Salmer: 613 Herre, du vandrer forsoningens vej, 492: Guds igenf\u00f8dte, ny-levende sj\u00e6le<\/p>\n
Vi klarer os \u2013 s\u00e5dan da.<\/strong><\/p>\n I skal blive frie, siger Jesus.<\/p>\n Det beh\u00f8ves ikke, for vi er allerede frie, lyder svaret. De grundl\u00e6ggende frihedsrettigheder er allerede for l\u00e6ngst lovf\u00e6stet her hos os. For den ufrie er frihed, det der endnu ikke er opn\u00e5et. Det er h\u00e5bet om, at det kan v\u00e6re anderledes. At fremtiden kan v\u00e6re uden tremmer. For den frie er frihed det erhvervede. Det betyder ikke, at vi ikke taler om friheden, for det g\u00f8r vi. Men friheden f\u00e5r et andet indhold. Den bliver mere til goder. Den bliver til det enkle liv p\u00e5 landet, successen p\u00e5 jobbet, at rejse, at have tid, at have overskud. Vi s\u00e6tter fri foran det meste: fri fugl, fri dressur, fri proces, fri bar. Og s\u00e5 er der disse rettigheder, der er gjort til lov. Retten til at mene, t\u00e6nke, tro og tale frit. Friheden er vi p\u00e5 alle m\u00e5der optaget af. Den er en drivkraft. Men tr\u00e6lle, det er vi ikke. S\u00e5 derfor den venlige afvisning p\u00e5 det evangeliske \u201dI skal blive frie\u201d.<\/p>\n I skal l\u00e6re sandheden at kende, siger Jesus.<\/p>\n Det beh\u00f8ves ikke, for vi kender allerede sandheden, lyder svaret. Ja, m\u00e5ske er det lidt hurtigt sagt, for helt kender vi den jo ikke, men aldrig har vi v\u00e6ret kl\u00e6dt bedre p\u00e5 til at kende sandheden, end vi er i dag. Vi ved mere, end man vidste f\u00f8r. Vi ser flere sammenh\u00e6nge, og kan regne os til det meste. Sandheden er en n\u00f8d, vi er ved at kn\u00e6kke. S\u00e5 tak, men vi klarer os.<\/p>\n I skal l\u00e6re sandheden at kende, gentages det.<\/p>\n Det beh\u00f8ves ikke, lyder igen svaret. I hvert fald ikke hvis det er sandheden med stort \u201dS\u201d. N\u00e5r magthavere og agitatorer har p\u00e5ber\u00e5bt sig at have sandheden med stort \u201dS\u201d, har det sat sig blodige spor. Der har v\u00e6ret for mange sandheder, der er blevet sat igennem med magt. Det har resulteret i d\u00f8d, ikke liv. Det er ikke fordi, vi ikke forholder os til sandheden, men den g\u00f8res mere overkommelig, ikke s\u00e5 absolut og omfattende. Den g\u00f8res individuel. Eller den bestemmes som det, vi alle sammen kan blive enige om. Som et kunstv\u00e6rk, der skal stemmes om, f\u00f8r det kan f\u00e5 plads p\u00e5 byens torv.<\/p>\n Noget er lykkedes, n\u00e5r friheden er blevet gjort til lov. Men noget er ogs\u00e5 blevet for sm\u00e5t, n\u00e5r den bliver til goder. Noget er lykkedes, n\u00e5r vi l\u00e6rer af erfaringen og husker hinanden p\u00e5, at den sandhed, der s\u00e6tter sig igennem med magt, er intolerant og anl\u00f8ben. Men noget er ogs\u00e5 blevet for sm\u00e5t, n\u00e5r sandheden bliver individuel eller bliver noget der er til forhandling. N\u00e5r vi interesserer os mere for goder end for det gode, og v\u00e6grer os ved, at der skulle v\u00e6re noget af absolut betydning, er det som at fjerne overtonerne i et stykke musik. Klangen forsvinder. Det bliver fladt, l\u00f8fter sig ikke. Eller det er at fjerne det inderste princip og kun forholde sig til det ydre, overfladen.<\/p>\n Frihed og sandhed har altid v\u00e6ret i centrum af begivenhederne, n\u00e5r der er sket forandringer i verden. \u201dDet gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til\u201d, skriver Paulus. Han skriver om en forandring, der har betydning for, hvem vi er som mennesker, hvordan vi forst\u00e5r vores verden og lever vores liv. Hvad det er for en frihed og sandhed, der f\u00f8rer til denne gennemgribende forandring, udfolder Paulus ved at tale om k\u00e6rligheden. Vi sv\u00e6kker friheden, n\u00e5r vi g\u00f8r den til vores egen, til en rettighed og et personligt projekt. Friheden har vi ikke for os selv. Den har vi kun sammen. Virkelig frihed er, n\u00e5r k\u00e6rligheden tvinger os, siger Paulus. Det er en frihed med gr\u00e6nser \u2013 gr\u00e6nser der er defineret af k\u00e6rligheden. Vores liv er villet af Gud. K\u00e6rlighedens krav til mennesket er, at det s\u00e5 ogs\u00e5 skal ville den anden. Det er mennesket fri til. Fri til at leve vendt mod den anden, tvunget af k\u00e6rlighed.<\/p>\n Det kan godt v\u00e6re, at der ikke er meget fri fugl over en bundet frihed, men det kan s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 v\u00e6re en befrielse, at blive lukket ud af sit eget indelukke. Friheden ligger i medmennesket. Den ligger i at finde sig selv i f\u00e6llesskabet, at finde sin identitet i at v\u00e6re ikke en ener, men for\u00e6lder, barn, s\u00f8ster, bror, elskede, ven. Det er det gode.<\/p>\n Og sandheden. Ogs\u00e5 den findes i relationen. N\u00e5r Jesus fort\u00e6ller sandheden om sig selv, hvem han er, g\u00f8r han det ved at fort\u00e6lle om Faderen. Han er den, han er p\u00e5 grund af sin relation til Faderen.<\/p>\n \u201dNoget nyt er blevet til\u201d, og det er det, for vi er her jo sammen. Der er noget, der g\u00e6lder, og som har absolut betydning. Faderen har vist os, at mennesket g\u00e6lder, ved at lade sin s\u00f8n blive menneske. S\u00f8nnen har vist os, at medmennesket g\u00e6lder, ved sit liv, d\u00f8d og opstandelse. Friheden og sandheden er og s\u00e6tter sig igennem. Kalder os ind i et f\u00e6lles liv, vender os mod hinanden. Her begynder det i evangelisk forstand. I en frihed og sandhed der springer af k\u00e6rligheden og ikke lader sig ikke h\u00e6mme af vores begr\u00e6nsede forst\u00e5else. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 4.s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | Andet Korintherbrev 5,14-21; Johannesevangeliet 8,28-36 | Christiane Gammeltoft-Hansen | Salmer: 613 Herre, du vandrer forsoningens vej, 492: Guds igenf\u00f8dte, ny-levende sj\u00e6le Vi klarer os \u2013 s\u00e5dan da. I skal blive frie, siger Jesus. Det beh\u00f8ves ikke, for vi er allerede frie, lyder svaret. De grundl\u00e6ggende frihedsrettigheder er allerede for l\u00e6ngst lovf\u00e6stet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19087,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,43,157,853,283,108,111,293,233,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19804","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-2-korinther","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5-2-korinther","category-kapitel-08-chapter-08","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19804","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19804"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19804\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19805,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19804\/revisions\/19805"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19087"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19804"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19804"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19804"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19804"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19804"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19804"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19804"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}