Vi har fire evangelister i Ny Testamente, fire helt forskellige skribenter. Alle fire beretter om den samme h\u00e6ndelse i verdenshistorien, nemlig den h\u00e6ndelse, at Gud sted ned fra sin himmel, tog k\u00f8d p\u00e5 og blev et menneske med alle de sorger, gl\u00e6der og kvababbelser, som det nu engang medf\u00f8rer. Vi har Markus. Han er altid s\u00e5dan lidt kort for hovedet og fort\u00e6ller meget kortfattet, s\u00e5dan lidt i telegramstil, om Jesu liv og levned. Han har det v\u00e6sentlige med og broderer ikke s\u00e5 meget over det h\u00e6ndte, og der er meget g\u00e5en frem og tilbage. S\u00e5 er der Matt\u00e6us, som fort\u00e6ller lidt mere vidstrakt, og som interesserer sig for de j\u00f8dekristne, nok fordi han selv var en. Lukas, ja, han har ogs\u00e5 sin s\u00e6rlige vinkel p\u00e5 fort\u00e6llingen om Jesus. Lukas er nemlig mest interesseret i samfundets underste, de socialt udsatte og kvinderne. Han er de svages fortaler, og det er ofte Jesu forhold til dem, han fort\u00e6ller om. Til sidst er der s\u00e5 Johannes. Det er ham, som vi l\u00e6rer godt at kende her i tiden mellem p\u00e5ske og pinse. Johannes er f\u00f8rst og fremmest teolog, og det kan man sikkert sige meget grimt om! Johannes-teksterne er ikke s\u00e5 ligefremme, og Johannes bruger mange fremmedartede ord til at beskrive sit \u00e6rinde med. Men til geng\u00e6ld bruger han ordene mange gange. Han gentager sine yndlingsord igen og igen, og altid har hans s\u00e6tninger en egen sk\u00f8nhed, om end \u00f8rerne skal spidses, eller briller pudses. Det kr\u00e6ver lidt at s\u00e6tte sig ind i den tankeverden, som Johannes befinder sig i; det tager lidt tid at smage p\u00e5 de ord, ofte store ord, som han s\u00e6tter frem for sin tilh\u00f8rer. Sproget udvides, n\u00e5r Johannes tager fat p\u00e5 det, sproglige kringelkroge udforskes, og sn\u00f8rklede tanker\u00e6kker l\u00e6gges frem.<\/p>\n
S\u00e5dan er det ogs\u00e5 i dagens evangelium, som stammer fra den (lange!) tale, som Jesu holdt for sine disciple, f\u00f8r han blev p\u00e5grebet i Gethsemane Have og bragt til forh\u00f8r og korsf\u00e6stelse. I dag er der \u00e9t ord, der g\u00e5r igen og igen \u2013 faktisk seks gange, og det er ordet herligg\u00f8relse<\/em>. Herligg\u00f8relse? Hm, det er et ord, man kan smage l\u00e6nge p\u00e5. Det er ikke et ord, der bruges s\u00e5dan i vores daglige tale med hinanden; det er stort, det er l\u00f8fterigt, det er fremmed og m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt uforst\u00e5eligt? Hvad ligger der i dette med at g\u00f8re herligt og blive gjort herlig? Ja, man skulle jo ikke umiddelbart tro, at der var nogen grund til at tale om herligg\u00f8relse, n\u00e5r man som Jesus stod lige for at skulle henrettes p\u00e5 et kors. Alle evangelierne er set gennem opstandelsens prisme \u2013 ellers ville der heller ikke v\u00e6re noget s\u00e6rligt at berette om Jesus. Det g\u00e6lder i s\u00e6rdeleshed for Johannes-evangeliet. Johs. n\u00f8jes nemlig ikke med at se selve opstandelsen som en herligg\u00f8relse, nej, han ser ogs\u00e5 den afskyelige korsf\u00e6stelse som en herligg\u00f8relse eller en oph\u00f8jelse. N\u00e5r kunsten afbilleder den korsf\u00e6stede Jesus ud fra Johannesevangeliet, ser man heller ikke den nedb\u00f8jede Jesus med det h\u00e6ngende hoved, nej, man ser den sejrende konge, der meddeler, at det er fuldbragt. Man kan p\u00e5 nogle billeder endda se, at de arme, der er hamret fast p\u00e5 korsets tv\u00e6rbj\u00e6lke ligefrem ligner arme, der er bredt ud for at favne beskueren, der kommer til den korsf\u00e6stede mere, end han ligner en, der lider med armene s\u00f8mmet fast. Korset bliver derved paradoksets ultimative parkeringsplads. Oph\u00f8jelse og fornedrelse i et, herligg\u00f8relse og ydmygelse i et, fortvivlelse og h\u00e5b i et, liv og d\u00f8d i et. Johs. beskriver bedre end nogen anden det m\u00e6rkelige faktum, at Guds almagt og styrke ligger i korsets afmagt og svaghed. Og det g\u00f8r Johs. med de store ord. Som f.eks. herligg\u00f8relse. Johs.\u2019 ord er store, de er flotte, ja, de er som katedraler, man kan g\u00e5 ind i og med nysgerrighed unders\u00f8ge. Men kommer de mig ved?<\/p>\n Det er jo altid sp\u00f8rgsm\u00e5let og is\u00e6r med gamle tekster som de bibelske. Kommer disse store ord mig ved? I en verden, hvor ord kan v\u00e6re s\u00e5 flade som 42\u201ds tv-fladsk\u00e6rme, kan det v\u00e6kke b\u00e5de forargelse og frustration med Johs.\u2019 brug af de store ord. Hvad skal det egentlig til for? Men det er n\u00f8dvendigt med de store ord, vil i hvert fald Johs. h\u00e6vde. Det er n\u00f8dvendigt at kende og bruge andre ord end sofagruppe, iPhone, Toyota og udestue. Det er n\u00f8dvendigt at g\u00e5 ind og unders\u00f8ge disse store ord, der rummer sk\u00f8nhed og opfordrer til refleksion og eftertanke. At vi overhovedet kommer dertil, hj\u00e6lper Johs. os med, med sin brug af f.eks. ordet herligg\u00f8relse. Ordet skaber, hvad det siger, plejer vi at sige. S\u00e5dan er det med Johs. ord om oph\u00f8jelse og herligg\u00f8relse, og s\u00e5dan er det p\u00e5 godt og ondt med de ord, som vi siger til hinanden. De kan oph\u00f8je og herligg\u00f8re, og de kan smerte og ydmyge. Nogle gange taler vi om varige forbrugsgoder s\u00e5 som pl\u00e6neklippere, opvaskemaskiner og biler. Det er ting, der ikke lige forsvinder. Men det g\u00f8r de jo lige pr\u00e6cis. Efter en kortere eller l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke er de ude af funktion og forsvinder p\u00e5 den store kirkeg\u00e5rd for varige forbrugsgoder. Ord, derimod, anses for at v\u00e6re flygtige og v\u00e6k i de sekund, der er udtalt. Intet kunne v\u00e6re l\u00e6ngere fra sandheden. Ord har en tendens til at bore sig fast i sindet, hvad enten de var sagt i k\u00e6rlighed eller ligegyldighed eller vrede. De forsvinder aldrig, men er gemt i hjertet eller et sted, hvor de kan sidde og gnave i \u00e5revis. I den forstand har ord evigt liv. DERFOR er det vigtigt sommetider at h\u00f8re eller at bruge store ord, der netop kan gemmes i hjertet til, n\u00e5r krisen kradser, eller gl\u00e6den skal have luft. Denne s\u00f8ndag er perfekt til ordsmagning, hvor de teologiske ingredienser i Jesu ord om herligg\u00f8relse, evigt liv, b\u00f8n og sandhed gennemg\u00e5es med henblik p\u00e5 \u00e6del lagring i hjerterne. Det ER noget andet end ord som forbrugsgode eller b\u00e6rbar pc, men det er ord, vi kan leve p\u00e5. N\u00e5r Jesus herligg\u00f8res p\u00e5 korset og siger, at det er fuldbrag s\u00e5dan, som Johs. udtrykker det, er det et fors\u00f8g ogs\u00e5 p\u00e5 at sige, at Guds almagt, som, vi kan have en tendens til at tro, er noget m\u00e6gtigt noget med Guds skalten og valten med jorden og menneskene p\u00e5 den, i virkeligheden er det samme som Guds ydmyge afmagt p\u00e5 korset. Fra vore mellemmenneskelige relationer ved vi, at det ikke er vanskeligt at opretholde sin magt med magt. Vi kan p\u00e5 alleh\u00e5nde m\u00e5der demonstrere vores magt for at f\u00e5 det, som vi vil \u2013 manipulation, simpel magtud\u00f8velse, psykisk terror osv. \u2013 men det er sj\u00e6ldent metoder, der giver ro i sj\u00e6len, hverken for den, der er udsat for vores magtud\u00f8velse eller for den, der ud\u00f8ver magten (der jo ogs\u00e5 kan tage skikkelse af en sengeliggende Maude, der l\u00e6gger skyld p\u00e5 skyld p\u00e5 sine omgivelser). Anderledes vanskeligt er det at erkende sin afmagt og endda se den ikke som et handicap for livsudfoldelsen, men som en resurse til at (gen)opdage det v\u00e6sentlige. M\u00e5ske ligger aflastningen af et stresset liv netop i den erkendelse, at man ikke skal have magt over det hele for at kunne kalde sig menneske, tilmed et elsket menneske. M\u00e5ske ligger sejren for ogs\u00e5 det almindelige menneskeliv i afmagten ligesom p\u00e5 det johann\u00e6iske kors? M\u00e5ske ligger velsignelsen i sv\u00f8b ligesom kornet, der ligger i jorden til det igen skal opst\u00e5 og b\u00e6re frugtbar kerne? Lad os i dag med Johs.\u2019 smukke ord om herligg\u00f8relse og evigt liv opdage, at livet er andet og st\u00f8rre og mere, end vi umiddelbart ser. Lad de store ord hj\u00e6lpe os til at se det m\u00e6gtige i, at Gud lod sig korsf\u00e6ste for, at k\u00e6rligheden skal have magt p\u00e5 jorden. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/p>\n DK 8200 Aarhus N<\/p>\n Email: lec(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Magtl\u00f8shedens magt | 5. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 05.05.2024 | Johannes 17,1-11 |\u00a0Leise Christensen | Vi har fire evangelister i Ny Testamente, fire helt forskellige skribenter. Alle fire beretter om den samme h\u00e6ndelse i verdenshistorien, nemlig den h\u00e6ndelse, at Gud sted ned fra sin himmel, tog k\u00f8d p\u00e5 og blev et menneske med alle de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16359,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,366,349,218,3,109,361],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19857","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-17-chapter-17","category-kasus","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten","category-rogate"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19857","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19857"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19857\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19858,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19857\/revisions\/19858"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16359"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19857"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19857"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19857"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19857"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19857"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19857"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19857"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}