e6ttende begivenhed, som pludseligt s\u00e6tter Jesus\u2019 liv i et nyt perspektiv. Ved sit pludselige frav\u00e6r accentuerer Jesus sit n\u00e6rv\u00e6r: Han var her virkeligt. Jesus\u2019 smertefulde korsd\u00f8d g\u00f8r hans liv s\u00e5 virkeligt. Den tomme grav forkynder, at Jesus l\u00e5 d\u00e9r, men nu er han ikke l\u00e6ngere h\u00e9r. Frav\u00e6ret forkynder hans virkelighed.<\/p>\n Det m\u00e5 have afg\u00f8rende betydning for evangeliet, at alle Jesus taler til, endnu ingenting ved, mens vi som f\u00e5r fortalt og h\u00f8rer evangeliet allerede ved besked om alt. Vi kan p\u00e5 den m\u00e5de spejle os i evangeliet, og lade b\u00e5de dem der forst\u00e5r, og dem der ikke forst\u00e5r, v\u00e6re et f\u00f8r-og-efter i vores eget liv. Vi er p\u00e5 en og samme tid b\u00e5de udenfor flokken og en del af flokken. Vi h\u00f8rer til og alligevel ikke. Sp\u00f8rgsm\u00e5let \u2019Hvis du er Kristus, s\u00e5 sig os det lige ud\u2019, rammer os stadigv\u00e6k, n\u00e5r vi fortsat ikke tror. Evangeliets opgave er ikke at skabe afstand og skel, ikke at fastholde et udenfor og et indenfor, men meget snarere at g\u00f8re os Jesus\u2019 liv, d\u00f8d og opstandelse s\u00e5 virkelig, at vi ser og h\u00f8rer det. Han er virkelig et menneske, og han er virkelig Guds s\u00f8n. Det skal vi se og h\u00f8re, og s\u00e5 f\u00f8lger troen. Hvad vi ser og h\u00f8rer, skal v\u00e6kke denne tro. Hvad Jesus siger, skal give h\u00e5b, og herudaf skal troen vokse frem i denne tillid til Guds k\u00e6rlighed:<\/p>\n \u201dMine f\u00e5r h\u00f8rer min r\u00f8st, og jeg kender dem, og de f\u00f8lger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed g\u00e5 fortabt, og ingen skal rive dem ud af min h\u00e5nd.\u201d<\/p>\n Evangeliets m\u00e5l m\u00e5 v\u00e6re at bringe mennesker h\u00e5b og tillid til de er i Gud h\u00e6nder. Vi skal h\u00f8re og f\u00e6stne tillid til, at vi aldrig skal g\u00e5 fortabt, men have evigt liv hos Gud. I krisetid er det budskab en livsn\u00f8dvendighed. Hvad enten det er en personlig eksistentiel krise eller universel samfundskrise, s\u00e5 har vi brug for at vide at vi ikke selv skal b\u00e6re fremtidsh\u00e5bet, men at vi har del i et f\u00e6llesskab, som b\u00e6rer os. Guds f\u00e6llesskab. Gud har allerede givet denne verden betydning. Vores opgave er at besvare Guds k\u00e6rlighed med tillid til at ogs\u00e5 vi kan m\u00f8de verden med forsoning og tillid.<\/p>\n Hos Johannes peger meget i retning af, at Jesus\u2019 egne helt konkret venter p\u00e5 Guds indgriben, de venter Kristus. B\u00e5de troen p\u00e5 Jesus og afvisningen af ham er betinget af samme messianske h\u00e5b om frelse og redning. Jesus\u2019 egne ser og h\u00f8rer hans budskab, og det deler dem i to: Dem der ser og h\u00f8rer det underfulde i og omkring Jesus, og derfor tror p\u00e5 ham, og dem der forventer det underfulde, men ikke ser og h\u00f8rer det opfyldt, og derfor forkaster ham som Kristus.<\/p>\n Billedet om f\u00e5reflokken der ikke tror, fordi de ikke h\u00f8rer til Jesus, kvalificeres ved at de ikke h\u00f8rer<\/em> Jesus. Jesus\u2019 egne h\u00f8rer<\/em> ham ikke, selv om han er midt iblandt dem. Evangeliet efter p\u00e5ske forkynder til geng\u00e6ld at det aldrig er for sent<\/em>at h\u00f8re, for Jesus\u2019 d\u00f8d og opstandelse er Guds r\u00f8st over hele skabningen, ikke kun de f\u00e5 der lokalt flokkedes omkring Jesus, mens han vandrede omkring i Galil\u00e6a, Samaria, Jordan og Jud\u00e6a. Efter Jesus\u2019 opstandelse og himmelfart er budskabet universelt. Korsets omkalfatrende budskab er, at vi tilgives vores synd, n\u00e5r vi fatter tillid til Kristus. S\u00e5 f\u00e5r vi mod til at leve i denne urolige verden, fordi vi allerede er Guds h\u00e6nder. Han har sonet vores synd, og vi er oprejst ved ham. \u2019Selvom jeg g\u00e5r i m\u00f8rkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos, din stok og din stav er min tr\u00f8st.\u2019<\/p>\n Vi lever i en krisetid. Krig i Europa, i Mellem\u00f8sten, i Afrika. Vi lever midt i en flygtningekrise, ikke kun i Europa, men p\u00e5 alle kontinenter. Vi er overbelastede og stressede, og selv om vi i vores del af verden oplever en uh\u00f8rt velstand, s\u00e5 savner mange f\u00e6llesskab. Ensomheden er larmende.<\/p>\n Vi k\u00e6mper hver is\u00e6r og kollektivt med at h\u00f8re de ord, evangeliet forkynder os. For vi s\u00f8ger forl\u00f8sningen, og l\u00e6nges efter at forsones med vores historie og finde sj\u00e6lefred midt i uroen.<\/p>\n Jeg og Faderen er \u00e9t<\/em>, siger Jesus. Ogs\u00e5 vi skal lytte og forst\u00e5, at der er brug for f\u00e6llesskab og omsorg. Vi skal turde at finde tillid i at den k\u00e6rlighed, Jesus viser sin far, er den samme som vi skal vise Jesus. S\u00e5 vores f\u00e6llesskab med Jesus Kristus forpligter os til at v\u00e6re i verden med samme ydmyghed og lydh\u00f8rhed. Med samme styrke og kraft. Med tillid til at Gud allerede b\u00e6rer os og har sonet os med fortidens synder og sk\u00e6nket os et nyt lyttende og seende f\u00e6llesskab. For alle der vil h\u00f8re og se.<\/p>\n Det mest betydningsfulde er ogs\u00e5 det skr\u00f8beligste, det vidste Gud, da han lod sig f\u00f8de og blev det menneske, der m\u00e5tte give sig selv hen for at sone verdens synder.<\/p>\n Det g\u00e6lder ogs\u00e5 vores egne liv. Midt i uroen og forvirringen kan vi vakle i tilliden til, om vi h\u00f8rer Gud til, og vi kan f\u00f8le os fortabt. Midt i larmen kalder Kristus, og vi kan lytte til den Gud, der overkom og oprejste skr\u00f8beligheden, fordi det skr\u00f8belige bet\u00f8d alt for ham. For det skr\u00f8belige er det allermest betydningsfulde. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2.s\u00f8ndag efter p\u00e5ske 2024 | 14.04.24 | Johannesevangeliet 10, 22-30 | Rasmus N\u00f8jgaard | Det betydningsfulde er det skr\u00f8beligste Ingen tvivl om at evangeliet er forkyndt i krisetid. For Jesus selv var det et eksistentielt og personligt drama, der hele tiden intensiveredes og fandt sit klimaks og endelige omslag i hans tilfangetagelse, forh\u00f8ret, korsf\u00e6stelsen og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19346,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,337,349,723,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19759","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10","category-kasus","category-misericordias-domini","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19759","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19759"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19759\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19763,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19759\/revisions\/19763"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19346"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19759"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19759"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19759"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19759"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19759"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19759"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19759"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}