{"id":19780,"date":"2024-04-15T16:48:23","date_gmt":"2024-04-15T14:48:23","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=19780"},"modified":"2024-04-15T16:48:23","modified_gmt":"2024-04-15T14:48:23","slug":"johannes-141-11-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-141-11-4\/","title":{"rendered":"Johannes 14,1-11"},"content":{"rendered":"<h3>3. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 21.04.2024 | Johannes 14,1-11 | Poul Joachim Stender |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Omvejene i vores liv er en del af livet<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der er folk uden stedsans. I en gammel Monthy Pyton film, er der en scene, der hedder \u201d100-meterl\u00f8b for folk uden stedsans\u201d. Alle atleterne st\u00e5r klar ved startlinjen. Pistolskuddet lyder, bang, og s\u00e5 l\u00f8ber de i otte forskellige retninger.\u00a0 Jeg ejer heller ikke stedsans. Da jeg engang skulle holde et foredrag i Hjerting ved Esbjerg og var endt i Padborg ved gr\u00e6nsen til Tyskland, k\u00f8bte jeg en Navigator.\u00a0 Nu viser en irettes\u00e6ttende kvindestemme mig vej. Man savner aldrig sin hustru, hvis man har en Navigator i sin bil.\u00a0 Min er indstillet til at tage de hurtigste ruter. Det er m\u00e5let, som det drejer sig om. Jeg kommer aldrig gennem landsbyer mere. Det er blevet kedsommeligt at k\u00f8re bil.\u00a0 N\u00e5r vi nu er blevet s\u00e5 afh\u00e6ngige af vores Navigator, at vi ikke kan l\u00e6se et kort mere, kunne det v\u00e6re fantastisk hvis vi ogs\u00e5 blev afh\u00e6ngig af en \u00e5ndelig Navigator. Vorherre Jesus Kristus.\u00a0 Det kan v\u00e6re ret irriterende at have Gud som sin Navigator. Hans veje er aldrig vores veje. Vi beder ham om at f\u00f8re os frem til et m\u00e5l ad den hurtigste rute. Men bliver konstant sendt ud p\u00e5 omveje og ender ofte der, hvor vi slet ikke havde regnet med at ende. Padborg i stedet for Hjerting.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I evangeliet i dag, siger Kristus de ber\u00f8mte ord: \u201dJeg er vejen og sandheden og livet\u201d.\u00a0\u00a0 Det betyder, at den vej vi betr\u00e6der, ikke er vores. Det er Guds vej vi g\u00e5r p\u00e5. Ved d\u00e5ben blev vi Guds ejendom. Han kan g\u00f8re med os, hvad han vil. Og det virker som om Vorherre, i mods\u00e6tning til min Navigator, f\u00f8rer os ad omveje frem mod et m\u00e5l, som m\u00e5ske slet ikke er et m\u00e5l, vi har sat os. Vi finder som regel ikke den store k\u00e6rlighed med det samme selv om det er det, vi gerne vil.\u00a0 Mange m\u00e5 g\u00e5 en masse omveje over forskellige k\u00e6rester, f\u00f8r de finder den, de gerne vil dele livet med. Men omvejene er sp\u00e6ndende og l\u00e6rerige. De er aldrig nyttesl\u00f8se.\u00a0 Vejen til Jesus Kristus kan ogs\u00e5 g\u00e5 ad store omveje. M\u00e5ske skal vi gennem en krise i vores liv, f\u00f8r vi f\u00f8ler os fundet af ham. M\u00e5ske skal der ske noget stort og lykkeligt i vores tilv\u00e6relse, f\u00f8r vi fornemmer at himlen r\u00f8rer jorden.\u00a0 Indimellem st\u00f8der vi ogs\u00e5 p\u00e5 mennesker, der kommer til at st\u00e5 i vejen for et eller andet m\u00e5l, vi har sat os for vores liv. Det g\u00f8r at vi m\u00e5 \u00e6ndre kurs og begive os ud ad andre veje. \u00a0Disse mennesker beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re en forbandelse, men en velsignelse. Kunsten er at kunne elske de omveje Vorherre ustandselig f\u00e5r os til at tage. Og kunsten er at kunne holde af de steder hvor vi ender.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dI min faders hus er der mange boliger\u201d, siger Jesus. Og m\u00e5ske kunne man fortolke ordene i den retning, at de steder hvor vi ender, uden at have villet det, ogs\u00e5 er en af Guds boliger. Apostlen Paulus var en mand der kendte til omveje. Han vil forf\u00f8lge de kristne i Damaskus. Men et syn f\u00e5r ham til at \u00e6ndre retning. Fra det ene \u00f8jeblik til det andet bliver han Kristus troende. Han forfulgte Vejen, som de kristne kaldte sig p\u00e5 hans tid, og blev pludselig selv ledt ind p\u00e5 Vejen. Og engang, hvor han er p\u00e5 sin anden missionsrejse p\u00e5 vej mod Mysien i det nuv\u00e6rende Tyrkiet, hindrer en mur af \u00e5nd ham i at rejse videre. Hans \u00e5ndelige Navigator vil ham til at tage til Europa.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der er en gammel legende der fort\u00e6ller om en fjerde vismand. Der var tre vism\u00e6nd, der tog til Betlehem for at give det nyf\u00f8dte Jesus-barn deres kostbare gaver. Men if\u00f8lge legenden var der ogs\u00e5 en fjerde vismand. Han n\u00e5ede ikke frem. Han blev hele tiden sendt ud p\u00e5 omveje. F\u00f8rst skulle han hj\u00e6lpe nogle med at opbygge nogle byer efter en krig. S\u00e5 skulle han s\u00f8rge for at nogle fattige fik gravet br\u00f8nde. S\u00e5 kom han i kontakt med andre, der havde desperat brug for ham og de gaver han havde medbragt til Jesus-barnet. Han n\u00e5ede f\u00f8rst frem til Kristus den dag, da Guds s\u00f8n var ved at blive korsf\u00e6stet og havde slet ikke noget af v\u00e6rdi tilbage til ham. Men Jesus s\u00e5 p\u00e5 ham og sagde, at det han havde gjort mod de mennesker han havde m\u00f8dt, var den bedste gave han nogensinde havde modtaget. Og jeg er sikker p\u00e5, at spurgte man den fjerde vismand om hans liv i de 33 \u00e5r, som han havde brugt til at g\u00e5 omveje p\u00e5 vej mod Jesus, om det havde v\u00e6ret et godt liv, ville han have svaret: \u201dFantastisk.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dJeg er vejen og sandheden og livet\u201d, siger Kristus. Og vi m\u00e5 indse, m\u00e5lrettede og resultatorienteret som vi er, at der er mere liv og sandhed i de veje Gud sender os ud p\u00e5 end dem vi selve planl\u00e6gger. Det er ikke den hurtigste vej til arbejdet, der altid er den smukkeste. Det er ikke den hurtigste karriere, der beh\u00f8ver at v\u00e6re den mest l\u00e6rerige.\u00a0 Det er ikke det hurtigst fremstillede m\u00e5ltid, der smager bedst. Omvejene i vores liv \u00a0er en del af livet. Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re velsignelse i at n\u00e5 nogle andre m\u00e5l end dem vi har sat os. Vi m\u00e5, n\u00e5r det g\u00e6lder vores vej gennem livet, overlade det til Vorherre at f\u00f8re os, n\u00e5r vi selv har gjort hvad vi kunne for at komme ind p\u00e5 den rette kurs.\u00a0 Gud i vold. Amen.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender<br \/>\nDK 4060 Kirke S\u00e5by<br \/>\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>3. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 21.04.2024 | Johannes 14,1-11 | Poul Joachim Stender | Omvejene i vores liv er en del af livet Der er folk uden stedsans. I en gammel Monthy Pyton film, er der en scene, der hedder \u201d100-meterl\u00f8b for folk uden stedsans\u201d. Alle atleterne st\u00e5r klar ved startlinjen. Pistolskuddet lyder, bang, og [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19781,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,350,345,349,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19780","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jubilate","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-kasus","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19780","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19780"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19780\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19782,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19780\/revisions\/19782"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19781"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19780"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19780"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19780"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19780"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19780"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19780"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19780"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}